Information 30. maj 2001, 1. sektion, side 3

Dansk malaria-vaccine kan redde millioner

Verdens farligste sygdom kan efter al sandsynlighed bekæmpes med ny vacciner. Udfordringen er at få dem til Afrika

Af Robin Engelhardt

Nu ser det endelig ud til, at det lykkes. Efter 25 års hårdnakket forskning i malaria står en dansk-ledet forskergruppe foran et afgørende gennembrud i bekæmpelsen af sygdommen, der på globalt plan kræver tre millioner dødsofre årligt - langt flere end aids-epidemien. Lederen for The European Malaria Vaccine Initiative, EMVI, læge Søren Jepsen, som til daglig sidder på Statens Serum Institut i København, har i samarbejde med sine kolleger udviklet en vaccine, der ser ud til at virke, og som vil kunne komme i produktion i løbet af ganske få år. »Vi har i øjeblikket to vacciner til afprøvninger, og tre mere er på vej,« siger Søren Jepsen til Information. »Den første er under afprøvning i Schweiz, og den er meget lovende. De kliniske tests med mennesker er færdige en gang i juni måned og foreløbig ser det meget fornuftigt ud.« Den anden er en dansk patenteret vaccine, som er blevet til i internationalt samarbejde med Statens Serum Institut. Den er produceret i Frankrig og afprøvningen starter i Holland til august i år.

Malaria: Den store dræber:
* Malaria er en smitsom sygdom, der skyldes encellede parasitter, som overføres til mennesker ved myggestik. Sygdommen er forbundet med høj feber, døsighed og blodmangel.
* Hvert år bliver omkring 500 mio. mennesker ramt. Op mod tre mio. dør. Det er mere end det antal, der er døde af aids i femten år. Sygdommen rammer især børn og gravide kvinder. 90 procent af malariatilfældene findes i Afrika, hvor den farligste af parasitterne, Plasmodium falciparum, er mest udbredt.
* Hvert tyvende barn i Afrika dør af malaria før femårsalderen. Mange, både børn og voksne, er kronisk svækkede af malaria.
* Læs mere om malaria: http://www.malaria.org http://mosquito.who.int/ eller http://www.who.int/trd/diseases/malariaes

»Når vi har set, at den er sikker, det vil sige at der ikke er alvorlige bivirkninger i forbindelse med vaccinationen, så skal den afprøves i Afrika på samme måde. De foreløbige resultater med aber er dog meget opløftende, så vi tror på, at de kliniske tests går glat. Det vil efteråret vise,« siger Søren Jepsen.

Ikke penge i vaccine
Det forventede, historiske gennembrud er dog ledsaget af et lille problem. For ligegyldigt hvor optimistiske forskerne er omkring deres nyudviklede vacciner, så har den globale medicinalindustri ingen økonomisk interesse i at producere og distribuere dem. For malaria er en sygdom i Afrika, ikke i Europa eller i USA. For at bekæmpe sygdommen effektivt skal der produceres omtrent 50 millioner doser, som så skal sendes til Afrika og uddeles via lokale hjælpeorganisationer. Det er der ingen penge i.

I Europa findes malaria næsten ikke, og hvis, så kun i en ikke-dødbringende form. Derfor har medicinalindustrien ikke haft det store incitament til at udvikle malariamedicin - man forventer ikke at kunne tjene penge på en vaccine til afrikanere. Hvis man vil bekæmpe malaria på et globalt plan, må man derfor tage tilflugt til statslige midler. Men heller ikke det er uden problemer.
»Dilemmaet er, at forskningsverdenen ikke kan forholde sig til et færdigt produkt. Lige så snart du har et resultat, der kan forlade laboratoriebænken, er det blevet kommercielt. Og så kan du ikke få penge fra forskningsministeriet eller fra forskningsorganisationer, fordi det ikke er forskning men udvikling,« siger Søren Jepsen.
»Så plejer man at gå til industrien for at få det videreudviklet, hvis det har en kommerciel interesse. Men det har det her ikke. Derfor er vi i mange år aldrig kommet længere.«

Penge fra Gates
Vacciner har altid kostet meget mere at udvikle end at producere. Når malariavaccinen er fundet og testet færdig, koster dens videre produktion som regel ikke særlig meget. Men det har vist sig, at vaccineproducenter beregner afkastet for deres produktlinje efter faste tabeller, og på trods af, at de hverken skal betale udviklingsomkostninger eller licens for patentet, giver vaccinerne ikke nok afkast.

»Vi kan ikke få dem til det,« siger Søren Jepsen. Det har været svært nok at finde finansieringen til selve udviklingen af vaccinerne. I et forsøg på at bryde de økonomiske skranker har forskere fra Statens Serum Institut i samarbejde med Europa-Kommissionen og forskellige medlemslandes bistandsorganisationer etableret EMVI, som skal søge eksterne midler og koordinere forskningsprojekter i relation til malaria-vacciner. Man er også i gang med at etablere samarbejde hen over Europas grænser. I løbet af de næste par dage vil EMVI underskrive et »memorandum of understanding« med Gates Foundation og US AID, hvorefter man vil gå mere konkret i gang med at udpege den bedste vaccine.

»Alle forsøg, som udføres, skal diskuteres, og derfor er det nødvendigt, at de bedste teknikere og de bedste hjerner fra alle organisationer sætter sig ned for at finde den bedste løsning sammen. Det næste niveau bliver at finde en fornuftig arbejdsopdeling for implementeringen af en malaria-vaccine. Dernæst at få lavet rigtige undersøgelser i stor målestok i Afrika,« siger Søren Jepsen.
»Måske ved vi, at det enkelte individ bliver beskyttet, men hvad sker der med transmissionen? For hver gang man flytter noget inden for biologiens verden, sker der noget i den anden ende, og derfor skal vi studere 10-20.000 børn i forbindelse med projektet. Det kræver et globalt samarbejde.«

En politisk beslutning
Søren Jepsen håber, at man med baggrund i EMVI og de andre organisationer kan finde en offentlig finansiering, samtidig med at man får den tekniske bistand fra medicinalindustrien. Det kræver en politisk beslutning - senest i år 2002 - om, hvorvidt de offentlige vaccineproducenter i Europa skal have et politisk mandat til at producere vacciner - for eksempel med midler fra den danske udviklingsbistand.

»Den eneste løsning her i Europa er, at de offentlige institutioner får et mandat til at producere en malariavaccine til kost-pris - vi skal jo ikke tjene på den.« siger Jepsen. »Det er et politisk mandat, som skal give os råd til at producere 50 millioner doser om året, og de skal - afleveret i armen eller i rumpen på et barn - ikke koste mere end en-to dollar per stk. Dvs. inklusive produktionsomkostninger, omkostninger ved at fylde det i ampuller, sætte mærkat på, putte det i containere, sende disse til Afrika, opbevare og distribuere dem og give lønninger til dem, der vaccinerer.«

Dette er de rene produktionsomkostinger. Så vil der være investeringsomkostninger. Det koster for eksempel mindst 100 millioner dollar at lave en ny fabrik til malaria-vacciner. »Den bedste løsning er, at man lægger en malaria-fabrik der, hvor problemet og behovet er, altså i Afrika,« siger Søren Jepsen. Lykkes det at finde den politiske og økonomiske opbakning til projektet, og viser vaccinen sig at være så god, som den ser ud til, vil man kunne redde over to millioner afrikanske børn fra malaria-infektion om året.