<body>

Civilsamfundet er vores bedste håb

Klimakrisen kan kun løses i sammenhæng med de andre globale kriser, siger næstformanden for FN's klimapanel IPCC, Mohan Munasinghe, i et interview med Ingeniøren.


Af Robin Engelhardt roe@ing.dk


»På kanten af en ørken kan man forsøge at overleve på flere måder,« forklarer Mohan Munasinghe. »Man kan lade sine får og geder græsse som sædvanligt og finde andre græsgange, når ørkenen breder sig. Man kan også ignorere ørkenspredningen og uddø. Eller man kan begynde at modarbejde processen ved at plante træer, irrigere og lære at leve bæredygtigt.«

Mohan Munasinghe er næstformand for FN's klimapanel IPCC og har besøgt Danmark i forbindelse med forberedelserne til klimatopmødet COP15 i København til næste år. Ifølge Munasinghe kan man se på klimaet som et afgrænset problem og undersøge, hvordan det kan løses. Derefter kan man så kigge på energiforsyningen, på fødevarer, vandmangel, fattigdom og blive helt rundtosset. Det er, hvad politikerne gør.

Men Munasinghe vil gerne vende sagen om: »Klimakrisen er for mig at se blot en ny manifestation af manglende bæredygtighed. Vi har andre manifestationer af manglende bæredygtighed, som f.eks. manglende udvikling, fattigdom, energi-, vand-, og fødevaremangel. Hvis vi blot prøver at løse alle disse problemer hver for sig, vil vi fejle, ikke med et eller to af dem, men med dem alle. Men, hvis vi ser på problemerne ud fra et meta-perspektiv, der hedder bæredygtighed, så har vi en chance. Det er, hvad jeg kalder sustainomics.«

I sin nye bog Making Development More Sustainable fremfører Munasinghe sin kongstanke om, at de nuværende globale kriser kun kan løses i et samspil. Det nytter ikke at lave simple cost-benefit-analyser af en enkel dimension.

»Hvis man tror, at det er nok at gøre hele verden rig, sådan som Vesten har gjort sin befolkning rig, så vil det ikke virke. Business as usual vil ende i det rene barbari.« Det er kun de bæredygtige løsninger der holder i det lange løb, og derfor må man inkludere både økologiske og sociale konsekvenser i enhver beslutningsproces, der handler om ressourcefordeling, handel og udvikling, mener Munasinghe.

»Da jeg foreslog ideen til FN-topmødet i 1992, var folk generelt lidt målløse, fordi de ikke vidste, hvad de skulle tænke,« siger Munasinghe. Men tiden har vist, at ideen holder. Det er desværre ikke nok bare at 'overbevise' folk om rigtigheden i at tage bæredygtige beslutninger, mener han. Selv intelligente mennesker bliver nødt til at have en personlig motivation. »Mit forslag tillader at dette sker: at normale menneskers sociale kapital engageres i processen, og beslutningerne ikke bare overlades til regeringer. Vi har nemlig ikke råd til at studere problemet over en længere periode uden at gøre noget. Vi har heller ikke råd til blot at reagere frygtsomt og kapsle os ind. Vi har nok viden til at starte nu. Alle sammen.«

»Hvad jeg vil sige er, at man ikke skal blive alt for tynget af at filosofere over situationen, men snarere tænke på et positivt mål, nemlig bæredygtig udvikling. Det er et princip, der er lige til at gå til. Man behøver ikke at skændes eller regne. Man kan slukke lyset for at spare energi. Man kan samle noget affald op fra gaden, spise mindre kød eller plante et træ. Der er mange små handlinger, som går i den rigtige retning. På virksomhedsniveau kan det også gøres: Man kan udvise ansvarlighed, og engagere sig i aktiviteter som understøtter ideen om, at der er et bjerg, vi skal op ad. Vi behøver ikke altid at stoppe op og ville se tinden: Det er nok at vide, at vi nok skal nå derop, hvis vi bare bliver ved med at gå, trin for trin.«

Labels: ,

“Civilsamfundet er vores bedste håb”


about


Robin Engelhardt, Copenhagen





search

recent posts

recent comments

archives

labels

Publications



ERGO- naturvidenskabens filosofiske historie (Lindhardt og Ringhof, 2007)


Hazardcard - a learning game
- play, buy and create


Jeg er bevæbnet og har tømmermænd - udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2008)


Jeg tager bomben med når jeg går - udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets arkiv (PeoplesPress, 2009)