<body>

Stewart Brand råber hurra for byer, a-kraft og biotech i bogen Whole Earth Discipline

Friday, April 09, 2010 by Robin Engelhardt

Bookmark and Share

Legendariske Stewart Brand var med til at grundlægge miljøbevægelsen i 1960'erne. Han har set den vinde hjerter, men også forstene i romantik. Med bogen Whole Earth Discipline forsøger han at give den nyt liv med en klystersprøjte af ingeniørvidenskab og en god dosis pragmatik.

Læs hele artiklen med kommentarer her

»Hvis den grønne bevægelse ikke lærer at omfavne videnskab og teknologi og spille en ledende rolle for dem begge, risikerer den at ende på historiens mødding ligesom den røde bevægelse gjorde det.«

Så bastant bliver det sagt af en mand, som har været med hele vejen. I 1968 udgav hippien Stewart Brand bogen Whole Earth Catalog, der hurtigt blev omfavnet af miljøbevægelsen for sine praktiske råd om det uafhængige og frie liv med naturen. Woodstock, flowerpower og masser af syre passede fint til bogens budskab om at transformere planeten og give magten til den enkelte.

I sin nye bog Whole Earth Discipline fokuserer fremskridtsoptimisten Stewart Brand ikke på individet, men på hvad kollektivet kan, hvis det vil. Ud over at komme med en lang række anbefalinger for, hvordan vi kan skabe os en mere stabil og bæredygtig fremtid, administrerer han den ildelugtende ende af miljøbevægelsens idealer en ordentlig klystersprøjte af videnskab, og formår på imponerende vis at skylle ud i de værste fejltagelser som han selv og de grønne har begået.

Brands fire store kætterier er:
1. Byer er grønne,
2. Atomkraft er grøn,
3. GMO-teknologi er noget af det mest grønne, der findes og
4. Geoengineering er noget vi må lære at bruge.

Byer er grønne
Lad os kigge på det første: Som så mange andre græsrødder har Brand altid haft romantiske ideer om det gode økoliv på landet. Men når man tænker lidt nærmere over det (eller har prøvet det), så finder man hurtigt ud af, at det har en pris. Man keder sig, man er dårligere betalt, man har mange pligter, mindre privatliv, er mere udsat for mobning og tilfældig vold og er socialt fastlåst. Og så kan denne liste dobles op hvis man er kvinde.

Det er ikke uden grund, at der i disse år foregår en enorm massevandring fra land til by. Man regner med, at 1,3 millioner mennesker verden over prøver at finde deres lykke i byerne - om ugen! I byen, og det gælder også slumbyer som Mumbai og Lagos, er man mere sikker, der er flere fornøjelser, der er flere penge, man kan passe sig selv, man har mindre forpligtelser, nemmere adgang til uddannelse (især som kvinde), har flere materielle goder og er socialt mobil.

En konsekvens af denne urbanisering er, at subsistenslandbruget er ved at forsvinde. Dyrene vender hurtigt tilbage, og de mennesker, som bliver tilbage ude på landet, har mere plads til at dyrke salgsafgrøder. Til gengæld boomer slum- og squatterbyerne, hvor der allerede i dag lever en milliard mennesker, og hvor CO2-fodaftrykket er meget mindre. Om 40 år regner man med, at hver femte vil være flyttet ind i byerne, hvor et bedre liv reducerer den gennemsnitlige fødselsrate til 2,1 eller færre børn per kvinde.

Byerne afmonterer populationsbomben, og Brand mener faktisk, at vi ikke står foran et overbefolkningsproblem men det modsatte: et faldende befolkningstal (altså i tiden efter, vi har nået de cirka 8,1 milliarder i 2040) med de gamles byer i nord og de unges megaurbane liv i syd.

En pinlig erkendelse dukker frem, når man læser Brands kapitler om byerne: Vi vesterlændinge skælder gerne ud på slummen og begræder den digitale kløft, kriminaliteten og alle de andre uretfærdigheder i udviklingslandene.

Men ifølge Brand er det i slummen fremtiden ligger, mens vores egne gerontokratier stivner i fordomme. Der er som regel meget bedre adgang til internet og mobilnet i slummen, end der er i København. Der er også god adgang til medicin, lægehjælp, skoler og alt hvad hjertet begærer i de improviserede markeder og indkøbsgader, hvis man har råd. Alle arbejder, fordi de vil op ad den sociale rangstige. Godt nok er alt enten stjålet eller hjemmelavet, men da 60 procent af arbejdskraften i verden allerede nu findes i den sorte økonomi, handler det mest af alt om at anerkende og lovliggøre deres indsats, deres bolig - og ja, deres eksistens. Resten skal de nok selv klare.

Atomkraft er en grøn teknologi
Klimaflygtninge vil blive et stort problem, og ressourcekrige også. Det er Stewart Brand enig i. »Vi står over for en massiv overskridelse af klodens bæreevne, der vil føre til alles krig mod alle, denne gang med meget mere dødelige våben end tidligere, og med et tabstal som vil kunne tælles i milliarder,« skriver han alarmerende.

Den almindelige respons fra den grønne bevægelse har været at angre - det vil sige at love sig selv og hinanden at vende tilbage til de gode gamle dage, dengang verden endnu var hel, grøn og lugtede af kostald. Men Brand afslører denne angrende respons som en romantisk fantasi: Det er en tanketom ideologi, der ikke er meget mere end en automatisk refleks mod alt, hvad der lugter af magt og modernitet: atomkraft, gmo-teknologi, kloning, urbanisering og videnskaben generelt. Det er ikke OK bare at være imod den slags. Tværtimod, mener Brand, er det afgørende at bruge videnskaben og teknologien progressivt til at finde nogen, som man kan være for.

Greenpeace og Friends of the Earth har ifølge Brand en stor skyld i at CO2-udledningerne er så høje, som de er i dag. Havde disse miljøbevægelser ikke kæmpet med næb og kløer mod atomkraft, ville mange flere lande have kunnet skrue ned for deres kulforbrug.

Brand skriver ærligt, hvordan han selv blev omvendt fra at være atomkraftmodstander til at være tilhænger, da han for første gang besøgte atomaffaldsdepotet i Yucca Mountains, som Obama nu har lukket på grund af alt for store omkostninger. Mængden af atomaffald per person for et helt livs forbrug af energi er lig med en enkelt coladåse. Der er masser af plads til at parkere det i midlertidige beholdere uden den store risiko eller i f.eks. WIPP-saltminerne i New Mexico. Strålingsfaren er til at overse. Thoriumreaktorer er relativt ufarlige. Nye mikroreaktorer er ved at blive bygget af bl.a. russerne, som også vil kunne sælge konceptet til andre lande, osv. osv.

Et andet kontraintuitivt men slående argument er, at atomkraft er den teknologi, som har gjort mere for nedrustning end alle de gode intentioner tilsammen. Det har ifølge Brand den simple årsag, at der er gode penge at tjene for russerne og amerikanerne ved at afmontere deres atomvåbenarsenal og genbruge materialerne. Cirka halvdelen af al amerikansk atomkraftenergi kommer i dag fra gamle russiske atomsprænghoveder via nedrustningsprogrammet 'Megatons to Megawatts'. Senere vil de amerikanske sprænghoveder følge efter.

Mange grønne vil være forargede, per automatik, og Stewart Brand nu i fare for at blive brandmærket som en 'øko-Judas', ligesom en af de tidligere præsidenter for Greenpeace, Patrick Moore, blev det, da han af pragmatiske grunde blev omvendt til atomkrafttilhænger i 1980'erne.

Gmo'er er mørkegrønne
Brand er mest klar i spyttet med hensyn til gmo'erne. De grønne har traditionelt været særdeles anti-videnskabelige og irrationelle i deres bekymringer, mener han. Der findes ingen ordentlige videnskabelige undersøgelser, som viser, at de er skadelige, og det såkaldte forsigtighedsprincip på området kan ikke begrundes med andet end en ideologisk motiveret teknofobi inkl. hjerneblødning.

Gmo er godt, bl.a. fordi det holder jorden sund og intakt, reducerer brugen af pesticider og øger udbyttet. Man skal bruge mindre arealer. Brand citerer flere institutioner og etiske råd, som alle siger, at det i modsætning til hvad diverse miljøorganisationer prædiker, er et moralsk imperativ at give udviklingslande adgang til gm-afgrøder til ordentlige penge, fordi det med Brecht's ord altid vil være sådan at 'Erst kommt das Fressen, dann die Moral' (først kommer ædelsen, så moralen).

Brand går endda så langt som til at beskylde lederne af de store græsrodsorganisationer for at have mange liv på samvittigheden. Thilo Bode, Ricardo Navarro og Vandana Shiva er ansvarlige for et kæmpe tilbageskridt.

»Jeg tør sige, at økobevægelsen har gjort mere skade med sin modstand mod gmo-teknologi end hvilken som helst anden ting, hvor vi har taget fejl,« skriver han. »Vi har sultet folk, blokeret videnskaben, såret miljøet, nægtet vores egne adgangen til en afgørende teknologi.«

Interessante er Brands argumenter for en slags open source gmo-mad. »I 1970'erne så jeg hackere transformere computerne fra organisatoriske kontrolmaskiner til individuelle frie maskiner. Hvor bliver de grønne biotech-hackere af?« skriver Brand. Hvornår vil græsrødderne med andre ord være deres eget navn bekendt og begynde at åbne cellemembranerne på vores mad og transformere biotechindustriens patentkontrol til åbne og frie bio-redskaber som alle kan bruge?

Enkelte pionerer, som virksomheden BioBricks, er i gang. Og ligesom slum-beboerne i Mumbai, der bygger deres hjemmelavede mobiltelefonløsninger, er det bare et spørgsmål om tid, før afrikanske bønder genopfinder deres traditionelle polykultur i landbruget med lidt reverse engineering af gm-byggeklodserne. Biotech, ifølge Brand, indeholder kimen til en grøn revolution i anden potens.

Geoengineering er nødvendigt
Den nyeste og mest kontroversielle gren på stammen er geoengineering - altså forsøget på at manipulere klimaet direkte ved at lave skyer mere hvide, anbringe solbriller i rummet eller lave kunstige vulkanudbrud. Brand påstår ikke at have en patentløsning - men forsøge det kan vi blive nød til, mener han.

For at afbøde ramaskriget forklarer han, at vi mennesker altid allerede har gjort det. I mindre målestok. Vi har allerede bygget egne nicher, forædlet afgrøder, ødelagt og restaureret landskaber. Ukendt blandt mange har vi ifølge palaeoklimatologen William Ruddiman med vores landbrug forhindret den istid, som egentlig burde være kommet for 2.000 år siden. Så vi kan lige så godt vænne os til tanken om, at vi kan og gør den slags.

Selvfølgelig er der et problem. Hvem skal bestemme? Der er også et andet problem: Vi har alt for lidt data. Men hvis vi vidste, at en 100 km stor asteroide ville kollidere med Jorden om 20 år, ville vi sætte alt ind på at forsøge at afspore den. Sådan må vi ifølge Brand også betragte klimaforandringerne.

Tavse modtagere
Modtagelsen af bogen har generelt været meget begejstret, bortset fra miljøbevægelserne, som siden bogens udgivelse for fem måneder siden har været stort set tavse. Heller ikke 'klimaskeptikerne' har haft meget at fejre. Brand har f.eks. ikke mange pæne ord tilovers for Bjørn Lomborg, blandt andet fordi han aldrig har været i stand til at indrømme, hvor han har taget fejl. Det gør Brand til gengæld beredvilligt, og man kan mærke en forfriskende selvironi i hans lange opremsninger af fejltagelser. Videnskaben om planeten og Jorden er nemlig svær.

I alt er bogen hårdtslående argumenteret, sjovt fortalt, frygtelig ærlig og velinformeret om de store sammenhænge. Den vil lige som Whole Earth Catalog fra 1968 informere en ny generation af blågrønne pragmatikere, der ikke kan andet end at tro på, at vi skal lære at være kloden til hjælp. Nogle steder kan Brand godt blive særdeles fremskridtsoptimistisk, men dette må siges at være en herlig afveksling i forhold til miljøbevægelsens overaggregerede bekymringsiver, som har fanget alt for mange mennesker i paralyserende spasmer af angst.

Til sidst i bogen konkluderer Brand med tydelig inspiration fra Lovelock, at vi skal lære at blive gode gaianere og understøtte livet ligesom en regnorm gør det ved at grave gennem mulden og forbedre den. Ingen har indtil videre bragt så megen bredde, så meget klarhed og så indsigtsfulde argumenter ind i debatten som Brand. Som den livsunderstøttende regnorm, han håber vi alle bliver, har han pløjet sig igennem materien mere end nogen anden. Han fortjener at blive læst og fordøjet af alle.

Stewart Brand
Whole Earth Discipline ? An Ecopragmatist Manifesto
316 sider, Atlantic Books, 2009
ISBN 978-1-84354-815-7
£ 19,99



Anmeldelser:

Energy Bulletin
New Statesman
The Guardian
Literary Review
Financial Times
Washington Times
The Scotsman

Labels: , , ,

Bookmark and Share

Kloner og Stjernekrig på issuu

Sunday, March 08, 2009 by Robin Engelhardt

Bookmark and Share

Jeg har leget lidt med nye måder at publicere mine ting på. En fancy app er issuu, som giver mulighed for at uploade bøger og magasiner i et lækkert layout. Her ses min gamle science-fiction bog Kloner og stjernekrig som jeg skrev sammen med Kristian Mørk og Ide Hejlskov i 2000 (med ny forside). Den kan selvfølgelig som altid også læses kvit og frit online i blog-form på http://klonerogstjernekrig.blogspot.com/

Labels: ,

Bookmark and Share

Anmeldelser af ERGO

Monday, December 01, 2008 by Robin Engelhardt

Bookmark and Share

Nu er det et år siden ERGO er udkommet, og status er, at bogen ifølge forlaget er en succesfuld back-list titel, der finder flere og flere læsere. Anmelderne er meget positive, se lige her:

"En fascinerende, meget anderledes og fantastisk velskrevet bog om den vestlige videnskabsfilosofis historie, klart og forståeligt fremstillet for ikke-fagfolk."
Tine Demandt, rundtombogen.dk, 4/5 stjerner

"Bogens illustrationer fortjener en særlig ros... Næsten hver side i bogen har illustrationer, og de fleste er fremragende hvad enten det er fotografier, tryk, kunstværker, diagrammer eller tegninger. Det gør bogen meget indbydende og bidrager væsentligt til læseoplevelsen."

Frederik Voetmann Christiansen, Mona

"ERGO rummer mange navne og megen viden, som vil egne sig til gymnasiets nye fag. I langt højere grad end sin idehistoriske forgænger, De europæiske ideers historie, ... bidrager den til at sætte naturvidenskaberne i (stort) perspektiv."
Kristian Hvidtfelt Nielsen, Information

"Sådan er bog har jeg længe savnet."
Anne Okkels Olsen, EMU-portalen

"Man får en masse ud af at læse ?ERGO?, fordi den er spækket med tankevækkende viden og historier, der er underholdende fortalt på en måde, så den interesserede læser som regel kan forstå dem uden større forudsætninger."
Michael Stoltze, Politiken

Links til anmeldelser:
Mona, af Frederik Voetemann Christensen
Information, af Kristian Hvidtfelt Nielsen
Politiken, af Michael Stoltze
Folkekirken i København, af Nicolai Halvorsen
Rundtombogen, af Tine Demandt
EMU-portalen, side 14, af Anne Okkels Olsen

Labels: , ,

Bookmark and Share

Jeg er bevæbnet og har tømmermænd

Friday, November 07, 2008 by Robin Engelhardt

Bookmark and Share

Ny bog ude i dag!

JEG ER BEVÆBNET OG HAR TØMMERMÆND
- UDVALGTE TRUSSELSBREVE FRA RIGSPOLITIETS ARKIV


Redigeret af Robin Engelhardt og Christian Lund
128 sider, People'sPress



Fra bagsiden:
Denne bog er fyldt med ægte dramaer fra hverdagens Danmark. Her er historien om drengen, der vil sprænge skolen i luften, hvis Irene fra 9.a ikke kommer tilbage i klassen. Om den pæne borger fra Ribe, som stiller finansminister Mogens Lykketoft personligt til regnskab for de 600.000 kroner, han har mistet på sine præmieobligationer. Og her er bankrøveren, der kort og godt skriver: ?Kun store sedler hurtigt. Jeg er bevæbnet og har tømmermænd?.

JEG ER BEVÆBNET OG HAR TØMMERMÆND er et udvalg af de mest læseværdige,underholdende og overrumplende trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv. Alle breve er gengivet fotografisk efter originalen, så bizarre og følelsesfulde håndskrifter, truende tegninger og stavefejl fremstår autentisk.

Se også facebookgruppen Jeg er bevæbnet og har tømmermænd

Labels: , ,

Bookmark and Share

Interview om Clarke og ERGO

Sunday, April 06, 2008 by Robin Engelhardt

Bookmark and Share


Her
kan du høre et interview som Anders H. Nissen har lavet med mig til Videnskabens Verden i P1, lørdag den 5. april kl 16.



Labels: , ,

Bookmark and Share

ERGO udkommet !

Friday, November 16, 2007 by Robin Engelhardt

Bookmark and Share

ERGO - Naturvidenskabens Filosofiske Historie
af Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen
456 sider, Linhardt og Ringhof, 2008


"En fascinerende, meget anderledes og fantastisk velskrevet bog om den vestlige videnskabsfilosofis historie, klart og forståeligt fremstillet for ikke-fagfolk."
Tine Demandt, rundtombogen.dk, 4/5 stjerner

"Bogens illustrationer fortjener en særlig ros... Næsten hver side i bogen har illustrationer, og de fleste er fremragende hvad enten det er fotografier, tryk, kunstværker, diagrammer eller tegninger. Det gør bogen meget indbydende og bidrager væsentligt til læseoplevelsen."

Frederik Voetmann Christiansen, Mona

"ERGO rummer mange navne og megen viden, som vil egne sig til gymnasiets nye fag. I langt højere grad end sin idehistoriske forgænger, De europæiske ideers historie, ... bidrager den til at sætte naturvidenskaberne i (stort) perspektiv."
Kristian Hvidtfelt Nielsen, Information

"Sådan er bog har jeg længe savnet."
Anne Okkels Olsen, EMU-portalen

"Man får en masse ud af at læse ?ERGO?, fordi den er spækket med tankevækkende viden og historier, der er underholdende fortalt på en måde, så den interesserede læser som regel kan forstå dem uden større forudsætninger."
Michael Stoltze, Politike


Bagsideteksten
"ERGO fortæller historien om naturvidenskabens udvikling fra skriftens fødsel og til nutidens hjerneforskning og globalisering. Bogen lever sig ind i hovedet på forskerne, genoplever deres argument og følger de videnskabelige erkendelsers idehistoriske betydninger.

Bogen går bag om de videnskabelige nybrud og undersøger forudsætningerne for deres opståen. Den viser, hvor meget der skal til, for at en ny verdensopfattelse kan udvikles og blive taget i brug. ERGO er på den måde også bevidsthedens og dømmekraftens historie.

ERGO er gennemillustreret med fotografier, malerier, statistikker, tegninger og diagrammer. Den viser, hvordan vi gennem tiderne har udvidet vores erkendelsesmæssige repertoire, fået nye ideer og er kommet nærmere en forståelse af os selv og vores omverden. Og der er intet, der tyder på, at vi er ved vejs ende. Tværtimod, vi er lige begyndt."

Anmeldelser
7. december 2007, Ergo ... tja, bum-bum, af Jørgen Poulsen, Weekendavisen
13. december 2007, Den store fortælling om naturvidenskab, af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Information
29. december 2007, Naturvidenskab i overflod, af Michael Stoltze, Politiken
19. marts 2008 ERGO - naturvidenskabens filosofiske historie, af Nicolai Halvorsen, Folkekirken i København
Marts 2008, Vi skal vænne os til tværfaglighed i alt, Gymnasieskolen, nr. 5/2008
April 2008, ERGO: Naturvidenskabens betydning, af Frederik Voetemann Christensen, Mona nr. 1/2008
April 2008, Naturvidenskab i perspektiv, af Helge Kragh, Kritik
Folkekirken i København, af Nicolai Halvorsen
Rundtombogen, af Tine Demandt
EMU-portalen, side 14, af Anne Okkels Olsen

Labels: , ,

Bookmark and Share

about


Robin Engelhardt, Copenhagen





search

recent posts

recent comments

archives

labels

Publications



ERGO- naturvidenskabens filosofiske historie (Lindhardt og Ringhof, 2007)


Hazardcard - a learning game
- play, buy and create


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2008)


Jeg tager bomben med når jeg går - udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2009)