Når det kommer til en sygdomstrussel fra et nyt og eksotisk virus, er der kun få, som er så hurtige og dødelige som Ebola virus. Ebola er et trådvirus (filovirus), som første gang blev identificeret i 1976 ved to samtidige udbrud blandt befolkningen i det sydlige Sudan og i det nordlige Zaire. De første tilfælde som blev identificeret stammede fra floden Ebola i Zaire - deraf navnet. Serologiske undersøgelser viste, at de to subtyper - Sudan og Zaire - var forskellige, og undersøgelser af mus og aber viste også, at de gav forskellige sygdomsbilleder. Efter 1979, hvor der var et mindre udbrud i den samme by i Sudan, har der ikke været flere kliniske tilfælde blandt mennesker, indtil foråret 1995, hvor et stort udbrud i det østlige Zaire medførte 315 inficerede, deraf 244 døde. 75 af de omkomne var sygeplejersker eller studenter ved hospitalerne. På grund af den store medieomtale og en effektiv international indsats af WHO (World Health Organization), CDC (Center of Disease Control and Prevention), Pasteur Instituttet, og flere ikke-statslige organisationer som Det Internationale Røde Kors, flere kirkelige organisationer samt MSF (Médecins Sans Frontières), kunne udbruddet kontrolleres, og WHO annoncerede den 24. August 1995, at udbruddet var standset, og at det sidste identificerede tilfælde var blevet udskrevet fra hospitalet i Kikwit.

    I dag kender man i alt til cirka 900 dødsfald.

    Lige før jul, den 19. december, var der frygt for et nyt udbrud i Elfenbenskysten, da en 25-årig liberiansk flygtning blev inficeret med en ny type - Ebola Tai. WHO oplyste dog, at "at der var intet, som kunne antyde en ny overførsel af viruset til andre personer", og alarmen blev derfor afblæst.

    Det naturlige tilholdssted for Ebola er ukendt, og det er usandsynligt at afrikanske aber skulle være den naturlige vært på grund af den store dødelighedsrate også blandt aber. Johnson's hypotese (en videnskabsmand som er blandt personerne i Preston's bog) går ud på, at Ebola er en plantevirus, men hypotesen er hverken be- eller afkræftet endnu.

    Nu påstår russiske militærlæger at have fundet et antistof mod Ebola, kaldt IGG (equine immunoglobulin G). Antistoffets virkning på aber har, med den russiske militærlæge Viktor Mikhailov's ord, "haft en helbredelsesprocent på 100." Hvorvidt resultaterne har den samme virkning med hensyn til behandlingen af inficerede mennesker vides ikke, men alene eksistensen af et muligt antistof mod Ebola "er grund til forsigtig optimisme for at man kan finde en effektiv behandling mod Ebola", siger lederen for USAMRIID (USA's militære institut for smittesygdomme) Peter B. Jahrling, som også er en af hovedpersonerne i Richard Preston's skildring.

    Russiske militæreksperters eksperimenteren med dødsensfarlige vira, har da også givet anledning til spekulationer om russernes biologiske krigsførelsesprogram under den kolde krig. Var det et sidste desperat kommunistisk snigangreb, da der i 1989 udbrød en Ebola-epidemi i et abehus nær Washington D.C.?! Her er helt sikkert masser af stof til nye spion-thrillere og katastrofefilm.