Information 15. juni 2000, 1. sektion, side 7
Af Robin Engelhardt
Fremmede væsener og flyvende tallerkener er begyndt at være et
tema, som man skal nærme sig med omhu. Over en tredjedel af den danske
befolkning tror, de findes, og der er som bekendt intet, mennesker tror så
fast på som det, de ikke kan bevise. At en bestemt forestilling er meget
udbredt, er til gengæld ikke noget belæg for, at den udtrykker noget
om den ydre virkelighed. Denne erkendelse må især etnologer og religionshistorikere
være kommet frem til, efterhånden som de har læst sig igennem
bjerge af historiske tekster om alskens guder, engle, fabeldyr, elverfolk, flyvende
spøgelser, seksarmede frøer osv. osv., ofte dokumenteret af folk
som har forsvaret deres oplevelser med livet som indsats.
Religionshistorikeren Mikael Rothstein fra Københavns Universitet betragter
de sidste 53 års udvikling af UFO-historier som endnu et led i denne lange
folkloristiske og religionshistoriske tradition. Og efterhånden som man
læser sig igennem bogens utallige eksempler på nye trossamfund,
der i en eller anden grad medtager UFO-elementer i deres verdenstolkning, virker
Rothsteins tese bestemt ikke ubegrundet: Forestillingen om UFO er har gennem
de moderne medier fundet en så bred folkelig appel, at den har frembragt
en helt ny religion, som har en god chance for at overtage den gammelkristne
symbolverden og iklæde dem en ny og mere tidssvarende gevandter.
Hvad betyder UFO?
Som en postmoderne second hand shop tilbyder UFO-myterne alle mulige former
for frelse eller gru til den enkelte. Om det er konspirationsteorier til ære
for de paranoide, nærkontakt og kosmisk broderskab af eksistentiel betydning
for New Age-flokken og andre skønånder, eller blot sociale historier
som bindemiddel for dem, der ikke vil være utilpasset: Alle ønsker
kan opfyldes, fordi UFO en er en rummelig og fleksibel beholder. Men inden man
begynder at tale om UFO er, er det vigtigt først at præcisere,
hvad man mener med et »Uidentificeret Flyvende Objekt«. For 30-40
år siden kunne en UFO sagtens betyde et ukendt vejrfænomen eller
en hemmeligholdt flyvemaskine. I dag er ordet stort set synonymt med forestillingen
om et transportmiddel for fremmede væsner fra det ydre rum. Samtidig med
dette betydningsskred er der også sket en udvikling af UFO-mytens betydning.
Mens UFO erne i begyndelsen var en sekulariseret myte, kun kommenteret af opmuntrende
interesse eller frisindede skuldertræk, udtrykker den i dag en helt ny
form for religion, som dets apologeter kan diskutere om nødvendigt i
dagevis. Tror du, eller tror du ikke, det bliver det afgørende spørgsmål.
Langt de fleste er stadig ganske skeptiske over for UFO er. Ikke at man kategorisk
kan afvise deres objektive eksistens det er metodisk og politisk ukorrekt
at gøre. Man er skeptisk, men agnostisk omkring spørgsmålet,
og forlanger som bevis at være blevet bortført af aliens, eller
i det mindste selv at have observeret et UFO. Rothstein undlader at tage konkret
stilling til, om UFO er findes eller ej, idet dette er og bliver en trossag,
og i grunden også er et uinteressant spørgsmål. For Rothstein
handler det om en korrekt historisk forståelse af, hvordan en vandrehistorie
om en flyvende tallerken fra et obskurt dagblad i staten Washington dateret
den 24. juni 1947, kan udvikle sig til en verdensomfattende myte, som er i stand
til at forklare menneskers observationer af flyvende objekter og forsyne mange
af dem med en ny mening med livet. Bortset fra Rothsteins omfattende mediekritiske
og religionshistoriske øvelser, er hans beretning om UFO ens tilblivelse
og udvikling yderst fascinerende læsning i sig selv. Han gennemgår
et utal af beretninger om undergang og frelse; om de konstituerende myter som
Kenneth Arnolds observation over Cascade Mountains i 1947, og om Roswell-historien,
hvor der efter sigende skulle være styrtet et UFO ned (som man siden har
gemt på militærbasen »area 51«).
Nye trosretninger
Rothstein gennemgår de mange trossamfund, der på denne eller hin
vis har indoptaget UFO-myten i deres tro (Heavens Gate, Scientology, Rael-religionen,
Chen Tao, Familien, Hare Krishna-bevægelsen, blandt mange andre), og han
sandsynliggør meget overbevisende, hvordan New Age-bevægelsen og
især teosofien har spillet en afgørende rolle som mægler
mellem kristendommen og de moderne UFO-forestillinger. Især det sidste
kapitel om UFO-kidnapninger er underholdende læsning. Det er tydeligt,
hvordan UFO erne erstatter fordums nisser, elverfolk og trolde med deres moderne
kloner, og hvordan de bruges som middel til religiøs forløsning.
Historierne er nogle gange så morsomme, at man begynder at få mistanke
om, at jo mere latterligt et trossystem er, jo større sandsynlighed er
der for, at det får succes.
UFO er er i højkonjunktur. De er måske stadig set ned på
af en kritiske offentlighed, men bare vent. Efterhånden som UFO-historierne
bliver mere acceptable og undgår de værste forklaringsproblemer
(tænk på kanalisering, korncirkler og stjernefødte), udvides
myten og troen på den. NASA s nye reklamefremstød om at lade folk
selv arbejde på aflytningen af signaler fra det ydre rum i det såkaldte
SETI-projekt, kan således betragtes som endnu en cementering af UFO-forestillingerne
(og betyde en voldsom udvidelse af kundepotentialet, idet man her ikke længere
behøver at forklare problemet ved de voldsomme afstande mellem stjernerne).
Selv mange naturvidenskabsfolk er med på galejen. Den globale menighed
får tilsendt deres egen lille altertavle (i form af en screensaver), og
så kan man helt personligt håbe på kontakt med de fjerne intelligenser.
Lykkes det, er udnævnelsen som helgen garanteret. Rothsteins bog er en
vigtig bog. Velskrevet og med skarpsindig akkuratesse viser den, hvor meget
UFO-myten har udviklet sig i de sidste 50 år, og hvor stor betydning den
har fået. Bogen har ikke til hensigt at diskutere UFO ers faktiske eksistens
eller mangel på samme. Det er en analyse af de kultur- og religionshistoriske
strømninger, der ligger til grund for UFO-mytens opståen og udvikling.
Og det er godt gjort.