--------------------------     Det er med en blanding af ubehag og intens spænding man bladrer i de farvestrålende sider af denne nye bog som introducerer hjerneåret 1997. Begærlige øjne møder afbildninger af talløse hjernemasser, gennemstrømmet af grønne og lilla stoffer, hver for sig åbenbarende et uudgrundeligt virvar af ordnet kaos. Man iagttager myelindannende gliaceller, sanseforarbejdende isselapper, beskyttende durahinder og aksoner som ligner egetræer. Lysten til at bladre vokser jo mere man læser og lærer, og efterhånden udvikler der sig en usikker, men senere ubestikkelig fornemmelse af, at al den nye viden om vor fantastiske hjerne, som vi bliver præsenteret for her, blot er en flig af en gigantisk hemmelighed, der venter på at blive opdaget.

    Hvordan fungerer sprogfærdigheden og hukommelsen? Hvorfor sover vi? Hvad er personlighed og hvad er bevidsthed? Frem for at blive præsenteret for indviklede teorier om kvantebevidsthed eller genetisk vilje (et ellers meget moderne fænomen, som går ud på at forklare de bløde videnskaber udefra de hårde, som fysik og (bio)kemi - selvom disse, ved nærmere granskning, også viser sig, at være ret bløde i det), får man det der mangler: faktuel og ajourført viden, så spag den end er.

    Det er en rigtig god bog, det kan man se ved første hjernevinding. Der er kræset om illustrationsmaterialet og layoutet, og teksten er omfangsrig, gennemarbejdet og letforståelig.

    Den er skrevet af læger, hvilket allerede fortæller noget om motiverne for bogen og dens disposition: hvert kapitel indledes med en sygdomsbeskrivelse af en fiktiv person relateret til det emne, der så skal beskrives og belyses gennem relativt dybdegående forklaringer af hjernens opbygning og funktion. Kapitlerne afsluttes med at fortælle om de (manglende) behandlingstilbud der findes, samt rådgivning til pårørende.

    På den måde bliver læseren ført gennem de forskellige områder i hjernen - lillehjernen, basalganglierne, hypofysen, tindingelapper, karnøgler osv. og får samtidig beskrevet de tilhørende sygdomsbilleder - dissemineret sklerose, parkinsonisme, hormonproducerende svulster, demens, hjerneinfarkt og hjerneblødninger (osv.).

    Og det er så her, ubehag kan snige sig ind under huden på een, ikke kun fordi for megen sygdomssnak giver dårligt humør, eller fordi hjerner ser grimme ud, men også fordi vores relative uvidenhed om alle disse sygdomme afspejler samtidig den mindre relative mangel på effektive behandlinger. "Vi kan stille bedre diagnoser", siger overlæge Lene Werdelin (som har bearbejdet den danske udgave af bogen) i et interview til WEEKENDAVISEN sidste uge, og man må håbe og tro at de mange nye undersøgelsesmetoder (ved hjælp af PET-, SPECT-, MR, CT-scanninger, som også er grundigt beskrevet i bogen) en dag resulterer i virkningsfulde behandlingstilbud, og ikke kun god diagnostik. Forhåbentlig fører hjerneåret 1997 også til en udbyggelse af et socialt net, som kan opfange de mange mennesker, der måtte være kommet til skade med hjernen. For eksempel er mennesker med en længerevarende hjernerystelse i dag fuldstændig overladt til sig selv.

    Nogle af de mere fornøjelige ting man læser om, når det ikke skal være sygdomme alt sammen, er de mere eller mindre skråsikre udsagn mellem linierne om, at det, der adskiller mennesker fra dyr, er pandelappen, eller bemærkningen om, at de Freudske teorier om symbolladede drømme er ved at blive en myte som har tabt pusten i takt med den voksende viden om søvnen og søvnens funktion. Også den tiltagende viden om kønsforskelle og forskelle i menneskers intellekt bliver belyst uden større problemer i en politisk korrekt tidsalder. Det kan være, det bliver sværere med tiden.

    Bogen er absolut spændende læsning, især kapitlerne om viljestyring og sansebearbejdelse, om hukommelsen og indlæring, og om søvnens og personlighedens mysterier er en sand fornøjelse. Man må håbe der kommer mere af den slags.