Information 28. november 2000, 1. sektion, side 3
Af Robin Engelhardt
»Hvad sker der, når de nye økonomiske lovmæssigheder
hverken kan styres ud fra en national politik eller gennem internationale organer?«
»Hvad sker der, når den nye konkurrence umuliggør traditionel
politik?«
Det er to af de spørgsmål, som Niels-Chr. Nielsen stillede sine
tilhører i forbindelse med Informations såkaldte Luftskibsarrangement
i Dansk Design Center i går.
Niels-Chr. Nielsen, som er direktør for konsulentfirmaet Catenas, er
en mand, der ligger i evig rutefart mellem New York og London, hvor hans 1.300
mand store ekspert-netværk har base. Ny økonomi - gammel politik
Alle taler om den ny økonomi, men ingen ved, hvad den egentlig går
ud på. Information havde mandag inviteret en række eksperter fra
ind og udland til at give et bud på de voldsomme samfunds-forandringer,
vi kan forvente på grund af den nye informationsteknologi og de nye former
for arbejdsdeling, verden står overfor.
Danmark i baghjul
Niels-Chr. Nielsen er ikke i tvivl om den enorme betydning, den ny økonomi
vil have på samfundet. Han mener, at de klassiske regler for arbejdsdeling
og de politiske koncepter er blevet totalt overflødige i den nye økonomi.
»Den nye industrielle revolution, som vi gennemlever lige nu, handler
om at udnytte den globale tilgang til kvalifikationer og den nye videns-mobilitet
til at maksimere fordelene i den globale konkurrence,« siger han.
»De klassiske koncepter inden for traditionel politik er under afvikling
til fordel for en global kamp om nøgleressourcerne,« fortsætter
Nielsen. »Og tabernationer som Danmark vil ikke indrømme dette
og forfalder derfor til det håbløse forsøg at redde stumper
af traditionerne.«
Ny arbejdsdeling
»Vi er i midten af en revolutionær proces, som intet har med Internettet
at gøre, lige så lidt som opfindelsen af dampmaskinen havde at
gøre med den første industrielle revolution for 300 år siden,«
proklamerer Niels-Chr. Nielsen og forklarer:
»Bevares, dampmaskinen var en del af sagen og blev senere et vigtigt symbol
for udviklingen, men den havde ikke stor betydning for selve de politiske og
samfundsmæssige transformationer, der kendetegner denne periode.«
Der var langt mere omfattende og revolutionerende processer i gang end dampmaskinen,
mener Niels-Chr. Nielsen. Sproget blev beriget med helt nye begreber som »arbejde,«
»nation,« »firma,« »privat« og »offentlig,«
som ikke fandtes før, eller som havde en helt anden betydning.
»Men den ny økonomi fortæller os, at vi igen må fralære
os de 300 år gamle koncepter.«
»Det altafgørende for den første industrielle revolution
var dannelsen af en ny dynamik til maksimering af arbejdsdelingen. Resultatet
blev en tredeling mellem det, vi kalder firmaet , som koordinerede og hierarkiserede
produktionen i et afgrænset fysisk miljø; markedet , som regulerede
udbud og efter-spørgsel, og endelig staten eller nationen , som optimerede
de menneskelige relationer ved at bygge infrastruktur, minimere udstødningen
og regulere andre nødvendige sociale forhold.«
Vidensdeling
»Den ny revolution er lige så gennemgribende, idet den ikke kun
maksimerer dynamikken i arbejdsdelingen, men også dynamikken i vidensdelingen,«
forklarer Nielsen.
»De enkelte produkters kompleksitetsniveau er eksploderet så voldsomt,
at de gamle virksomheder, der fortsat ønsker at arbejde som isolerede
enheder, går til grunde i tids- og strukturproblemer. Jo mere viden og
kompleksitet, et produkt indeholder, jo sværere bliver det at overskue
hele produktionen. Alene en gennemsnitlig kaffemaskine, som man kan købe
hvor som helst, er sammensat af komponenter, der er produceret i ni forskellige
lande på tre forskellige kontinenter.«
»Det betyder, at fremtidens firmaer frem for alt må afhierarkiseres
og danne direkte partnerskaber. Virksomheder må skabe netværker,
der praktiserer vidensdeling på mikroniveau, også selvom det foregår
blandt mulige konkurrenter. Det bliver nødvendigt at opløse begreber
som lederskab og firma , ligesom det bliver nødvendigt at fralære
sig de gamle modstillinger som arbejde/fritid og arbejdsgiver/arbejdstager.
Heller ikke begreber som stat og nation får nogen betydning for en fremtid,
der agerer og vekselvirker globalt,« siger Niels-Chr. Nielsen.
»En væsentlig forskel mellem den første industrielle revolution
og den ny økonomi er, at det, der tog 300 år at gennemføre
for dampmaskinen, vil tage 50 år for den nye økonomi. Og det vil
givetvis medføre masser af opstande og konflikter.«
Hold på klaphatten
Det problem fører for Niels-Chr. Nielsen tilbage til udgangsspørgsmålet
om, hvorvidt politikken i dag magter at følge med økonomien og
tage de nye udfordringer op.
»Når jeg hører om Danmark ude i verden, og gennem de filtre,
de udenlandske medierne lægger på nyhederne, hører jeg altid
kun ét ord,« sagde Niels-Chr. Nielsen til Informations udsendte
medarbejder i kaffepausen, »og det ord er forsvar .«
»Danskerne vil forsvare velfærden, kulturen, danskheden, deres eget
militær, deres krone og deres klaphatte. Men det fortæller jo, for
mig at se, at nationalstaten, som vi kender den, ikke kun er under angreb, men
også under afvikling.«
En helt ny økonomi er under udvikling, baseret på informationsnetværk,
ekstrem hurtighed, voldsom vækst og store risici. Nogle kalder det en
revolution. Men kan det politiske system udvikle et svar? Læs de foregående
artikler i serien på: http://tema.information.dk/nygammel
Eller mød nogle af Luftskibs-gæsterne på:
http://www.catenas.com http://lsb.scu.edu/~dklein/papers/gray.html