Information 11. juni 2001, 1. sektion, side 6

H=72 (km/s)/Mpc

Hubble rumteleskopet er færdig med at måle Hubblekonstanten, H. Resultatet er som det skal være

Af Robin Engelhardt

Elleve års utrættelige målinger og beregninger er nu gjort færdige. Hubble rumteleskopet har målt Hubblekonstanten til en præcissionsgrad, som man næppe vil få bedre i lang tid fremover. Hubblekonstanten er et mål for, hvor hurtigt universet udvider sig, og dermed en hjørnesten i den moderne astrofysik. Den kan fortælle om alderen og størrelsen af universet, og er udgangspunktet for nogle af de vigtigste kvantitative teorier i den moderne kosmologi.

Universet som ballon
Den amerikanske astronom Edwin Hubble observerede i 1929, at jo længere væk en galakse er fra jorden, desto hurtigere synes den at bevæge sig bort fra os. Denne idé om et univers, der udvider sig som en ballon, bekræfter Big Bang teorien, der som bekendt siger, at universet startede med en gigantisk energieksplosion engang for seks milliarder år siden. Målinger af den hastighed, hvormed vores univers udvider sig kræver, at man beregner accelerationen i objekter, der både ligger langt væk og tæt på. Forskellen mellem de forskellige accelerationshastigheder giver et hurtigt estimat af udvidelsen. Inden Hubble rumteleskopet blev sendt op for 11 år siden, lå de bedste bud på tallet H mellem 50 og 100 kilometer pr. sekund pr. Megaparsec, hvor en Megaparsec betyder en afstand på 3,26 millioner lysår (svarende til lidt over 30 trillioner kilometer). Den nedre grænse på 50 ville betyde, at nogle galakser var ældre end selve universet, og den øvre grænse mente mange astronomer var alt for høj. Nu viser resultater i Astrophysical Journal (533, 47-72, 2001), at H er lig med 72 (km/s)/Mpc.

Lige i øjet
»Vores tal falder lige midt imellem den nedre og øvre grænse,« siger Wendy Freedman, som har skrevet artiklen. Sammen med sine kolleger analyserede hun en bestemt slags pulserende stjerner, Cepheid-stjerner, som typisk er tre til fem gange større end vores sol. Ved at sammenligne dem i 18 forskellige galakser og stjernehobe, fordelt på mange forskellige afstande fra vores position i universet, og kombinere tallene med data fra tidligere undersøgelser, kom Freedman frem til et resultat, som alle ser ud til at være glade for, og som tilmed synes at bekræfte, hvad nye resultater for den kosmiske baggrundsstråling har målt. »Endelig tegner der sig et konsistent billede med diverse linjer, som alle konvergerer i det samme punkt,« siger Freedman i en nyhedsartikel i fagbladet Nature. Resultatet markerer afslutningen på et af Hubbleteleskopets primære opgaver. Det elleve år gamle rumteleskop er et af de største succeser i den moderne rumforskning, fordi det kan se meget lyssvage objekter langt væk i universet, som det ville være umuligt at se fra jorden, hvis man ikke havde teleskopet.