<body>

Moralske følelser

Da Samuel Finkelkraut for 17. gang hentede sit barn for sent i børnehaven i Haifa, gav forstanderen ham et ordentligt fur: "Du kan simpelthen ikke være bekendt at lade dit barn og os andre vente så længe," råbte hun, "nu må det være slut!". To dage senere fik Finkelkraut et brev, som oplyste ham om, at man fra nu af ville indføre en straf på ti shekels pr. minut for hvert for sent afhentet barn. Som der stod i brevet: "Så kan synderne lære det!" Men der skete noget overraskende. Inden måneden var omme, var antallet af for sent afhentede børn steget til det dobbelte. Forældrene havde lært det præcist modsatte: at det var OK at komme for sent.

Hvorfor det? Ifølge Samuel Bowles, der er adfærdsøkonom på Santa Fe Instituttet i New Mexico, kan man tænde og slukke for folks moralske følelser med simple påvirkninger. Og det viser sig, at strafbetalinger ofte virker modsat hensigten: De installerer en markedslogik, hvor der tidligere var et krav om civil anstændighed. Det bekymrende ved fænomenet er, at når man først har punkteret de sociale normer én gang, vil man ikke uden videre kunne komme tilbage til den oprindelige adfærd igen. I eksperimentet fra Haifa droppede børnehaven f.eks. straffen igen, men forældrene blev ved med at hente deres børn for sent alt for ofte.

I en tid, hvor økonomiske incitamenter bruges som universalmiddel til adfærdsregulering, skal man derfor passe meget på med, hvornår de i virkeligheden er demoraliserende. Tag bloddonation eller frivilligt arbejde. Det viser sig gang på gang at motivationen ryger og kvaliteten falder, når aflønning kommer ind i billedet. Tag chefen på arbejdspladsen, der ved, at en økonomisk gulerod aldrig er nok til at få det bedste ud af en medarbejder. Og måske skal global miljøpolitik som CO2-kvoterne medregnes til den slags dårlige ideer: Da EU?s ETS-system blev indført i 2005, steg CO2-udledningen 1,9 procent de følgende år. Og med de historisk lave kvotepriser i dag, har vi givet vores virksomheder en perfekt licens til at glemme miljøet og forurene endnu mere.

Her foretrækker man måske moralen. Den er absolut, og frister færre til at snyde systemet. Adam Smith har fået æren for at være manden, der har lært os, at det er OK at være et dumt svin, i hvert fald økonomisk set. Hans 'usynlige hånd' organiserer hverdagen til vores alles bedste, uden at vi behøver at være flinke. Så længe bageren, bryggeren og bonden følger sine egeninteresser, vil det skabe et fælles gode, som vi alle vil nyde godt af. Men Smith har også skrevet bogen Moralske følelser, der om noget pointerer, at vi ikke gør alt for vores egen skyld. At andres trivsel og lykke ligger os på sinde. At medlidenhed, lidenskab og sympati er ærlige og rene følelser i sig selv.

Det var i Moralske følelser Smith for første gang brugte metaforen om den usynlige hånd til at beskrive de samfundsfordele, der ligger i, at folk følger deres egeninteresser. Han skriver: "[Folk] ledsages af en usynlig hånd, der i næsten lige så høj grad omdeler livets nødvendigheder, som havde Jorden været opdelt i lige store portioner blandt alle dets beboere, og derfor, uden at ville det, uden at vide det, fremmer samfundets interesser." Metaforen har gået en sejrsgang i økonomisk teori lige siden. Så sent som forrige år fik tre økonomer Nobelprisen for at finjustere den usynlige hånd til at virke endnu bedre via spil­teori og økonomiske incitamenter - noget man kalder 'mechanism design'. Men man skal bemærke det lille ord 'næsten' i Smiths bog. Han vidste, at egeninteresser ikke er nok. Der er også brug for moralske følelser. Og hvis man underminerer dem med platte økonomiske incitamenter, kan det have den modsatte effekt.

Labels: , ,

“Moralske følelser”


about


Robin Engelhardt, Copenhagen





search

recent posts

recent comments

archives

labels

Publications



ERGO- naturvidenskabens filosofiske historie (Lindhardt og Ringhof, 2007)


Hazardcard - a learning game
- play, buy and create


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2008)


Jeg tager bomben med når jeg går - udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2009)