Dagbladet Aktuelt, 6. december 1999

Hvor ville vi være uden nationalsocialismen?

Robin Engelhardt, skribent ved Dagbladet Information

Da jeg forleden hyggede mig med en roman af Michel Houellebecq, læste jeg en sætning, som siden da har jaget mig som et spøgelse. Den indgik i en diskussion om Aldous Huxleys forudsigelser om fremtidens genetiske muligheder, og sætningen lød: "Den nazistiske ideologi har bidraget væsentligt til, at tanker om eugenik og racehygiejne kom i miskredit; det tog flere årtier før man igen kunne gribe tilbage på dem. Uden nationalsocialismen ville det hele være gået meget hurtigere."

Denne simple konstatering slog ned i mig som et lyn. Nu kan det være, at min kraftige reaktion på så banal en pointe var betinget af, at jeg selv er af tysk afstamning, og at jeg, ligesom så mange andre tyskere, stadig bærer på en lurende skyldbetynget last. Men jeg tror at denne historiske last intet var værd, hvis den ikke til gengæld begunstigede en vis finfølelse over for gentagelser. Og i forhold til den eksplosive udvikling i genetisk viden og kunnen, tror jeg desværre at det er tilfældet.

Nu må det retfærdigvis siges, at nazismens grusomheder kun i begrænset omfang kan sammenlignes med genetikernes aktuelle virke. Det urovækkende budskab er da også snarere, at vi mennesker i de sidste 60 år ikke har ændret os en døjt, og at vi latent indeholder alle de ønsker som dengang, hvor racehygiejne var et positivt ladet ord (selv Huxleys roman Fagre nye verden var oprindelig tænkt som en positiv udvikling, som dog senere blev omfortolket af ham selv i bogen Gensyn med fagre nye verden fra 1946). Som statslig ideologi er disse tanker selvfølgelig ilde set i dag, men måske desto mere accepteret i det små, i de enkelte produkter og de individuelle krav til egne børn og kvaliteter. Og det vil gå endnu hurtigere.

Hvor ville vi være i dag, hvis ikke nazismen havde sat en moralsk bremse for vores eugenetiske tendenser? Ja, man kan jo prøve at se sig omkring, og se hvad der sker: Alle de flotte ord om sygdommes forsvinden og sultens afskaffelse står stadig i vådt blæk, mens det, der faktisk rykker i industrien er hormondyr, transgene dyr, Terminator-føde med indbyggede copyrights, patentering af menneskets gener, selvlysende insekter og juletræer, osv.. Regnskabet for genterapi på mennesker er heller ikke godt: Ingen helbredte og (officielt) syv døde. Til gengæld masser af kunstigt befrugtede og screenede babyer.

Der eksisterer i denne sag et eklatant misforhold mellem ord og fakta, og som Oscar Wilde engang har sagt: Det er kun overfladiske mennesker, der ikke dømmer efter det ydre.
Det der faktisk sker er altså en ukontrolleret åbning af nye økonomiske markeder, som efterhånden vil skabe nye sociale skel. Og når man nu ikke må kalde det for racehygiejne, kalder man det for genetisk forbedring.

Racistiske strømninger har eksisteret lige så længe som vi har ment at kunne forbedre. Forbedre omverden, os selv, andre og moralen. Pointen er bare at vi ikke kan forbedre noget som helst. Vi kan højest lave tingene om, så de falder bedre i vores smag og behag. For at parafrasere en gammel visdom kunne man sige, at "genetik er fortsættelsen af æstetik med andre midler". Hvis ikke denne forbedringsmani begrænses, er jeg bange for, at det ikke kun er det skønne, der vil møde os i fremtiden.