Information 3 april 2000, 1 . sektion side 6
Den enfoldige forsker
Ny bog om Darwin viser manden som en simpel og samvittighedsfuld nørd, der helst ville være alene med sig selv og naturen
Ny bog
Af Robin Engelhardt
Thomas Hylland Eriksen: Charles Darwin, 175 sider, 198 kroner, Tiderne Skifter
Charles Darwin var i grunden en beskeden og nøjsom mand. Han havde hverken lyst til at blive præst eller
læge, og hans sky væsen gjorde ham heller ikke særlig velegnet til at blive finansmand. Darwins forældre
kom fra det højere victorianske samfundslag og forsøgte at give den unge Charles en ordentlig uddannelse,
så han kunne blive til noget. Men alt syntes spildt på denne unge mand, som ikke lavede andet end at samle
biller og tælle blomster og harer dagen lang.
Det er med denne indgang til en biografi om biologiens absolut kendteste forsker, at den norske
socialantropolog og samfundsdebattør Thomas Hylland Eriksen fortæller sin historie. Og det er en velfortalt
historie. Oplagt og vidende genfortæller han historien om Charles Darwins personlige udvikling og læring,
om den berømte rejse med skibet H.M.S. Beagle til den sydamerikanske kyst, og om samtidens teorier
omkring menneskets oprindelse og udvikling.
Misvisende myter
Hylland Eriksen forsøger især at distancere sin lille bog om Darwins liv fra flertallet af de
populærvidenskabelige sidestykker, ved at gendrive mange af de »misvisende myter om Darwin, som delvist
har (deres) oprindelse i skønmalende biografier fra hine barske tider.« For eksempel er myten om, at
Darwin udviklede sin teori om arternes udvikling ved naturlig udvælgelse under besøget på Galapagosøerne,
ifølge Eriksen ikke rigtig. Det var først langt senere Darwin begyndte at tænke i teoretiske baner. Under
rejsen med Beagle havde Darwin det tvært imod som princip ikke at drage forhastede slutninger på
baggrund af mangelfuldt bevismateriale.
En anden myte er den om biologen Alfred Russel Wallace, som fik udviklet præcis den samme teori om den
naturlige udvælgelse uafhængig af Darwin, hvorpå Darwin efter sigende hurtigt nedskrev sine resultater,
hvilket han ellers aldrig ville have gjort. Her påpeger Eriksen meget nøje nogle af forskellene mellem
Wallaces og Darwins synspunkter, såsom at Wallace »tænkte i hele systemer, helheder og miljøer,«
hvorimod Darwin »tog udgangspunkt i individer og deres gensidige relationer,« hvilket førte til en del
divergerende synspunkter.
Darwin ville have skrevet sin bog alligevel, også fordi det for biologerne var på høje tid at få bundet hele
den enorme mængde af akkumuleret viden op i en samlet forklaringsmodel. Mange af datidens biologer,
som tilhørte inderkredsen omkring Darwin, kendte godt til de forestillinger, han havde gjort sig omkring
arternes oprindelse og den naturlige udvælgelse, og på mange måder var det kun et spørgsmål om tid, før
andre forskere ville opdage udviklingslæren.
Men det som optager Thomas Hylland Eriksen mest af alt i hans velskrevne bog, er at huske på, at den
darwinistiske videnskab er »potentielt livsfarlig«, fordi dens åbenlyse rigtighed truer med at blive tolket så
altomfattende og brugt på så mange livsområder, at den bliver til en ny form for fundamentalisme.
Ret i og ret til
For os mennesker er det derfor vigtigt hele tiden at stille spørgsmålstegn ved, hvad evolutionsteorien »har
ret i og hvad de(n) har ret til.« De to ting behøver nemlig på ingen måde at stå i et jævnbyrdigt forhold til
hinanden. Én ting er en simpel teori, der har ret i mangt og meget. En anden er en sim-plistisk brug af
teorien til at forklare hele menneskets kompleksitet.
Darwin selv var mindre fundamentalist end mange af hans tilhængere, der i en god sags tjeneste f.eks. gik
ind for racehygiejne, kraniemålinger, eugenik, IQ, osv. Det er derfor i dag blevet en udfordring ikke at
lade ens åndelige, æstetiske, filosofiske og videnskabelige meninger blive lige så enfoldige, som Darwin var
i sin vellykkede søgen efter arternes oprindelse.
Tilbage til indholdsfortegnelsen