Information 13. november 2000, 1. sektion, side 6
Af Robin Engelhardt
En ny »eksperimenterende institution« med et samlet budget på 84 millioner kroner de næste fire år er dukket op i Danmark. Den hedder Learning Lab Denmark (LLD) og indgår som en selvstændig institution under Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i København. I forbindelse med udnævnelsen af den 30-årige kaos-pilotuddannede Marianne Stang Våland som den nye direktør for LLD blev der i sidste uge afholdt en højprofileret konference, Læring 2000 perspektiver på læring, viden- og kompetenceudvikling , hvor man ville fortælle offentligheden om de visioner, der ligger til grund for den store satsning fra forsknings-, erhvervs- og undervisningsministeriet, og som efter programmet at dømme har til hensigt at udvikle nye former for læring i offentlige og private institutioner.
Foruden en bred skare af politikere og beslutningstagere fra både industri-
og forskningsverdenen var der også indbudt en række udenlandske
forskere, som skulle give hver deres bud på, hvad dette nye center skal
komme til at favne.
Ændre hele landet
Blandt de inviterede talere til konferencen var Larry Leifer fra Stanford University.
Med en baggrund i Designteori og ledelse af forskellige forsknings- og udviklingscentre
blev Leifer direktør for den amerikanske variant af Learning Lab, som
blev grundlagt i 1997, ved Stanford University.
Da Information mødte op til et interview med Leifer for at få mere
at vide om den nye institution hvad den kan bevirke, og hvad den vil ændre
på indleder Leifer samtalen med en meget forsigtig betragtning om forehavendet:
»Vores job med at ændre undervisnings- og læringsformerne
ved Stanford University var en nærmest umulig opgave. Og her i Danmark
vil man ændre hele landet.«
Men ikke desto mindre er Leifer meget glad for, at Danmark så hurtigt
har turdet satse på netværkstankegangen og på informationsteknologien
i en tid, hvor globaliseringen ændrer dagsordenen i nærmest alle
aspekter af samfundslivet.
Vertikale portaler
»Den største værdi, vi kan tilføje vores universitet,
er at bygge arbejdsmodellen for fremtidens universitet. Vi må bygge et
fysisk rum, lægge ny teknologi i, og undervise på forskellige måder,«
siger Leifer om Learning Lab.
»På Internet-niveau må vi også bygge nogle vertikale
portaler, såkaldte vortals. En portal betyder at vise alt det, som foregår.
Den vertikale del handler om at bringe folk ned til redskaberne, de forskellige
services, arbejdsmodellerne og de pædagogiske erfaringer. Nede på
indholds-niveauet vil det blive meget specifikt. Målet vil være,
at de høje niveauer indeholder marketing-siden, mens de lave vil være
undervisningsprægede.«
Det ultimative mål for Learning Lab er at bygge et globalt netværk.
Danmark har nu besluttet at deltage, ligesom Sverige allerede deltager med Karolinska
Insititutet, Uppsala Universitet og Stockholms Universitet og også Tyskland
med Universitetet i Hannover og det tekniske universitet i Braunschweig.
Pædagogiske krav
Sine egne erfaringer med at integrere IT på alle niveauer i undervisningen
på Stanford beskriver han dog som noget famlende.
»I begyndelsen var der et håb om, at teknologien kunne hjælpe
læring, men der var en endnu større angst for, at teknologien kræver
en viden om en masse unødvendige små-ting, så man taber det
store billede ud af syne. Det er jo ikke attraktivt, hvis de studerende skal
lære en masse om, hvordan man bruger teknologien, frem for hvad man kan
bruge den til. Så kan det jo være lige meget,« siger han.
»Vi tog derfor først pædagogikken op til revision, og bagefter
teknologien.«
Generelt er det meget let at gøre tingene bedre, mener Leifer. Bare det
at give et kursus større opmærksomhed, gør kurset bedre.
Fakultetet er mere opmærksomt, de studerende er mere opmærksomme,
personalet er mere opmærksomt, og kurset bliver bedre bare fordi alle
er mere opmærksomme.
»Spørgsmålet er så, om man blot kan tilføje
lidt opmærksomhed til alle kurser. Desværre kræver opmærksomhed
penge og ressourcer. I de første tre år lavede vi mange eksperimenter
og fik fremragende resultater. Men alligevel var netto-resultatet for hele universitetet
negativt. Vi havde forstyrret hele universitetets økologi.«
»Lad mig give et eksempel. Den gennemsnitlige student tager fem kurser
per semester. Hvis vi forbedrer alle kurser, vil en studerende ikke kunne tage
mere end tre kurser. Man bliver mere engageret, bruger mere tid på de
enkelte kurser på bekostning af andre.«
»Det, vi nu gør, er at lade være med at intervenere for i
stedet at koncentrere os om innovative undervisningsmetoder.«
Viden og kompetencer
Hvad disse innovative metoder nærmere går ud på, er dog stadig
en smule uklart. Ifølge den danske hvidbog vil Learning Lab Denmark være
et forskningsbaseret eksperimentarium, der skal gennemføre en række
eksperimenter med læring og kompetenceudvikling i virksomheder (private
som offentlige), uddannelsesinstitutioner og organisationer. Learning Lab skal
så at sige udvikle en videnskab om, hvordan virksomheder, institutioner,
organisationer og mennesker lærer og udvikler viden og nye kompetencer.
Desuden skal Learning Lab medvirke til at opbygge nye partnerskaber og netværk
på tværs af erhvervs- og uddannelsessektoren samt videnformidlingsinstitutioner.
Learning Labs eksperimenter skal være systematiske og forskningsbaserede,
så praktiske erfaringer løbende omsættes til teoretisk viden,
til værktøjer, materialer, principper og metoder, som kan anvendes
i praksis og dermed forbedre og udvikle praksis.
»Livs lang læring er et uendeligt rum i sig selv,« påpeger
Leifer.
»Og for at få startet den nødvendige ild hos de enkelte individer
og i institutionerne, der gør, at man vil acceptere det nye læringsparadigme,
må man bruge mange penge og ressourcer,« indrømmer han og
tilføjer:
»Men når ilden først er tændt i den enkelte, vil den
kunne brænde af sig selv.«
Til spørgsmålet om, at personer har forskellige krav, mål
og forudsætninger i forhold til deres uddannelse, og at det måske
ikke alle, der var interesseret i den evige lærings ild, siger Leifer:
»Det er, hvad vores vortaler skal kunne klare. De skal være et kontaktpunkt
for alle. Mens man uddanner sig på de lavere og højere læreanstalter,
vil de være steder, som man kigger på og lærer af. Når
man forlader institutionerne, vil de være steder, man stadig vil være
forbundet til. Vi kommer jo til at spørge dem om penge.«
»Mange private virksomheder ønsker i høj grad at beholde
kontakten til universiteterne, simpelthen fordi det er en måde at lave
penge på. Problemet er, at de uddannelser, vi tilbyder, er meget dyre,
og deres halveringstid bliver kortere og kortere. Det vil sige at det, man lærer
i skolen, har en tidsmæssig kortere brugbarhed i virkeligheden. Måder
at drive forretninger på ændrer sig, globaliseringen ændrer
de måder, hvormed man indgår partnerskaber der foregår en
hel række strukturelle ændringer, som kræver en ustandselig
opdatering af viden og kompetencer.
Måske er der nogle områder, for eksempel dansk- eller litteraturstudier,
hvor halveringstiden ikke er så kort, det kan man da i hvert fald håbe.
Men selv dér, er vi ikke sikre på, om ikke den måde, hvormed
denne viden bliver udvekslet mellem mennesker, vil ændres i takt med den
teknologiske udvikling,« siger Leifer.
»At gøre mennesker mere bevidste, lave fornuftige marketingsstrategier
og mestre spredningsopgaven er tre kæmpe udfordringer, og vi ved endnu
ikke, hvordan vi skal klare det bedst muligt,« siger Larry Leifer.