<body>

En hyldest til Ada

I næste uge, onsdag 24. marts, er det Ada Lovelace-dag - en blogger-event for alle dem, som vil hædre Augusta Ada King, Countess of Lovelace, den første kvindelige programmør, og dermed alle de andre modige og dygtige kvinder, som sidenhen har studeret datalogi og programmeret software. Der er nemlig ikke mange af dem.

Lovelace levede i det victorianske England fra 1815 til 1852. Hun skrev programmer til den Analytiske Maskine, den første generelle mekaniske regnemaskine, der blev udtænkt af Charles Babbages i 1837, men først bygget 100 år senere, fordi den var så dyr, svær at lave, og især svær at forstå nytteværdien af i samtiden. Lovelace var en af de få, som trodsede den mandsdominerede verden af matematikere, og forstod, at denne computer var mere end en kompliceret regnestok. Hun skrev den første beskrivelse af en computer og af, hvordan man programmerer sådan en - det, vi i dag kalder for software.

Ada Lovelace-dagen gør opmærksom på et interessant paradoks. Dengang, da folk som Lagrange og Babbage levede, var det umuligt for en kvinde at gøre karriere inden for matematik og logik. De få kvinder, der bidrog alligevel, gjorde det under beskyttelse af en magtfuld mand, typisk deres far eller deres gemal, sådan som det også var tilfældet med Ada, med Mary Shelley og med Marie-­Sophie Germain. Men da datalogien for alvor dukkede op i 1970'erne, var kvindefrigørelsen i fuld gang. Hvorfor udnyttede de frigjorte kvinder ikke muligheden for at ride med på den nye it-bølge? Hvorfor skulle der gå mere end 20 år, før kvinder generelt fik øjnene op for, at der var noget der hed en computer og internet?

I mange år har andelen af kvinder i software-branchen slumret på små ti procent og været endnu mindre, når det gjaldt opstartsfirmaer og lederstillinger. Hvordan kan det være? I Danmark har der intet strukturelt været i vejen for, at kvinder kunne gøre karriere i branchen. Det skete ikke. Først i de seneste fem år, efter at datalogi-studiet er blevet suppleret med mere bløde (men bestemt vigtige) varianter som interaktivt design, informationsvidenskab, it og medier osv., er andelen af kvindelige ansøgere kommet op på et nogenlunde normalt niveau. For hardcore datalogi er tallet dog stadig nede på 7-8 procent.

Dette frister en sociologisk hypotese: It-revolutionen var aldrig sket så hurtigt, hvis ikke vi havde haft kvindekampen. Da den tog fart i 60'erne og 70'erne, flygtede mændene nemlig i hobetal væk fra deres gamle bastioner på jobmarkedet, og hen til en udkant af absolut nørdethed: datalogi. Her kunne de være i fred igen, lige som i garagen derhjemme, og udforske et spændende og ukendt land - som dog hurtigt igen blev transformeret til et nyt imperium.

Jeg ved ikke, om hypotesen er sand. Hvis den er, så må konklusionen vel være, at ligestilling på jobmarkedet (forstået som ønsket om at have lige mange mænd og kvinder i alle professioner) er en ideologisk konstruktion, som dets aktører aktivt modarbejder selv. Både i form af mænd, der ønsker at finde nye grænser og være blandt dem selv, og i form af kvinder, der først følger efter, når området er veludstukket, og de selv kan opbygge deres nicher. Men det kan selvfølgelig også være, at hypotesen er forkert. Det er så svært at adskille personlige motivationer fra sociale krav og normer.

Ada Lovelace var i hvert fald i stand til at gå sine egne veje. Hun står som et forbillede for de mange unge techie-piger, som tør, og på onsdag vil en lang række blogs, netværksarrangementer, også i København, hylde grevinden. Du er også inviteret til at deltage. Lav en video, en tekst, et billede eller noget andet, og læg det ud på nettet. Rygtet vil vide at Ada selv vil deltage, og skype til os fra 'den anden side'. Gad vide, hvad hun vil sige til det lave antal kvinder i softwarebranchen i dag.

Labels: , ,

“En hyldest til Ada”


about


Robin Engelhardt, Copenhagen





search

recent posts

recent comments

archives

labels

Publications



ERGO- naturvidenskabens filosofiske historie (Lindhardt og Ringhof, 2007)


Hazardcard - a learning game
- play, buy and create


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2008)


Jeg tager bomben med når jeg går - udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2009)