Information 22. januar 2001, 1. sektion, side 14
Af Robin Engelhardt
Hvad hjemmecomputeren har formået at ændre ved samfund og mennesker
i de seneste 20 år, vil de mobile og håndholdte terminaler perfektionere
i de kommende fem år. Det er i hvert fald håbet og ønsket
blandt de mange firmaer i IT-branchen, der kæmper en hård kamp for
at komme først på det globale marked. Millioner af børn
står angiveligt parat med deres forældres kreditkort og venter på,
at de farvestrålende gadgets med killer-applikationerne kommer på
markedet. Men noget tyder på, at de mobile terminaler slet ikke vil være
det økonomiske slaraffenland, som man har forestillet sig.
Den europæiske WAP-standard har indtil videre været en fadæse.
I USA siger de WAP is crap , og i Japan bruger snart 18 millioner mennesker
firmaet DoCoMo s standard, kaldet i-mode, til at sende beskeder til hinanden
og surfe på udvalgte web-sider. WAP har ellers mange fordele frem for
de japanske og amerikanske alternativer, blandt andet åbenheden i dens
standarder, således at mange forskellige softwareprodukter problemfrit
kan kobles til WAP. Men problemerne med WAP har været mange. Det ene har
været en løgnagtig og derfor fejlslagen markedsføringstrategi,
der har bildt forbrugerne ind, at WAP er det samme som Internettet, bare mobilt
og funky.
Realiteten er, at WAP kun har få og dårligt designede web-services
til sin rådighed, der intet har med det reelle Internet at gøre.
Et andet problem har været en manglende integration af et fornuftigt brugerbetalingssystem,
så forbrugeren kan få en fornemmelse af, at prisen står mål
med forbruget når man går på Nettet via sin mobiltelefon.
Japanske DoCoMo har derfor set sin chance i Europa. I torsdags indgik de en
aftale med hollandske KPN Mobile og italienske TIM (Telecom Italia Mobile) om
at tilbyde de farvestrålende mobiltelefoner til det europæiske marked
allerede i slutningen af dette år. Så vil der for alvor komme gang
i de interaktive spil på skolerne.
Danske Sonofon vil gennem deres amerikanske ejere Bell South, der også
er medejer af KPN, have eneret til i-mode i Danmark. Den største nyskabelse
vil være, at i-mode, ligesom de til den tid nye WAP-produkter, vil kunne
være på Nettet hele tiden, og at man kun behøver at betale
for at overføre data. Det er, hvad der har gjort i-mode til så
stor en succes blandt japanske forretningsmænd, husmødre og teenagere.
Og det er sikkert også det, der for alvor vil sætte gang i salget
af de håndholdte terminaler i Europa til næste år. I Japan
koster i-mode den enkelte abonnent cirka 25 kroner om måneden, hvilket
kommer oveni det almindelige abonnement. Erfaringen viser dog, at i-mode-abonnenter
i gennemsnit øger teleselskabets indtægt fra de pågældende
kunder med 30-50 procent.
Det, man kalder 3G-revolutionen - tredjegenerations mobiltelefoni med telefon,
Internet og mulitmedier fra alle steder og til alle tidspunkter kommer efter
sigende om cirka tre år. Men heller ikke den er så sikker en vinder,
som alle i branchen går og håber. Det forjættede 3G-land med
UMTS og bredbånd vil slet ikke kunne hamle op med hastigheden på
en fastnetforbindelse derhjemme. De berømte 2 Mbit vil nok nærmere
vise sig at være 100 Kbit. Det er heller ikke sikkert, at teknologien
er særlig velegnet til at transmittere de store video- eller lydfiler.
Og det er netop denne form for tjenester, som telebranchen forventer vil generere
en stor del af omsætningen ved 3G og dermed en væsentlig begrundelse
for at betale milliarder for licenserne. Brugerne vil slet ikke bruge mobiltelefoner
til at downloade de datatunge filer med.
Det er derimod mere sandsynligt, at de blot vil søge efter produktinformation,
og vente med de store downloads til de kommer hjem, hvor transmissionshastigheden
vil være langt højere og billigere. Firmaer som DoCoMo og Mobilix
forsøger derfor allerede nu at binde folk tættere til det nye medie
ved at tilbyde diverse spil og underholdning til de håndholdte terminaler.
Hvis forretningsmodellerne ikke holder vand, må man jo hjælpe til
med en moderne variant af Pac-Man, teknomusik, animationer eller andre små
appetitvækkere.
Under alle omstændigheder er det latterligt at påstå, at mobiltelefoner
med Internetadgang vil påvirke børn. Hvis f.eks. mobiltelefonernes
fremkomst havde påvirket børn født i 80 erne, så ville
de jo alle sammen sende SMS-beskeder til hinanden med dårlige vittigheder.