<body>

Et klima af tvivl

FN's klimapanel IPCC har overskredet sin sidste salgsdato. I mange år har panelet modstået diverse nej-sigere og lobbyister med veldokumenterede data, der viser, at drivhuseffekten "meget sandsynligt" skyldes menneskeskabte faktorer, at mængden af CO2 i atmosfæren stiger voldsomt, at temperaturen derfor stiger, og vandstanden også. Men nu er situationen en anden. Der er ikke længere nogen tvivl om, at drivhuseffekten tager til i styrke, og at de forsigtige og konsensussøgende forudsigelser fra IPCC kan smides ud af køleskabet, for ikke at nævne alle de åh, så frække argumenter fra klimaskeptikerne.

Stadig flere forskere kan se, at klimaet har det meget værre, end IPCC's konklusioner tør antyde. Forskningsresultater fra de sidste par år har vist, at klimaet meget vel kan ændre sig abrupt og i store spring, når stabiliteten i atmosfæren perturberes. Så sent som denne juni kunne Ingeniøren citere danske forskere for, at den sidste istid stoppede på blot ét år, nærmere betegnet i året 9.704 før vores tidsregning, hvilket var starten til en opvarmning af Grønland med temperaturstigninger på 10-14 grader celsius inden for 10-50 år.

James Hansen fra Nasas Goddard Institute for Space Studies sendte i april et udkast til en artikel til Science (www.arxiv.org/abs/0804.1126), hvori han ser 50 millioner år tilbage, til en tid, hvor CO2-koncentrationen i atmosfæren var faldet til 425 ppm ? et niveau, vi efter alt at dømme vil nå om 10-20 år. I denne periode blev det så koldt, at Antarktis fik sin iskappe. Underforstået: Når vi nu nærmer os den samme CO2-koncentration (plus-minus 75 ppm) fra et koldere klima kan kloden komme til et pludseligt vendepunkt, fordi Antarktis' iskappe vil begynde at smelte. Det ville få vandstanden til at stige 60 meter.

Hansen konkluderer, at det nok er uklogt af politikerne at gå efter en maksimal grænse på 450 ppm CO2 i atmosfæren, sådan som EU og andre lande har gjort det. En grænse på 350 ppm er mere fornuftig, hvis man vil "forhindre irreversible katastrofale effekter". Til sammenligning er vi i dag på 380 ppm, og før den industrielle revolution var vi på 280 ppm.

Tidligere på denne uge kunne det amerikanske datacenter for sne og is, NSIDC, også berette, at august måned har sat rekord i tab af isdække i vandet omkring Nordpolen. Nordvestpassagen og endda Nordøstpassagen igennem russisk farvand vil være farbar denne september. Nedsmeltningen er sket meget hurtigere end normalt, og måske vil vi i den kommende uge slå rekorden fra sidste år, hvor isen kun dækkede 4,13 millioner km2, hvilket til sammenligning er 53 procent af 1980-niveauet. "Det løber løbsk. Vi ser det nu," sagde Mark Serreze fra NSIDC i en AP-kommentar til de nye data. Vi kan meget vel have passeret det punkt, hvor tingene begynder at falde fra hinanden.

I lyset af alle disse og en række flere observationer, tyder alt på, at IPCC's konklusioner er dybt forældede. Og måske er de ikke bare forældede, men vildledende. Det vil blive meget værre end de pæne herrer nogen sinde har turdet sige.

Labels: , ,

“Et klima af tvivl”


about


Robin Engelhardt, Copenhagen





search

recent posts

recent comments

archives

labels

Publications



ERGO- naturvidenskabens filosofiske historie (Lindhardt og Ringhof, 2007)


Hazardcard - a learning game
- play, buy and create


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2008)


Jeg tager bomben med når jeg går - udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2009)