Information 6. juli 2001, i2, side 4
Af Robin Engelhardt
Telefonen ringer. En mandestemme fortæller mig, at han har besluttet
sig for at fortælle det hele. »Det hele hvad?« spørger
jeg og kigger på uret. Klokken er halv syv. »Hvordan kunne han også
være så dum,« mumler han for sig selv i røret. »Jeg
sagde jo, at han ikke skulle tage diuretikaen sammen med test (testosteron,
red.) og EPO. Det er min skyld...« Jeg er pludselig lysvågen. Hvem
er manden? Fortæller han mig, at han har dopet en cykelrytter ihjel? Og
jeg får hele historien? Lige inden Tour'en starter?
»Vent et øjeblik,« siger jeg, og hiver blokken frem. »Hvad
var det, du sagde, du hed?«
Dopingmafiaen
Efter hvad der forekommer mig at vare flere minutter, svarer stemmen: »Det
siger jeg ikke, før du har skrevet, hvordan det fungerer. Det hele. Jeg
vil have, at du skriver, hvordan de skiderikker har opbygget en hel dopingmafia,
og hvordan de kører rytterne helt ud i torvene.«
»Du må da fortælle mig, hvad du hedder. Hvordan skal jeg ellers
tro på dig,« siger jeg, og fortryder med det samme, fordi jeg er
bange for, at han vil lægge røret på.
»Det vil du gøre helt automatisk, når jeg har fortalt dig
detaljerne. Er du klar? Godt. Du har måske hørt om razziaen ved
Giroen, hvor de fandt en hel masse stoffer, som man ikke engang kender effekten
af. Hos Frigo (Dario Frigo, red.) fandt de f.eks. HemAssist, som er helt nyt.
Det findes slet ikke på markedet, så hvordan fanden skulle de have
fået fat på det, hvis ikke via en stråmand med kontakt til
Baxter? (firmaet, som har produceret stoffet, red.) Stoffet har været
i tredje fase ved kliniske tests, men blev stoppet i 1999 da man fandt ud af,
at det gav for store bivirkninger.«
»Og så er der Hemopure,« fortsætter han. »Ren
hightech. Det er kunstige røde blodlegemer lavet af køer. Dødsens
farligt. Ligesom HemAssist forbedrer det iltforbruget i musklerne. Det er aldrig
blevet testet, om det faktisk har en positiv effekt, og man kender heller ikke
bivirkningerne, men fordi der er én, der tager det, tager de det alle
sammen.« »Dopingkontrollen har ikke en chance. Selv hvis de kunne
lave en test for stoffet, kan rytterne jo bare kalde sig for syvendedagsadventister
og kræve at få Hemopure med alligevel,« griner han hånligt.
(Syvendedagsadventisternes religion tillader ikke blodtransfusioner, men gerne
kunstigt blod, red.). »De påstår jo i forvejen, at de alle
har astma for at få lov til at tage inhalations-steroider.«
Drop og EPO
Jeg kan slet ikke nå at skrive det hele ned. Stemmen bliver stadig mere
opstemt og rabler kemiske formler af sig i ét væk. Noget, der hedder
RSR 13, skulle også være meget brugt. Det er et protein, som sætter
sig på hæmoglobinet, således at de fire iltmolekyler, der
er knyttet til hæmoglobinet i hver rød blodcelle, sidder mere løse.
Ilten afgives så bedre i musklerne. Heller ikke det stof er tilgængeligt
på markedet. Sportsmafiaen importerer det fra USA via Sydafrika, siger
han.
»Folk ved jo slet ikke, hvor galt det står til,« fortsætter
han. »Jeg kan fortælle dig, hvordan en typisk etape ser ud for os
holdlæger: Når rytterne står op klokken halv fem om morgenen,
skal deres sukkerdrop med ekstra kalium fjernes. I løbet af natten har
de fået et par liter væske, tilsat IGF-I, insulin og acetylsalicylsyre
for at bygge glykogendepoterne op.« »Det er også vigtigt lige
at tage en hæmatokritprøve på dem, i tilfælde af at
dopingkontrollen kommer. Alle rytterne ligger jo på en hæmatokritværdi
på omkring de 60. EPO'en tager de som regel kun et par gange i løbet
af Tour'en, alt efter hvornår de skal toppe. Det er vigtigt også
at give noget heparin og marevan, så at blodet ikke størkner i
kredsløbet.«
»I alt fald: Hvis kontrollen kommer, plejer de at annoncere det klokken
halv seks. Så er der en halv time til at få hæmatokritværdien
ned. De skal have mindst seks liter væske for at komme ned under 50 procent,
så vi lægger et par hurtige drop og smider noget albumin eller HES
i. HES er nogle store molekyler, som trækker væsken ud af cellerne
og ind i blodbanen. På den måde kan man fortynde blodet og sænke
hæmatokritværdien kunstigt. I løbet af en halv time kan der
løbe halvanden liter i hver arm, plus at HES og albuminen laver resten.
Det går fint. Hvad folk ikke ved er, at efter dopingkontrollen har været
der - og målt en hæmatokrit på 49,9 - fordeler væsken
sig i kroppen igen, og i løbet af et par timer kører de videre
på de 60.«
Så sort som solen
»Men de har da indført en ny test, som kan måle EPO direkte,«
protesterer jeg.
»Den må du længere ud på landet med. Ingen, undtagen
et par danskere måske, bruger det gamle EPO. Den nye variant af EPO kan
ikke måles med deres tests.«
»Den bedste måde at teste for EPO på er at besøge deres
toilet,« forklarer han. »Deres afføring er så sort,
at man kan male solen over med den. Det er jernet, der gør det. De skal
spise det for at EPO'en bedre kan virke på knoglemarven til at producere
røde blodlegemer. Cykelrytterne æder lige så meget jern,
som andre æder lakridser.« Holdlægen forklarer, at han i løbet
af formiddagen også giver en masse andre sprøjter. Mange af rytterne
har småskader, så de får væksthormon. Det virker ekstremt
fedtforbrændende og styrker sener og knogler.
»Nogle af rytterne vil også gerne have lidt ekstra testosteron,«
siger han. »Men så må man huske at sløre det med epitestosteron
og aromatase-hæmmere til at hindre brystvævet i at vokse for meget.«
Problemet med test er, at testiklerne bliver så små som grønne
ærter, og derfor skal rytterne også have noget HCG (Humant Chorion
Gonadotropin), som stimulerer testiklerne til igen at arbejde. HCG produceres
egentlig i den gravide livmoder. »Kender du ikke det, når man taber
en ært ved middagsbordet og finder den en uge efter? Det er sådan
nogle små testikler, de får. Lidt bløde i det.«
Bikers on steroids
»Rytterne skal også have noget efedrin. Det er et stof, der er fedtforbrændende.
Hvis man kombinerer det med koffein i samme pille, typisk 200 mg koffein og
20 mg efedrin, får man en stærk fedtforbrændende effekt, samtidig
med at de slører træthedscentret i hjernen. Man føler sig
frisk. Det skyldes, at efedrinen går i leveren, hvor det bliver omdannet
til en behagelig form for morfin.« »Mens de er ude at køre
- gerne en halv time eller et kvarter før spurten - tager man lige en
pille, og så er man frisk til det afgørende slag.« »Et
andet godt syntetisk stof, som man ikke kan måle, er synacten. Det stimulerer
binyrerne til at producere steroider. Det gør, at man virkelig er på.
Kroppen kæmper og vil overleve. De ekstreme fysiske belastninger er farlige.
De forårsager små mikro-nedbrydninger i kroppen, for eksempel huller
på blodkarrene og i musklerne. Kroppen reagerer ved at dæmpe smertefølelsen
og mindske inflammationen, dvs. den hævelse, der sker indeni, og derfor
kan man træne hårdere og køre hårdere.«
Belgisk cocktail
Jeg sidder i sengen med skrivekrampe og bliver stadig mere bange for, at historien
er ved at smuldre. Stemmen i den anden ende af telefonen er ikke til at stoppe
og bliver ved med at tale om dopingstoffer uden at vise den mindste tegn på
lyst til at afsløre, hvem det er gået ud over denne gang. Jeg beslutter
mig til at lede ham den rigtige vej. »I begyndelsen snakkede du om, at
du var skyld i... noget om diarre...?«
»Diuretika. Ja, vi har jo efterhånden fundet ud af, at det ikke
kun er de nye stoffer, der er afgørende for at vinde, men i højere
grad kombinationen af dem. Efedrin, koffein og amfetamin til sammen er jo stærke
sager, og man bliver nødt til at tage flere sovepiller eller stesolider
for at komme ned igen.« »Mange anabole steroider virker også
forskelligt, alt efter om man tager dem i små eller store doser. Hvis
man for eksempel tager meget lave doser af deca (Deca Durabolin, et syntetisk
anabolt steroid, red.), kan man få en såkaldt katabolsk effekt i
kroppen, dvs. at kroppen bliver nedbrudt. Muskelvæv men også fedtvæv
nedbrydes meget hurtigt. Det er en fantastisk måde at tabe sig på.
En enkel kur og så otte timers cykling, så rasler kiloene af dig.
Så skal man opbygge muskelvævet igen meget målrettet. Gerne
før sæsonen starter.«
»I større doser virker nandrolon hurtigt restituerende på
muskelvævet. Fodboldspillere bruger det meget i den form.«
»Hvis man kombinerer test med diuretika og de stimulerende stoffer, kan
det blive farligt. Diuretikaen bruges egentlig til at sløre anabole steroider.
Hvis en bjergrytter kan tåle mosten, kan man give ham en sådan kombi
lige før det stejle bjerg. Vi kalder det en belgisk cocktail. Så
sveder han et par kilo væk i løbet af få minutter, og så
er der jo det mindre at bære på.«
»Det kræver dog en hårfin balance, for man må ikke ramme
dehydreringsgrænsen. Det er dødsens farligt. De fleste dødsfald
blandt bodybuilderne skyldes diuretika, fordi de tager stoffet lige inden konkurrencen.
Så ser deres muskler tørre og markerede ud, fordi væsken
er blevet suget ud af dem. Men omme bag forhænget kollapser de alle sammen.
I en bjergetape kan det være afgørende. Måske kan man vinde,
måske kan man dø.«
»Ok, men nu må du fortælle mig, hvad du hedder og hvem det
er, der er død,« siger jeg utålmodigt. »Tænd
for fjernsynet og se Tour de France. Du vil finde ud af det i løbet af
de næste tre uger,« siger han og lægger røret på.
* Artiklen er fiktion. Enhver lighed med reelt eksisterende personer eller
faktiske hændelser er helt igennem tilfældige - sådan da.
* Tak til Rasmus Damsgaard fra Anti Doping Danmark for research og materiale.