<body>

Spar en baby

På ingeniørens redaktion hænger der en seddel på toilettet. »Tænk på miljøet! Brug ikke mer' papir end højst nødvendigt. Tak.«

Sådan står der på et A4-ark på servietholderen ved siden af vasken. Hver gang man tørrer sine hænder, skal man altså få dårlig samvittighed over ikke at bruge bukserne i stedet. Men helt ærligt: Hvor småt kan det blive?

CO2-regnskaber er vel i princippet en god ting. De giver mulighed for, at man kan tage informerede beslutninger om sit forbrug - og vælge at lade være. Men nogle gange kan det blive til en farce. Tusinder af små valg kan nemlig stadig være fuldkommen ligegyldige, når man dermed mener, at resten af verdens problemer er løst. Man mister nemt fornemmelsen for proportionerne.

Men nu, hvor vi er i gang med at kigge på kulstof, så lad os sammenligne. Forhandlere siger, at et luksusblad toiletpapir koster cirka to gram carbon at producere. Det grå og miljøvenlige papir, som vi bruger til at tørre vores hænder med, ligger vel på 20 gram, hvis man sammenligner med produktionen af et stykke hvidt A4-papir, der koster 50 gram carbon (inklusive levering).

Beregninger fra Miljøstyrelsen viser, at den totale mængde CO2-udslip, der genereres ved produktion, transport og forbrug af en liter naturligt mineralvand udgør cirka 200 gram. Afbrænding af en liter benzin forårsager 2,4 kg CO2. For et kilo oksekød er det 3,12 kg, for et kilo ost er det 11,3 kg, og hvis du udskifter en 60 watt pære, der er tændt i fire timer om dagen, med en elsparepære, vil du spare 33 kg carbon pr. år. Hænger du dit vasketøj ud på tørresnoren i stedet for at bruge tumbleren tre gange om ugen, sparer du hele 200 kg carbon om året.

Nu kommer vi til de lidt større tal. Bilen bruger cirka fire gange så meget carbon pr. kilometer som toget, dobbelt så meget som bussen og det samme som et fly. Så hvis du kører 5.000 km om året i bil, svarer det sådan cirka til et ton carbon, hvilket er en halv million blade toiletpapir. På en flyvetur til New York og retur (12.400 km) udledes ca. halvandet ton CO2 pr. passager. Men hertil kommer, at drivhusbidraget fra et fly er tre gange så stort, som selve CO2-udledningen ved flyvning, fordi flyet udleder andre gasser end CO2, som i store højder bidrager til drivhuseffekten. Så i alt bidrager en tur/retur til New York med 4,5 ton CO2-ekvivalent pr. person, svarende til knap halvdelen af en gennemsnitsdanskers årlige udledning af carbon (der er 9,8 ton).

Og så til den store elefant i rummet: Hvad giver det at få et barn mindre? Ifølge tallene må et menneskeliv mindre i Danmark svare til en besparelse på knap en million kg carbon. Gennemsnittet på verdensplan er knap en halv million. Så hvad hvis vi nu koncentrerede os om at blive færre mennesker, i stedet for at bruge mindre toiletpapir? Ja, på verdensplan får kvinder cirka 80 millioner uønskede graviditeter om året, hvoraf de cirka 30 millioner bliver båret til fødesengen.

Hvis vi investerede i uddannelse til kvinder og familieplanlægning, ville vi ifølge det engelske Optimum Population Trust spare et ton CO2 for hver investerede 50 kroner. En lignende reduktion vil kræve en investering på 100 kr. i vindenergi, 300 kr. i solenergi og 400 kr. i kulkraftværker med CCS (carbon capture and storage). Det kan altså meget vel være, at regeringens 85 millioner i støtte til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingslandene, slår alle de andre teknologiske fix med længder.

Så nu vil jeg gå ind på toilettet og sætte en ny seddel op: 'Husk miljøet! Få ikke fler' børn end højst nødvendigt. Tak.'

Labels: , ,

“Spar en baby”


about


Robin Engelhardt, Copenhagen





search

recent posts

recent comments

archives

labels

Publications



ERGO- naturvidenskabens filosofiske historie (Lindhardt og Ringhof, 2007)


Hazardcard - a learning game
- play, buy and create


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2008)


Jeg tager bomben med når jeg går - udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2009)