Information 16. juni 2000, 1. sektion, side 24
Af Robin Engelhardt
Det begyndte med grækeren Thales. Han mente at verden bestod af vand.
Han var søfarer og en praktisk mand, der med sine kåde teorier
om verdens gang opmuntrede folk til at overvinde mytologien og tænke selv.
Efter Thales kom der mange andre bud. Anaximenes talte om luft, Anaximander
om en slags ild, og Demokrit var overbevist om, at alt i kosmos bestod af atomer
og det tomme rum. I en lettere modificeret udgave har denne antagelse holdt
stand helt op til det 20. århundrede. Så kom Niels Bohr og kvantemekanikken
og lavede om på det hele igen. Atomer var slet ikke de mindste bestanddele,
idet de selv bestod af elektroner og en kerne (af protoner og neutroner). Og
ligesom Thales inspirerede sine elever til selv at se efter, har fysikere efter
Bohr forsøgt at flække atomkerner til endnu mindre dele. Siden
har man opdaget et helt virvar af »subatomare partikler«, kaldt
quarks, som har vidt forskellige egenskaber og masse.
En dansende trævl
Historien slutter ikke her. Den begynder. Den nyeste og mest flippede teori
går ud på, at quarks består af noget endnu mindre. De består
af en dansende lille trævl, som fysikere blot har kaldt en »superstreng«.
Enhver partikel er ifølge superstrengteorien et udslag af en bestemt
svingning af en vibrerende streng. Ligesom en violin kan skabe toner, kan superstrengen
lave partikler og naturkræfter. Naturen er musik, spillet af en ukendt
stryger. Ikke fordi man har eftervist superstrengteorien eksperimentelt. Det
kan man ikke. Strengene er så små, at de slet ikke har nogen masse
eller udstrækning, siger fysikerne, og de ligner derfor mest af alt en
matematisk konstruktion. Til gengæld håber fysikerne, at superstrengteorien
på et tidspunkt når den vanvittig komplicerede matematik er
regnet igennem en dag kan forklare alle fysikkens problemer her i verden.
Den vil være en enhedsteori , som forener både Bohrs kvantemekanik
(som omhandler de mindste dele som atomer og elektroner), Newtons fysik (som
omhandler den dagligdags fysik som vi kan se med det blotte øje) og Einsteins
relativitetsteori (som omhandler de kæmpe store ting som stjerner og galakser).
Den dag, det sker, vil superstrengen blive den basale tråd af forståelse,
som binder hele verden sammen, og gør den til et for os begribeligt sted.
Det er drømmen.