robin's repository

This blog has moved

2010-04-22T14:59:00.001+02:00

This blog is now located at http://blog.robinengelhardt.info/.
You will be automatically redirected in 30 seconds or you may click here.

For feed subscribers, please update your feed subscriptions to
http://blog.robinengelhardt.info/feeds/posts/default.

Jordbunden afgiver mere CO2 end tidligere

2010-04-16T16:19:00.004+02:00

De �gede globale temperaturer har f�et jordbunden til at v�re mere aktiv. Det frigiver mere CO2 til mulig skade for klimaet.

L�s hele artiklen som pdf

N�r snakken falder p� klimaforandringerne, t�nker de fleste p� atmosf�ren. Men b�de jordbunden og oceanerne afgiver hver is�r ti gange s� meget CO2 om �ret, som vi udleder ved at afbr�nde fossile br�ndstoffer og dyrke afgr�der. Sm� �ndringer i oceanernes og jordbundens carboncyklus kan derfor have store konsekvenser for det samlede CO2-regnskab.

Ben Bond-Lamberty og Allison Thomson fra University of Maryland-College Park i USA har sat sig ned og samlet 439 eksperimentelle studier over hele kloden, der har m�lt p� jordbundens respiration for at finde ud af, hvordan den korrelerer med de �ndrede temperaturer. Resultatet viser, at jordbunden frigiver mere CO2, jo varmere det bliver. Sp�rgsm�let er nu, om det er farligt.

�Den globale flux af CO2 fra jordbunden op i atmosf�ren var 98 gigaton carbon i 2008, hvilket giver en gennemsnitlig stigning fra 1989 til 2008 p� 0,1 procent,� siger Ben Bond-Lamberty til Ingeni�ren. Man ved ikke, om denne stigning er udtryk for, at jorden bare �nder hurtigere i et varmere klima, hvor der er flere planterester og flere mikrober p� arbejde, eller om jordbunden effektivt taber carbon.

�Med mikroberne er det ligesom med os mennesker: Hvis vi bare ind- og ud�nder hurtigere, vil den samlede carbon i vores kroppe forblive nogenlunde konstant. Men hvis vi begynder at respirere s� hurtigt, at vi begynder at tabe v�gt, s� frigives carbon i en positiv feedback cyklus,� forklarer han.

Flere data

Hvis det f�rste er tilf�ldet, er der ikke grund til st�rre bekymring end den, man har i forvejen. Hvis det andet scenarie viser sig at v�re korrekt, s� er der grund til stor bekymring, for s� er der tale om en positiv feedbackmekanisme, hvor der frigives mere CO2 ud i atmosf�ren jo mere CO2, der er i forvejen. Men i det store spil er det lige s� vigtigt at medregne, at planter vokser bedre n�r CO2-koncentrationen i atmosf�ren stiger og i et varmere klima. Alt afh�ngig af fremtidens nedb�r og vandbalance vil planterne kunne binde den �gede CO2 fra jordbundsrespirationen.

�Det kunne selvf�lgelig ogs� v�re b�de og,� forklarer artiklens medforfatter Allison Thomsen. �Planterne optager mere carbon via fotosyntesen, hvilket skaber flere planter�dder, hvorved hele respirationen foreg�r hurtigere. Samtidig g�r den �gede temperatur mikroberne mere aktive, hvilket frigiver mere carbon, hvilket igen �ger temperaturen og s� videre - hvor vi i sidste ende har en selvaccelererende cyklus.�

Desv�rre er det meget sv�r at finde ud af, hvilken effekt, der er st�rst. Man kan fors�ge at m�le helt pr�cist, hvorfra og hvor meget jordbunden optager carbon via nedbrydningen af planter og rodnettets udskillelse af v�sker og dampe. Eller man kan monitorere jordbundens pr�cise indhold af carbon over tid.

Vigtigt ville det ogs� v�re, hvis man kunne lave adskilte m�linger p� planternes og mikrobernes respiration under jorden, men problemet er, at der er mange symbiotiske forhold, som g�r adskillelsen vanskelig. Desuden udg�r de forskellige jordbundstyper og lokale klimaforhold sammenligningen over hele kloden meget vanskelig.

If�lge professor Bo Elberling fra Institut for geografi og geologi p� K�benhavns Universitet er det p� h�je tid med en ny metaunders�gelse p� dette felt, og han er glad for at se, at data faktisk passer i forhold til, hvad man har antaget i klimamodellerne.

�Unders�gelsen passer fint ind i det store billede. Den viser helt overordnet, at der produceres mere CO2 til atmosf�ren, n�r temperaturerne stiger, og den fort�ller ogs�, hvor stor effekten er. N�r temperaturen stiger med 10 grader, vil jordbunden i gennemsnit respirere halvanden gang mere. Det stemmer fint overens med den normale v�rdi vi arbejde med inden for dette,� siger Elberling.

Skift i den globale carboncyklus?

I gennemsnit frigiver en kvadratmeter jord et halvt kilo carbon om �ret. Der er dog meget forskel p�, hvad slags jord det er, og hvor det ligger. I troperne kan respirationen komme helt op over tre kilo om �ret og i frossen jord er tallet stort set nul. Respirationens temperaturf�lsomhed er derimod meget h�j ved lave temperaturer, hvilket betyder, at sm� temperaturstigninger ville kunne frigive enorme m�ngder af drivhusgasser - is�r methan fra tundraen.

M�leudstyr til at m�le CO2 i jordbunden
At m�le jordens respiration er sv�rt. Op til 1980'erne var teknikken prim�rt at bruge diverse kemikalier som natrium- eller naliumhydroxid, stikke dem ind i jorden, s�tte en kasse hen over, og s� se dagen efter, hvor meget CO2 der blev absorberet i kemikaliet.

Da den teknik ikke er s�rlig pr�cis, begyndte de fleste forskere for cirka 25 �r siden at bruge gaschromatografi, hvor man bruger infrar�dt lys til at m�le m�ngden af CO2 som bev�ger sig opad i luftlaget lige over jordbunden. De kan m�le ned til ganske f� ppm CO2.

De s�kaldte 'Eddy flux'-apparater bruger ogs� infrar�de gasanalyser, men er i mods�tning til de sm� jordbundsm�leapparater placeret i et t�rn over hele �kosystemet, f.eks. en skov, og m�ler derfor hele landskabet.

En stigning fra nul til en grad Celsius i Sibirien ville for eksempel resultere i en 22 procent for�gelse af jordens respiration, mens en temperaturstigning fra 25 til 26 grader i Tyrkiet ville f�re til en �get respiration p� kun fem procent. Da man ved, at klimaforandringerne is�r vil medf�re temperaturstigninger t�t ved polerne, er det afg�rende at vide, om den �gede jordbundsrespiration vil blive matchet med et �get optag af CO2, eller om tundraen effektivt bare vil udskille CO2 (ud over den methan, som alle er bange for).

Det vigtigste og v�rste bidrag til den menneskeskabte klimaforandring er dog stadig afbr�ndningen af fossile br�ndstoffer og cementproduktion. If�lge den seneste opg�relse fra Le Qu�r� og kolleger, publiceret i fagbladet Nature Geoscience, l�b dette op p� 8,7 gigaton carbon i 2008, hvilket er en stigning p� to procent fra 2007, 29 procent i forhold til 2000 og 49 procent i forhold til 1990.

Der er ogs� tegn p�, at planterne og oceanerne har sv�rere ved at optage CO2 end tidligere. Mens 60 procent af det menneskeskabte CO2 i atmosf�ren blev fjernet igen for 50 �r siden, g�lder det nu kun for 55 procent. Det betyder en stigning p� cirka fire gigaton carbon, eller cirka to ppm, �rligt. Vi er dermed oppe p� knap 390 ppm CO2 i atmosf�ren, hvilket er n�sten 40 procent over det pr�industrielle niveau.

Stewart Brand r�ber hurra for byer, a-kraft og biotech i bogen Whole Earth Discipline

2010-04-09T11:11:00.003+02:00

Legendariske Stewart Brand var med til at grundl�gge milj�bev�gelsen i 1960'erne. Han har set den vinde hjerter, men ogs� forstene i romantik. Med bogen Whole Earth Discipline fors�ger han at give den nyt liv med en klysterspr�jte af ingeni�rvidenskab og en god dosis pragmatik.

L�s hele artiklen med kommentarer her

�Hvis den gr�nne bev�gelse ikke l�rer at omfavne videnskab og teknologi og spille en ledende rolle for dem begge, risikerer den at ende p� historiens m�dding ligesom den r�de bev�gelse gjorde det.�

S� bastant bliver det sagt af en mand, som har v�ret med hele vejen. I 1968 udgav hippien Stewart Brand bogen Whole Earth Catalog, der hurtigt blev omfavnet af milj�bev�gelsen for sine praktiske r�d om det uafh�ngige og frie liv med naturen. Woodstock, flowerpower og masser af syre passede fint til bogens budskab om at transformere planeten og give magten til den enkelte.

I sin nye bog Whole Earth Discipline fokuserer fremskridtsoptimisten Stewart Brand ikke p� individet, men p� hvad kollektivet kan, hvis det vil. Ud over at komme med en lang r�kke anbefalinger for, hvordan vi kan skabe os en mere stabil og b�redygtig fremtid, administrerer han den ildelugtende ende af milj�bev�gelsens idealer en ordentlig klysterspr�jte af videnskab, og form�r p� imponerende vis at skylle ud i de v�rste fejltagelser som han selv og de gr�nne har beg�et.

Brands fire store k�tterier er:
1. Byer er gr�nne,
2. Atomkraft er gr�n,
3. GMO-teknologi er noget af det mest gr�nne, der findes og
4. Geoengineering er noget vi m� l�re at bruge.

Byer er gr�nne
Lad os kigge p� det f�rste: Som s� mange andre gr�sr�dder har Brand altid haft romantiske ideer om det gode �koliv p� landet. Men n�r man t�nker lidt n�rmere over det (eller har pr�vet det), s� finder man hurtigt ud af, at det har en pris. Man keder sig, man er d�rligere betalt, man har mange pligter, mindre privatliv, er mere udsat for mobning og tilf�ldig vold og er socialt fastl�st. Og s� kan denne liste dobles op hvis man er kvinde.

Det er ikke uden grund, at der i disse �r foreg�r en enorm massevandring fra land til by. Man regner med, at 1,3 millioner mennesker verden over pr�ver at finde deres lykke i byerne - om ugen! I byen, og det g�lder ogs� slumbyer som Mumbai og Lagos, er man mere sikker, der er flere forn�jelser, der er flere penge, man kan passe sig selv, man har mindre forpligtelser, nemmere adgang til uddannelse (is�r som kvinde), har flere materielle goder og er socialt mobil.

En konsekvens af denne urbanisering er, at subsistenslandbruget er ved at forsvinde. Dyrene vender hurtigt tilbage, og de mennesker, som bliver tilbage ude p� landet, har mere plads til at dyrke salgsafgr�der. Til geng�ld boomer slum- og squatterbyerne, hvor der allerede i dag lever en milliard mennesker, og hvor CO2-fodaftrykket er meget mindre. Om 40 �r regner man med, at hver femte vil v�re flyttet ind i byerne, hvor et bedre liv reducerer den gennemsnitlige f�dselsrate til 2,1 eller f�rre b�rn per kvinde.

Byerne afmonterer populationsbomben, og Brand mener faktisk, at vi ikke st�r foran et overbefolkningsproblem men det modsatte: et faldende befolkningstal (alts� i tiden efter, vi har n�et de cirka 8,1 milliarder i 2040) med de gamles byer i nord og de unges megaurbane liv i syd.

En pinlig erkendelse dukker frem, n�r man l�ser Brands kapitler om byerne: Vi vesterl�ndinge sk�lder gerne ud p� slummen og begr�der den digitale kl�ft, kriminaliteten og alle de andre uretf�rdigheder i udviklingslandene.

Men if�lge Brand er det i slummen fremtiden ligger, mens vores egne gerontokratier stivner i fordomme. Der er som regel meget bedre adgang til internet og mobilnet i slummen, end der er i K�benhavn. Der er ogs� god adgang til medicin, l�gehj�lp, skoler og alt hvad hjertet beg�rer i de improviserede markeder og indk�bsgader, hvis man har r�d. Alle arbejder, fordi de vil op ad den sociale rangstige. Godt nok er alt enten stj�let eller hjemmelavet, men da 60 procent af arbejdskraften i verden allerede nu findes i den sorte �konomi, handler det mest af alt om at anerkende og lovligg�re deres indsats, deres bolig - og ja, deres eksistens. Resten skal de nok selv klare.

Atomkraft er en gr�n teknologi
Klimaflygtninge vil blive et stort problem, og ressourcekrige ogs�. Det er Stewart Brand enig i. �Vi st�r over for en massiv overskridelse af klodens b�reevne, der vil f�re til alles krig mod alle, denne gang med meget mere d�delige v�ben end tidligere, og med et tabstal som vil kunne t�lles i milliarder,� skriver han alarmerende.

Den almindelige respons fra den gr�nne bev�gelse har v�ret at angre - det vil sige at love sig selv og hinanden at vende tilbage til de gode gamle dage, dengang verden endnu var hel, gr�n og lugtede af kostald. Men Brand afsl�rer denne angrende respons som en romantisk fantasi: Det er en tanketom ideologi, der ikke er meget mere end en automatisk refleks mod alt, hvad der lugter af magt og modernitet: atomkraft, gmo-teknologi, kloning, urbanisering og videnskaben generelt. Det er ikke OK bare at v�re imod den slags. Tv�rtimod, mener Brand, er det afg�rende at bruge videnskaben og teknologien progressivt til at finde nogen, som man kan v�re for.

Greenpeace og Friends of the Earth har if�lge Brand en stor skyld i at CO2-udledningerne er s� h�je, som de er i dag. Havde disse milj�bev�gelser ikke k�mpet med n�b og kl�er mod atomkraft, ville mange flere lande have kunnet skrue ned for deres kulforbrug.

Brand skriver �rligt, hvordan han selv blev omvendt fra at v�re atomkraftmodstander til at v�re tilh�nger, da han for f�rste gang bes�gte atomaffaldsdepotet i Yucca Mountains, som Obama nu har lukket p� grund af alt for store omkostninger. M�ngden af atomaffald per person for et helt livs forbrug af energi er lig med en enkelt colad�se. Der er masser af plads til at parkere det i midlertidige beholdere uden den store risiko eller i f.eks. WIPP-saltminerne i New Mexico. Str�lingsfaren er til at overse. Thoriumreaktorer er relativt ufarlige. Nye mikroreaktorer er ved at blive bygget af bl.a. russerne, som ogs� vil kunne s�lge konceptet til andre lande, osv. osv.

Et andet kontraintuitivt men sl�ende argument er, at atomkraft er den teknologi, som har gjort mere for nedrustning end alle de gode intentioner tilsammen. Det har if�lge Brand den simple �rsag, at der er gode penge at tjene for russerne og amerikanerne ved at afmontere deres atomv�benarsenal og genbruge materialerne. Cirka halvdelen af al amerikansk atomkraftenergi kommer i dag fra gamle russiske atomspr�nghoveder via nedrustningsprogrammet 'Megatons to Megawatts'. Senere vil de amerikanske spr�nghoveder f�lge efter.

Mange gr�nne vil v�re forargede, per automatik, og Stewart Brand nu i fare for at blive brandm�rket som en '�ko-Judas', ligesom en af de tidligere pr�sidenter for Greenpeace, Patrick Moore, blev det, da han af pragmatiske grunde blev omvendt til atomkrafttilh�nger i 1980'erne.

Gmo'er er m�rkegr�nne
Brand er mest klar i spyttet med hensyn til gmo'erne. De gr�nne har traditionelt v�ret s�rdeles anti-videnskabelige og irrationelle i deres bekymringer, mener han. Der findes ingen ordentlige videnskabelige unders�gelser, som viser, at de er skadelige, og det s�kaldte forsigtighedsprincip p� omr�det kan ikke begrundes med andet end en ideologisk motiveret teknofobi inkl. hjernebl�dning.

Gmo er godt, bl.a. fordi det holder jorden sund og intakt, reducerer brugen af pesticider og �ger udbyttet. Man skal bruge mindre arealer. Brand citerer flere institutioner og etiske r�d, som alle siger, at det i mods�tning til hvad diverse milj�organisationer pr�diker, er et moralsk imperativ at give udviklingslande adgang til gm-afgr�der til ordentlige penge, fordi det med Brecht's ord altid vil v�re s�dan at 'Erst kommt das Fressen, dann die Moral' (f�rst kommer �delsen, s� moralen).

Brand g�r endda s� langt som til at beskylde lederne af de store gr�srodsorganisationer for at have mange liv p� samvittigheden. Thilo Bode, Ricardo Navarro og Vandana Shiva er ansvarlige for et k�mpe tilbageskridt.

�Jeg t�r sige, at �kobev�gelsen har gjort mere skade med sin modstand mod gmo-teknologi end hvilken som helst anden ting, hvor vi har taget fejl,� skriver han. �Vi har sultet folk, blokeret videnskaben, s�ret milj�et, n�gtet vores egne adgangen til en afg�rende teknologi.�

Interessante er Brands argumenter for en slags open source gmo-mad. �I 1970'erne s� jeg hackere transformere computerne fra organisatoriske kontrolmaskiner til individuelle frie maskiner. Hvor bliver de gr�nne biotech-hackere af?� skriver Brand. Hvorn�r vil gr�sr�dderne med andre ord v�re deres eget navn bekendt og begynde at �bne cellemembranerne p� vores mad og transformere biotechindustriens patentkontrol til �bne og frie bio-redskaber som alle kan bruge?

Enkelte pionerer, som virksomheden BioBricks, er i gang. Og ligesom slum-beboerne i Mumbai, der bygger deres hjemmelavede mobiltelefonl�sninger, er det bare et sp�rgsm�l om tid, f�r afrikanske b�nder genopfinder deres traditionelle polykultur i landbruget med lidt reverse engineering af gm-byggeklodserne. Biotech, if�lge Brand, indeholder kimen til en gr�n revolution i anden potens.

Geoengineering er n�dvendigt
Den nyeste og mest kontroversielle gren p� stammen er geoengineering - alts� fors�get p� at manipulere klimaet direkte ved at lave skyer mere hvide, anbringe solbriller i rummet eller lave kunstige vulkanudbrud. Brand p�st�r ikke at have en patentl�sning - men fors�ge det kan vi blive n�d til, mener han.

For at afb�de ramaskriget forklarer han, at vi mennesker altid allerede har gjort det. I mindre m�lestok. Vi har allerede bygget egne nicher, for�dlet afgr�der, �delagt og restaureret landskaber. Ukendt blandt mange har vi if�lge palaeoklimatologen William Ruddiman med vores landbrug forhindret den istid, som egentlig burde v�re kommet for 2.000 �r siden. S� vi kan lige s� godt v�nne os til tanken om, at vi kan og g�r den slags.

Selvf�lgelig er der et problem. Hvem skal bestemme? Der er ogs� et andet problem: Vi har alt for lidt data. Men hvis vi vidste, at en 100 km stor asteroide ville kollidere med Jorden om 20 �r, ville vi s�tte alt ind p� at fors�ge at afspore den. S�dan m� vi if�lge Brand ogs� betragte klimaforandringerne.

Tavse modtagere
Modtagelsen af bogen har generelt v�ret meget begejstret, bortset fra milj�bev�gelserne, som siden bogens udgivelse for fem m�neder siden har v�ret stort set tavse. Heller ikke 'klimaskeptikerne' har haft meget at fejre. Brand har f.eks. ikke mange p�ne ord tilovers for Bj�rn Lomborg, blandt andet fordi han aldrig har v�ret i stand til at indr�mme, hvor han har taget fejl. Det g�r Brand til geng�ld beredvilligt, og man kan m�rke en forfriskende selvironi i hans lange opremsninger af fejltagelser. Videnskaben om planeten og Jorden er nemlig sv�r.

I alt er bogen h�rdtsl�ende argumenteret, sjovt fortalt, frygtelig �rlig og velinformeret om de store sammenh�nge. Den vil lige som Whole Earth Catalog fra 1968 informere en ny generation af bl�gr�nne pragmatikere, der ikke kan andet end at tro p�, at vi skal l�re at v�re kloden til hj�lp. Nogle steder kan Brand godt blive s�rdeles fremskridtsoptimistisk, men dette m� siges at v�re en herlig afveksling i forhold til milj�bev�gelsens overaggregerede bekymringsiver, som har fanget alt for mange mennesker i paralyserende spasmer af angst.

Til sidst i bogen konkluderer Brand med tydelig inspiration fra Lovelock, at vi skal l�re at blive gode gaianere og underst�tte livet ligesom en regnorm g�r det ved at grave gennem mulden og forbedre den. Ingen har indtil videre bragt s� megen bredde, s� meget klarhed og s� indsigtsfulde argumenter ind i debatten som Brand. Som den livsunderst�ttende regnorm, han h�ber vi alle bliver, har han pl�jet sig igennem materien mere end nogen anden. Han fortjener at blive l�st og ford�jet af alle.

Stewart Brand
Whole Earth Discipline ? An Ecopragmatist Manifesto
316 sider, Atlantic Books, 2009
ISBN 978-1-84354-815-7
� 19,99

Anmeldelser:

Energy Bulletin
New Statesman
The Guardian
Literary Review
Financial Times
Washington Times
The Scotsman

Massemordenes mekanikere

2010-03-26T17:54:00.002+01:00

I en udstilling i Oslo kan man se, hvordan helt almindelige ingeni�rer med koner og b�rn kunne blive nogle af de vigtigste bidragsydere til nazisternes masseudryddelser - bare ved at v�re ambiti�se p� deres fags vegne.

L�s hele artiklen som pdf

Hvad f�r gode folk til at g�re onde ting? Hvordan kan man f� moralske mennesker til at handle grusomt? Hvor g�r gr�nsen mellem godt og ondt, og hvad f�r folk til at krydse den?

En tankev�kkende udstilling om ingeni�rerne bag gaskamrene og ovnene i koncentrationslejrene under anden verdenskrig fors�ger at give et svar. Udstillingen, der nu kan ses p� teknisk museum i Oslo og tidligere har v�ret vist p� Arbejdermuseet i K�benhavn, viser med al tydelighed, hvordan helt normale mennesker som du og jeg, med ikke andet end lidt ambition og faglig stolthed, kan drives til at v�re villige b�dler for nazisternes masseudryddelser.

N�r man har set udstillingen, kan man dog ikke undg� at t�nke, om det var mere end faglig stolthed og ambition, der drev disse ingeni�rer. En del psykologisk forskning har da i �rene efter anden verdenskrig ogs� fors�gt at forst� kompleksiteten i netop dette f�nomen: hvordan kan morderisk ondskab opst� i helt almindelige mennesker? Svarene peger p�, at der m� v�re mere p� spil: Der m� i h�j grad v�re tale om nogle systemiske gruppedynamikker og en n�rmest mekanisk tendens til at adlyde autoriteter.

Topf & S�hne

Udstillingen i Oslo f�lger firmaet Topf & S�hne, der leverede ventila�tionssystemet og ovne til bl.a. Auschwitz. Firmaet var p� det tidspunkt allerede 50 �r gammelt, og havde altid v�ret meget bekymret om det etisk forsvarlige i deres arbejde, is�r fordi kremation p� det tidspunkt stadig var kontroversielt. Ovnene var bygget til at respektere de d�de og g�re kremation til en v�rdig besk�ftigelse. Ovnene var designet p� en s�dan m�de, at flammerne aldrig kom i direkte kontakt med liget, og askeopsamlingen i urnerne var konstrueret, s� asken altid kunne relateres til den rette afd�de. Og forbr�ndingen skulle ogs� v�re lydl�s og lugtfri.

Men da firmaet begyndte at lave ovne til koncentrationslejrene fra 1939 og frem, blev alle disse fine hensyn sat til side. Ovnene blev forst�rret, gjort mere effektive og hurtige. Man skulle kunne slippe af med s� mange lig som muligt for pengene. De humane foranstaltninger blev lynhurtigt udskiftet med teknikker, som man kender fra affaldsforbr�nding og kadaverdestruktion. Ovnene blev gjort st�rre, mere effektive og lettere at masseproducere.

De mest ambiti�se medarbejdere i firmaet s�gte endda om et patent til en ekstra hurtig, fire-etagers ligforbr�ndningsovn, som kunne operere kontinuerligt 24 timer i d�gnet. Kurt Pr�fer, der var det afg�rende bindeled mellem firmaet og SS-ledelsen og overv�gede installationen af ovnene i Auschwitz, foreslog p� eget initiativ at bruge overskudsvarmen fra ovnene til at opvarme gaskamrene til 26 grader celsius - den temperatur, hvor nervegassen Cyklon B har sin mest d�dbringende virkning.

Det er klart dokumenteret i udstillingen, at ingeni�rerne vidste alt om, hvad ovnene skulle bruges til. I et telefonmemo fra Topf & S�hne til SS-ledelsen kan man bl.a. l�se, at 'luftventil nr. 450 til gaskammeret' mangler og skal nybestilles, hvilket dokumenterer, at ansatte i Topf & S�hne i Erfurt vidste alt om, hvad der foregik i Auschwitz, i Dachau, i Mauthausen, i Gusen og i Buchenwald, selvom de aldrig selv havde v�ret nogen af stederne. Og logoet for Topf & S�hne stod stolt skrevet p� alle ovnene.

Nazisterne fors�gte at skjule, hvad der foregik i koncentrationslejrene. Hele man�vren med at gasse og br�nde fangerne var et led i at skjule beviserne for eftertiden. Men man fors�gte ogs� at normalisere og banalisere sine handlinger og dermed foreg�gle sin personlighed en intakt normalitet. SS talte ikke om gaskamre, men om afkl�dningsrum. Da Obersturmbannf�hrer Adolf Eichmann videregav logistikken omkring Wannseeprotokollen, der minuti�st havde planlagt j�deudryddelserne, talte han om, at der skulle transporteres 'gods', ikke mennesker. P� den m�de kunne han allerede fra starten n�gte j�derne al menneskelighed og g�re det nemmere for de underordnede at handle derefter.

Banalt og komplekst

Siden disse uhyrligheder fandt sted, er der blevet t�nkt og skrevet meget om, hvad der f�r normale mennesker til at handle s�dan. Hannah Arendt er ber�mt for sin tese om 'ondskabens banalitet', der siger, at Holocaust ikke blev udf�rt af et par perverse fanatikere og sociopater, men af helt normale familief�dre, der accepterede en given social og politisk si�tuation som normal, og handlede derefter. I et demokrati kan den slags adf�rd alts� ogs� opst�.

'Normalitet' er en kontekstuel norm, der kan drejes i alle retninger. Men hvad er det, der drejer den? Og hvordan drejer det? Samtidig med at Hannah Arendt skrev om Eichmann i Jerusalem i perioden mellem 1961 og 1963, begyndte Stanley Milgram at lave eksperimenter i 'normalitet' p� sit institut p� Yale. Han instruerede frivillige i at give en fors�gsperson (der var skuespiller og medsammensvoren til Milgram) en r�kke elektriske chok, for at blive bedre til at l�re og huske bestemte ting. De frivillige vidste ikke, at de elektriske st�d var fingerede, og indvilligede i 65 procent af fors�gene i at give skuespilleren tre d�delige doser p� 450 volt, hvis de blev opfordret til det.

Fors�get er blevet gentaget mange gange derefter, og en metaanalyse af resultaterne viser konsistent, at 61-66 procent af befolkningen er villig til at dr�be en anden person n�r de bliver opfordret til det via stadig mere insisterende p�bud: I Milgrams eksperiment var ordlyden f�rst 'v�r s� venlig at forts�tte', s� 'eksperimentet kr�ver, at du forts�tter', derefter 'det er absolut essentielt at du forts�tter' og til sidst 'du har intet andet valg, du skal blive ved'. I kun cirka 35 procent af tilf�ldene n�gtede fors�gspersonerne alts�, og fors�get blev stoppet.

Mange andre eksperimenter inden for socialpsykologien har bekr�ftet resultatet, blandt andet Solomon Aschs konformitetseksperimenter og Philip Zimbardos 'Stanford prison experiment' (se bokse). Der findes ogs� en variant af Milgrams eksperiment, der unders�ger, hvorvidt villigheden til at dr�be �ges i en si�tuation, hvor der er et krav om konformitet. Og det er nok s� meget tilf�ldet. N�r der f.eks. er to skuespillere til stede, som sammen med den frivillige fors�gsperson ogs� skal skrue op for de elektriske st�d, men n�gter at g�re det, falder f�lgagtigheden til ti procent. Men n�r de koopererer og skruer op, stiger f�lgagtigheden til hele 93 procent.

Stanford prison experiment
I 1971 fik den unge professor Philip Zimbardo fra Stanford Universitet sine studerende til at deltage i et psykologisk eksperiment, hvor de skulle spille et rollespil. Den ene halvdel blev sat til at v�re f�ngselsvogtere og styre et improviseret f�ngsel i k�lderen p� instituttet, mens den anden halvdel fik rollen som fanger. Vogterne fik udleveret et tr�bat, solbriller og milit�rt�j, s� de lignede nogle rigtig onde skiderikker, mens fangerne fik gamle kitler og str�mpeholdere, for at f�le sig ydmyge og se grinagtige ud.

I l�bet af ganske f� dage udviklede rollespillet sig til et autorit�rt mareridt for fangerne, og to m�tte forlade eksperimentet f�r tid. Den ene af dem var blevet sindssyg. Resten fortsatte, og accepterede vogternes sadistiske og ydmygende overfald, indtil Zimbardo m�tte afbryde eksperimentet efter seks dage, fordi det var kommet ud af kontrol. En tredjedel af vogterne havde udviklet sadistiske tr�k, mens fangerne talte om at bryde ud, og var g�et i sultestrejke, selvom de kunne have stoppet eksperimentet n�r som helst.

Zimbardo har i bogen 'The Lucifer Effect' draget paralleller til koncentrationslejrene, til Abu Ghraib-f�ngslet og Guan�tanamo ved at p�pege, hvor nemt det er at skabe en kontekst, hvor tortur er normalt, og ondskaben har flertallet. Zimbardo mener, at det netop ikke er en enkel eller to korrumperede mennesker, der f�r de andre til at g�re nogle grimme ting. Det er et ondskabsfuldt system, der korrumperer alle de gode mennesker til at blive onde.

Et demokratisk problem

Tilf�jer man til disse faktorer et �nske om social opstigning, ambitioner, almindelig faglig stolthed, samt en eventuel angst for at blive afstraffet, kan det m�ske bedre forst�s, hvorfor n�sten alle tyskere fulgte Hitler.

Hvis de fleste mennesker kan blive til sm� Eichm�nd og Mengeler, kunne det i det mindste v�re rart at vide, hvad tegnene er p� vejen dertil. Desv�rre er der stadig alt for f� bud p� dette blandt forskere og filosoffer. If�lge Zimbardo og Milgram er det dog ikke den gamle forestilling om et enkelt r�ddent �ble, der forf�rer de andre. Det er snarere et system af normer og forventninger, der helt konkret laver om p� folks identitet, s� de pludselig kan blive til b�dler, selvom de for en uge siden var erkl�rede pacifister.

Aschs konformitetstest
Gestaltpsykologen Solomon Eliot Asch bad i 1950'erne studerende om at deltage i en r�kke 'synstests', hvor de skulle afg�re, hvilken af de tre linjer til h�jre, der er lige s� lang som den til venstre. Hver enkel student blev sat i en klasse, hvor der ogs� var andre 'deltagere', men de var skuespillere, og gav med vilje forkerte svar.

Eksperimentet viste, at fors�gspersonens f�rste svar som regel er korrekt, selvom de andre siger noget andet, men efterh�nden, n�r l�reren bliver ved med at sp�rge, skifter gennemsnitligt 32 procent af fors�gspersonerne mening, s� den passer med de andres.

S�danne sociale gearskift betyder ikke, at man kan fritages for personligt ansvar. Ikke helt. Men ansvaret er ogs� demokratisk. Hvis man �nsker at p�st�, at det kun var Kurt Pr�fer, der var skyld i Topf & S�hnes deltagelse i masseudryddelserne, eller hvis man �nsker at tro, at Hitler var den eneste grund til anden verdenskrig, risikerer man at banalisere ondskaben lidt for meget.

Det er rigtigt, at et par modige helte de rigtige steder kunne have �ndret verdenshistorien p� afg�rende vis. Vi kunne have v�ret mere heldige. Men det er ogs� rigtigt at heldet f�lger de tossede. Udstillingen D�dens ingeni�rer s�tter mange vigtige tanker i gang. Den fors�ger at svare p�, hvad det var, der fik almindelige ingeni�rer til at deltage i perfektioneringen af j�deudryddelserne uden den mindste antydning af skrupler.

Udstillingens pr�vende svar er, at �rsagen m� v�re en form for professionel stolthed. Men det kan ikke v�re hele historien. Hvis vi vil undg� den slags civilisatoriske sammenbrud fremover, kr�ver det mere end at tale til vores samvittighed og h�be p� helte. Krigsforbryderdomstole, der g�r efter bosserne, og dermed skr�mmer andre fra at g�re lignende, er et godt skridt i den rigtige retning. Men der mangler stadig mange sikkerhedsventiler, f�r et nyt Holocaust bliver helt umuligt.

Perfect Rigor

2010-03-23T17:26:00.001+01:00

Det var en fantastisk mediehistorie, da Grigory Perelman i november 2002 offentliggjorde sit bevis for Poincar�s formodning p� arXiv, og senere n�gtede at modtage Fieldsmedaljen for sin bedrift. For en uge siden blev Perelman s� tilbudt Milleniumprisen, som han ogs� afslog at modtage. Nu er der kommet en fremragende biografi om denne mand, der har l�st et af matematikkens sv�reste problemer og sagt farvel til verden.

Hvad er Poincar�s formodning? I 1904 sagde den franske matematiker Henri Pioncar�, at alle lukkede to-dimensionale flader er p�ne og simple, fordi man kan sp�nde en elastik om dem og kontinuerligt formindske elastikken til et punkt, uden at hverken sf�ren eller elastikken brydes. Men, spurgte Poincar�, er det samme ogs� tilf�ldet for tre-dimensionale overflader? De er sv�re at anskueligg�re, fordi de kun eksisterer i fire-dimensionale rum. Og bevise det, kunne han ikke.

M�den, hvorp� topologer unders�ger, om en bestemt geometrisk form er �kvivalent med en sf�re eller ej, er at puste dem op, skrumpe dem, b�je og vride dem. Lewis Caroll, aka Charles Lutwidge Dodgson var for eksempel s� forn�jet over teknikken, at han lod Alice i Eventyrland spise en kage for at vokse og drikke lidt v�ske for at krympe. Men Alice, i sin reducerede urform, er ikke nogen sf�re, fordi der jo g�r et hul igennem hende fra mund til anus. Alice, hvis pustet op, ville v�re en stor fed badering.

En m�rkelig mand - og en m�rkelig historie
Perelman fik i 2002 bevist Poincar�s formodning, og hele historien og forhistorien omkring hans liv har den russiske forfatter Masha Gessen nu beskrevet i en sj�lden sp�ndende biografi med titlen Perfect Rigor. Sj�lden, fordi hun ikke har f�et lov til at tale med Perelman selv, og derfor udelukkende baserer sin historie p�, hvad venner og bekendte kan fort�lle om manden, som alle kalder et meget sky og meget m�rkeligt geni.

Biografien er ogs� sj�lden fordi man f�r et enest�ende indblik i de ekstreme skoler, som unge matematikere blev udsat for i Sovjetunionen under den kolde krig. Og den er sj�lden god til at forklare, hvordan det stadigt fremherskende j�dehad i Sovjetunionen gjorde det p� overfladen kommunistiske samfund til et helvede for b�rn med j�diske efternavne. Gessen er selv opvokset i Rusland, og kender til de mange eliteskoler som under den ber�mte matematiker Andrey Kolmogorov blev udviklet til at fremavle perfekte matematikere.

Perelman var, p� trods af sit efternavn, et f�dt pr�miebarn i denne sammenh�ng. Han var et geni blandt genier, og kunne ikke undg� at vinde hver eneste matematikkonkurrence, som han deltog i. Gessen skriver for eksempel, at Perelman gennem sin opv�kst og skoling var blevet s� gennemsyret af logisk og rigor�s t�nkning, at han "ikke kun var ude af stand til at fort�lle en l�gn - han var endda ude af stand til at g�re en �rlig fejl".

Gessen gennemg�r historien om Poincar�s formodning i alle detajler, lige fra offentligg�relsen p� internettet, over balladen om rette procedurer, kollegial misundelse, fors�g p� at hj�lpe manden, der ikke vil hj�lpes, til Perelmans stadige st�re afsondring fra det sociale liv og den uundg�elige drift hen imod eremittilv�relsen hjemme hos mor.

Den perfekte logik
Gessens egen fortolkning af Perelmans us�dvanlige sk�bne er, at han ikke kan eller vil acceptere, at der findes forskellige regler i matematikkens verden og i livet generelt. Hvis en person ikke opf�rer sig korrekt, er vedkommende for Perelman ikke l�ngere et flig af opm�rksomhed v�rd. Et menneske kan v�re lige s� lidt selvmodsigende som et matematisk bevis. Hvis Sovjetunionen er et kommunistisk land, kan der ikke forekomme antisemitiske. Og hvis disse ting forekommer alligevel, s� n�gter han det bare - eller vender sig bort for altid.

Hvis en matematiker - eller v�rre endnu: en kommission - derfor tilbyder en mand en pris p� en million dollars og i tilgift en medalje om halsen for at have for�ret menneskeheden det st�rste og sv�reste matematiske bevis i menneskets historie, s� er det ikke kun en h�n mod Perelman, men i langt h�jere grad mod matematikken som s�dan.

Perelman st�r oph�jet over den slags lave, s�lle og uv�rdige ting. Han st�r ren og stolt i sit ensomme eksil, med den perfekte logik p� sin side, og ser ned p� os t�belige eksistenser, med ulogiske huller i. Perelman har bevist, at den perfekte form i et fire-dimensionalt rum er en tre-dimensional sf�re. Og med sin adf�rd beviser han nu, at vi fede baderinge intet har at g�re i dette univers.

Masha Gessen
Perfect Rigor
242 sider, Houghton Mifflin Harcourt, 2009

Anmeldelser:
New York Times
Not Even Wrong
MAA Reviews

En hyldest til Ada

2010-03-21T10:55:00.001+01:00

I n�ste uge, onsdag 24. marts, er det Ada Lovelace-dag - en blogger-event for alle dem, som vil h�dre Augusta Ada King, Countess of Lovelace, den f�rste kvindelige programm�r, og dermed alle de andre modige og dygtige kvinder, som sidenhen har studeret datalogi og programmeret software. Der er nemlig ikke mange af dem.

Lovelace levede i det victorianske England fra 1815 til 1852. Hun skrev programmer til den Analytiske Maskine, den f�rste generelle mekaniske regnemaskine, der blev udt�nkt af Charles Babbages i 1837, men f�rst bygget 100 �r senere, fordi den var s� dyr, sv�r at lave, og is�r sv�r at forst� nyttev�rdien af i samtiden. Lovelace var en af de f�, som trodsede den mandsdominerede verden af matematikere, og forstod, at denne computer var mere end en kompliceret regnestok. Hun skrev den f�rste beskrivelse af en computer og af, hvordan man programmerer s�dan en - det, vi i dag kalder for software.

Ada Lovelace-dagen g�r opm�rksom p� et interessant paradoks. Dengang, da folk som Lagrange og Babbage levede, var det umuligt for en kvinde at g�re karriere inden for matematik og logik. De f� kvinder, der bidrog alligevel, gjorde det under beskyttelse af en magtfuld mand, typisk deres far eller deres gemal, s�dan som det ogs� var tilf�ldet med Ada, med Mary Shelley og med Marie-�Sophie Germain. Men da datalogien for alvor dukkede op i 1970'erne, var kvindefrig�relsen i fuld gang. Hvorfor udnyttede de frigjorte kvinder ikke muligheden for at ride med p� den nye it-b�lge? Hvorfor skulle der g� mere end 20 �r, f�r kvinder generelt fik �jnene op for, at der var noget der hed en computer og internet?

I mange �r har andelen af kvinder i software-branchen slumret p� sm� ti procent og v�ret endnu mindre, n�r det gjaldt opstartsfirmaer og lederstillinger. Hvordan kan det v�re? I Danmark har der intet strukturelt v�ret i vejen for, at kvinder kunne g�re karriere i branchen. Det skete ikke. F�rst i de seneste fem �r, efter at datalogi-studiet er blevet suppleret med mere bl�de (men bestemt vigtige) varianter som interaktivt design, informationsvidenskab, it og medier osv., er andelen af kvindelige ans�gere kommet op p� et nogenlunde normalt niveau. For hardcore datalogi er tallet dog stadig nede p� 7-8 procent.

Dette frister en sociologisk hypotese: It-revolutionen var aldrig sket s� hurtigt, hvis ikke vi havde haft kvindekampen. Da den tog fart i 60'erne og 70'erne, flygtede m�ndene nemlig i hobetal v�k fra deres gamle bastioner p� jobmarkedet, og hen til en udkant af absolut n�rdethed: datalogi. Her kunne de v�re i fred igen, lige som i garagen derhjemme, og udforske et sp�ndende og ukendt land - som dog hurtigt igen blev transformeret til et nyt imperium.

Jeg ved ikke, om hypotesen er sand. Hvis den er, s� m� konklusionen vel v�re, at ligestilling p� jobmarkedet (forst�et som �nsket om at have lige mange m�nd og kvinder i alle professioner) er en ideologisk konstruktion, som dets akt�rer aktivt modarbejder selv. B�de i form af m�nd, der �nsker at finde nye gr�nser og v�re blandt dem selv, og i form af kvinder, der f�rst f�lger efter, n�r omr�det er veludstukket, og de selv kan opbygge deres nicher. Men det kan selvf�lgelig ogs� v�re, at hypotesen er forkert. Det er s� sv�rt at adskille personlige motivationer fra sociale krav og normer.

Ada Lovelace var i hvert fald i stand til at g� sine egne veje. Hun st�r som et forbillede for de mange unge techie-piger, som t�r, og p� onsdag vil en lang r�kke blogs, netv�rksarrangementer, ogs� i K�benhavn, hylde grevinden. Du er ogs� inviteret til at deltage. Lav en video, en tekst, et billede eller noget andet, og l�g det ud p� nettet. Rygtet vil vide at Ada selv vil deltage, og skype til os fra 'den anden side'. Gad vide, hvad hun vil sige til det lave antal kvinder i softwarebranchen i dag.

Mavefornemmelser skal nydes med m�de

2010-03-19T10:48:00.003+01:00

Det er p� mode at sp�rge sin mave, n�r man skal tage vigtige beslutninger. Nye opdagelser af, at maven faktisk indeholder neuroner, har gjort det popul�rt at tale om 'en anden hjerne'. Men selvom forskerne stadig ved meget lidt om sagen, er det klogt at bruge hjernen f�rst.

L�s hele artiklen som pdf

I de senere �r har en r�kke popul�rvidenskabelige artikler fors�gt at mytologisere opdagelsen af, at der findes flere hundrede millioner neuroner i maven, der kan f�le, og m�ske ligefrem t�nke. Man taler om 'den anden hjerne', der, selvom tusind gange mindre end den f�rste hjerne i hovedet, s�lges som v�rende bedre til at 'm�rke efter en ekstra gang', mere umiddelbar og derfor mere �rlig.

Men selvom neuronerne i maven kan g�re en masse ting af sig selv, er det ikke n�dvendigvis klogt at stole p� deres dom, som var de den �verste instans for al emotion og fornuft, mener de to danske forskere Morten Kringelbach og Anne Marie Pahuus - i hvert fald hvis det handler om andet og mere end at spise og at skide.

�Det der med den ekstra hjerne er noget sludder�, siger hjerneforsker Morten Kringelbach, der er professor ved Aarhus Universitet og til dagligt ogs� arbejder i Oxford. �Der sidder en masse receptorer dernede, men det er ikke det samme, som at mavefornemmelser ikke stadigv�k skal fortolkes oppe i hjernen.�

Anne Marie Pahuus er lektor ved Aarhus Universitet. Hun forsker i menneskeopfattelser og emotioner og mener, at den �gede fokus p� maven er et udslag af selvrealiseringsb�lgen:
�Maven er blevet det sted p� kroppen, hvor vi mener, at centrum ligger. De mange tr�de fra sanserne bliver fors�gt samlet her, hvilket g�r maven til et nyt arnested for den sjette sans. I gamle dage talte man om hjertet eller om skyts�nder, der sad bag skuldrene, men de var altid socialt relaterede. Maven er noget, man har for sig selv.�

Bytte om p� �rsag og virkning
Den s�kaldt anden hjerne hedder egentlig det enteriske nervesystem, og forskerne ved stadig meget lidt om, hvilke og hvor mange roller, det spiller i kroppen. Det er en del af det perifere nervesystem og har ligesom hjernen neurotransmittere og neuropeptider. Det er forbundet med det centrale nervesystem via s�kaldte mastceller i rygmarven og er placeret i hylstrene af de indre organer. Ogs� immunsystemet er forbundet med det enteriske nervesystem via enkephaliner, som g�r det i stand til selvst�ndigt at integrere nye informationer og reagere hurtigt p� skadelige g�ster.

Det enteriske nervesystem kan for eksempel selv finde ud af at tr�kke maden ned fra munden til maven via de s�kaldte peristaltiske bev�gelser. Det kan ogs� selv finde ud af at skubbe lortet ud igen. Men ud over det, p�st�s det, kan maven ogs� noget mere. Den kan fort�lle, om det, man ser, er noget, man kan lide eller ikke. Den kan give et praj om, hvorvidt man er nerv�s eller f�ler v�mmelse ved en situation. Og den kan fort�lle, om man er ved at blive forelsket.

Men if�lge Morten Kringelbach er det en forveksling af �rsag og virkning. Han forsker i nydelse og emo�tioner ved Oxford Universitet og har skrevet bogen 'Den nydelsesfulde hjerne', der beskriver noget af den forskning, han er i gang med i et TrygFonden-finansieret forskningsprojekt om relationen mellem nydelse og affektive forstyrrelser som fedme, depression og spiseforstyrrelser ved Aarhus Universitet.

�Neurologen Antonio Damasio har skrevet mange historier om, hvordan kroppen fort�ller noget, vi ikke allerede ved. Men det er en misforst�else, som ogs� blev beg�et af psykologer sidst i 1800-tallet,� siger han. �Der sker det, at hjernen f�r nogle informationer, som s�tter kroppen lynhurtigt i beredskab. F�rst senere bliver du bevidst om, at din krop er i beredskab, og s� begynder hjernen at fort�lle dig historier om hvorfor.�

Denne forklaringsmodel for emotioner g�r under navnet James-Lange-teorien, opkaldt efter psykologen William James og den danske fysiolog Carl Lange. En alternativ teori er Cannon-Bard-teorien (se grafik), men de fleste forskere h�lder i dag til James-Lange-teorien, selvom det er klart, at kroppen m� fungere som en slags resonanskasse, snarere end som en generator af emotioner.

Kvinden p� h�ngebroen
Den psykoemotionelle komponent i irritable tilstande i mave-tarmkanalen kan derfor forklares som et n�dopkald fra mastcellerne, hvorefter hjernen s�tter uhensigtsm�ssige responser i gang.

Et klassisk eksempel er eksperimentet med kvinden og h�ngebroen, fort�ller Kringelbach. I det f�rste fors�g st�r hun foran h�ngebroen, og i det andet st�r hun ude p� h�ngebroen. Hun stiller forbipasserende fors�gspersoner en r�kke sp�rgsm�l. N�r de er kommet over p� den anden side, tester man, om de har forst�et sp�rgsm�lene, og til sidst sp�rger man dem en passant: 'Hvad synes du i �vrigt om den kvinde, der interviewede dig?'

Forskellen mellem de to situationer er sl�ende. De fors�gspersoner, der blev spurgt ude p� h�ngebroen, synes, at hun er v�sentlig mere attraktiv end dem, der blev spurgt inden, de gik ud p� h�ngebroen.

�Grunden til, at det er s�dan, er, at h�ngebroen st�r og svajer lidt. Og det giver mavefornemmelser. Du har en fornemmelse af, at du ikke er p� helt sikker grund, og s� pr�ver hjernen at finde ud af, hvorfor der er de her mavefornemmelser. Er det, fordi hun er s� attraktiv? Eller er det, fordi jeg har f�et noget d�rligt at spise i dag? Eller er det, fordi jeg er g�et hen over en h�ngebro? Og n�r man stiller sp�rgsm�let i den givne situation, fort�ller hjernen fors�gspersonerne, at det selvf�lgelig m� v�re fordi hun er attraktiv.�

Kirurgi p� maves�kken
Mavefornemmelser er ikke uafh�ngige af det, der sker i hjernen. Hvis man kan lytte til dem, kan de m�ske godt fort�lle noget, man ikke var bevidst om f�r. Men det er, fordi fornemmelsen starter i hjernen og forts�tter som feedback nede i maven, og s� vender tilbage til hjernen, der fors�ger at fortolke p� det, der skete.

�Det mest sp�ndende er at finde ud af , hvad det er, maven kan g�re selv, og hvad hjernen og maven g�r sammen,� siger Kringelbach. �Deres respektive autoritetsomr�de m� klarl�gges is�r for det, som er det allervigtigste for mennesker, nemlig f�deindtag. Der er ingen tvivl om, at vi ikke kan overleve, hvis vi ikke spiser, og hvis vi spiser for meget, har vi ogs� et problem.�

I et scanningsfors�g i Turku i Finland har forskere unders�gt, hvordan neuronerne finder ud af, om man er m�t eller ej. De fandt ud af, at noget af det eneste der for �jeblikket hj�lper mod fedme, er at g�re maven mindre. Receptorerne i maven m�ler is�r graden af opspilethed, og - sammen med hjernen - om man har f�et de n�dvendige n�ringsstoffer. Resultatet af finnernes unders�gelser tyder p�, at det, man rent fysiologisk kan g�re mod fedme, er kirurgisk at g�re maves�kken mindre - eller �ndre p� kommunikationen mellem mave og hjerne, s� hjernen snydes.

Men generelt er scanninger af hele kroppen en mangelvare.
�I enkelte fors�g har man m�lt systemet indirekte via blodgennemstr�mningen, men der er indtil videre ikke fundet specielt interessante resultater,� siger Kringelbach - hvilket if�lge ham skyldes, at tidsopl�sningen i fors�gene ikke har v�ret god nok til at kunne f�lge dynamikken ordentligt.

Mindre br�nde p� b�let
Psykiatere har traditionelt fokuseret meget p� hjernen, hvorimod �ldre psykologer har arbejdet med b�de hjernen, �ndedr�ttet og hele kroppens velbefindende. Noget tyder p�, at denne holistiske tilgang er noget, forskerne er ved at finde tilbage til.

If�lge Anne Marie Pahuus er tendensen et eksempel p�, hvordan man med naturvidenskabens metoder bekr�fter noget, som den traditionelle l�gebehandling og den traditionelle psykologi har vidst l�nge.

�Man kan ogs� dokumentere det ved at l�gge m�rke til, at man har et veludviklet dagligsprog for den slags f�nomener,� forklarer Pahuus. �Man siger, at man skal 'm�rke efter' og 'v�re helt �rlig'. Det f�lelsesindhold, som kommer fra maven, s�tter en overvejelse i gang, som f�les meget umiddelbar - enten som umiddelbar gl�de og behag, eller umiddelbar afsky og frast�dning.�

Visse f�lelser, for eksempel f�lelsen af vrede, kan if�lge Pahuus forst�rkes i maven:
�Man kan f�le, at 'nej, det her vil jeg ikke g� med til', og s� vokser det gerne i maven fra en lille irritation til en stor vrede. Maven kan i den forstand blive til et lager, hvor f�lelser kan hobes op langsomt, indtil de bryder ud i lys lue, eller indtil man f�r mavesmerter af det.�

Et andet eksempel er sceneskr�k. Hvis man f�r lidt kriller i maven er det ok, men hvis man bliver panisk, kan man ikke g� op p� en scene. Men hvis l�gen giver folk betablokkere, s� bryder de forbindelsen mellem kroppen og hjernen, og s� undg�r man dette positive feedback loop, der forst�rker de ubehagelige f�lelser. Hjernen smider ikke mere br�nde p� b�let i maven end n�dvendigt, og man kan g� p� scenen.

Den sjette sans
Mavefornemmelser har selvf�lgelig en lang historie.
�Hos Aristoteles hed de sensus communis, og det har ogs� heddet den sjette sans,� forklarer Pahuus:
�Det er en id� om, at der skal v�re et sted, hvor alle de indtryk fra sanserne samles, b�de fysisk og psykisk. Det er ogs� derfra, det engelske begreb 'common sense' stammer.�

Senere i kulturhistorien bliver denne f�lles sans forst�et som en sans for f�llesskabet, alts� at v�re gode ved hinanden.
�Den kaldte man s� hjertelighed, og det er jo noget helt andet, men det er stadig placeret under brystkassen,� siger Pahuus:
�Et andet meget popul�rt sted p� kroppen har v�ret bag skuldrene, hvor ens skyts�nd sidder. Den placering betyder, at det kun er andre, der kan se ens egen skyts�nd, og det er jo en mere social tanke. Man skal hj�lpe folk med at se, hvem de selv er.�

Nu om dage er hjertet og skyts��nder bag skuldre dog mindre popul�re, fordi de minder for meget om barmhjertighed og om mellemmenneskelige forhold, mener Pahuus. �I dag er selvrealiseringsb�lgen mere solar plexus-orienteret. Autoriteten ligger dermed hos �n selv i noget indre. Ingen andre kan komme og sige, hvad der er bedst for en selv.�

I sidste ende er begge forskere dog enige om, at det kan v�re lige meget, om man giver hjernen eller maven skylden. Det handler om at se p� hele kroppen - og her spiller det bevidste og det ubevidste hver sin rolle.

Dansk forsker: S�t fiskekvoter efter st�rrelse, ikke efter art

2010-03-12T13:06:00.001+01:00

Nye modeller viser, at man m�ske skal m�le en fiske�bestands helbred efter, hvor store fiskene er - og ikke efter hvor mange, der er tilbage af en bestemt slags.

L�s hele artiklen som pdf

Fra l�reb�gerne kender vi de flotte grafikker over f�dek�der og f�denet, hvor diverse arter udfylder deres egne pladser i hierarkiet. Hvalen og hajen st�r �verst, og s� kommer andre rovfisk som tun - eller for danske farvande torsk, sej, kuller og makrel. De spiser tobis, sild og brisling, der til geng�ld spiser endnu mindre fisk og zooplankton. P� trin nul lever alger og planter, som ern�rer sig af mineraler og Solens lys alene.

Computermodellerne for s�danne netv�rk har som regel v�ret ret d�rlige. Men ny forskning er p� vej til at g�re dem bedre, blandt andet ved at indse, at f�denet er meget specifikke i forhold til deres arter og habitat. For eksempel er marine f�denet slet ikke s� hierarkiske. De fleste rovfisk spiser plankton n�r de er sm�, sm� fisk n�r de er lidt st�rre, og mellemstore fisk n�r de er rigtig store. En bestemt art, f.eks. torsken, spiser alts� ikke kun sild, men har (ligesom mennesket) alle trofiske niveauer p� menukortet - inklusive lidt kannibalisme i ny og n�.

Det giver derfor ikke megen mening kun at placere en bestemt fisk p� et bestemt niveau. Og det er heller ikke s� vigtigt for stabiliteten af f�denettet, om det er torsken eller aborren, der styrer det hele. I stedet foresl�r seniorforsker Ken Haste Andersen fra DTU Aqua, at man sikrer sig, at distributionen af alle st�rrelser af fisk forbliver nogenlunde konstant. For sagen er, at st�rrelsen bestemmer di�ten.

�Den store nye �benbaring inden for fiskeriforvaltningen er, at man ikke kigger p� arter, men p� en generel �kosystemforvaltning baseret p� st�rrelse,� siger Haste Andersen.

�Normalt kiggede man udelukkende p� sildebestanden, og kom med anbefalinger ud fra det. Men sild spiser ogs� andre fisk. Og de spiser ogs� deres egne fiskelarver. S� det giver meget mere mening at kigge p� det generelle �kosystem, og de st�rrelsesbaserede modeller er et godt udgangspunkt for det.�

Mange faktorer

F�denetv�rk er meget komplekse systemer. I mange �r har forskerne fors�gt at analysere deres stabilitet ved at lave modeller med differentialligninger, og s� fjerne eller introducere enkelte arter, for at se, hvordan modelnetv�rkerne reagerer. Generelt sker der store omv�ltninger, og mange arter udd�r, hvilket har f�et forskerne til at tale om et paradoks: Hvordan kan virkelighedens f�denet v�re s� stabile, n�r modellerne falder fra hinanden ved den mindste p�virkning?

�Problemet med mange af de teoretiske modeller er, at de har sv�rt ved at fange de mange faktorer fra virkeligheden. Tit og ofte falder de p�ne modeller fra hinanden, n�r man vil sammenligne med den konkrete situation i f.eks. �sters�en,� forklarer Haste Andersen.

En tommelfingerregel for stabiliteten af f�denet har altid v�ret, at hvis man fjerner noget nedefra, s� vil der komme store forstyrrelser, fordi resten af netv�rket er afh�ngig af denne ene basale art. Hvis et f�denet derimod er mere kompliceret og har flere medlemmer, vil det ikke betyde s� meget at fjerne en basal art, fordi de h�jerest�ende dyr altid vil kunne finde noget andet at spise.

If�lge Stuart Pimm, der er �kolog og professor i zoologi ved Duke University i North Carolina, USA, viser en del nye forskningsresultater dog, at denne tommelfingerregel skal vendes p� hovedet for komplekse f�denet.

�Det er normalt ikke de nederste arter, som vi mennesker fjerner, men de �verste. Vi fjerner hajer, hvaler og tun i havet, og p� landjorden spiser eller skyder vi de store rovdyr. Disse top-rovdyr hersker som regel over mere komplicerede netv�rk, og hvis man fjerner dem, vil de dyr, som ligger p� f�detrinet under, ikke l�ngere have nogen naturlig fjende og vil formere sig kraftigt. Det vil skabe forstyrrelser for det n�ste trofiske niveau, som kan p�virke det n�ste igen osv. Hvis man fjerner et enkelt vigtigt rovdyr fra toppen, kan det g�re voldsom skade p� alle de lavere trin i f�denet,� siger Pimm.

Et f�denets stabilitet afh�nger alts� af netv�rkets struktur, om det er simpelt eller komplekst, men ogs� af, hvordan man fjerner enkelte dyr fra netv�rket. Virkeligheden har vist, at hvis man fjerner hajer eller tun, kan det have meget dramatiske effekter p� hele �kosystemet.

�Jeg sidder f.eks. lige nu fem kilometer fra koralrevene uden for Floridas kyst, som mange mennesker mener, er blevet �delagte, netop fordi vi har dr�bt de store rovdyr som hajerne og grouperen,� fort�ller Pimm.

Netv�rksforskning hj�lper ikke

Man har snakket meget om f�denets lighed med andre typiske netv�rk, f.eks. internettet eller sociale netv�rk. Men f�denetv�rk er faktisk ikke ligesom de andre netv�rk. De har f.eks. ikke en 'small worlds'-karakteristik, som man kender dem fra internettet og sociale netv�rk som facebook. Denne egenskab i netv�rk har man fanget i udtrykket at 'de rige bliver rigere', fordi de alene i kraft af deres centrale placering i netv�rket er vigtige for at forbinde fjerne ender og derfor f�r stadig flere forbindelser.

�F�denet opfylder ikke denne regel. Hvis du er et rovdyr, kan du nemlig ikke bare tilf�je nye ting til din di�t. Der er nogle gr�nser,� siger Pimm.

En l�sning er derfor at blive mere specifik og inkludere flere faktorer end bare at se p�, hvem der spiser hvem. Det er for eksempel blevet gjort af Martin Lindegren fra DTU Aqua, som netop har publiceret en artikel i PNAS. Lindegren simulerer �sters�ens f�denet med kun tre arter, men inkluderer ogs� en v�gtning af, hvor stor interaktionen mellem de tre arter er, samt en r�kke ydre faktorer som fiskeriet, vandets temperatur og saltholdighed.

�sters�en er et godt modelnetv�rk, fordi det i forhold til f.eks. Nords�en er ret simpelt. �sters�en har dybest set kun tre akt�rer: torsk, de to mindre arter brisling og sild, og s� plankton. Der er selvf�lgelig ogs� laks og andre fisk, men det er i s� sm� m�ngder, at det n�sten ikke betyder noget.

��sters�en er simpel, fordi den er brak,� forklarer Haste Andersen. �Torsken kan ikke reproducere sig, n�r saltholdigheden kommer under ti. �sters�en er ogs� marginal for brislingen p� grund af den relativt lave temperatur.�

Lindegrens model har vist sig at give et realistisk billede p� torskebestandens kollaps i �sters�en, hvilket tyder p�, at fiskeriforvaltere i fremtiden vil kunne drage bedre nytte af den slags �kosystem-baserede, holistiske tilgange i modelleringen af marine f�denet. Og ved at give fiskere et �konomisk incitament til ikke kun at fjerne, men ogs� at genopbygge bestanden, vil man if�lge forskerne m�ske endda kunne udvikle et b�redygtigt fiskeri.

St�rrelse t�ller

Mens Lindegrens model stadig kigger p� arter, har Haste Andersens egen model kun �je for individer og deres st�rrelse.

�Man tager et enkelt individ p� 10 centimeter, om det er en torsk eller en sild er ikke s� vigtigt, fordi de konkurrerer om den samme f�de,� siger Haste Andersen. Det betyder, at man beregne et optimalt st�rrelsesspektrum for et �kosystem, og man kan se, hvordan dette st�rrelsesspektrum reagerer, n�r vi begynder at fiske p� de forskellige trofiske niveauer.

�Det viser sig, at der begynder at komme kaskader ned igennem systemet. Det fort�ller selvf�lgelig ikke noget om, hvorvidt enkelte arter udd�r eller ej, men det kan sige os noget om den generelle m�de, et marint �kosystem reagerer p�,� siger Haste Andersen.

Det giver nye muligheder for fiskeriforvaltningen, fordi man vil kunne anbefale maksimale og minimale st�rrelser af fiskefangster. �Man vil f.eks. kunne komme med anbefalinger for brugen af bundtrawl, der fanger mange af de store bundfisk, og derfor har en betydning for de andre fisk,� forklarer Haste Andersen.

Vi mennesker har fjernet de fleste af de store fisk i havene. Det betyder sandsynligvis, at der er flere af de mellemstore fisk end tidligere. Det betyder ikke n�dvendigvis, at det har f�rt til udd�en af de store arter, men det har skabt et stort evolution�rt pres p� fiskene til at blive mindre og mindre.

I en anden artikel i PNAS kunne Ken Haste Andersen og Keith Brander for eksempel vise, at fiskeriet formindsker langsomt voksende fisk som torsk med 0,1 procent om �ret. Det er et tegn p�, at det altdominerende rovdyr er mennesket, og at fiskene er p� vej til at gemme sig ved at blive mindre. Men det skaber nye ubalancer i systemet: Mange tun n�r ikke at blive k�nsmodne, og torsken f�r mindre afkom, fordi den er s� lille. Det giver derfor god mening at fors�ge sig med en st�rrelsesbaseret fiskeriforvaltning, s� der igen blive plads til alle - b�de de store og de sm�.

Matematik og naturfag skal bidrage til elevens identitet

2010-03-06T16:25:00.005+01:00

I g�r gav Paola Valero sin tiltr�delsesforel�sning som professor i uddannelsesforskning p� Aalborg Universitet. Ingeni�ren har spurgt hende, om hun kan forklare, hvorfor de unge ikke gider studere naturvidenskab. Det kan hun godt: Det skyldes to divergerende kulturer.

L�s hele artiklen som pdf

Fysikeren Richard Feynman er ber�mt for, i sin tiltr�delsesforel�sning p� California Institute of Technology, at sammenligne uddannelsesforskningen med pseudovidenskabelige aktiviteter som parapsykologi og uduelige alternative terapier. Han kalder dem 'cargo cult science' og synes, de er u�rlige med deres lemf�ldige m�de at omg�s data og resultater p�. I uddannelsesforskningen er det jo aldrig blevet bevist, at �n m�de at undervise p� er bedre end en anden. Hvorfor forsker man s� i det, sp�rger han. Hvad kan du svare Feynman?

�Det er meget enkelt. Den m�de, som vi har bygget undervisningen op p�, er forkert. Der er en fundamental fejl i den m�de, vi ser matematik- og naturfagsdidaktik p�. Fejlen best�r i, at vi har troet, at undervisningen bare skulle v�re en transmission og socialisering af b�rn og unge ind i fag som matematik, fysik og kemi uden at anerkende, at skoler og uddannelsessystemer har et hav af andre dagsordener, f�rst og fremmest politiske, sociale og kulturelle. Vi har med andre ord et alt for sn�vert syn p�, hvad der er p� spil, n�r folk l�rer noget.�

If�lge Paola Valero kan de forskere, der studerer samfundsprocesser og mennesker, aldrig leve op til kriterierne fra den naturvidenskabelige metode. Hvis man mener, at den p�dagogiske forskning skal give et klart svar eller en eneste effektiv opskrift p�, hvordan man underviser bedst, s� underkender man problemets omfang. Der findes ikke nogen l�sning p�, hvordan man underviser bedst, netop fordi 'faget' ikke er den eneste faktor i en skolesituation.

�Hvis jeg virkelig skal v�re provokerende, s� vil jeg sige, at et hvilket som helst projekt inden for fagdidaktikken er d�mt til at mislykkes, hvis det fors�ger at 'forbedre undervisningen'. S� her vil jeg give Feynman ret. Men det er, fordi han og mange fagdidaktikere sammenblander to meget forskellige videnkulturer. Man kan ikke m�le problemet, n�r problemet ikke kun ligger i faget, men mange steder p� �n gang. Evidensbaseret p�dagogik er noget crap.�

Den sk�ve forskning i PISA

Naturfags- og matematikundervisningen har if�lge Valero alt for l�nge v�ret fokuseret p� indholdet, som om indholdet var det mest afg�rende i en undervisningssituation. Men folk l�rer ting, der er relateret til fagene, uden at v�re identiske med fagene. Et sn�vert syn p� fagene giver os derfor ikke mulighed for at erkende den meget s�rbare situation, som en student st�r i i et klasselokale.

�T�nk p� PISA-unders�gelserne,� forklarer Valero:

�De viser en bestemt r�kkef�lge af, hvordan forskellige landes elever klarer sig i bestemte felter. PISA har sat enorme politiske dagsordener, bundet op omkring nogle �konomiske dagsordener, der alle fokuserer p� det faglige. Det er klart, at det faglige har en effekt, men det er slet ikke den eneste, og hvis vi forts�tter med at stirre os blinde p� fagligheden, vil vi aldrig kunne udvikle skolen i samklang med den generelle udvikling i samfundet.�

�Mit udgangspunkt er erkendelsen af, at l�ringsprocessen er meget bredere, end hvad den traditionelle fagdidaktik har besk�ftiget sig med. N�r vi undrer os over, at de unge ikke gider l�se naturfag, selvom de siger, at de godt kan lide dem, s� har vi altid antaget, at det er p� grund af d�rlig undervisning, eller p� grund af manglende motivation. Men det er alt for sn�vre forklaringsfors�g. Faktum er, at der er en meget stor afgrund imellem unges m�de at se verden p�, og det verdensbillede, som naturfagene og matematik tegner i skolerne og p� gymnasiet. Naturvidenskaben og matematik er grundstenen i konstruktionen af moderniteten. De repr�senterer nogle (gammeldags) moderne grundv�rdier og m�der at agere p�, som har v�ret og stadig er enormt brugbare i opbygningen af vores vestlige kultur, men som de unge ikke kan genkende i deres senmoderne verden.�

De to kulturer

Skellet ligger if�lge professoren mellem det moderne, som naturvidenskaben tilh�rer, og det postmoderne, som de unge tilh�rer. Det betyder, at problemet f�rst og fremmest er kulturelt. Hun mener ogs�, at man m� forske i, hvordan naturvidenskaben har �ndret sig, uden at uddannelsessystemet har �ndret sig. Desuden kan det v�re, at unge mennesker t�nker og erkender p� en anderledes m�de, end for 50 eller 100 �r siden.

�Det p�dagogiske arbejde vil altid v�re baseret p� en bagvedliggende menneskelig relation. N�r vi er i en undervisningssituation, er vi ikke bare hoveder, der taler om indhold, men mennesker, der etablerer et forhold med hinanden. Der er selvf�lgelig vekselvirkninger med indholdet, men mange gange er det ogs� rent f�lelsesm�ssige forbindelser, som etableres mellem l�rer og elev. Pointen er dermed ogs�, at man m� engagere sig som hele mennesker, hvis man gerne vil v�re god til sit arbejde.�

Det kender man jo godt, for der er mange, som siger, de er begyndt at studere naturvidenskab, fordi de havde en fantastisk l�rer i folkeskolen eller i gymnasiet. Men betyder det, at man burde have f�rre elever per l�rer i klassen?

�Nej, ikke n�dvendigvis. En t�t kontakt mellem l�rer og elev er mere et sp�rgsm�l om en bestemt m�de at se verden p�. Det, der foreg�r i en undervisningssituation, er jo prim�rt en basal affektiv tilknytning mellem mennesker, der muligg�r l�rerens omformning af elevens adf�rd og m�de at t�nke p�. L�ring er ikke bare en overf�rsel af fagligt stof, men en socialisering ind i en kultur, samt en kognitiv �ndring af eleven, s� han eller hun l�rer at t�nke og agere p� en mere sofistikeret m�de. Men den m�de, vi har set fagene og l�ring p�, fors�ger at adskille det menneskelige og f�lelsesm�ssige fra indholdet. Det er noget, som vi har l�rt siden modernitetens start, hvilket er en bestemt historisk betinget m�de at se viden p�. Den siver ned i alle fag og i den m�de, vi forst�r l�ring og undervisning p�.�

Hvordan ville du karakterisere denne modernistiske kognitive form til forskel fra andre former?

�Det f�rste og vigtigste element er fors�get p� at skabe en st�rk adskillelse mellem den l�rende, dvs. den person, som er i gang med at l�re noget, og det l�rte, dvs. det indhold, som den l�rende skal tilegne sig. Det andet element er at t�nke viden som noget, der vil blive mere af, og at viden altid udvikler sig. En del af de v�rdier, der forbinder sig med den moderne l�ring, er rationalitet, logik og ideen om at agere objektivt i forhold til viden. Historisk har der s� v�ret visse variationer af denne grundid�. Siden den industrielle revolution for 150 �r siden har det is�r v�ret nytteviden, der har domineret, dvs. tanken om at g�re viden nyttig i form at �get rigdom, mere velf�rd og stadig mere uddannelse.�

Tror du dermed, at �konomer som Gary Becker og Milton Friedman har haft en st�rre indflydelse p� den p�dagogiske t�nkning end de klassiske p�dagogiske filosoffer?

�Det kan meget vel v�re. Inden for matematik og naturvidenskab har den dominerende diskurs l�nge v�ret, at vi har brug for flere videnskabsfolk for dermed at kunne holde vores konkurrenceevne, vores velf�rd og vores placering i verden. Mennesket betragtes her som humant kapital, der kan optimeres. I 1960'erne skyldtes denne politiske dagsorden, at man ville sl� russerne. Inden for matematikundervisningen var der bl.a. den s�kaldte Moderne Matematik-reform, som ville skabe en ny type undervisning i matematik, der var s� abstrakt og strukturel, at man ville f� en ny generation af supermatematikere, der kunne hamle op med russerne. Deres reformfors�g var meget ambiti�se, men m� betragtes som mislykket. Jeg kender dem personligt, fordi min skole i Colombia, hvor jeg l�rte matematik, m�ske er den eneste skole i verden, som har bibeholdt et s�dant konceptuelt og abstrakt matematikcurriculum. Hvis man kigger lidt i historieb�gerne, er det interessant at se, at man i slutningen af 1800-tallet havde lignende tanker som i 1960'erne og som i dag. Ingen af dem har nogensinde v�ret den store succes.�

Konstruktionen af et subjekt

If�lge Valero er konstruktionen af en identitet blevet en fundamentalt vigtig basis for alle unge mennesker. Problemet er bare, at det moderne naturvidenskabelige billede af en objektiv forsker kr�ver, at man altid adskiller det l�rte fra den l�rende.

Og det er jo skidt for identitetsdannelsen, hvis den har brug for en t�t identifikation med noget, der vil adskilles fra subjektet. Hvordan, sp�rger Valero, kan vi udvikle et sprog, der igen kan knytte identitetsdannelse til l�ringen af naturvidenskab og matematik?

�For at naturvidenskaben overhovedet skal kunne harmonere med en konstruktion af identitet, skal vi igen se p�, hvordan naturvidenskaben i virkeligheden bliver praktiseret. Unders�gelser af bl.a. Bruno Latour har vist, at den naturvidenskabelige praksis ogs� har �ndret sig, men at denne �ndring aldrig er blevet registreret i undervisningsmilj�et. Der er alts� et k�mpe skel mellem den naturvidenskabelige praksis og naturvidenskabens image i befolkningen. Men ogs� nogle fagdidaktikere lider af et alt for stereotypt billede af, hvad naturvidenskab er for noget, og hvad en forsker g�r og laver.�

�Med mindre vi ved noget mere om stereotyperne, hvordan de reproduceres i samfundet, og hvilke alternativer man kunne forestille sig, vil vi ikke kunne lave om p� situationen som den er nu. Hidtil har det kun handlet om at f� unge til at l�re et indhold p� 'den rigtige m�de' og ikke meget mere end det.�

Vores nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ser jo ud til at tilh�re den nye p�dagogiske skole, der eftersp�rger mere end bare faglighed. Hun har v�ret leder af Danfoss Universe og citerer gerne didaktikere som Svein Sj�berg. Hun snakker om relevans, og om at m�de de unge, hvor de er. Er der lys forude med hende?

�Ikke n�dvendigvis. Man kan sige alt det, du citerer videnskabsministeren for, uden at v�re klar over, at der eksisterer to meget forskellige kulturelle verdensbilleder med den moderne naturvidenskab p� den ene side og den postmoderne virkelighed p� den anden. Hendes sprog er motivation og interesse. Mit sprog er identitetsdannelse og skabelsen af et subjekt i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv. Hvis det bare handlede om motivation og relevans, havde vi ikke problemet. Jeg tror, at der mangler noget, og vi har endnu ikke udviklet sproget til at forst� det.�

�Jeg har for eksempel v�ret meget inspireret af resultaterne af et forskningsprojekt i Colombia, hvor man fors�gte at udvikle et curriculum for en hel skole med det m�l for �je at st�tte elevernes konstruktion af deres egen identitet. Og at l�re at blive et subjekt med et personligt projekt er jo noget helt andet end at l�re matematik og naturfag for at blive en god og dygtig arbejdskraft. Det er p� tide, at vi ser uddannelse som noget mere end tilegnelse af kvalifikationer og socialisering. Uddannelse, ogs� i matematik og naturfag, kan t�nkes som det, der bidrager til konstruktionen af identitetsprojekter. Det er det centrale, og fagene burde st�tte det.�

Det lyder som om du vil undergrave sammenh�ngskraften - og �del�gge betalingsbalancen oveni ...

�Nej, konstruktion af en identitet er ikke noget asocialt. Subjekter er altid forbundne, og kan kun konstrueres i en vekselvirkning med andre mennesker. Men det er klart, at der er brug for noget nyt, og det er ogs� klart, at vi m� begynde at se naturvidenskaben som noget andet, end hvad den var for 100 �r siden.�

Enigheden splittede IPCC

2010-02-26T13:26:00.002+01:00

FN's klimapanel, IPCC, skrev historie ved at s�tte klimasp�rgsm�let p� den globale dagsorden - blandt andet ved at postulere en tvivlsom enighed blandt forskerne. Nu giver enigheden bagslag.

Oprindeligt var det tanken at pr�sentere FN's klimapanel IPCC som et mirakel: Det var den eneste institution i verden, som kunne overs�tte en kompleks videnskab og usikre prognoser til en brugbar platform for politiske beslutninger. Tusinder af forskeres mange�rige arbejde blev samlet til et politisk slagf�rdigt fait accompli: 'Se, hvad der er ved at ske med vores klode! F� fingeren ud!'

Det er lykkedes, men kun til dels. Det er lykkedes, fordi IPCC's konklusioner i de fire forrige rapporter er blevet accepteret af 192 nationalstater - enstemmigt - og befolkningerne er blevet meget mere bevidste om problemet. Da IPCC fik Nobels fredspris sammen med Al Gore i 2007 var det blandt andet en anerkendelse af denne bedrift.

Hvem tager ejerskab?

Men nu er IPCC's global-sociologiske fors�g p� at etablere konsensus ved at falde fra hinanden. En h�ndfuld fejl i en 2.800 sider lang rapport (se boks) har v�ret nok til at f� mange mennesker til igen at tvivle. Ogs� mange forskere, som egentlig underst�tter IPCC's bestr�belser, har formuleret kritik af IPCC's tendens til at holde 'skeptikerne' ude. De eftersp�rger nye m�der at strukturere IPCC p� (se artiklen herunder). Deres tanke er at reformere IPCC netop for at bibeholde succesen, og for at g�re institutionen endnu mere central og langtidsholdbar.

If�lge IPCC's tidligere n�stformand, Mohan Munasinghe, er grunden til, at IPCC s� l�nge har postuleret enighed blandt forskerne, et forj�ttet 'ejerskab'. Tanken var, at hvis politikerne h�rte en samlet stab af forskere sige god for rapporten, og et par politisk installerede bureaukrater var med til at formulere konklusionerne, s� ville politikerne acceptere dem og f�lge anbefalingerne. N�r Danmark bidrager med videnskabelig kompetence, s� mente man, at den danske regering ogs� ville tage ansvaret for resultatet.

Men if�lge den tyske klimaforsker Hans Joachim Schellnhuber har det efter COP15 vist sig at v�re forkert: Nu, hvor man kritiserer IPCC for fejl og bias, er der ingen lande, der forsvarer institutionen. Alle vasker deres h�nder og siger, at det ikke er deres problem. Hvis IPCC derimod var uafh�ngig af FN og nationalstatsinteresser, mener Schellnhuber, og havde en st�rre videnskabelig integritet, f.eks. ligesom Englands Royal Society eller USA's National Academy of Sciences, s� ville der muligvis v�re flere, som forsvarede institutionen.

Den gr� litteratur

IPCC har gennem �rene udvidet deres rapporter til at inkludere meget mere end bare videnskaben. Man har unders�gt og behandlet de sociale, tekniske og etiske dimensioner af klimaforandringerne langt hinsides, hvad peer review processen normalt kan klare. Som politisk redskab er IPCC ogs� begyndt at forholde sig til menneskerettighedsproblematikker, da de er en naturlig konsekvens af et �ndret klima.

Disse dele af IPCC-rapporterne kaldes 'gr� litteratur' og er typisk lange rapporter fra regeringer og store internationale organisationer. De er n�dvendige for at s�tte forandringerne i en st�rre kontekst og for at fylde de enorme huller, som stadig findes i vores forst�else af klimaforandringerne. P�standen om Himalaya-gletsjernes alt for hurtige afsmeltning stammede fra en s�dan 'gr�' rapport, og det g�r mange andre prognoser ogs�.

Det er n�dvendigt, at videnskaben er absolut klar, ren og hinsides enhver p�klage. At IPCC er kommet til kort over for denne standard, har gjort det tydeligt for mange, at der skal ske forbedringer. En vej kunne v�re at inkludere divergerende positioner og anbefalinger og formulere deres fordele og ulemper p� en gennemsigtig m�de. Det ville g�re rapporten mere vag. En anden vej ville v�re at censurere den gr� litteratur med en nedre gr�nse for, hvad det er muligt at inkludere.

Her et eksempel: De fleste klimaforskere mener, at IPCC's konklusioner og anbefalinger i virkeligheden altid har v�ret meget mere konservative, end hvad de selv troede p�. Men det er ikke, fordi IPCC er s�dan. Det er fordi, den videnskabelige litteratur er s�dan. Forskere bliver altid n�dt til at arbejde med en h�j grad af sandsynlighed for at blive taget alvorligt, normalt med en formulering som 'det er mere end 90 procent sandsynligt, at s�dan og s�dan ?'. For at skubbe alt op i den kategori, m� man v�re meget forsigtig med sine udsagn.

Klimaforskere kunne for eksempel sagtens komme med et udsagn om, 'at der er 20 procents risiko for, at katastrofe X vil dr�be milliarder af mennesker', men selvom det m� betragtes som v�sentlig information, ville intet fagblad acceptere et s�dant paper. S� hvis man har brug for 90 procent eller st�rre sikkerhed for at blive publiceret, m� konklusionen altid v�re konservativ.

Dette g�lder for klimaforskere, der skal igennem peer review. Men skal det ogs� g�lde for IPCC? Det kan v�re af stor betydning for Maldivernes befolkning at f� at vide, at der er en 40 procent risiko for, at deres �er vil forsvinde om 100 �r. Det kan ogs� v�re af stor betydning for gr�nl�nderne at f� at vide, at der er en risiko for at rings�len forsvinder fra Sydgr�nland. Men hvis de ikke f�r det at vide fra IPCC, fra hvem s�?

En socialistisk sammensv�rgelse

Mange forskere f�ler, at de lige nu er udsat for en heksejagt. IPCC bliver h�ngt ud som en socialistisk sammensv�rgelse, der kun vil h�ve skatterne og fjerne de rige landes privilegier. Men der er ikke andet at g�re end at v�nne sig til larmen. Der er intet, som peger p�, at gemytterne igen vil falde til ro, for de politiske kampe omkring klimatilpasningen vil blive endnu vigtigere end de enkelte landes finanslove, og her forventer ingen, at det politiske spektrum af partier holder op med at sk�ndes om prioriteringerne af ressourcer og risici.

Alle forskere, som besk�ftiger sig med kontroversielle emner, er langsomt ved at l�re, at den utaknemmelige larm og skepsis i befolkningen er kommet for at blive. Det n�ste, man skal l�re, er, at larmen skal bifaldes. For 100 �r siden havde videnskaben en h�j status, og dens ud�vere var store autoriteter, som man lyttede til. Men nu er den gamle hemmelighed om, at vejen til viden altid er kringlet og usikker, sluppet ud. Den sunde skepsis og kritiske sans, som altid har fulgt en god videnskabsmand, er blevet hvermandseje. Det duer derfor ikke, at selvsamme videnskabsm�nd kritiserer menigmand for at reagere med skepsis. Hvis man i stedet gjorde sig den ulejlighed at p�pege kritikernes manglende indsigt i problemet, deres t�belige argumenter og fejlagtige konklusion, uden at fors�ge at fratage dem deres legitime stemme, s� ville fokus m�ske nemmere komme tilbage til substansen. Og s� vil det ogs� v�re nemmere at finde egne fejl og mangler.

Det er dog naivt at tro, at det bedste argument af den grund vil vinde den politiske kamp. N�r videnskaben bliver tvetydig og vag, kan og vil den blive misbrugt. Den bliver en del af de daglige kampe om legitimitet og indflydelse, og er ikke bedre end andre lobbyinteresser i Bruxelles og Washington D.C. Ja, ofte v�rre. Sociologer, som har analyseret tidligere debatter, har vist, at naturvidenskabelige argumenter og fakta ofte kommer til at spille rollen som den nyttige idiot i diskussionen. Det er nemlig utrolig nemt at gemme ideologiske agendaer bag videnskabelige data.

Et tilbagetog til 'ren videnskab', som vi ser det foresl�et i kommentarerne i Nature og i andre aviser, kan derfor vise sig at v�re den d�rligste strategi af alle: hvis IPCC ikke selv fortolker sine data p� en ansvarlig og �rlig m�de, vil de blot blive misbrugt til at hamre endnu mere m�rkelige s�rinteresser igennem parlamenterne.

At finde det rette sp�rgsm�l

Erfaringer fra tidligere debatter, som f.eks. om kloning eller genmodificerede afgr�der, fort�ller, at et �rligt fors�g p� at kommunikere den bagvedliggende videnskab i form af oplysende videnskabsjournalistik og offentlige debatter heller ikke 'l�ser' problemet. Tv�rtimod. Debatterne ender som regel i endnu st�rre politiske stridigheder og fastl�ste positioner. I langt de fleste tilf�lde bliver den offentlige dialog en arena af spin, hvor intentionerne m�ske var gennemsigtighed, men resultatet er forvirring.

Offentlige debatter, der kun accepterer videnskabelige argumenter for og imod, er desuden det perfekte redskab til at fjerne ansvaret fra dem, som i sidste ende tager beslutningerne. Det er, fordi der dannes et marked af meninger og f�lelser, fra hvilket den ansvarlige minister s� kan v�lge efter forgodtbefindende. Det rene videnskabelige argument har alts� bestemt ikke vist sig at v�re l�sningen p� komplekse beslutningsprocesser.

I klimadebatten er det derfor vigtigt, at forskerne g�r sig deres marionet-rolle klar. Hvis man v�lger, at den politiske overbygning af IPCC skal forsvinde, s� vil det givetvis betyde, at forskerne f�r endnu mindre kontrol over deres budskab end nu.

Som politologen Elmer Eric Schattschneider skrev, er det 'normalt meget sv�rere at finde det rette sp�rgsm�l end at finde svaret.' Det rette sp�rgsm�l er derfor m�ske ikke, om kloden bliver varmere eller ej, men hvordan vi kan blive mindre afh�ngige af olie, hvordan vi kan investere i vedvarende energi, og hvordan man kan genskabe job og f� en mere sikker verden i fremtiden.

IPCC's mission er en vanskelig spagat, som alle seri�se formidlere pr�ver sig med: at v�re en �rlig m�gler af videnskabelige resultater og prognoser og formulere dem p� en m�de, som politikere og v�lgere kan bruge til at tage beslutninger ud fra. Men en �rlig m�gler kan ikke sige sig fri for at have en agenda, eller at agendaen indeholder etiske og politiske valg. Hvis IPCC's forskere mener, at agendaen er vigtig nok, s� skal de ogs� k�mpe for at f� den i centrum. Og v�nne sig til larmen.

Forskere vil reformere klimapanel for at bevare uafh�ngigheden

2010-02-26T03:20:00.000+01:00

FN's klimapanel har v�ret enest�ende, og det er derfor n�dvendigt, at videnskaben forbliver �ben, gennemsigtig og up�klagelig. Derfor �nsker flere reformer af panelet.

Flere forskere er via fagbladet Nature og avisen The Guardian begyndt at komme med forslag til, hvordan man i fremtiden kan undg� de fejl og mangler i IPCC's rapporter, som p� det seneste er kommet frem. Generelt g�r de fleste forslag i retning af en st�rre uafh�ngighed fra politik og mere fokus p� videnskabelig kvalitet. Men hvordan skal Klimapanelet v�re struktureret for at underst�tte dette? Skal det have en fast stab af betalte forskere? Skal det opdeles i flere enheder? Eller skal det lukkes ned og erstattes af noget helt andet?

Jeff Price fra Verdensnaturfonden mener, at IPCC's rapporter skal suppleres med et s�t yderligere rapporter, som skal komme oftere, v�re mere aktuelle og kun g� gennem �n runde akademisk peer review (de store, 6-�rige rapporter g�r desuden igennem et ekspert-/nationalstatsreview, inden de offentligg�res). Han mener desuden, at de ledende forfattere til kapitlerne i h�jere grad skal udv�lges p� baggrund af deres ekspertise, uden at skele til deres k�n, geografiske oprindelse eller synspunkter (lige nu udv�lges de ledende forfattere af regeringerne).

Den tyske klimaforsker Hans Joachim Schellnhuber, der er r�dgiver for Angela Merkel, mener ogs�, at der skal v�re en klar adskillelse mellem videnskab og politik. Han er enig i, at IPCC?s forfattere og repr�sentanter ikke b�r udv�lges af nationalstater, men af f�rende videnskabelige akademier.

En af de ledende IPCC-forfattere, Mike Hulme fra University of East Anglia, mener, at IPCC skal opdeles i tre separate enheder efter den n�ste rapport, som forventes at komme i 2014. Den ene afdeling skal udelukkende besk�ftige sig med videnskaben, den anden med regionale aspekter samt med social, kulturelle og �konomiske konsekvenser af klimaforandringerne, og den tredje skal formulere specifikke policy-forslag og v�re repr�senteret af st�rke personligheder p� tv�rs af det globale spektrum.

Eduardo Zorita fra forskningscentret i Geesthacht i Tyskland mener, at man skal etablere en helt uafh�ngig institution, der i opbygningen ligner Det Internationale Atomenergiagentur IAEA. Dets rapporter skal underl�gges streng peer review. Eventuelle huller i forskningsmaterialet og divergerende synspunkter skal s� suppleres med eksterne reviews.

John R. Christy fra University of Alabama i Huntsville, USA, mener at IPCC er blevet et 'echo chamber' af mainstream-forskere, der undertrykker modstridende synspunkter. Han efterlyser en langt mere transparent og repr�sentativ udv�lgelse af forfatterne og er tilh�nger af en wiki-agtig opbygning, hvor en gruppe af 4-8 eksperter, udvalgt af videnskabelige akademier, i tre-�rige turnusordninger samler de mange peer reviewede bidrag til synteserapporter. Kontroverser vil blive afgjort af de ledende forfattere, men med transparente procedurer og med links til alle tekster og modargumenter.

Ogs� danske klimaforskere har nye ideer. Jens Hesselbjerg fra DMI foreslog i sidste uges Ingeni�ren at lave en rapport med kun danske forskere. Det ville kunne give et overblik over graden af enig- eller uenighed blandt landets klimaeksperter, og med sit nationale fokus m�ske ogs� f�re til st�rre ejerskab i befolkningen og hos de danske politikere.

Fusk eller sjusk?
De sidste par m�neder har v�ret en sv�r tid for IPCC og klimaforskerne. F�rst kom nyheden om de hackede e-mails fra University of East Anglia med beskyldninger om datamanipulation og fors�g p� at holde skeptiske stemmer udenfor. S� havde vi den katastrofale konference i K�benhavn med et par hensigtserkl�ringer at tr�ste os med, og s� startede historien om IPCC?s fejlagtige p�stande om gletsjerne i Himalaya. Ogs� andre historier er kommet frem: Tvivlsomme p�stande om, at opvarmningen skaber flere og mere ekstreme vejrf�nomener; problematiske fremskrivninger om, at Amazonas regnskov vil reduceres med hele 40 procent; forkerte tal for Hollands undergang (det er 26 pct., der ligger under havoverfladen, ikke 55) og tvivl om, hvorvidt IPCC formanden Rajendra Pachauri st�r i en interessekonflikt med sit institut TERI eller ej.

Kreativ og energisk oplevelseschef indtager VTU

2010-02-25T23:11:00.002+01:00

Charlotte Sahl-Madsen beskrives som god til �bne dialoger og bredt samarbejde.

Statsminister Lars L�kke Rasmussen (V) lavede tirsdag denne uge en lang rokade ? noget man i skakkens verden ser som en offensiv man�vre.

Kongen kommer i sikkerhed p� damefl�jen, og man ofrer b�nder p� den anden fl�j for bedre at kunne angribe den fjendtlige stilling.

Til at styrke sin strategi har statsministeren ogs� bragt et par nye brikker ind i kampen. Is�r m� man l�gge m�rke til den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Efter et par dages overvejelse og en hurtig indmeldelse i De Konservative, sagde hun ja til det overraskende tilbud.

Hun kommer fra en stilling som direkt�r i Universe Fonden og er desuden bestyrelsesformand for Danfoss Universe.

Den 46-�rige Charlotte Sahl-Madsen er et ubeskrevet blad i politisk sammenh�ng, men har l�nge v�ret aktiv i karriere- og erhvervslaget lige under.

I 2007 blev hun udpeget til at sidde i Sanders Fremtidspanel 'VTU 2000+', som skulle udarbejde et bud p� Videnskabsministeriets vigtigste udfordringer, og i 2008 blev hun medlem af Erhvervsministeriets ekspertgruppe om oplevelses�konomi.

Desuden er hun bestyrelsesmedlem af Mindlab og formand for Den Jyske Opera, udpeget af kulturministeren.

Energisk og kreativ minister

Af venner og kolleger beskrives Sahl-Madsen som energisk og kreativ. I kraft af hendes tidligere arbejde som direkt�r p� Legos VisionLab og som administrerende direkt�r for oplevelsesparken Danfoss Universe p� Als har hun en del erfaring med innovation og ledelse, og hun har l�nge besk�ftiget sig med problemstillingen om, hvordan man f�r flere unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknik.

Det forlyder ogs�, at Charlotte Sahl-Madsen har en god indsigt i den p�dagogiske og didaktiske forskning. I en tidligere udsendelse p� DK4 fort�ller hun for eksempel om, hvordan man m� g� de unge i m�de, ikke ved at starte med at pr�dike termodynamiske ligninger, men ved i f�llesskab at pr�ve at forst�, hvordan for eksempel et k�leskab fungerer. Slutresultatet er en mere anvendelsesorienteret faglighed, en mere inspireret student, og en bedre p�dagogik.

Et g�t er derfor, at hendes fokus kommer til at ligge p� formidling og uddannelse, men i videnskabsverdenen er der bestemt ogs� brug for mere. Resortomr�derne for henholdsvis UVM og VTU forbliver de samme. Hun f�r dermed ansvaret for universitetsuddannelser, forskning, innovation, informationsteknologi og telekommunikation.

Fra tilh�rende branche- og fagforeninger som Itek, Dansk IT og IDA har Sahl-Madsen f�et positive ord med p� vejen, mens rektorkollegiets formand Jens Oddershede udtaler, at han h�ber, hun kan videref�re de mange gode takter, der kom fra Helge Sander.

Som et skaktr�k bakkes Charlotte Sahl-Madsen alts� op. Hun er en udpr�get l�ber, der elsker �bne diagonaler. Udnytter hun sin brede erfaring og vilje til at samarbejde p� tv�rs, er der tiltro til, at videnskaben i Danmark faktisk ogs� bliver mere fremtidssikret.

Spar en baby

2010-02-19T11:41:00.001+01:00

P� ingeni�rens redaktion h�nger der en seddel p� toilettet. �T�nk p� milj�et! Brug ikke mer' papir end h�jst n�dvendigt. Tak.�

S�dan st�r der p� et A4-ark p� servietholderen ved siden af vasken. Hver gang man t�rrer sine h�nder, skal man alts� f� d�rlig samvittighed over ikke at bruge bukserne i stedet. Men helt �rligt: Hvor sm�t kan det blive?

CO2-regnskaber er vel i princippet en god ting. De giver mulighed for, at man kan tage informerede beslutninger om sit forbrug - og v�lge at lade v�re. Men nogle gange kan det blive til en farce. Tusinder af sm� valg kan nemlig stadig v�re fuldkommen ligegyldige, n�r man dermed mener, at resten af verdens problemer er l�st. Man mister nemt fornemmelsen for proportionerne.

Men nu, hvor vi er i gang med at kigge p� kulstof, s� lad os sammenligne. Forhandlere siger, at et luksusblad toiletpapir koster cirka to gram carbon at producere. Det gr� og milj�venlige papir, som vi bruger til at t�rre vores h�nder med, ligger vel p� 20 gram, hvis man sammenligner med produktionen af et stykke hvidt A4-papir, der koster 50 gram carbon (inklusive levering).

Beregninger fra Milj�styrelsen viser, at den totale m�ngde CO2-udslip, der genereres ved produktion, transport og forbrug af en liter naturligt mineralvand udg�r cirka 200 gram. Afbr�nding af en liter benzin for�rsager 2,4 kg CO2. For et kilo oksek�d er det 3,12 kg, for et kilo ost er det 11,3 kg, og hvis du udskifter en 60 watt p�re, der er t�ndt i fire timer om dagen, med en elsparep�re, vil du spare 33 kg carbon pr. �r. H�nger du dit vasket�j ud p� t�rresnoren i stedet for at bruge tumbleren tre gange om ugen, sparer du hele 200 kg carbon om �ret.

Nu kommer vi til de lidt st�rre tal. Bilen bruger cirka fire gange s� meget carbon pr. kilometer som toget, dobbelt s� meget som bussen og det samme som et fly. S� hvis du k�rer 5.000 km om �ret i bil, svarer det s�dan cirka til et ton carbon, hvilket er en halv million blade toiletpapir. P� en flyvetur til New York og retur (12.400 km) udledes ca. halvandet ton CO2 pr. passager. Men hertil kommer, at drivhusbidraget fra et fly er tre gange s� stort, som selve CO2-udledningen ved flyvning, fordi flyet udleder andre gasser end CO2, som i store h�jder bidrager til drivhuseffekten. S� i alt bidrager en tur/retur til New York med 4,5 ton CO2-ekvivalent pr. person, svarende til knap halvdelen af en gennemsnitsdanskers �rlige udledning af carbon (der er 9,8 ton).

Og s� til den store elefant i rummet: Hvad giver det at f� et barn mindre? If�lge tallene m� et menneskeliv mindre i Danmark svare til en besparelse p� knap en million kg carbon. Gennemsnittet p� verdensplan er knap en halv million. S� hvad hvis vi nu koncentrerede os om at blive f�rre mennesker, i stedet for at bruge mindre toiletpapir? Ja, p� verdensplan f�r kvinder cirka 80 millioner u�nskede graviditeter om �ret, hvoraf de cirka 30 millioner bliver b�ret til f�desengen.

Hvis vi investerede i uddannelse til kvinder og familieplanl�gning, ville vi if�lge det engelske Optimum Population Trust spare et ton CO2 for hver investerede 50 kroner. En lignende reduktion vil kr�ve en investering p� 100 kr. i vindenergi, 300 kr. i solenergi og 400 kr. i kulkraftv�rker med CCS (carbon capture and storage). Det kan alts� meget vel v�re, at regeringens 85 millioner i st�tte til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingslandene, sl�r alle de andre teknologiske fix med l�ngder.

S� nu vil jeg g� ind p� toilettet og s�tte en ny seddel op: 'Husk milj�et! F� ikke fler' b�rn end h�jst n�dvendigt. Tak.'

N�r oplysning ikke oplyser mere

2010-02-13T16:49:00.006+01:00

Vi opfatter ting som mere tiltr�kkende og nemmere at h�ndtere, n�r de er lette at forst� - selvom letheden er baseret p� irrelevante egenskaber som et navn - eller skriften, navnet er skrevet i. Det har store konsekvenser for vores beslutningsevne.

L�s hele artiklen som pdf

I �rtier har psykologer og socialforskere dokumenteret, at mennesker er ude af stand til at lave helt rationelle og fornuftige valg ud fra et givent s�t af informationer. F�lelser og fornemmelser, fordomme og idiosynkrasier forplumrer n�sten altid den rette respons, og det er snarere undtagelsen end reglen, n�r en politiker eller en beslutningstager finder en god l�sning p� et socialt problem.

Denne ulidelige tilstand har v�ret sv�r at acceptere. Vi er trods alt frie individer med uafh�ngige tanker og egne �nsker, og man burde egentlig forvente, at tilstr�kkelig oplysning og viden ville kunne g�re vores beslutninger bedre. Dette er trods alt motivationen, n�r en oplysningskampagne k�rer i tv, eller n�r en journalist fors�ger at formidle et kompliceret emne.

Men desv�rre er det ikke s� klart, som det er t�nkt. Oplysning oplyser kun til en vis grad, og m�ske skal oplysningsidealet i sig selv oplyses lidt - nemlig med erkendelsen af, at vi ustandseligt tr�ffer forkerte valg, om det ang�r vores helbred, vores forbrugeradf�rd eller vores valg af bekendtskaber, og at �rsagen til det ikke er uvilje eller dumhed, men en manglende evne til at skille relevante og irrelevante informationer fra hinanden.

Tegnet og det betegnede
En af de forskere, som har unders�gt disse f�nomener i mange �r, er Norbert Schwarz fra University of Michigan i USA. Han er blevet kendt blandt socialpsykologer for at formulere hypo�tesen om, at f�lelser anvendes som informationer, at det som regel virker, men at f�lelsernes oprindelse nogle gange forveksles, med meget uheldige resultater.

Simuler fin med en fin skrift
Giver man fors�gspersoner en opskrift p� japanske for�rsruller, skrevet i den elegante, men sv�rt l�selige Mistral font, s� tror de fleste, at tilberedningen kr�ver langt mere tid, energi og evne, end hvis opskriften var skrevet i den letl�selige Arial font.

N�r restauranter har elegante og sv�rt l�selige menukort, s� er det netop for at suggerere dette til g�sten: at tilberedningen er dyr og vanskelig.

Alle mennesker kender til at v�re i d�rligt hum�r og derfor bed�mme ting d�rligere, end de ellers ville have gjort. Omvendt kan et godt hum�r f� selv de grimmeste ting til at se smukke ud. Men det er ikke kun indre f�lelsestilstande, som p�virker vores holdninger. Som regel stammer de fra nogle ydre omst�ndigheder, som vi knap nok er bevidste om.

I en artikel i den nye udgave af fagbladet The Psychologist viser Schwarz, hvordan vi i h�j grad bed�mmer ting og argumenter ud fra, hvor nemt og flydende vores hjerne kan forarbejde dem. Men dette afh�nger i overraskende h�j grad af overfladiske egenskaber, som for eksempel den skrifttype eller font, som de er skrevet med.

Brug enkle forkortelser
Virksomheder med nemt genkendelige forkortelser som KAR eller MIN klarede sig bedre p� b�rsen end virksomheder med sv�re forkortelser som RDO eller XPZ, viste en unders�gelse fra 2006 foretaget af Adam Alter og Daniel Oppenheimer fra Princeton University.

Investerede man $1.000 i nyligt b�rsintroducerede aktier med nemme forkortelser, var profitten den f�rste dag p� b�rsen $85,35 st�rre, end ved aktier med sv�re forkortelser. Denne fordel faldt til $20,25 efter et �r, men var alligevel signifikant nok til at konkludere, at sv�re forkortelser lyder mere risikable end lette.

N�r fors�gspersoner f�r en skriftlig opgave, skrevet i en let l�selig font, tror de, at opgaven i gennemsnit vil tage 8,2 minutter at l�se. N�r fors�gspersoner til geng�ld f�r samme opgave, skrevet i en sv�rt l�selig font, tror de, at den vil tage 15,1 minutter i gennemsnit, alts� n�sten dobbelt s� lang tid.

Mange andre af den slags eksperimenter er blevet lavet (se boksene), og de viser alle sammen, at vi trods vores viden om, at man ikke m� forveksle tegnet med det betegnede (som den ber�mte lingvist Ferdinand de Saussure insisterede p�), ikke er i stand til at g�re det i praksis. Vi beg�r alle sammen den samme fejl: Vi misforst�r vanskelighederne ved at l�se en tekst (som er en arbitr�r overfladeegenskab) med vanskelighederne ved at forst� og anvende tekstens udsagn.

Moses' ark
Schwarz har ogs� opdaget en anden effekt: N�r en tekst er let at l�se, er den ogs� flottere, bedre og mere sand.

Gentag gerne dig selv
Kimberlee Weaver fra University of Michigan pr�senterede to grupper af fors�gspersoner for mange gentagelser af samme synspunkt. �n gruppe fik gentagelserne fra kun �n person, den anden gruppe fra forskellige personer.

Da fors�gspersonerne senere blev spurgt om, hvor meget de tror, synspunktet deles blandt folk i almindelighed, var tallet h�jere for den gruppe, som kun h�rte det fra �n person, hvorimod den gruppe, som h�rte synspunktet fra flere personer, ikke mente at synspunktet deles s� meget blandt folk.

�jensynligt drog fors�gspersonerne deres konklusioner om populariteten af et synspunkt ud fra genkendeligheden (samme person) snarere end fra hyppigheden af personer, der ytrer den.

Her et eksempel: T�nk over sp�rgsm�let 'Hvor mange af hver dyreart tog Moses med sig i Arken?' De fleste mennesker svarer 'to' p� trods af deres viden om, at det egentlig var Noah, ikke Moses, som tog dyrene med i Arken.

Selvom fors�gspersonerne blev advaret om, at nogle af teksterne kunne indeholde fejlagtige oplysninger, overs� de fleste fejlen. Men jo mere let l�selig en font, teksten var skrevet med, jo flere overs� den: Da sp�rgsm�let blev pr�senteret i en letl�selig font, opdagede kun syv procent fejlen. Da den blev skrevet i en sv�rt l�selig font, opdagede 40 procent fejlen. N�r det ser godt ud, m� det ogs� v�re rigtigt. N�r det ser grimt ud, er det mere usikkert.

Brug klar skrift og f� ret
N�r fors�gspersoner skulle afg�re, om 'Orsono er en by i Chile', var der flere som svarede ja, n�r teksten var skrevet letl�seligt og med st�rke kontrastfarver som sort tekst p� hvid baggrund, end n�r tekst og baggrund var i farver, som gjorde det sv�rere at l�se.

I et andet eksperiment fra sidste �r bad man fors�gspersoner vurdere farerne ved bestemte tils�tningsstoffer til f�devarer. Sv�rt l�selige navne som Hnegripitrom blev vurderet som meget mere farlige end letl�selige navne som Magnalroxate (begge var dog opfundne), og desuden blev de sv�rt l�selige navne betragtet som nyere, alene fordi de virkede mindre kendte (fordi de var sv�rere at udtale).

Er man derfor f�devareproducent, kan det alts� give god mening at opfinde nemme og kendte navne for at g�re folk mere trygge. Er man til geng�ld bestyrer af en forlystelsespark, kan det omvendte v�re mere fordelagtigt: i Tivoli vil folk gerne f�le lidt sp�nding og eventyr, og blandt fors�gspersonerne virker det derfor klart mere sejt at pr�ve at k�re i en Tsiischili end i en kedelig Chunta.

Kontrasteffekter
Selv en af de mest h�derkronede og anvendte metoder til at fjerne fordomme og sk�vvridninger i en beslutningssituation virker ikke altid. N�r journalister bestr�ber sig p� at formidle 'det modsatte synspunkt' eller bare 'et andet synspunkt' i deres p�st�ede objektive skildring af et sagsforhold, s� tror de, at de dermed fjerner bias. Dette viser Schwarz ogs� er rigtigt, men kun til en vis grad. N�r alternativerne er sv�re at forst�, bliver man kun bekr�ftet i de oprindelige udsagn.

Undg� negative tal
Giver man fors�gspersoner en skala fra -5 til 5 til at vurdere, hvor succesrigt deres liv har v�ret, svarer 34 procent, at deres liv har v�ret s�rdeles succesrigt (4 eller 5). Giver man dem til geng�ld en skala fra 0 til 10, svarer kun 13 procent, at deres liv har v�ret s�rdeles succesrigt (9 eller 10).

Effekten skyldes en forestilling om at negative tal er ensbetydende med negative v�rdidomme, hvilket man ikke vil have siddende p� sig.

I et fors�g fra 2004 fandt Richard Larrick fra Duke University ud af, at jo oftere fors�gspersoner blev bedt om at forestille sig det modsatte af, hvad de f�rst have valgt at mene om et givent sp�rgsm�l, jo mere sikre blev de i deres oprindelige tro. De blev spurgt: 'Hvad kunne v�re nogle af grundene til, at din f�rste respons er forkert?' M�rkeligt nok bet�d denne strategi, at fors�gspersonerne blev stadig mere bekr�ftede i deres f�rste antagelse, jo mere de t�nkte over alternativerne.

N�r det forholder sig s�dan, skyldes det, at det er sv�rt at t�nke alternativer. Og n�r det er sv�rt, er det nok ogs� mindre rigtigt (som forklaret ovenfor). Alternativer g�r alts� kun et valg mere objektivt, n�r de er lette at komme p� og forst�. N�r de er sv�re at forst�, g�r de det f�rste-bedste valg mere sandsynligt.

Fremh�v det �nskede
Hvis man st�r foran k�ledisken og ser to pakker med friskhakket oksek�d, hvor der p� den ene pakke st�r '80 procent magert' og p� den anden '20 procent fedt'. Hvad v�lger kunden? Indholdet er det samme, men i langt de fleste tilf�lde v�lger kunden det 'magre' k�d.

Man v�lger med andre ord det produkt, som er blevet framet i den retning, der korresponderer med ens pr�ferencer.

Fonte, farver og p�ne ansigter, der siger tingene p� en let forst�elig m�de, er alt sammen metakognitive oplevelser, som vi ikke har nogen bevidst kontrol over. Og fordi vi ikke har kontrol, forveksler vi de metakognitive elementer med de kognitive v�rdidomme. Og derfor kan vi let manipuleres.

Hvis man derfor som kommunikator vil modg� en usandhed eller et forkert rygte, m� man if�lge Schwarz heller aldrig gentage det forkerte udsagn. I stedet m� man fors�ge at g�re korrektionen s� let forst�eligt og genkendeligt som muligt, og gerne g�re brug af gentagelser, gode fonte og let ford�jelige replikker.

S� derfor, k�re l�ser, l�serbrevsskribent og debatt�r p� nettet: n�r De/du nu begynder at rose denne artikel for at v�re oplysende, interessant, m�ske lidt overfladisk, men i det store hele objektiv og sand, s� er det bare fordi den er godt skrevet, let forst�elig og l�kkert sat op.

Slimdyr foretr�kker motorvej til Herning

2010-02-08T16:39:00.000+01:00

Her er den f�rdige video efter tre dage, hvor slimdyret Physarum plasmodium har fourageret hen over hele Danmark og vist, hvor de optimale trafikforbindelser er.

http://ing.dk/artikel/106204-video-slimdyr-foretraekker-motorvej-til-herning#p238200

Herning og Viborg bliver motorvejs-knudepunkter i det fors�g, som Ingeni�ren har bedt professor Andrew Adamatzky fra University of the West of England udf�re med slimdyret/slimsvampen Physarum polycephalum.

I en petrisk�l, der ligger oven p� et danmarkskort, er slimdyret podet i K�benhavn, �rhus og Odense, og ved at udbrede sig efter f�dekilderne - havregryn - viser slimdyret, hvordan et optimalt motorvejsnet i Danmark kunne se ud.

Her den f�rdige video efter tre dage, hvor slimdyret har fourageret hen over hele Danmark og dannet flere synlige veje.

Som man man se, blev det ret tidligt i forl�bet dannet en bro fra Fyn til Jylland, hvorimod broen over Storeb�lt aldrig rigtig kom op at st�, sandsynligvis p� grund af de for store afstande. Efter 25 sekunder kan man dog se Physarum hoppe fra Sj�lland over p� Langeland et kort �jeblik, men forbindelsen brydes hurtigt igen (fordi der ikke er mad p� Langeland).

Andre interessante momenter: Slimdyret ser ud til at foretr�kke Herning og Viborg som mellemstationer p� vej nordp�, og forbindelsen mellem Vejle og Herning virker meget bes�gt.

Vejen fra K�benhavn ned til Falster g�r f�rst igennem Ringsted og Sor�, men efterh�nden som slimdyret optimerer sine ruter, forsvinder Ringsted/S�ro/Vordingborg forbindelsen til fordel for den mere direkte vej via K�ge.

L�s mere om slimsvampen i denne artikel.

P� slimsporet af det ideelle netv�rk

2010-02-05T15:12:00.004+01:00

At designe det optimale netv�rk er lidt af en kunst. Et encellet slimdyr kan m�ske s�tte ingeni�rer p� sporet.

L�s hele artiklen som pdf

Slimdyr er meget egoistiske. De lever p� skovbunden og finder let den korteste vej fra den ene n�ringskilde til den n�ste. Efterlader man nogle syltet�jsklatter p� havebordet i flere dage, kan det ske, at man kommer tilbage til et glinsende netv�rk af gr�n-gule tr�de, der effektivt forbinder alle krummer og klatter p� bordet.

Uden sammenligning i �vrigt fors�ger ogs� mange ingeni�rer at finde den optimale vej gennem netv�rk. De g�r det bare ikke helt s� godt, viser det sig. Forskerhold fra b�de Japan og England har brugt slimdyret Physarum polycephalum til at simulere en l�sning for dels strukturen af jernbanenettet omkring Tokyo, dels motorvejsnettet i England, og sammenlignet sliml�sningen med de faktisk designede netv�rk.

Atsushi Tero og hans kolleger fra Hokkaido Universitet i Sapporo, Japan, kan i fagbladet Science vise, hvordan P. polycephalum (PP) spiste sig vej fra Tokyo og gennem 36 forst�der, repr�senteret af 36 havreflager, der var placeret i n�jagtige posi�tioner p� en 17 cm bred plade. Ufremkommelige bjerge og bugter i landskabet omkring Tokyo blev simuleret ved hj�lp af bestr�ling, der forhindrede slimdyret i at vokse d�r. Det encellede dyr kunne alts� kun gro og lave forbindelser der, hvor der var et nogenlunde fladt landskab.

Professor of unconventional computing Andrew Adamatzky fra University of the West of England viste i en artikel sammen med Jeff Jones to m�neder tidligere, hvordan slimdyret kan genskabe Englands motorvejsnet, og at en ny motorvej burde g� fra Newcastle til Glasgow.

Forskerne viser, hvordan PP i l�bet af f� timer udvikler forbindelser, der til forveksling ligner de faktiske transportnetv�rk. Dets tubuli angiver ikke kun den korteste og mest effektive vej gennem alle byer. Der er ogs� redundante ekstraforbindelser, der ligesom i virkeligheden g�r det muligt at undvige i tilf�lde af nedbrud p� en hvilken som helst anden str�kning. Slimdyrene kan med andre ord sagtens konkurrere med transportingeni�rernes gennem mange �r udviklede design, b�de hvad ang�r omkostninger, effektivitet og modstandskraft mod nedbrud.

�N�r Physarum sp�nder over havreflager i sit netv�rk af protoplasmatiske r�r, udf�res der en optimal fourageringsstrategi,� forklarer Adamatzky.

�Netv�rket er bygget til at effektivisere overf�rslen af n�ringsstoffer mellem de forskellige dele, til at d�kke omr�det med et netv�rk af sensorer, til at minimere skader fra potentielle farer, osv. Slimdyret kan alts� bruges som en god biologisk model for udviklingen af transportforbindelser, hvad enten det er jernbaner, motorveje, el-, olie- eller vandledninger,� siger Adamatzky.

Elegant og effektivt
For transportingeni�rer og netv�rksdesignere g�lder det om at v�re �konomisk bevidste og balancere service med holdbarhed og effektivitet. N�r der er megen trafik, skal man kunne �ge kapaciteten og have h�j fleksibilitet, og n�r der er for lidt trafik, kan det g� ligesom med de sm� jernbaner i Jylland - truet af lukning.

Desv�rre har det vist sig at v�re um�deligt sv�rt at beregne optimale designs af netv�rk ad ren matematisk vej. Men man kan til geng�ld finde tiln�rmelsesvise l�sninger, som er n�sten lige s� gode. S�dan er det ogs� med slimdyrene, og m�ske endda bedre, fordi de er selvorganiserede, adaptive, og uden central kontrol. Lokale regler og gentagne processer er nok til at producere l�sninger, som er lige s� gode som, eller bedre end, hvad matematiske modeller kan pr�stere for jernbanerne omkring Tokyo. Og meget billigere.

Desuden viser det sig, at de levende systemer indeholder masser af frihedsgrader til at justere cost-benefitraten og til at fremh�ve andre �nskede egenskaber s�som fejltolerance, variable belastninger eller �get effektivitet.

Parameterkontrollen er langt nemmere i de levende organismer end i de siliciumbaserede computere, fordi den naturlige udv�lgelse har l�rt dem at v�re adaptivt selv-optimerende, at have en effektiv f�deindtagelse, minimere energiforbruget og undg� skader.

Langsom udvikling
Sp�rgsm�let er derfor, hvorfor ingeni�rer ikke for l�ngst er g�et i gang med at kaste slimdyr hen over rutningsprotokoller og topologikontrolkort for mobile, tr�dl�se og andre ad hoc-netv�rk. Svaret er, at der stadig er alt for store praktiske barrierer.

�Plasmodiet af Physarum er en celle med myriader af cellekerner, med et sofistikeret cytoskelet og hundreder af sammenflettede metabolismer,� forklarer Adamatzky.

�Slimdyrets adf�rd er derfor bestemt af mange faktorer, der ligger hinsides vores kontrol eller viden. Selv i det mest simple eksperiment integrerer slimdyret signaler fra egne fotoreceptorer og fra diverse kemo�receptorer. Det kan registrere fugtigheden og pH-v�rdien af substratet, og der er flere spatio-temporale b�lger og andre dynamiske m�nstre af elektrisk og kemisk art.�

PP har v�ret studeret af b�de matematikere, fysikere og kemikere som et eksempel p� en organisme, der har en biologisk funktion, der minder om intelligens uden at have et nervesystem. Men selvom eksperimenterne er sv�re at kontrollere, g�res der sm� fremskridt hele tiden. Professor Ke Li fra University of Delaware i Newark har for nylig brugt PP til at forbinde tr�dl�se sensorer med hinanden, og vist, at de kan skabe effektive og robuste netv�rksprotokoller.

Lektor Preben Graa S�rensen fra K�benhavns Universitet mener dog ogs�, at der er lang vej til at man forst�r og kan kontrollere slimdyrets adf�rd.

�Der findes grove matematiske modeller baseret p� PP's opf�rsel i simple eksperimenter, som i nogen grad kan forklare observationerne,� siger Graa S�rensen.

�Men man er meget langt fra en forst�else p� basis af kemiske reak�tionsnetv�rk. Det store problem er stadig, hvordan global information om netv�rket kommunikeres til lokale �ndringer. Oscillationer og b�lger er m�ske n�glen til forst�elsen.�

Graa S�rensen tvivler derfor p�, at et analogt system som PP vil v�re mere effektivt end en computer til at l�se et konkret optimeringsproblem.

�P� den anden side demonstrerer PP's strategi, at det kan v�re langt bedre at optimere det samlede problem i stedet for p� forh�nd at splitte det op i simplere enkeltproblemer (som at optimere vejf�ringen mellem et givent s�t af byer) og optimere delene hver for sig,� siger han.

Sl�gten Physarum hedder p� dansk st�vknop. Den er hverken et dyr, en plante eller en svamp og g�r under klassifikationen 'protist', sammen med am�ber og visse alger. Biologisk er PP en mangekernet slimklump uden cellev�gge, der kan �ndre netv�rket p� f� timer og derfor reagerer hurtigt sammenlignet med egentlige svampe.

Adamatzky og Jones har spekuleret p�, hvorvidt man kunne betragte slimdyret som en biologisk variant af et kemisk reaktions-diffusionssystem, der er indkapslet i en elastisk membran. I s� fald (og hvis man kan kontrollere systemet) vil det kunne fungere som en massiv parallelcomputer med flere inputs og outputs, der kan reagere intelligent p� eksterne stimuli. Slimdyret kan alts� betragtes som en amorf og decentraliseret robot.

De har kaldt denne biorobot for en 'Plasmobot', og kunnet programmere den ved hj�lp af lys og elektromagnetiske stimuli. Forskerne har vist, at de komplekse kemiske reaktioner kan fungere som logiske gates, der kan l�se grafproblemer (Voronoi-diagrammer), finde korteste afstande, og have hvad man kunne kalde en primitiv hukommelse og beslutningsevne.

Design af nye netv�rk
Adamatzky og Jones har ogs� fors�gt at placere slimdyret p� en vandoverflade sammen med flydende f�dekilder for at se, om det stadig danner netv�rk p� samme m�de, eller om slimdyret ogs� er i stand til at bev�ge f�dekilderne i mere fordelagtige retninger. Det viser sig, at slimdyret b�de kan skubbe og tr�kke i f�den, alt efter hvilke lyskilder og kemiske sammens�tninger, der dominerer.

Slimdyret kan alts� ikke kun finde et tiln�rmet optimalt netv�rk for en given konfiguration, men i princippet ogs� forbedre en given konfiguration af hubs ud fra et givent s�t af randbetingelser.

Man kunne derfor forestille sig, at PP engang i fremtiden vil kunne designe bedre transportnetv�rk og informere ingeni�rer om, hvor der bliver brugt uforholdsm�ssigt mange ressourcer, og hvor der mangler infrastruktur.

Man kunne m�ske endda bruge slimdyret som en upartisk dommer i de politiske afg�relser omkring alle de jyske motorveje og jernbaner. Ja, m�ske ville det endda kunne bruges til at kortl�gge de skjulte politiske interessenetv�rk omkring den slags beslutninger. Men OK - m�ske findes der nogle ting, som selv slimdyr ikke vil r�re ved.

Anatolsk invasion bragte landbruget til Europa

2010-01-29T08:03:00.001+01:00

Mere end 80 procent af de europ�iske m�nd stammer fra tyrkiske b�nder, der bragte landbruget til Europa, viser nye unders�gelser. Europas kvinder stammer derimod prim�rt fra lokale j�ger-samler-samfund.

�rsagen til, at mange vesteurop�iske lande ikke vil optage Tyrkiet i EU, er m�ske et 10.000 �r gammelt �dipus-kompleks. S�dan kunne man i hvert fald tolke nye forskningsresultater, der viser, at den mest hyppige variant i m�nds Y-kromosom stammer fra et omr�de i det nuv�rende Tyrkiet.

En stor unders�gelse af 2.374 europ�iske m�nd viser, at de stammer fra migrerende landm�nd fra mellem�sten. I mods�tning hertil stammer de fleste kvinder fra �ldre europ�iske j�ger-samler-samfund, hvilket antyder, at de eksotiske landm�nd havde en reproduktiv fordel i forhold til de lokale j�ger- og samlerm�nd i den sidste del af stenalderen, det s�kaldte neolitikum.

Eksotiske Y-kromosomer
Genetikere, antropologer og afstamningsforskere har l�nge diskuteret europ�ernes oprindelse. Nogle har troet p� hypotese A, kaldt 'demisk diffusion': at europ�erne prim�rt nedstammer fra landm�nd, som udvandrede fra Mellem�sten for cirka 10.000 �r siden. Andre har holdt p� hypotese B: at europ�erne nedstammer fra �ldre j�ger-samler-samfund, som koloniserede Europa for ca. 40.000 �r siden, trak sig tilbage til Den Iberiske Halv�, Italien og Balkan-omr�derne, og s� genbefolkede resten af Europa, da istiden sluttede for cirka 10.000 �r siden.

Sandheden ligger nok et sted midt imellem de to hypoteser, men det nye studie, offentliggjort i online-fagbladet PLoS Biology i sidste uge, indikerer, at den f�rste hypotese er mest rigtig.

Det har v�ret kendt blandt genealoger, at hyppigheden af den mest udbredte undergruppe af Y-kromosomer i Europa, kaldt haplogruppe R1b1b2, er h�jere, jo l�ngere man kommer vestp�. I Danmark er den knap 43 pct. og i Irland over 85 pct.

P� grund af denne store koncentra�tion i de vestlige dele af Europa har man troet, at gruppen stammer fra pal�olitisk j�ger-samler-tid, hvor sm� lommer af stenaldersamfund overvintrede istiden i prim�rt Sydeuropa. Men Patricia Balaresque fra universitetet i Leicester i England og kolleger viser nu, at den geografiske fordeling af variationerne inden for denne gruppe bedst kan forklares ved, at epicentret for udbredelsen ligger i det vestlige Tyrkiet.

(click to enlarge)
Forklaringen er mutationshastigheder og deres geografiske fordeling. Jo flere mutationer der ophobes i en haplogruppe, jo st�rre er variationerne, og jo �ldre er gruppen. Hvis hypotese B var rigtig - at resten af Europa var blevet genkoloniseret fra Sydeuropa - s� burde gradienten af variationerne flugte med breddegraden, snarere end med l�ngdegraden (se graf). Desuden findes den st�rste variation i det vestlige Tyrkiet, hvorfra den spreder sig i aftagende grad, lige som ringe i vandet, i alle retninger.

Forskellige forf�dre
Man kan fors�ge at aldersbestemme de forskellige ringe. Det g�res ved at estimere en gennemsnitlig muta�tionsrate i haplogruppen, og s� beregne antal af generationer, som man skal g� tilbage, indtil man rammer en f�lles forfader.

For danskerne finder forskerne en v�rdi p� 6.555 �r tilbage i tiden, alts� �ret 4.544 fvt. Den �ldste v�rdi p� 7.989 �r findes i det centrale Tyrkiet, og den yngste i Cornwall i det sydvestlige England 5.460 �r tilbage.

Selvom der er store variationer mellem de individuelle populationer (is�r baskerne ser ud til at have v�ret meget isolerede), viser tallene tydeligt, at der var tale om en hurtig ekspansion i l�bet af 2-3.000 �r, og at det ikke kan v�re sket f�r neolitisk tid.

Forskernes konklusion er alts�, at R1b1b2 skyldes en mutation i en base i Y-kromosom-afsnittet M269 fra en mand i Anatolien, hvis efterkommere har spredt sig til 110 millioner europ�iske m�nd i l�bet af de sidste 8.000 �r. Manden selv stammer fra den indoeurop�iske del af Mellem�sten, m�ske den sydlige del af Armenien og l�ngere �st p�.

Hvis man tager andre studier af europ�iske Y-kromosomer med i betragtning, tegner der sig et billede af, at langt st�rstedelen af europ�iske m�nd nedstammer fra en indvandring fra Anatolien for cirka 10.000 �r siden. Europ�erne har alts� ikke l�rt at dyrke jorden ved at f� bes�g af broderfolket fra Orienten, og s� kopiere ideen, men ved at v�re direkte afkom af anatolske landm�nd, der langsomt spredte sig op igennem Europa, indtil de sidste n�ede Wales og Irland for cirka 5-6000 �r siden.

(click to enlarge)
Det antages, at de eneste pal�olitiske (dvs. j�ger-samler-) gener i europ�iske m�nds Y-kromosomer findes i haplogruppe I (se graf), der udg�r ca. 18 procent af europ�erne i dag. I Danmark og Norge er hyppigheden af haplogruppe I p� cirka 40 procent, hvilket kunne tyde p�, at de skandinaviske j�ger-samler-kulturer som Erteb�lle og Kongemose ikke var helt s� overrendt af de eksotiske landm�nd, som resten af Europa.

�Forudsat at vores tolkning af R1b1b2 er rigtig, er haplogruppe I den eneste st�rre europ�iske gren, som man mener har pal�olitisk oprindelse,� siger medforfatter Mark Jobling fra universitetet i Leicester.

Kvinderne overlevede
Det er en anden sag for kvinderne. Her har man regnet sig frem til, at den yngste f�lles forfader (eller 'for-moder') for de mest udbredte haplogrupper i kvindernes mitokondrier levede for 20-25.000 �r siden i det sydlige Frankrig og Nordspanien, hvorfra flere b�lger af udvandring m� v�re sket, prim�rt langs Atlanten.

Et sandsynligt scenarie er derfor, at de nye indvandrere fra Orienten, som begyndte at dyrke landet for 6-8.000 �r siden, var gode til at score de lokale j�ger-samler-kvinder, der boede i de sm� landsbyer langs kysterne. Stanken af fisk m� have v�ret enorm.

At kvinder og m�nd kan have forskellige afstamningshistorier er blevet set f�r. Senest af firmaet Decode Genetics, der i �r 2000 offentliggjorde et studie om den islandske befolknings afstamning. Her fandt man ud af, at Island blev grundlagt i �r 874 af 10-15.000 vikinger fra Norge, som tog cirka 4-5 gange s� mange irske kvinder med sig til Island. De unge islandske s�nner har siden hen nedarvet deres Y-kromosom fra deres f�dre, mens d�trene har arvet deres m�dres mitochondrie-DNA.

Artiklen i PLoS er vigtig, fordi den giver et bud p�, hvordan landbruget kunne have spredt sig s� effektivt i Europa. Hvis konklusionerne er rigtige, er Europa et pr�mieeksempel p�, hvordan ekspansionen af en bestemt mandlig afstamningsgruppe blev ledsaget af en af de vigtigste kulturelle og teknologiske forandringsprocesser i menneskets historie.

I blogosf�ren har resultaterne v�ret flittigt diskuteret - og kritiseret. Razib Khan fra bloggen Gene Expression mener f.eks., at der er alt for store overlap i konfidensintervallerne for estimaterne af den yngste f�lles forfader. Det kan tyde p�, at der ud over en enkel radialbev�gelse fra Tyrkiet har v�ret en del migrationer frem og tilbage langs middelhavskysten.

Andre mener ikke, at selve metoden til at bestemme den yngste f�lles forfader, kaldt (TMRCA - 'The Most Recent Common Ancestor') er s�rlig p�lidelig. Den baserer sig nemlig p� en simpel hypotese om, at alle mutationerne i genomet sker med en konstant frekvens, hvilket kun tiln�rmelsesvist er rigtigt. Derfor skabes der alt for store usikkerheder for dateringer p� over 5.000 �r.

Ikke desto mindre synes flere og flere genetikere rede til at forkaste den gamle hypotese om, at landbruget spredtes via enkelte pionerer, som bragte teknikkerne til Europa via mundtlig eller praktisk overlevering. Mere sandsynligt er det, at de anatolske landm�nd migrerede til Europa og tilb�d den lokale befolkning langt bedre livsvilk�r, hvilket i l�bet af et par tusinde �r blev oversat til et demografisk flertal.

S� alt imens nogen i dag bekymrer sig over, om vores genetiske og kulturelle s�rkende bliver udvandet af indvandringen, kan det vise sig, at folk fra Mellem�sten i lang, lang tid har s�et deres fr� i en vestg�ende retning, og at det i �vrigt har bragt mange goder med sig.

Livets formel

2010-01-24T19:13:00.001+01:00

Det er mystisk, at vi aldrig har set liv opst� af sig selv. Alts� fra bunden af. Dermed mener jeg ikke den f�rste celledeling i et befrugtet �g som et lykkeligt resultat af k�rlighed mellem to individer, men den spontane selv�organisering af den mest primitive livsform man kan forestille sig - hvad enten det sker i lerkrystaller under jorden eller i en vandpyt et sted i Afrika. Hvis livet startede for 3,8 milliarder �r siden, s� burde det jo egentlig forts�tte med at starte hele tiden. Men hvorfor ser vi ikke noget til det? �n forklaring er, at livet er blevet s� specialiseret gennem tiden, at alle nystart ikke f�r et ben til jorden (der er jo heller ingen, som bruger hulkort l�ngere). En anden forklaring er, at der sagtens kunne v�re helt primitive livsformer p� denne her klode, men at vi er fuldst�ndig uvidende om dem, fordi vi ikke kan genkende dem som liv. En tredje teori foresl�r, at vi er blevet inkuberet med liv fra rummet. En fjerde, at det var Gud der skabte det hele.

Det har heller ikke v�ret muligt at producere noget primitivt levende i et laboratorium. Det klassiske Miller-Urey-eksperiment har jo kun v�ret en vits af en forklaring p� livets oprindelse. I deres ursuppe fandt man godt nok nogle organiske molekyler s�som sukker og enkelte nukleotider, men de forsvandt lige s� hurtigt igen, som de var blevet dannet af de kunstige elektriske lyn i kolben. For at v�re en selvorganiseret livsform, skal den kunne formere sig, og underg� darwinistisk udv�lgelse, hvilket man aldrig har v�ret s� meget som i n�rheden af i et laboratorium. For to �r siden annoncerede den amerikanske biokemiker og forretningsmand Craig Venter, at han havde syntetiseret det samlede genom fra en bakterie, og at det nu blot var et sp�rgsm�l om tid, f�r han ville kunne s�tte det ind i en tom celle, og s� 't�nde' for organismen. M�ske vil det lykkes i 2010, og med lidt god vilje vil man s� kunne p�st�, at vi mennesker har kreeret kunstigt liv og givet Gud og Frankenstein konkurrence. Men strengt taget er der kun tale om syntetiseret DNA i en allerede eksisterende organisme.

Men n�r vi nu ikke er i stand til at opfinde liv eller blot lave en syntetisk kopi af det, hvad s� med i det mindste at isolere noget levende og opretholde det i en beholder? Heller ikke det har vi v�ret gode til. 'Biosphere 2' hedder det mest kendte fors�g p� at skabe et isoleret �kosystem i et 13.000 km2 stort drivhus i Arizona. Iltkoncentrationen gik ned under mystiske omst�ndigheder, og de �vrige metabolismer viste sig at v�re fatalt s�rbare over for uforudsete h�ndelser. Hvis vi vil kolonisere Mars skal det g�res bedre. Andre biosf�reprojekter som BIOS-3 og MELiSSA har ogs� vist, hvor sv�rt, hvis ikke umuligt, det er at opretholde et stabilt og selvopretholdende �kosystem, selv hvis man fors�ger at kopiere naturen p� bedste beskub. Bioingeni�rernes l�bende forbedringer og reparationer er afg�rende for, at disse kunstige rum overhovedet kan best�, hvilket samtidigt ogs� er et bevis p�, at de ikke kan klare sig selv, ligesom naturen kan g�re det.

Livets eksistens er forblevet et enigma. Videnskaben har for l�ngst afskaffet den religi�s-romantiske forestilling om et livgivende princip, et elan vital, der ind�nder liv i den d�de materie. Men den er heller ikke kommet op med en erstatningssubstans. Det t�tteste vi er kommet p� en videnskabelig forklaring er abstrakte principper som kompleksitet, autokatalyse og selvorganisering. Men vi har ikke kunnet verificere dem med et hjemmelavet eksempel, der selv kan udvise evolution. M�ske skal vi udvide vores horisont lidt og lede efter helt nye substanser og forklaringer. K�rlighed, for eksempel. Det er vel ogs� det stof, der f�r mennesket til at overleve den ene generation efter den anden. Men hvad er formlen?

Multitasking er sv�rt, tidr�vende og usundt

2010-01-23T13:00:00.003+01:00

Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske. N�r vi g�r det alligevel, tager den skade. Det eneste, vi bliver bedre til, er at lade os distrahere - s� hvorfor g�r vi det?

L�s hele artiklen som pdf

Din plan var egentlig at skrive en artikel f�rdig. Men s� kom der en sms fra en ven, som lige skulle besvares. Tilbage ved sk�rmen var der to mails i inboxen. Den ene indeholdt et link til en YouTube video, som lige skulle ses, og mens den loadede, kunne du jo sl� ordet 'burnout (psychology)' op p� Wikipedia. Den f�rer videre til en 'burnout test', som lige skal tages. �h nej ... Musikken i dine h�retelefoner er g�et i st�, og mens du genfinder play-knappen bag de otte �bne vinduer, skal du lige svare ja p�, om dit backupprogram ogs� skal indeksere den eksterne harddisk. Selvf�lgelig, ja, klik, klik, klik!

F�nomenet er velkendt. Vi roder dagligt med 17 programmer og 114 ting, der lige skal ordnes, online, offline og helst samtidigt. Det hedder multitasking p� nudansk, og er for de fleste mennesker multidistraherende. Selve arbejdet skrider nemlig kun langsomt fremad. Og selvom livsstils�magasiner i mange �r har anbefalet at skrue ned for brugen af de mange nye medier for at undg� stress, er mediemultitasking ved at blive en almen arbejdsform for stort set alle mennesker, der arbejder p� et kontor.

Mange hjerneforskere, psykologer og l�ger har unders�gt tendensen, og konklusionerne peger mere og mere p�, at vores hjerner simpelthen ikke kan klare udfordringen. I et studie af Eyal Ophir, Clifford Nass og Anthony Wagner fra Stanford Universitet viste det sig sidste �r, at is�r dem, som g�r st�rk brug af mange medieformer samtidigt, lider overlast. De er d�rligere til at koncentrere sig. De er d�rligere til at skelne mellem relevant og ikke-relevant information. De er d�rligere til at huske ting. De er endda d�rligere til det, som man skulle tro de var bedre til, nemlig at skifte mellem opgaverne. Og nej, kvinder er ikke bedre til at multitaske end m�nd.

V�rre end alle andre
Videnskaben siger, at mennesker ikke kan multitaske. Vi kan m�ske godt pille bussem�nd, mens vi venter for r�dt, men det er ikke �gte multitasking. Det er en automatiseret adf�rd, som ikke kr�ver kognitivt arbejde. S� snart det g�lder om at tage beslutninger, kan der ikke v�re plads til andet i hjernen end netop en enkel af slagsen. �gte opm�rksomhed kan ikke v�re delt.

Men hvad er s� det, der er s� tiltalende ved at jonglere med s� mange medier samtidig? If�lge Clifford Nass eksisterer der et �nske om at blive oversv�mmet af information, fordi det giver en kortvarig lykkef�lelse, og fordi det giver en fornemmelse af at v�re i centrum af begivenhederne. M�ske skyldes det ogs� en tro p�, at man i det lange l�b kan formatere sin hjerne til at klare de mange stimuli. En frustrerende l�reproces med andre ord, der ses som en investering i en fremtidig superhjerne. Men det er desv�rre et forf�ngeligt h�b.

I deres eksperiment opdelte Nass og kolleger fors�gspersonerne i to grupper alt efter, hvor meget de multitaskede i deres hverdag. Begge gruppe skulle fokusere p� to r�de firkanter p� en sk�rm, der var omgivet af to, fire eller seks bl� firkanter, og efter et hurtigt billedskift afg�re, om de to r�de firkanter havde skiftet deres orientering.

Selvom begge grupper fik fortalt, at de skulle ignorere de bl� firkanter, kunne gruppen af st�rkt multitaskende fors�gspersoner ikke abstrahere fra dem. De blev hele tiden distraheret af de bl� firkanter, og klarede sig meget d�rligere end de svagt multitaskende fors�gspersoner.

M�ske var �rsagen, t�nkte forskerne, at de st�rkt multitaskende personer havde en bedre hukommelse, og derfor lavede de en hukommelsestest. Men ogs� denne test viste, at de ikke var bedre end de svagt multitaskende fors�gspersoner. Tv�rtimod blev de st�rkt multitaskende personer d�rligere og d�rligere med tiden, m�ske fordi de mistede t�lmodigheden eller fordi de blev hurtigere kognitivt overbelastede.

Under alle omst�ndigheder burde man forvente, at de st�rkt multitaskende personer i det mindste var bedre til at skifte mellem opgaver, i og med at det er det, de g�r s� meget. Men nej, heller ikke det var tilf�ldet. N�r man viste dem billeder af bogstaver og tal samtidigt, og instruerede dem om, hvad de skulle fokusere p�, var de d�rligere til at svare p�, om tallene var lige eller ulige, eller om bogstaverne var vokaler eller konsonanter.

�De kunne ikke lade v�re med at t�nke p� de ting, som de ikke skulle besk�ftige sig med,� sagde Eyal Ophir i en kommentar til deres artikel i PNAS. �De st�rkt multitaskende fors�gspersoner fors�gte hele tiden at tr�kke informationer ud af alt, som var foran dem. De kunne ikke separere tingene fra hinanden,� sagde han.

Den negligerede hippocampus
Det, som mennesker g�r, n�r de multitasker, er et fors�g p� at automatisere en handling, s� de kan koncentrere sig om en anden. Ligesom at k�re p� cykel kr�ver det tr�ning, men til sidst beh�ver man ikke at t�nke over det l�ngere. I hjernen foreg�r dette ved at aktivere striatum, der menes at underst�tte habituel opgavel�sning.

I hjernescanningsfors�g med multitaskere viste Russell Poldrack fra UCLA i 2007, at normal l�ring uden forstyrrelser involverer hippocampus, der forarbejder og lagrer information. Men hvis fors�gspersoner bliver forstyrret af andre opgaver, stopper aktiviteten i hippocampus og erstattes med �get aktivitet i striatum. Det tyder p� en kompensationshandling, der s�ger at mindske den kognitive last og i stedet mekanisere l�ringsprocessen.

Problemet er bare, at de f�rreste l�ringsopgaver kan sammenlignes med at l�re at k�re p� cykel. Uden hippocampus hindres hjernen i at tr�kke p� den fleksible langtidshukommelse, som associeres med kreativitet og adaptiv probleml�sning. En inaktiv hippocampus kan i den forstand sammenlignes med en skadet hippocampus, som man finder det hos folk med Alzheimer - alts� tab af hukommelse og alvorlig distraktion.

En skadet striatum finder man derimod hos patienter med Parkinson. De har en velfungerende langtidshukommelse, men har store problemer med deres motoriske l�ring af simple procedurer.

Fortidens optimisme
I 1945 skrev Roosevelts videnskabelige r�dgiver Vannevar Bush et meget indflydelsesrigt essay i bladet Atlantic Monthly kaldt 'As We May Think'. Heri spekulerer Bush over muligheden for i fremtiden at bygge et kollektivt hukommelsessystem (som han kaldte memex), der kan forbedre vores adgang til informationer, og transformere dem til en f�lles civilisatorisk viden. P� mange m�der foregreb Bushs vision den digitale computer, internettet og hypertekst. Det prim�re form�l for Bush var at t�nke over, hvordan man kan frig�re mennesker fra det tr�lse rutineaspekt i informationsbearbejdningen og erstatte det med en st�rre kreativ frihed, som han mente ikke kan udf�res af maskiner.

Bushs essay er muligvis en grund til, at mediemultitasking stadig har en positiv klang for mange mennesker. Selv didaktikere og kognitionsforskere har l�nge brugt Bushs mods�tning mellem det belastende informationsoverload, der skal afhj�lpes med mekaniske hj�lpemidler, og den h�jere kognitive frig�relse, hvor man surfer p� det globale vidensbibliotek, til at designe nye digitale v�rkt�jer.

Men hvad det er for en h�jere ordens kreativitet, er stadig uklart. If�lge en af de mest kendte medieteoretikere, Marshall McLuhan, tilf�jer hvert nye medie sig til det, som vi mennesker allerede er ekviperet med til at forst� verden. Det medf�rer b�de 'amputationer og udvidelser' til vores lemmer, vores sanser, og til vores kognitive v�rkt�jskasse.

De nye digitale repr�sentationsformer vil derfor langsomt bevirke, at vi overg�r til en ny teknisk form, fordi internettet udfordrer vores evne til at h�ndtere ikke-line�re parallelle informationsstr�mme, og kr�ver helt nye evner til grafisk og ikonografisk symbolmanipulation. Opm�rksomheden skal deles mellem mange ting, man skal kunne skifte hurtigt og effektivt, og have parallelle tankeprocesser klar i arbejdshukommelsen. Det er en ny m�de at t�nke og kommunikere p�. Det er en ny m�de at socialisere p�, og det �ndrer vores adf�rd.

Negativ effekt
Men den nye forskning viser, at �ndringerne er prim�rt negative. St�rk multi�tasking g�r h�nd i h�nd med en vigende koncentrationsevne, en d�rligere hukommelse og en generel intellektuel forv�rringsproces. Vi kan for eksempel roligt regne med, at de fleste st�rkt mediemultitaskende l�sere for l�ngst er faldet fra, og aldrig f�r l�st denne artikel f�rdig.

I en kommentar til de nye fund siger professor Lin Lin fra University of North Texas, at st�rkt multitaskende personer udvikler en vane til at betragte alle informationer som ligev�rdige. Konsekvensen, som ogs� er blevet bekr�ftet af en engelsk unders�gelse fra 2008, er en overfladeforst�else af informa�tioner og en manglende kritisk og analytisk sans.

Desuden er det, som om ejerforholdene er vendt om: Det er ikke l�ngere os, som ejer de nye gadgets, men dem, der ejer os. Frem for at vi beslutter os til at fokusere p� et bestemt medie, kalder medierne p� os for at blive h�rt.

Den tilstand blev allerede bem�rket af psykologen og forfatteren William James, da han for hundrede �r siden skrev, at mennesker 'kun f�r gjort deres ting i mellemrummene mellem deres tankevandringer'. For James var evnen til frivilligt at bringe sin vandrende opm�rksomhed tilbage 'det afg�rende kendetegn for d�mmekraft, karakter og viljestyrke'.

Den multitaskende hjerne er derfor m�ske i h�jere grad et tegn p� en tids�nd, der hj�lpes p� vej af en teknologisk udvikling. Vi er blevet forbrugerhjerner, der f�r et kick ud af ny viden og elsker at bade i de evige informationsstr�mme. En vandrende hjerne er ligesom shopping: Opslugt i rusen af sp�ndende viden og nye ideer, sjove film, hurtige updates fra venner og f�lelsen af altid at v�re 'p�'. Men ligesom overdreven shopping sl�r bunden ud af �konomien, skader overdreven mediemultitasking den mentale balance - og kicket er kortvarigt.

David Favrholdt: Niels Bohr var filosof

2010-01-05T14:40:00.002+01:00

Der er meget at l�re af den kompetente videnskabsfilosof og Bohr-kender David Favrholdts bog, 'Filosoffen Niels Bohr', der nok er en af de bedste Bohr-b�ger, der findes p� markedet. Hvor stor en filosof, Bohr egentlig var, er dog mere tvivlsomt

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk
L�s artiklen med kommentarer p� information.dk

Utvivlsomt h�rer Niels Bohr til blandt de allerbedste og allervigtigste videnskabsm�nd nogensinde. Men at Bohr ogs� h�rer til gruppen af de vigtigste filosoffer, er et budskab, som professor emeritus David Favrholdt fors�ger at begrunde med sin nye bog Filosoffen Niels Bohr.

Bogen er en meget klog og indlevende gennemgang af Bohrs liv og hans �erkendelsesteoretiske bel�ring�. Men frem for at v�re en biografi, m� den alts� ses som et fors�g p� at rette lidt op p� en gammeldags filosofi-tradition, der ikke kan eller vil forst� basal fysik - og is�r kvantemekanik. I forordet skriver Favrholdt, at Bohr �havde noget revolutionerende nyt at byde p�, som under �t forkaster alle de mange forskellige grundholdninger, som man finder i den vesterlandske filosofi fra Platon og frem til vor tid�. Og det er jo lidt af en mundfuld.

Bohr er skuffet
Det er ikke nemt at g�re Bohr til filosof, is�r n�r Bohr selv sagde, at han ikke var interesseret i filosofi. Gennem sin halvf�tter Edgar Rubin var Bohr dog nogenlunde opdateret med de filosofiske str�mninger mellem 1905 og 1960. Men generelt var han skuffet over hvad han s�, og holdt sig v�k. Den logiske positivismes reduktionisme ans� Bohr som forkert, ligesom Kants transcendentalfilosofi, der antager, at der findes visse erkendelseskategorier forud for erfaringen. Wittgensteins l�re om sprogspil var i princippet t�t p� Bohrs egen tro p�, at dagligsproget er en foruds�tning for al erkendelse, men alligevel fjern, fordi Wittgenstein ikke var interesseret i at vide, hvilken form og basis sproget m� have ud fra virkelighedens beskaffenhed.

Og det er her, hvor Favrholdts bog er st�rkest. Den viser at Bohrs indsigt i kvantemekanikken gav ham en hyppermoderne forst�else af t�nkningens gr�nser uden at forfalde til positivisme eller subjektivisme. I analogi med Plancks konstant, der giver os en fysisk gr�nse for at m�le et objekts tilstande, har menneskets erkendelse if�lge Bohr sin gr�nse i det sprog og de begreber, som vi bruger til at give ting deres kommunikerende mening. Verden/virkeligheden kan ikke betragtes 'udefra' (som f.eks. Einstein og hele den platon-inspirerede filosofi insisterede p�), men den kan heller ikke siges at v�re struktureret af sproget, som s� kun kan verificeres eller falsificeres ved hj�lp af data og observation (som p�st�et af positivisterne).

Verden eksisterer alligevel
Favrholdt insisterer p�, at Bohrs epistemologiske indsigt er dyb og ny, netop fordi den ikke medf�rer relativisme men komplementaritet. Der findes en verden. Der findes en virkelighed. Men virkelighedens beskaffenhed former menneskets dagligsprog, hvilket er det eneste vi kan bruge til at forst� virkelighedens beskaffenhed. Og det ser ud til, at det kun er gennem denne iterative proces af eksperiment og fortolkning, at kan vi komme t�ttere p� denne virkelighed og dens 'mening', s�dan som den udfolder sig for os. Og n�r visse m�linger af et objekt i verden ekskluderer hinanden p� grund af det kvantemekaniske iagttagelsesvilk�r, udt�mmer deres komplementaritet al mulig viden om dette objekt.

Med sin enorme viden i bagagen kommer Favrholdt godt rundt i videnskabs- og filosofihistorien. Det er gode kapitler om Bohrs forhold til religion og om hans ofte overvurderede inspiration fra folk som S�ren Kierkegaard, William James og Harald H�ffding. Det er sp�ndende at l�se om forholdet mellem den fri vilje og determinismen, og bogen er fuld af anekdoter og personlige betragtninger, hvilket g�r l�sningen meget n�rv�rende.

Filosoffen der ikke har brug for at v�re filosof
Favrholdt var selv elev af Bohr, og han er ikke bleg for at kritisere gamle kolleger, som m�tte have misforst�et mesteren. Nogle gange kan det forekomme som om forfatteren arbejder p� at v�re den mest loyale disciple af dem alle, men man kan m�rke, at det hverken skyldes nostalgi eller forf�ngelighed, men en �gte intellektuel affinitet til Bohr, og en genuin s�gen efter noget s� gammeldags som sandhed.

Vi kan v�re absolut glade for, at der findes en s� kompetent videnskabsfilosof og Bohr-kender som David Favrholdt. Der er meget at l�re fra denne bog, som nok er en af de bedste, der findes om Niels Bohr p� markedet. Om dette er nok til at f� ham inkluderet i kanonen af 1900-tallets vigtigste filosoffer er tvivlsomt, men det skal man ikke lade sig sl� ud af. Som Bohr engang sagde: �Det modsatte af en dybsindig sandhed kan meget vel v�re en anden dybsindig sandhed.� Det samme m� vel ogs� g�lde for s� dybsindige discipliner som fysik og filosofi.

David Favrholdt
Filosoffen Niels Bohr
459 sider, Informations Forlag, 2009

Anmeldelser:
Kristeligt Dagblad

Hvordan opfattes tid uden hukommelse?

2010-01-02T14:33:00.003+01:00

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i nuet. Nuet er den besn�rende fornemmelse af at v�re n�rv�rende i en verden, lige nu og her, i et kort �jeblik. Og n�r �jeblikket er g�et, kommer det igen. Vores bevidsthed er t�ndt p� ny for at sanse det umiddelbare.

Hvad der ligger efter nuet, alts� i fremtiden, kan vi kun dr�mme om. Og hvad der ligger forud, alts� i fortiden, kan vi huske eller glemme. Der findes mange typer af hukommelse, men n�r det g�lder forarbejdning af ny information, skelner forskerne s� vidt jeg ved normalt mellem tre former:

1) sansehukommelsen, som varer m�ske 200-800 ms, og som registrerer, kombinerer og forarbejder ny information.

2) korttidshukommelsen, som giver mulighed for at huske 4-5 ting i op til et minut, og som typisk er baseret p� akustiske mark�rer.

3) langtidshukommelsen, som kr�ver faste synaptiske forbindelser, og som er baseret p� semantiske mark�rer. Langtidshukommelsen opdeles nogle gange igen i episodisk hukommelse (autobiografisk viden og semantisk kunnen) og procedurehukommelse (till�rte evner).

Hvis man er et af de ulykkelige mennesker, som har mistet evnen til at huske noget som helst, er man tabt i tiden. Men der er et enkelt lyspunkt: Man genf�des i hvert enkelt �jeblik.

BBC lavede for nogle �r siden en fascinerende dokumentarfilm, The Mind, hvor de fort�ller om musikeren og dirigenten Clive Wearing (se http://www.youtube.com/watch?v=OmkiMlvLKto), der som f�lge af en virusinfektion i en alder af 47 �r begynder at udvikle anterograd amnesi - en lidelse, som g�r, at man ikke l�ngere kan danne nye minder. For Clive bliver nutiden altomfattende, og alt hvad han oplever, glemmer han straks igen. Enhver situation opfattes som var det den f�rste gang, og han ved heller ikke, hvem han selv er.

Som 'begrundelse' for sin manglende hukommelse angiver Wearing hver gang, at han lige er kommet ud af en lang koma. �Jeg har aldrig set nogen som helst. Aldrig h�rt et ord f�r nu. Jeg dr�mmer aldrig. Dag og nat det samme - tomt - lige som d�den. Hjernen har overhovedet ikke v�ret aktiv,� siger Wearing, og gentager det igen efter et par minutter.

Hvis man kigger p� hans dagbogsnotater, kan man se, at han ikke kan acceptere, at han er syg og har v�ret ved bevidsthed l�nge. Han konkluderer derimod, at det tidligere skrevne blev skrevet i en bevidstl�s tilstand. Enhver modsigelse bliver besvaret med vrede, fordi Wearing jo med rette siger, at han ikke er dum, og bedst ved selv, hvad han g�r og f�ler. Her et uddrag fra Wearings dagbog:

~~8:31 AM: Now I am really, completely awake.~~

~~9:06 AM: Now I am perfectly, overwhelmingly awake.~~

9:34 AM: Now I am superlatively, actually awake.

Det mest r�rende ved Wearing er hans k�rlighed til sin kone. Hver gang hun har v�ret borte i blot et kort stykke tid, og s� kommer tilbage til huset, bliver han utrolig glad. Det er som om det er f�rste gang efter lang, lang tid, han ser hende. Han kysser og krammer hende, og siger, at han lige er v�gnet.

Igennem �rene har Wearing dog v�ret i stand til at l�re visse procedurale minder ved at gentage dem mange gange.

COP15: Nobelprismodtager tror mere p� business og civilsamfundet end politikere

2009-12-21T12:20:00.003+01:00

Interview: Budskabet fra K�benhavn er, at de mest udsatte lande st�r alene med deres problemer, siger n�stformand for FN's klimapanel IPCC, nobelprismodtageren Mohan Munasinghe i et interivew med Ing.dk. Han s�tter nu st�rre lid til civilsamfundet, frem for verdens politiske ledere.

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

�Jeg brugte det meste af min tid i K�benhavn til at planl�gge, hvad vi skal g�re efter, at forhandlingerne i K�benhavn ender i ingenting,� siger den tidligere n�stformand for FN's klimapanel IPCC, nobelprismodtageren Mohan Munasinghe i telefonen.

Han rejste hjem l�rdag, efter at have hjulpet til i arbejdsgrupperne for klimaafb�dning i de mest udsatte land, og for at f� inkluderet en aftale om REDD, der omhandler skov- og landnedbrydning i udviklingslandene.

Men p� trods af sine realistiske forventninger til topm�det, indr�mmer Munasinghe, at han er trist.

�Torsdag blev det klart, at der ikke ville komme noget ud af forhandlingerne i Bella Center. Regeringslederne kom kun for at tale lidt p�nt, og f� taget et foto, s� deres nationale presse kan skrive, at det var dem, der gjorde forskellen. Globalt betyder denne her aftale intet. Det er meget trist.�

Munasinghe griner opgivende af den danske og amerikanske presse, der nu skriver, at det var Obama, der forhandlede aftalen igennem. �Han var der ikke engang to dage,� siger han bittert.

If�lge Munasinghe er budskabet fra K�benhavn, at de fattigste og meste udsatte lande nu skal sejle deres egen s�. De skal lade v�re med at tro p� p�ne l�fter og hensigtserkl�ringer fra de rige lande.

�Selvom man i vage vendinger har accepteret en gr�nse p� en maksimal stigning p� to grader i 2050, skal man huske p�, at der kun er en 50 procents chance for, at dette sker, hvis man vel at m�rke holder sig mellem 400 og 450 ppm CO2 i atmosf�ren.�

Tallene h�nger ikke sammen
Det er dog mere end usikkert, at det kan lade sig g�re. Det kr�ver, at vi globalt set skal toppe CO2-udledningen i 2020, og at Annex-1 landene, det vil sige de rige lande, skal have reduceret deres udledning med 40 procent i 2020. Men den ikke-bindende aftale fra K�benhavn taler om 17 procent i forhold til 2005, hvilket er mindre end fem procent fra 1990-niveauet.

�Det n�r ikke engang Kyoto-niveauet!� udbryder Munasinghe.

Det totale aggregat af den ikke-bindende aftale fra alle lande er mindre end 15 procent i forhold til 1990-niveauet, hvorimod videnskaben kr�ver, at det burde v�re mindst 40 procent. Med hensyn til 2050 er videnskabens krav 80 procent i forhold til 1990-niveauet, men det bliver der ikke skrevet meget om i slutdokumentet.

�Man skal ogs� huske p�, at i 1990 stod annex-1 lande for 50 procent af udledningerne. Hvis man derfor siger, at man vil reducere de globale udledninger med 80 procent i 2050, og siger at alle skal reducere lige meget, s� skal hvert enkelt land reducere 80 procent. Men hvis annex-1 landene var s� venlige at sige "ok, vi reducerer med 100 procent," s� vil udviklingslandene stadig skulle reducere med 60 procent. Det er blandt andet derfor, at lande som Kina og Indien er s� tilbageholdende med at binde sig, fordi det betyder store omv�ltninger, ogs� for dem.

For et land som Sri Lanka, der udledte 1/30 af, hvad der blev udledt i USA i 1990, betyder det en komplet uretf�rdig behandling, som til stadighed ikke bliver adresseret i forhandlingerne.�

Allerede i 1990 vidste man, at klima-retf�rdighed handler om to ting: om at arbejde hen imod en konvergens, s� alle mennesker har ret til at udlede lige meget CO2, uafh�ngigt af, hvor de er f�dt, og om en anerkendelse af, at nogle lande har et st�rre ansvar end andre. Den amerikanske chefforhandler Todd Stern sagde f.eks. under COP15, at rige lande som USA i over 150 �r har v�ret uvidende om problemet, og derfor ikke g�res ansvarlig for det.

�Det var man dog vidende om i 1990, og selv hvis man vil bruge 1990 som basis�r, s� er det stadig en uretf�rdig fordeling.� siger Munasinghe.

�Klimaretf�rdighed blev skaml�st ignoreret. Aftaler om 17 procent h�r, og 30 procent d�r, er samlet set langt under det n�dvendige. S� der er et klart misforhold mellem hvad politikerne har sagt, at de vil n�, nemlig maksimalt to graders stigning i 2050, og hvad de har lovet, at de vil g�re.�

Til b�dene
De mest udsatte lande ved derfor godt, at de kan regne med en gennemsnitlig temperaturstigning p� tre grader eller mere. Det vil if�lge den tidligere n�stformand af klimapanelet betyde en katastrofe for Maldiverne, en katastrofe for gletsjerne i Himalaya, en katastrofe for f�devareproduktionen i Afrika og en katastrofe for alle de klimasensitive lande og deres befolkninger.

�De fattige landes vigtigste rolle er derfor nu at sikre deres land og beskytte deres befolkning for de kommende katastrofer. Det g�r de bedst med en kombineret strategi af klimatilpasning og �get b�redygtig udvikling. De enkelte lande vil skulle finde deres egne svagheder og arbejde med dem. De skal finde m�der at klima-sikre deres �konomier p�, og beskytte dem selv,� forklarer Munasinghe, og oplyser, at en grupper unde FN s� sm�t er g�et i gang med et program, hvor de mest udsatte lande skal tr�nes op til at g�re netop det.

Men der er et stort problem: penge. Der er reelt brug for 200 milliarder om �ret til klimatilpasning og til at reducere s�rbarheden i udviklingslandene. I K�benhavn har politikerne vagt talt om 100 milliarder fra 2020, og om en milliard om �ret fra 2010, men uden at specificere, at det skal v�re penge oveni de allerede eksisterende programmer.

�Det er jo peanuts i forhold til de fire billioner, som blev givet til bankerne,� siger Munasinghe.

�For politikerne er vores klima blot en kvart hundrededel v�rd af det, som vores banker er v�rd. T�nk lige over det.�

Hvert produkt sit eget carbon-tal
Der er dog enkelte lyspunkter, mener Munasinghe.

�K�benhavn viste, at der begynder at opst� en alliance mellem civilsamfundet og virksomhederne.

�Det er m�ske ikke s� sv�rt som man troede. Man skal bare tage 20 procent af de rigeste mennesker p� kloden, dvs. cirka 1,4 milliarder mennesker, og g�re dem bevidste om, at de forbruger 85 procent af alle resurser og er ansvarlige for cirka 80 procent af forureningen.�

�Disse mennesker lever ikke kun i USA og i Europa, men ogs� i Kina, i Indien og i mange andre lande. Den store opm�rksomhed omkring COP15 viser, at det er muligt at f� dem til at reducere deres udledninger gennem en kombination af mange sm� skridt, og g�re dem bevidste om deres rolle.�

Det kan for eksempel g�res ved at hvert enkelt produkt m�les og priss�ttes for dets carbon-aftryk, hvilket vil skabe et incitament til b�de at producere og forbruge mere b�redygtigt.

Mange firmaer som Unilever, Tesco, Coca Cola er if�lge Munasinghe rede til at fremtidssikre deres forretning p� denne m�de.

�Det er ikke s� sv�rt som det lyder, fordi de fleste store virksomheder relativt nemt kan finde tallene, som allerede er i v�rdik�den - hele vejen fra pl�jemarken til forbr�ndingen.� siger Mohan Munasinghe.

At ville ville

2009-12-11T14:14:00.002+01:00

En gnaven tysk filosof sagde engang, at mennesker m�ske nok er i stand til at g�re det, de vil. Men de er ikke i stand til at ville det, de vil. Den skal man s� lige tygge lidt p�: Kan man ville noget? Ja, sagtens. Kan man ville noget andet, end det man vil? �h, �h, m�ske ikke ... Kan man ville ikke at ville noget? Nej! Den g�r ikke!

Med denne k�kke man�vre mente filosoffen at have bevist, at vores frie vilje har en meget begr�nset evne. Viljen er kun motiveret af driften til at leve, og alt, hvad der ligger derudover, alle h�b og �nsker, er blot illusoriske dr�mme. Som konsekvens af denne indsigt, p�stod han, er menneskehedens handlinger retningsl�se og forg�ves. Vi kan ikke styre verden, endsige v�re herre over vores egen fremtid.

Hvorfor er denne lille filosofiske overvejelse relevant i disse klimam�detider? Ja, sp�rgsm�let er vel det samme: Om vi som globalt �berrovdyr er i stand til at ville noget andet, end hvad vores drifter i millioner af �r har indprentet i vores sm� hjerner at ville, nemlig at spise, leve godt og gro. Det grundl�ggende, og stadig ubesvarede, sp�rgsm�l er derfor: Kan vi virkelig ville redde os fra os selv?

Mange forhandlere i Bella Center betragter klimaforandringerne som et teknologisk og politisk problem, der skal og kan l�ses. De glemmer hurtigt, at CO2 blot er �n blandt mange kemiske forbindelser, som f�r eller siden kommer til at begr�nse vores gr�nsel�se vilje til at leve og gro. Nulv�kst eller civilisatorisk skrump er et anatema p� disse bonede gulve, og s� l�nge det er det, har vores kollektive vilje til gr�n forandring tydeligvis spillet os et puds.

Jeg v�lger dog (af ren ufrivillig vilje, forst�s) at tro p�, at vi kan, hvis vi vil. Som begrundelse kan jeg anf�re et hjemmebagt modbevis til ham den tyske filosof. Han har nok ret i, at jeg som et t�nkende individ ikke er i stand til at ville noget andet end det, jeg vil. Men heldigvis findes der andre end mig, og hvis jeg er �ben nok over for deres viljer, for eksempel ved at l�re af dem, eller bare kopiere dem, kan jeg f�s til at g�re noget andet, end hvad min vilje p�byder mig at ville. I hvert fald til en vis grad.

S�dan er civilisationer vel i det hele taget opst�et: F�rst som en p�dagogisk opdragelse og senere som en social kultivering af basale individuelle drifter. Viljen er rigtignok en s�lle evne, men �benhed over for andre ting og tanker kan f� den p� rette vej. Man kunne i forbifarten ogs� n�vne, at videnskaben er opst�et s�dan: Som et �bensindet eksperiment med naturen som samtalepartner.

Ergo er hvert enkelt menneske i stand til at �ndre sin vilje. Nemlig ved at lytte, l�re fra andre og ved at eksperimentere. Sp�rgsm�let er dog stadig �bent, om vi som samlet menneskehed er i stand til det samme - og hvis ja, om resultatet f�rer os den rigtige vej. Formlen m� dog g�lde: At v�re �ben og lytte, ikke kun til andre kulturer, men ogs� til andre dyrs og planters livshistorie. At t�mme vores ut�mmelige vilje til at herske og gro gennem opdragelse og l�ring.

COP15 er et stort eksperiment i at g�re netop dette. Desv�rre har vi ikke nogen far og mor, som kan hj�lpe os. Vi m� klare det selv. Med tusinder af sm� og store viljer, der skal l�res af, med demonstrationer, der skal lyttes til, og med et helt parlament af dyr, planter, bakterier, gasser, kemikalier og andre livsvigtige ting, som ikke f�r deres egen taletid i Bella Center, men senere nok skal stemme om, hvorvidt vi har gjort det rigtigt eller ej.

Genetikere vender bunden i vejret p� Darwin

2009-12-09T14:19:00.001+01:00

Et regul�rt paradigmeskift synes p� vej inden for biologien: Vi er ikke toppen af evolutionen men nederst i hierarkiet, og m� derfor beskytte os fra undergang ved at blive mere komplekse.

L�s hele artiklen som pdf

Det er ikke g�et op for s� mange endnu, men ideen om, at menneskets evolution er lig med 'survival of the fittest' - alts� at den bedst tilpassede overlever - er for l�ngst blevet marginaliseret af ny viden. Ikke fordi Darwin tog fejl, men fordi der findes mange andre mekanismer, som er langt st�rkere i livets udvikling end den naturlige udv�lgelse.

�Den naturlige udv�lgelse har l�nge v�ret forf�rdeligt overvurderet,� siger professor Ariel Fernandez fra Rice University i Houston, Texas.

�Teorien er smuk og viser Darwins store evne til at observere sin omverden, men at anvende den dogmatisk p� mennesker og h�jere eukaryoter er vanvittigt. Med s� lille en popula�tion, og s� stor en sandsynlighed for at fiksere negative eller neutrale mu�ta�tioner i en population via tilf�ldig drift, giver den ingen mening, hverken i et dynamisk eller evolution�rt perspektiv.�

De seneste 20-30 �rs forskning viser med stadig st�rre tydelighed, at det ikke er Darwins l�re, men snarere det rene held, der har gjort os s� smukke, som vi er. Milj�, migration, genetisk drift og varierende popula�tionsst�rrelser har v�ret langt mere afg�rende for, hvordan mennesker ser ud og overlever, end den naturlige udv�lgelse af tilpassede kendetegn.

Ogs� nede i proteinerne og generne foreg�r der processer, som f�r den naturlige udv�lgelse til at ligne en skildpadde i et racerl�b: Gen-duplikation, rekombination og ophobning af neutrale og d�rlige mutationer er langt mere effektive til at skabe en unik art. For hvis der kun var darwinistisk selektion, ville der nok ikke leve andet end bakterier p� denne jord.

Altmuligm�nd bliver eksperter
Ariel Fernandez har sammen med Jianping Chen fra Beijing Universitet analyseret tusinder af humane pro�teiner og deres kodende gener. I en artikel i fagbladet Genome Research viser de, at vores biologiske kompleksitet i h�j grad skyldes de mange gen-fordoblinger, som er blevet ophobet i kroppen, og efterh�nden har skabt specialiserede proteiner til hud, knogler, organer, blod, immunsystem, hjerne og s� videre. For hver af disse celletyper er der brug for endnu flere specialiserede proteinkodende gener, som vedligeholder og regulerer dem.

�Hele apparatet bliver langsomt mere og mere specialiseret, og til sidst havner man i en niche, hvorfra man ikke kan komme ud igen,� siger Fernandez. Bakterier har ikke det problem, og deres tilpasningsevne er langt bedre end de flercellede organismers. I en streng biologisk forstand st�r bakterier og mikroorganismer derfor h�jere i den evolution�re hakkeorden end mennesker.

�Vi ligger sidst i den evolution�re hastighedsfordeling, mens bakterierne ligger i front. Det kan meget vel skabe en flaskehals, og hvis der var store omv�ltninger, s� ville vi mennesker sikkert v�re nogle af de f�rste til at forsvinde,� forklarer Fernandez.
Til geng�ld kan multicellul�re organismer som os udvikle alternative strategier, der immuniserer os fra selektionstrykket: �Kopieringen af gener skaber ubalance i systemet, som koster en smule fitness, men til geng�ld opn�s en h�jere kapacitet,� siger Fernandez.

�Forestil dig to ansatte i et firma, som skal g�re det samme arbejde. Det g�r dem lidt dovne. Chefens eneste retf�rdigg�relse for at beholde dem begge er at f� dem til at g�re hver sit, dvs. specialisere dem.�

�S�dan er det ogs� i vores krop. Arbejdsopgaverne bliver finjusterede ved hj�lp af mikro-RNA og skaber en arbejdsdeling. Foruds�tningen for, at det kan ske, er en tilf�ldig ikke-adaptiv proces, men resultatet er i sidste ende alligevel en h�jere lokal fitness via en h�jere kapacitet til specialisering.�

Neutral evolution og genetisk drift
Konkret viser Fernandez og Chen, at paraloge gener (opst�et via gen-duplikering) ophober flere tilf�ldige og fitness-negative mutationer end andre gener, hvilket g�r at de pakkes d�rligere i genomet. Det �bner muligheden for nye interaktioner med andre gener, hvilket giver ny muligheder for specialisering, hvorved fitness-tabet kan indhentes.

�Netop dette er de potentielle r�dder for nye protein-protein interaktioner, som er kendetegnende for udviklingen af komplekse, multicellul�re arter,� siger professor i evolution og populationsgenetik Michael Lynch fra Indiana University i USA i en kommentar til offentligg�relsen.

�Med andre ord kan visse n�gleaspekter af evolutionen have deres oprindelse i komplet ikke-adaptive processer.�

Lynch har tidligere vist, at den naturlige udv�lgelse er langt mindre effektiv i mennesker end i for eksempel bakterier, fordi den langt mindre populationsst�rrelse hos mennesker g�r, at vi nemmere bliver fanget af neutrale eller svagt negative mutationer. En tilbundsg�ende analyse af den id� stammer fra japaneren Motoo Kimura, som i 1960'erne udviklede 'den neutrale teori' for evolutionen (se boks).

I et id�historisk perspektiv var den neutrale teori derfor af stor betydning, for nu var det ikke 'de bedst tilpassede', der var afg�rende for overlevelsen, men selve mangfoldigheden og plasticiteten, det vil sige popula�tionens evne til at bev�ge sig sammen med omverdensbetingelsernes gradvise forandringer.

En passende analogi til den neutrale teori kunne v�re den frie grundforskning, hvor man i begyndelsen m�ske ikke kan forst�, hvad de mange sk�re forskere (= tilf�ldige muta�tioner) skal bruges til andet end at belaste forskningsbudgettet (= ineffektiv selektion), men efterh�nden viser det sig (= neutral drift) at de bliver til vigtige eksperter (= specialisering) som er uundv�rlige (= fiksering) for at f� samfundets mange elementer til at fungere sammen (= �get kompleksitet). At vi mennesker faktisk eksisterer, kan alts� (med et glimt i �jet) ses som et bevis for, at den frie grundforskning kan betale sig.

Ikke poppet nok
�rsagen til at den ikke-adaptive neutrale teori ikke har fundet indpas i folkemunde er if�lge videnskabsfilosoffen Peter C. Kj�rgaard fra �rhus Universitet og Cambridge University at den er for sv�r og for usexet:

�Det ringe kendskab til den neutrale teori skal ses i sammenh�ng med et generelt meget ringe kendskab til standardbegreber i evolu�tionsteorien. De fleste kender til 'naturlig selektion', men s� stopper den almene viden,� forklarer Kj�rgaard.

�Det betyder desv�rre ogs�, at mange opfatter evolutionsteorien som en 'simpel' teori i forhold til andre videnskabelige teorier, en teori som er let at forst�, let at s�tte sig ind i, og derfor ogs� let af afvise. Den videnskabelige virkelighed er meget langt fra denne udbredte popul�re opfattelse.�

If�lge Kj�rgaard har den neutrale teori faktisk ogs� v�ret central i den videnskabelige diskussion af evolu�tionsmekanismer siden 1860'erne, hvor selv Charles Darwin og Alfred Russell Wallace og andre biologer diskuterede eksistensen af ikke-adaptive evolutionsmekanismer. �Den neutrale teori voksede ud af den diskussion, der s� blev genoplivet i 1960'erne. Den britiske genetiker J.B.S. Haldane talte ogs� om det i 1930'erne.� siger Kj�rgaard.

�I dag spiller den en v�sentlig rolle for vores forst�else af genetisk drift, men er stort set ukendt uden for fagkredse. Det er derfor en p�mindelse om, at vi har en stor og vigtig opgave i forhold til at udbrede et grundl�ggende og mere nuanceret kendskab til moderne evolutionsforskning b�de i den almene befolkning og i b�rne- og ungdomsuddannelserne. Den britiske regering har netop taget initiativ til at styrke evolutionsundervisningen i skolerne. Det kunne vi l�re noget af i Danmark,� siger Kj�r�gaard.

Hvem er p� toppen af bjerget?
En lang r�kke forskningsresultater har siden 1960 vist, at Kimuras koncept om neutral evolution langt hen ad vejen er nok til at drive evolutionen frem for arter som os. I sommer kunne en forskergruppe med f�rsteforfatter Graham Coop fra Universitetet i Chicago for eksempel fort�lle om unders�gelser af genvarianter hos 1.000 mennesker fra forskellige steder p� kloden, som viser, at geografisk udbredelse og neutrale mutationer er meget mere effektive end den naturlige udv�lgelse.

Ogs� Michael Lynch har i en meget anvendt l�rebog blandt populationsgenetikere vist, hvor vigtigt den neutrale teori er for organismers udvikling, lige som japaneren Tomoko Ohta har vist, at selv svagt negative mutationer kan skabe nye egenskaber. Sidste �r udgav schweizeren Andreas Wagner en r�kke artikler, der fors�ger at samment�nke de selek�tive og neutrale teorier. Ved hj�lp af nye data fra molekyl�re f�notyper kunne han vise, hvordan neutrale mutationer j�vner vejen for adaptive processer, og dermed skaber foruds�tninger for at arter i det hele taget kan udvikle sig.

Bakterier har en fordel: de er simple og mange, og kan derfor tilpasse sig hurtigere. Mennesket har en anden fordel: vi er f� og komplekse, og kan derfor specialisere os ved hj�lp af neutrale mutationer og genetisk drift. Det vender den vulg�re darwinisme p� hovedet: Hvis de bedst tilpassede ligger 'p� toppen', s� ligger vi i bunden. Men vi mennesker er s� selvoptagede, at vi nok skal finde ud af at geninds�tte os som herskere p� toppen af evolutionen. Vi skal bare lige l�re at forst�, at det sejeste ikke er at v�re de mest tilpassede, men at v�re de mest komplekse v�sner her p� Jorden.

Vigtigere end Darwin?
Motoo Kimura (1924-94) var matematisk biolog og regnede sig frem til, at neutrale og svagt negative mutationer er af stor betydning for arters udvikling. At mutationer er neutrale eller svagt negative betyder, at de ikke �ndrer selve funktionaliteten af en organisme, men blot ophobes i en population uden de store problemer.

Hvis der er tale om en lille population, kan det medf�re, at en af disse mutanter dominerer eller fikseres via genetisk drift, hvorefter arten 'sidder fast' i en ikke helt optimal fitness. I store populationer kan mange neutrale mutanter til geng�ld ogs� fungere som en slags surfbr�t til hurtigt at kunne tilpasse sig nye situationer.

Kimuras s�kaldte neutrale teori anses af mange biologer for at v�re st�rkere end Darwins naturlige udv�lgelse.

Hvad kan humanister g�re ved klimaet?

2009-12-04T13:40:00.002+01:00

Ikke meget, mener nogle. Men m�ske er netop den humanistiske forsknings refleksive tilgang til klimaproblemet en foruds�tning for at komme t�ttere p� en fornuftig l�sning.

L�s artiklen som pdf

Det bliver hyppigt forudsat, at den kulturvidenskabelige forskning ikke kan bidrage med s�rlig meget i klimasp�rgsm�let. Den er ikke l�sningsorienteret nok og mangler det tekniske know now. Det eneste, en humanist m�ske kan bidrage med, er at give nogle historiske referencer eller en enkel psykologisk indsigt.

Men flytter man det karikerende blik v�k fra humanisterne og over p� klimaforskerne, er udsynet ofte v�rre: Her ser vi en krigslignende tilstand mellem Partiet for Spin og Skepsis p� den ene side, og De Forenede H�b og Hovsal�sninger p� den anden. F�lles for dem begge er troen p�, at sagen kan fixes, sp�rgsm�let er bare hvordan. At vi er herre over vores egen fremtid, og at videnskab og teknologi er de rette midler, er der ikke megen tvivl om. (Man har nemlig ogs� brug for en kemiker for at kunne rydde ordentligt op efter en kemikatastrofe.)

Blandt kultur- og samfundsforskere er det snarere foruds�tningerne og konsekvenserne af denne m�de at se verden p�, der er p� analysebordet. Man koncentrerer sig om, hvordan vi t�nker klimaproblemet, og hvad vi vil g�re ved hinanden, n�r og hvis katastrofen kommer, snarere end om, hvad vi b�r g�re for at redde klimaet som vi kender det.

Den implicitte hypotese er, at vores m�de at t�nke p�, i h�j grad determinerer vores m�de at handle p�. Og sp�rgsm�lene er derfor blandt andet: vil bevidstheden om drivhuseffekten medf�re et �get samarbejde mellem nationer, eller vil det skabe stadig flere konflikter? Vil klimaet bruges som undskyldning for at afmontere demokratiet for at blive erstattet af en permanent undtagelsestilstand, eller vil det kunne bruges som redskab til en mere sammenvokset global civilisation?

Det mytologiske dyr
I det nummer af tidsskriftet Kritik, som kommer p� tirsdag, har en r�kke samfundsforskere givet deres bud. Litteraten Isak Winkel Holm fra K�benhavns Universitet har for eksempel unders�gt, hvordan vi mennesker gennem kulturhistorien har l�rt at forst� katastrofen som en symbolsk form, og hvad det betyder for vores omgang med den.

�Det er tydeligt, at kunsten og kulturen ikke blot kan fort�lle om den viden, vi har, men at den i h�j grad er i stand til at bearbejde og nyformatere de m�nstre, hvorigennem vi forst�r og handler i verden,� siger Winkel Holm.

Et eksempel er orkanen Katrina, der ramte New Orleans i august 2005. Efter katastrofen fremstillede medierne det oversv�mmede omr�de som et ragnarok af vold og kriminalitet, hvilket i virkeligheden slet ikke var tilf�ldet. Som i popul�re Hollywoodfilm sendte man derfor milit�ret i stedet for mere katstrofehj�lp, og forv�rrede situationen.

�Selv om det, som de amerikanske medier viste, ikke havde meget med virkeligheden at g�re, s� blev det jo til virkelighed. P� den m�de var medierne med til at lave katastrofen.�

If�lge Winkel Holm halter vores kulturelle forestillingsevne h�bl�st efter den moderne verdens tekniske form�en. �Det er sl�ende, hvor f� skabeloner, kulturen har at byde p�, n�r det handler om katastrofer,� siger han. �Det er, som om den kollektive fantasi m� n�jes med at spille prinsesse tofinger. Hvis du ser ti katastrofefilm i tr�k, kan du ikke huske forskellen.�

Der er if�lge Winkel Holm en meget begr�nset h�ndfuld genkommende tankefigurer, eller symbolske former, som danner grundstrukturen i den vestlige verdens katastrofeforestillinger, og de placerer sig p� forskellige niveauer, fra den enkeltst�ende sanseerfaring i den ene ende til den overordnede metafysiske sammenh�ng i den anden. For eksempel danner en af de vigtigste symbolske former, 'domstolen', som man kender den fra mytologien i form af syndfloden og dommedag, i dag grundlag for politiske og juridiske diskussioner af klimaforandringer og global retf�rdighed.

Menneskets Antikverethed
�Disse kulturelle prismer er, hvad vi har. Ting, vi ser, kan vi ikke f� ind p� radaren p� andre m�der end gennem disse symbolske former. Det er et kulturelt topn�gles�t, som kulturen kan bearbejde, men kun langsomt,� siger Winkel Holm.

If�lge professor Ursula K. Heise fra Stanford er den vigtigste nye imagin�re topn�gle Apollo 8?s billede af Jorden, som rejser sig over M�nens horisont.

�Her rykkede det kollektivt imagin�re sig en smule, og Lovelocks Gaia-hypotese arbejdede videre p� den form, hvor vi pludselig var blevet passagerer p� et skr�beligt skib ude i universet. S�danne ryk kan man som kulturforsker s� fors�ge at unders�ge,� forklarer Winkel Holm.

Den f�rste dybtg�ende behandling af denne problemstilling er blevet givet af den tyske filosof G�nther Anders, der i sin bog 'Menneskets Antikverethed' fra 1950'erne viser, hvordan vi mennesker lever i et eklatant misforhold mellem vores tekniske kunnen og emotionelle form�en. If�lge ham er vi blevet s� meget til fare for os selv og andre (hans reference var mere atombomben end den �kologiske katastrofe), at det eneste h�b er at udvikle en ny form for moral, en slags teknologisk-hippokratisk ed, hvor vi altid skal v�re i stand til at medt�nke konsekvenserne af egne handlinger.

Varianter af denne tese findes ogs� hos den franske filosof Jean-Pierre Dupuy fra Stanford, og kan ogs� genfindes delvist hos de tyske filosoffer Hans Jonas og Peter Sloterdijk, som p� hver deres facon fors�ger at udt�nke nye moralske imperativer for det 21. �rhundredes menneske. F�lles for dem er en erkendelse af, at de kulturelle forestillingsm�nstre halter bagefter en systemverden, hvor vi b�de sanseligt og moralsk er p� baghjul i forhold til den teknokratiske virkelighed. Det bliver s� til et politisk problem, idet vi mangler det forn�dne sprog til at itales�tte problemerne p� den rette m�de.

Den franske videnskabsteoretiker Gaston Bachelard sagde engang, at man ikke kan se et landskab uden at have dr�mt det f�rst. Man bliver med andre ord n�dt til f�rst at have en imagin�r fortrolighed med en figur, f�r man kan se den og unders�ge den rationelt.

Kunstens og den humanistiske forsknings refleksive bearbejdning af, hvordan vi agerer og t�nker over tingene, er en foruds�tning for at komme t�ttere p� en forst�else af os selv og vores skr�belige klode.

Det ikoniske billede af Jordopgangen fra Apollo 8 er derfor m�ske en helt n�dvendig katalysator for vores fantasi, og dermed vores sprog og videnskab.