Information 9. oktober 2000, 1. sektion, side 8

Nathan den gode

Nye essays om fysik, der giver et godt indblik i udviklingen af den moderne naturvidenskab

Af Robin Engelhardt

Danmarks bedste formidler af fysik, tidligere rektor ved Københavns Universitet og professor i fysik, Ove Nathan, har skrevet en ny bog. Stakkels Einstein hedder den, og handler endnu engang om Nathans hjertebarn: Atomfysikken.

Det er en række essays, der tidligere har været bragt i Berlingske Tidende og Politiken, altså tekster, der er holdt i en langt mere populær form, end hvad Ove Nathan i samarbejde med Henrik Schmidt har skrevet i den anmelder-roste lærebog Den harmoniske begejstring fra sidste år. Teksterne omhandler alle den moderne fysiks tilblivelse siden Newton. Man får en spændende og overskuelig fremstilling af kvantemekanikkens og relativitetsteoriens opståen i begyndelsen af 1900-tallet; af endnu uløste matematiske problemer; af Big Bang, neutrinoer, antistof og selvfølgelig også af atombombens udvikling og betydning på samfundet siden hen. Flere af teksterne er gamle anmeldelser af bøger, men på trods af det lidt fragmenterede indtryk, så forskellige tekster kan give, formår Nathan at samle dem i et overordnet ideologisk hele, der giver læseren en god fornemmelse for fysikkens komplicerede og ofte stormombruste udvikling.

Kontrapunkt og mislyd
Men der er også enkelte mangler, og de handler om selve måden at samle avisartikler til en bog på. Nu er en af litteraturens grundregler: Gentag aldrig dig selv. Den kender Ove Nathan desværre ikke godt nok. Bestemte formuleringer fra første essay gentages for eksempel på den nøjagtig samme måde i det andet essay. Det bliver lidt pinefuldt at læse. Men heldigvis favner Nathan så bredt i sin viden, at han som regel formår at gentage sig selv uden at gentage sig selv; dvs. at han skriver om det samme emne ud fra vidt forskellige perspektiver og med andre formuleringer end forrige gang. Dette er til gengæld behageligt, for når man, som det jo så tit er tilfældet med den slags vanskelige emner, læser om fysik og matematik uden rigtig at have forstået det til bunds, så bliver pointen gentaget i en lidt varieret form, og som læser føler man argumentet lidt stærkere. Forklaringen bliver lidt bedre.

Når det rigtig kører for Nathan, bliver atomfysikkens temaer endevendt fra alle tænkelige sider, og historien folder sig ud som i et klaverstykke hos Bach, harmonisk, flerstemmigt og kontrapunktisk. Variationerne over et tema er i disse tilfælde en nydelse i sig selv, men som sagt: Kun så længe der ikke indsniger sig et cut-and-paste. Og sådan balancerer hele bogen mellem de veltempererede fortællinger og gentagelserne mislyde. Hvor ville en ekstra lille gennemskrivning dog have gjort bogen til en enestående oplevelse! Nu må vi nøjes. Overvejende må man dog anerkende Nathans store viden, hans engagementet i stemmen og den sikre pen, der sætter høje standarder for formidlingen af videnskab.