Information 21. april 2001, 1. sektion, side 7
Af Robin Engelhardt
Alene den omstændighed, at skrive en bog på dansk om den elektroniske
musiks historie, er en bedrift. At skrive den kvalificeret, fængende og
mere eller mindre fejlfri er ligefrem en smule foruroligende. Men det er ikke
desto mindre, hvad de to musikvidenskabsuddannede forfattere Henrik Marstal
og Henriette Moos har gjort i deres bog Filtreringer - elektronisk musik fra
tonegeneratorer til samplere 1989-2001. Ikke mange mennesker kender til de nærmere
omstændigheder for den store indflydelse, som den elektroniske avantgarde
fra den første halvdel af det 20. århundrede har haft på
den moderne, progressive populærmusik, der tæller navne som The
Beatles, Kraftwerk, Brian Eno og Björk - navne, der alle i sig selv må
betragtes som pionerer på deres felt.
Bogen viser med forbilledlig klarhed, hvor vigtige klassiske komponister som
John Cage, Edgar Varèse og KarlHeinz Stockhausen har været for
hele udviklingen inden for den elektroniske musik - og det på trods af,
at det altid kun har været en lille gruppe af mennesker, som faktisk har
lyttet til deres værker.
Teknologi som drivkraft
Den elektroniske musiks avantgarde betragtes derfor forståeligt nok som
en etableringsfase for de senere forgreninger og raffineringer, som har skabt
den frodige underskov af stilarter, som man kan møde i populærmusikken
i dag. Et overordnet 'teorem' for bogen - hvis man kan kalde det det - er, at
al musik er et produkt af teknologiske og samfundsmæssige forhold. Forfatterne
bruger betydelig energi på at gennemgå de konkrete tekniske nyskabelser,
og sandsynliggør dermed at der findes et intimt bånd mellem udviklingen
af teknik og udviklingen af nye lyde. En lige lovlig konstruktivistisk tilgang
til musikhistorien, kunne man mene, men det er utvivlsomt rigtigt, at electronica
altid har været stærkt afhængig af de maskinlyde, der nu engang
har været på tilbud i butikkerne.
Resultatet har ofte været en mere maskinel lyd end ønskelig. De
sensuelle kvaliteter i de naturligt skabte klange - deres unikke 'farve' - har
man kun kunnet indoptage i genren som optaget lyd - ikke som original lyd, hvilket
har været en stærk irritations-, men også inspirationskilde,
for mange komponister. Man kunne derfor måske have dykket lidt dybere
ned i den gren af eksperimentalmusikken, som har forsøgt at finde det
bedste fra begge verdener - dvs. det at opdage nye musikalske udtryk, ikke kun
ved hjælp af den elektroniske bearbejdning, men også via produktionen
af original klang, enten ved udforskningen af materielle klangkilder i form
af nye klanginstrumenter, sådan som man ser det hos f.eks. tyskeren Hans-Karsten
Raecke og englænderne Hugh Davis & Max Eastley, eller også i
form af en direkte kartografering af 'naturlige' lyde, sådan som man ser
det hos f.eks. Cabaret Voltaire-projektet The Hafler Trio, men som der faktisk
findes en lang tradition for siden Satie og Cage.
I det hele taget bliver den mere klassisk skolede tradition en smule underprioriteret
i bogen, især efter 50'erne. Marstal og Moos citerer en database, hvori
der siden 50'erne er listet over 20.000 elektroakustiske værker, og retfærdiggør
den udeladte destillering med, at den manglende 'melodi' og den manglende udbredelse
i offentligheden i sig selv er et kriterie for ikke at kunne entrere på
musikparnasset. Spørgsmålet er dog stadig åbent om, hvorvidt
den nu 'salgbare' kunstmusik af en Philip Glass eller Arvo Pärt også
i fremtiden formår at hævde sig over for den endnu ikke helt 'gennemfiltrerede'
masse af mere ukendt kunstmusik.
Nye spor
Men hovedformålet med bogen er helt andet, og meget mere interessant -
nemlig at følge de spor, som den elektroniske musiks begyndelse og etableringsfase
har sat inden for populærmusikken siden 1970. Og det er mange. Alle dem,
som har en forkærlighed for industrial, ambient, electropop, funk hip
hop, disco, house, trance og techno kan kun blive stærkt fornøjede
over det store overblik de to forfatterer lægger for dagen, og deres evne
til at fremhæve det vigtigste og sjoveste inden for de enkelte stilarter.
Moos og Marstal forsøger sig endda med den prisværdige - men også
utaknemmelige - opgave at kortlægge 90'erne myriader af musikalske undergenrer,
der finder stadig nye udtryksformer ved hjælp af elektroniske klanglandskaber.
Det er ikke nemt at filtrere skidt fra kanel i en tid, hvor enhver privatperson
er blevet i stand til at lave sit eget studie, pr-bureau og forlag. Internettets
og computerens demokratisering af det musikalske udtryk tilbyder i dag et fantastisk
overflødighedshorn af aldrig hørte lyde, men det bliver en desto
større udfordring at finde frem til de bedste af disse lyde for dem,
som ikke uden videre accepterer, at kvalitet kan måles ud fra et standardiseret
salgskriterie.
Bogens sidste kapitel giver et overblik over den elektroniske musikscene i Danmark,
sådan som den udviklede sig sideløbende med de internationale strømninger.
Danmark har aldrig været helt i front på området, men har
ikke desto mindre produceret en hel række af lokale pionerer inden for
de enkelte genre - i new-age bølgen var der et navn som Klaus Schønning,
inden for den danske industrialscene var der bands som Tristan T og A Taste
Of Red, inden for electropop et band som f.eks. Scatterbrain, inden for ambient
Anders Remmer og inden for remix-æraen fra begyndelsen af 80'erne dj Kenneth
Bagger.
Gennemgangen viser, at forfatterne som altid er godt inde i deres stof. En yderligere
guldgrube er bogens index. Hvis man kender en smule til den elektroniske musik,
kan man bruge dette fyldige musikerdestillat til at bladre rundt og se, om forfatterne
nu også har husket alle dem, som man mener er vigtige. Eller man kan slå
op på et bestemt navn for at læse om den kontekst, personen normalt
betragtes i ud fra et musikhistorisk perspektiv. Alt i alt repræsenterer
bogen et sjældent godt filtrat af et enormt musikområde, som stadig
er i sin vorden. Vil man vide mere, er det stedet at gå hen. Der er også
en kommenteret diskografi, som man kan bruge til at gå på eksklusivt
indkøb med. Den elektroniske musik skal nemlig helst høres, men
den skal så sandelig også læses om - i denne bog.