robin's repository

Matematik og naturfag skal bidrage til elevens identitet

2010-03-06T16:25:00.005+01:00

I g�r gav Paola Valero sin tiltr�delsesforel�sning som professor i uddannelsesforskning p� Aalborg Universitet. Ingeni�ren har spurgt hende, om hun kan forklare, hvorfor de unge ikke gider studere naturvidenskab. Det kan hun godt: Det skyldes to divergerende kulturer.

L�s hele artiklen som pdf

Fysikeren Richard Feynman er ber�mt for, i sin tiltr�delsesforel�sning p� California Institute of Technology, at sammenligne uddannelsesforskningen med pseudovidenskabelige aktiviteter som parapsykologi og uduelige alternative terapier. Han kalder dem 'cargo cult science' og synes, de er u�rlige med deres lemf�ldige m�de at omg�s data og resultater p�. I uddannelsesforskningen er det jo aldrig blevet bevist, at �n m�de at undervise p� er bedre end en anden. Hvorfor forsker man s� i det, sp�rger han. Hvad kan du svare Feynman?

�Det er meget enkelt. Den m�de, som vi har bygget undervisningen op p�, er forkert. Der er en fundamental fejl i den m�de, vi ser matematik- og naturfagsdidaktik p�. Fejlen best�r i, at vi har troet, at undervisningen bare skulle v�re en transmission og socialisering af b�rn og unge ind i fag som matematik, fysik og kemi uden at anerkende, at skoler og uddannelsessystemer har et hav af andre dagsordener, f�rst og fremmest politiske, sociale og kulturelle. Vi har med andre ord et alt for sn�vert syn p�, hvad der er p� spil, n�r folk l�rer noget.�

If�lge Paola Valero kan de forskere, der studerer samfundsprocesser og mennesker, aldrig leve op til kriterierne fra den naturvidenskabelige metode. Hvis man mener, at den p�dagogiske forskning skal give et klart svar eller en eneste effektiv opskrift p�, hvordan man underviser bedst, s� underkender man problemets omfang. Der findes ikke nogen l�sning p�, hvordan man underviser bedst, netop fordi 'faget' ikke er den eneste faktor i en skolesituation.

�Hvis jeg virkelig skal v�re provokerende, s� vil jeg sige, at et hvilket som helst projekt inden for fagdidaktikken er d�mt til at mislykkes, hvis det fors�ger at 'forbedre undervisningen'. S� her vil jeg give Feynman ret. Men det er, fordi han og mange fagdidaktikere sammenblander to meget forskellige videnkulturer. Man kan ikke m�le problemet, n�r problemet ikke kun ligger i faget, men mange steder p� �n gang. Evidensbaseret p�dagogik er noget crap.�

Den sk�ve forskning i PISA

Naturfags- og matematikundervisningen har if�lge Valero alt for l�nge v�ret fokuseret p� indholdet, som om indholdet var det mest afg�rende i en undervisningssituation. Men folk l�rer ting, der er relateret til fagene, uden at v�re identiske med fagene. Et sn�vert syn p� fagene giver os derfor ikke mulighed for at erkende den meget s�rbare situation, som en student st�r i i et klasselokale.

�T�nk p� PISA-unders�gelserne,� forklarer Valero:

�De viser en bestemt r�kkef�lge af, hvordan forskellige landes elever klarer sig i bestemte felter. PISA har sat enorme politiske dagsordener, bundet op omkring nogle �konomiske dagsordener, der alle fokuserer p� det faglige. Det er klart, at det faglige har en effekt, men det er slet ikke den eneste, og hvis vi forts�tter med at stirre os blinde p� fagligheden, vil vi aldrig kunne udvikle skolen i samklang med den generelle udvikling i samfundet.�

�Mit udgangspunkt er erkendelsen af, at l�ringsprocessen er meget bredere, end hvad den traditionelle fagdidaktik har besk�ftiget sig med. N�r vi undrer os over, at de unge ikke gider l�se naturfag, selvom de siger, at de godt kan lide dem, s� har vi altid antaget, at det er p� grund af d�rlig undervisning, eller p� grund af manglende motivation. Men det er alt for sn�vre forklaringsfors�g. Faktum er, at der er en meget stor afgrund imellem unges m�de at se verden p�, og det verdensbillede, som naturfagene og matematik tegner i skolerne og p� gymnasiet. Naturvidenskaben og matematik er grundstenen i konstruktionen af moderniteten. De repr�senterer nogle (gammeldags) moderne grundv�rdier og m�der at agere p�, som har v�ret og stadig er enormt brugbare i opbygningen af vores vestlige kultur, men som de unge ikke kan genkende i deres senmoderne verden.�

De to kulturer

Skellet ligger if�lge professoren mellem det moderne, som naturvidenskaben tilh�rer, og det postmoderne, som de unge tilh�rer. Det betyder, at problemet f�rst og fremmest er kulturelt. Hun mener ogs�, at man m� forske i, hvordan naturvidenskaben har �ndret sig, uden at uddannelsessystemet har �ndret sig. Desuden kan det v�re, at unge mennesker t�nker og erkender p� en anderledes m�de, end for 50 eller 100 �r siden.

�Det p�dagogiske arbejde vil altid v�re baseret p� en bagvedliggende menneskelig relation. N�r vi er i en undervisningssituation, er vi ikke bare hoveder, der taler om indhold, men mennesker, der etablerer et forhold med hinanden. Der er selvf�lgelig vekselvirkninger med indholdet, men mange gange er det ogs� rent f�lelsesm�ssige forbindelser, som etableres mellem l�rer og elev. Pointen er dermed ogs�, at man m� engagere sig som hele mennesker, hvis man gerne vil v�re god til sit arbejde.�

Det kender man jo godt, for der er mange, som siger, de er begyndt at studere naturvidenskab, fordi de havde en fantastisk l�rer i folkeskolen eller i gymnasiet. Men betyder det, at man burde have f�rre elever per l�rer i klassen?

�Nej, ikke n�dvendigvis. En t�t kontakt mellem l�rer og elev er mere et sp�rgsm�l om en bestemt m�de at se verden p�. Det, der foreg�r i en undervisningssituation, er jo prim�rt en basal affektiv tilknytning mellem mennesker, der muligg�r l�rerens omformning af elevens adf�rd og m�de at t�nke p�. L�ring er ikke bare en overf�rsel af fagligt stof, men en socialisering ind i en kultur, samt en kognitiv �ndring af eleven, s� han eller hun l�rer at t�nke og agere p� en mere sofistikeret m�de. Men den m�de, vi har set fagene og l�ring p�, fors�ger at adskille det menneskelige og f�lelsesm�ssige fra indholdet. Det er noget, som vi har l�rt siden modernitetens start, hvilket er en bestemt historisk betinget m�de at se viden p�. Den siver ned i alle fag og i den m�de, vi forst�r l�ring og undervisning p�.�

Hvordan ville du karakterisere denne modernistiske kognitive form til forskel fra andre former?

�Det f�rste og vigtigste element er fors�get p� at skabe en st�rk adskillelse mellem den l�rende, dvs. den person, som er i gang med at l�re noget, og det l�rte, dvs. det indhold, som den l�rende skal tilegne sig. Det andet element er at t�nke viden som noget, der vil blive mere af, og at viden altid udvikler sig. En del af de v�rdier, der forbinder sig med den moderne l�ring, er rationalitet, logik og ideen om at agere objektivt i forhold til viden. Historisk har der s� v�ret visse variationer af denne grundid�. Siden den industrielle revolution for 150 �r siden har det is�r v�ret nytteviden, der har domineret, dvs. tanken om at g�re viden nyttig i form at �get rigdom, mere velf�rd og stadig mere uddannelse.�

Tror du dermed, at �konomer som Gary Becker og Milton Friedman har haft en st�rre indflydelse p� den p�dagogiske t�nkning end de klassiske p�dagogiske filosoffer?

�Det kan meget vel v�re. Inden for matematik og naturvidenskab har den dominerende diskurs l�nge v�ret, at vi har brug for flere videnskabsfolk for dermed at kunne holde vores konkurrenceevne, vores velf�rd og vores placering i verden. Mennesket betragtes her som humant kapital, der kan optimeres. I 1960'erne skyldtes denne politiske dagsorden, at man ville sl� russerne. Inden for matematikundervisningen var der bl.a. den s�kaldte Moderne Matematik-reform, som ville skabe en ny type undervisning i matematik, der var s� abstrakt og strukturel, at man ville f� en ny generation af supermatematikere, der kunne hamle op med russerne. Deres reformfors�g var meget ambiti�se, men m� betragtes som mislykket. Jeg kender dem personligt, fordi min skole i Colombia, hvor jeg l�rte matematik, m�ske er den eneste skole i verden, som har bibeholdt et s�dant konceptuelt og abstrakt matematikcurriculum. Hvis man kigger lidt i historieb�gerne, er det interessant at se, at man i slutningen af 1800-tallet havde lignende tanker som i 1960'erne og som i dag. Ingen af dem har nogensinde v�ret den store succes.�

Konstruktionen af et subjekt

If�lge Valero er konstruktionen af en identitet blevet en fundamentalt vigtig basis for alle unge mennesker. Problemet er bare, at det moderne naturvidenskabelige billede af en objektiv forsker kr�ver, at man altid adskiller det l�rte fra den l�rende.

Og det er jo skidt for identitetsdannelsen, hvis den har brug for en t�t identifikation med noget, der vil adskilles fra subjektet. Hvordan, sp�rger Valero, kan vi udvikle et sprog, der igen kan knytte identitetsdannelse til l�ringen af naturvidenskab og matematik?

�For at naturvidenskaben overhovedet skal kunne harmonere med en konstruktion af identitet, skal vi igen se p�, hvordan naturvidenskaben i virkeligheden bliver praktiseret. Unders�gelser af bl.a. Bruno Latour har vist, at den naturvidenskabelige praksis ogs� har �ndret sig, men at denne �ndring aldrig er blevet registreret i undervisningsmilj�et. Der er alts� et k�mpe skel mellem den naturvidenskabelige praksis og naturvidenskabens image i befolkningen. Men ogs� nogle fagdidaktikere lider af et alt for stereotypt billede af, hvad naturvidenskab er for noget, og hvad en forsker g�r og laver.�

�Med mindre vi ved noget mere om stereotyperne, hvordan de reproduceres i samfundet, og hvilke alternativer man kunne forestille sig, vil vi ikke kunne lave om p� situationen som den er nu. Hidtil har det kun handlet om at f� unge til at l�re et indhold p� 'den rigtige m�de' og ikke meget mere end det.�

Vores nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ser jo ud til at tilh�re den nye p�dagogiske skole, der eftersp�rger mere end bare faglighed. Hun har v�ret leder af Danfoss Universe og citerer gerne didaktikere som Svein Sj�berg. Hun snakker om relevans, og om at m�de de unge, hvor de er. Er der lys forude med hende?

�Ikke n�dvendigvis. Man kan sige alt det, du citerer videnskabsministeren for, uden at v�re klar over, at der eksisterer to meget forskellige kulturelle verdensbilleder med den moderne naturvidenskab p� den ene side og den postmoderne virkelighed p� den anden. Hendes sprog er motivation og interesse. Mit sprog er identitetsdannelse og skabelsen af et subjekt i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv. Hvis det bare handlede om motivation og relevans, havde vi ikke problemet. Jeg tror, at der mangler noget, og vi har endnu ikke udviklet sproget til at forst� det.�

�Jeg har for eksempel v�ret meget inspireret af resultaterne af et forskningsprojekt i Colombia, hvor man fors�gte at udvikle et curriculum for en hel skole med det m�l for �je at st�tte elevernes konstruktion af deres egen identitet. Og at l�re at blive et subjekt med et personligt projekt er jo noget helt andet end at l�re matematik og naturfag for at blive en god og dygtig arbejdskraft. Det er p� tide, at vi ser uddannelse som noget mere end tilegnelse af kvalifikationer og socialisering. Uddannelse, ogs� i matematik og naturfag, kan t�nkes som det, der bidrager til konstruktionen af identitetsprojekter. Det er det centrale, og fagene burde st�tte det.�

Det lyder som om du vil undergrave sammenh�ngskraften - og �del�gge betalingsbalancen oveni ...

�Nej, konstruktion af en identitet er ikke noget asocialt. Subjekter er altid forbundne, og kan kun konstrueres i en vekselvirkning med andre mennesker. Men det er klart, at der er brug for noget nyt, og det er ogs� klart, at vi m� begynde at se naturvidenskaben som noget andet, end hvad den var for 100 �r siden.�

Enigheden splittede IPCC

2010-02-26T13:26:00.002+01:00

FN's klimapanel, IPCC, skrev historie ved at s�tte klimasp�rgsm�let p� den globale dagsorden - blandt andet ved at postulere en tvivlsom enighed blandt forskerne. Nu giver enigheden bagslag.

Oprindeligt var det tanken at pr�sentere FN's klimapanel IPCC som et mirakel: Det var den eneste institution i verden, som kunne overs�tte en kompleks videnskab og usikre prognoser til en brugbar platform for politiske beslutninger. Tusinder af forskeres mange�rige arbejde blev samlet til et politisk slagf�rdigt fait accompli: 'Se, hvad der er ved at ske med vores klode! F� fingeren ud!'

Det er lykkedes, men kun til dels. Det er lykkedes, fordi IPCC's konklusioner i de fire forrige rapporter er blevet accepteret af 192 nationalstater - enstemmigt - og befolkningerne er blevet meget mere bevidste om problemet. Da IPCC fik Nobels fredspris sammen med Al Gore i 2007 var det blandt andet en anerkendelse af denne bedrift.

Hvem tager ejerskab?

Men nu er IPCC's global-sociologiske fors�g p� at etablere konsensus ved at falde fra hinanden. En h�ndfuld fejl i en 2.800 sider lang rapport (se boks) har v�ret nok til at f� mange mennesker til igen at tvivle. Ogs� mange forskere, som egentlig underst�tter IPCC's bestr�belser, har formuleret kritik af IPCC's tendens til at holde 'skeptikerne' ude. De eftersp�rger nye m�der at strukturere IPCC p� (se artiklen herunder). Deres tanke er at reformere IPCC netop for at bibeholde succesen, og for at g�re institutionen endnu mere central og langtidsholdbar.

If�lge IPCC's tidligere n�stformand, Mohan Munasinghe, er grunden til, at IPCC s� l�nge har postuleret enighed blandt forskerne, et forj�ttet 'ejerskab'. Tanken var, at hvis politikerne h�rte en samlet stab af forskere sige god for rapporten, og et par politisk installerede bureaukrater var med til at formulere konklusionerne, s� ville politikerne acceptere dem og f�lge anbefalingerne. N�r Danmark bidrager med videnskabelig kompetence, s� mente man, at den danske regering ogs� ville tage ansvaret for resultatet.

Men if�lge den tyske klimaforsker Hans Joachim Schellnhuber har det efter COP15 vist sig at v�re forkert: Nu, hvor man kritiserer IPCC for fejl og bias, er der ingen lande, der forsvarer institutionen. Alle vasker deres h�nder og siger, at det ikke er deres problem. Hvis IPCC derimod var uafh�ngig af FN og nationalstatsinteresser, mener Schellnhuber, og havde en st�rre videnskabelig integritet, f.eks. ligesom Englands Royal Society eller USA's National Academy of Sciences, s� ville der muligvis v�re flere, som forsvarede institutionen.

Den gr� litteratur

IPCC har gennem �rene udvidet deres rapporter til at inkludere meget mere end bare videnskaben. Man har unders�gt og behandlet de sociale, tekniske og etiske dimensioner af klimaforandringerne langt hinsides, hvad peer review processen normalt kan klare. Som politisk redskab er IPCC ogs� begyndt at forholde sig til menneskerettighedsproblematikker, da de er en naturlig konsekvens af et �ndret klima.

Disse dele af IPCC-rapporterne kaldes 'gr� litteratur' og er typisk lange rapporter fra regeringer og store internationale organisationer. De er n�dvendige for at s�tte forandringerne i en st�rre kontekst og for at fylde de enorme huller, som stadig findes i vores forst�else af klimaforandringerne. P�standen om Himalaya-gletsjernes alt for hurtige afsmeltning stammede fra en s�dan 'gr�' rapport, og det g�r mange andre prognoser ogs�.

Det er n�dvendigt, at videnskaben er absolut klar, ren og hinsides enhver p�klage. At IPCC er kommet til kort over for denne standard, har gjort det tydeligt for mange, at der skal ske forbedringer. En vej kunne v�re at inkludere divergerende positioner og anbefalinger og formulere deres fordele og ulemper p� en gennemsigtig m�de. Det ville g�re rapporten mere vag. En anden vej ville v�re at censurere den gr� litteratur med en nedre gr�nse for, hvad det er muligt at inkludere.

Her et eksempel: De fleste klimaforskere mener, at IPCC's konklusioner og anbefalinger i virkeligheden altid har v�ret meget mere konservative, end hvad de selv troede p�. Men det er ikke, fordi IPCC er s�dan. Det er fordi, den videnskabelige litteratur er s�dan. Forskere bliver altid n�dt til at arbejde med en h�j grad af sandsynlighed for at blive taget alvorligt, normalt med en formulering som 'det er mere end 90 procent sandsynligt, at s�dan og s�dan ?'. For at skubbe alt op i den kategori, m� man v�re meget forsigtig med sine udsagn.

Klimaforskere kunne for eksempel sagtens komme med et udsagn om, 'at der er 20 procents risiko for, at katastrofe X vil dr�be milliarder af mennesker', men selvom det m� betragtes som v�sentlig information, ville intet fagblad acceptere et s�dant paper. S� hvis man har brug for 90 procent eller st�rre sikkerhed for at blive publiceret, m� konklusionen altid v�re konservativ.

Dette g�lder for klimaforskere, der skal igennem peer review. Men skal det ogs� g�lde for IPCC? Det kan v�re af stor betydning for Maldivernes befolkning at f� at vide, at der er en 40 procent risiko for, at deres �er vil forsvinde om 100 �r. Det kan ogs� v�re af stor betydning for gr�nl�nderne at f� at vide, at der er en risiko for at rings�len forsvinder fra Sydgr�nland. Men hvis de ikke f�r det at vide fra IPCC, fra hvem s�?

En socialistisk sammensv�rgelse

Mange forskere f�ler, at de lige nu er udsat for en heksejagt. IPCC bliver h�ngt ud som en socialistisk sammensv�rgelse, der kun vil h�ve skatterne og fjerne de rige landes privilegier. Men der er ikke andet at g�re end at v�nne sig til larmen. Der er intet, som peger p�, at gemytterne igen vil falde til ro, for de politiske kampe omkring klimatilpasningen vil blive endnu vigtigere end de enkelte landes finanslove, og her forventer ingen, at det politiske spektrum af partier holder op med at sk�ndes om prioriteringerne af ressourcer og risici.

Alle forskere, som besk�ftiger sig med kontroversielle emner, er langsomt ved at l�re, at den utaknemmelige larm og skepsis i befolkningen er kommet for at blive. Det n�ste, man skal l�re, er, at larmen skal bifaldes. For 100 �r siden havde videnskaben en h�j status, og dens ud�vere var store autoriteter, som man lyttede til. Men nu er den gamle hemmelighed om, at vejen til viden altid er kringlet og usikker, sluppet ud. Den sunde skepsis og kritiske sans, som altid har fulgt en god videnskabsmand, er blevet hvermandseje. Det duer derfor ikke, at selvsamme videnskabsm�nd kritiserer menigmand for at reagere med skepsis. Hvis man i stedet gjorde sig den ulejlighed at p�pege kritikernes manglende indsigt i problemet, deres t�belige argumenter og fejlagtige konklusion, uden at fors�ge at fratage dem deres legitime stemme, s� ville fokus m�ske nemmere komme tilbage til substansen. Og s� vil det ogs� v�re nemmere at finde egne fejl og mangler.

Det er dog naivt at tro, at det bedste argument af den grund vil vinde den politiske kamp. N�r videnskaben bliver tvetydig og vag, kan og vil den blive misbrugt. Den bliver en del af de daglige kampe om legitimitet og indflydelse, og er ikke bedre end andre lobbyinteresser i Bruxelles og Washington D.C. Ja, ofte v�rre. Sociologer, som har analyseret tidligere debatter, har vist, at naturvidenskabelige argumenter og fakta ofte kommer til at spille rollen som den nyttige idiot i diskussionen. Det er nemlig utrolig nemt at gemme ideologiske agendaer bag videnskabelige data.

Et tilbagetog til 'ren videnskab', som vi ser det foresl�et i kommentarerne i Nature og i andre aviser, kan derfor vise sig at v�re den d�rligste strategi af alle: hvis IPCC ikke selv fortolker sine data p� en ansvarlig og �rlig m�de, vil de blot blive misbrugt til at hamre endnu mere m�rkelige s�rinteresser igennem parlamenterne.

At finde det rette sp�rgsm�l

Erfaringer fra tidligere debatter, som f.eks. om kloning eller genmodificerede afgr�der, fort�ller, at et �rligt fors�g p� at kommunikere den bagvedliggende videnskab i form af oplysende videnskabsjournalistik og offentlige debatter heller ikke 'l�ser' problemet. Tv�rtimod. Debatterne ender som regel i endnu st�rre politiske stridigheder og fastl�ste positioner. I langt de fleste tilf�lde bliver den offentlige dialog en arena af spin, hvor intentionerne m�ske var gennemsigtighed, men resultatet er forvirring.

Offentlige debatter, der kun accepterer videnskabelige argumenter for og imod, er desuden det perfekte redskab til at fjerne ansvaret fra dem, som i sidste ende tager beslutningerne. Det er, fordi der dannes et marked af meninger og f�lelser, fra hvilket den ansvarlige minister s� kan v�lge efter forgodtbefindende. Det rene videnskabelige argument har alts� bestemt ikke vist sig at v�re l�sningen p� komplekse beslutningsprocesser.

I klimadebatten er det derfor vigtigt, at forskerne g�r sig deres marionet-rolle klar. Hvis man v�lger, at den politiske overbygning af IPCC skal forsvinde, s� vil det givetvis betyde, at forskerne f�r endnu mindre kontrol over deres budskab end nu.

Som politologen Elmer Eric Schattschneider skrev, er det 'normalt meget sv�rere at finde det rette sp�rgsm�l end at finde svaret.' Det rette sp�rgsm�l er derfor m�ske ikke, om kloden bliver varmere eller ej, men hvordan vi kan blive mindre afh�ngige af olie, hvordan vi kan investere i vedvarende energi, og hvordan man kan genskabe job og f� en mere sikker verden i fremtiden.

IPCC's mission er en vanskelig spagat, som alle seri�se formidlere pr�ver sig med: at v�re en �rlig m�gler af videnskabelige resultater og prognoser og formulere dem p� en m�de, som politikere og v�lgere kan bruge til at tage beslutninger ud fra. Men en �rlig m�gler kan ikke sige sig fri for at have en agenda, eller at agendaen indeholder etiske og politiske valg. Hvis IPCC's forskere mener, at agendaen er vigtig nok, s� skal de ogs� k�mpe for at f� den i centrum. Og v�nne sig til larmen.

Forskere vil reformere klimapanel for at bevare uafh�ngigheden

2010-02-26T03:20:00.000+01:00

FN's klimapanel har v�ret enest�ende, og det er derfor n�dvendigt, at videnskaben forbliver �ben, gennemsigtig og up�klagelig. Derfor �nsker flere reformer af panelet.

Flere forskere er via fagbladet Nature og avisen The Guardian begyndt at komme med forslag til, hvordan man i fremtiden kan undg� de fejl og mangler i IPCC's rapporter, som p� det seneste er kommet frem. Generelt g�r de fleste forslag i retning af en st�rre uafh�ngighed fra politik og mere fokus p� videnskabelig kvalitet. Men hvordan skal Klimapanelet v�re struktureret for at underst�tte dette? Skal det have en fast stab af betalte forskere? Skal det opdeles i flere enheder? Eller skal det lukkes ned og erstattes af noget helt andet?

Jeff Price fra Verdensnaturfonden mener, at IPCC's rapporter skal suppleres med et s�t yderligere rapporter, som skal komme oftere, v�re mere aktuelle og kun g� gennem �n runde akademisk peer review (de store, 6-�rige rapporter g�r desuden igennem et ekspert-/nationalstatsreview, inden de offentligg�res). Han mener desuden, at de ledende forfattere til kapitlerne i h�jere grad skal udv�lges p� baggrund af deres ekspertise, uden at skele til deres k�n, geografiske oprindelse eller synspunkter (lige nu udv�lges de ledende forfattere af regeringerne).

Den tyske klimaforsker Hans Joachim Schellnhuber, der er r�dgiver for Angela Merkel, mener ogs�, at der skal v�re en klar adskillelse mellem videnskab og politik. Han er enig i, at IPCC?s forfattere og repr�sentanter ikke b�r udv�lges af nationalstater, men af f�rende videnskabelige akademier.

En af de ledende IPCC-forfattere, Mike Hulme fra University of East Anglia, mener, at IPCC skal opdeles i tre separate enheder efter den n�ste rapport, som forventes at komme i 2014. Den ene afdeling skal udelukkende besk�ftige sig med videnskaben, den anden med regionale aspekter samt med social, kulturelle og �konomiske konsekvenser af klimaforandringerne, og den tredje skal formulere specifikke policy-forslag og v�re repr�senteret af st�rke personligheder p� tv�rs af det globale spektrum.

Eduardo Zorita fra forskningscentret i Geesthacht i Tyskland mener, at man skal etablere en helt uafh�ngig institution, der i opbygningen ligner Det Internationale Atomenergiagentur IAEA. Dets rapporter skal underl�gges streng peer review. Eventuelle huller i forskningsmaterialet og divergerende synspunkter skal s� suppleres med eksterne reviews.

John R. Christy fra University of Alabama i Huntsville, USA, mener at IPCC er blevet et 'echo chamber' af mainstream-forskere, der undertrykker modstridende synspunkter. Han efterlyser en langt mere transparent og repr�sentativ udv�lgelse af forfatterne og er tilh�nger af en wiki-agtig opbygning, hvor en gruppe af 4-8 eksperter, udvalgt af videnskabelige akademier, i tre-�rige turnusordninger samler de mange peer reviewede bidrag til synteserapporter. Kontroverser vil blive afgjort af de ledende forfattere, men med transparente procedurer og med links til alle tekster og modargumenter.

Ogs� danske klimaforskere har nye ideer. Jens Hesselbjerg fra DMI foreslog i sidste uges Ingeni�ren at lave en rapport med kun danske forskere. Det ville kunne give et overblik over graden af enig- eller uenighed blandt landets klimaeksperter, og med sit nationale fokus m�ske ogs� f�re til st�rre ejerskab i befolkningen og hos de danske politikere.

Fusk eller sjusk?
De sidste par m�neder har v�ret en sv�r tid for IPCC og klimaforskerne. F�rst kom nyheden om de hackede e-mails fra University of East Anglia med beskyldninger om datamanipulation og fors�g p� at holde skeptiske stemmer udenfor. S� havde vi den katastrofale konference i K�benhavn med et par hensigtserkl�ringer at tr�ste os med, og s� startede historien om IPCC?s fejlagtige p�stande om gletsjerne i Himalaya. Ogs� andre historier er kommet frem: Tvivlsomme p�stande om, at opvarmningen skaber flere og mere ekstreme vejrf�nomener; problematiske fremskrivninger om, at Amazonas regnskov vil reduceres med hele 40 procent; forkerte tal for Hollands undergang (det er 26 pct., der ligger under havoverfladen, ikke 55) og tvivl om, hvorvidt IPCC formanden Rajendra Pachauri st�r i en interessekonflikt med sit institut TERI eller ej.

Kreativ og energisk oplevelseschef indtager VTU

2010-02-25T23:11:00.002+01:00

Charlotte Sahl-Madsen beskrives som god til �bne dialoger og bredt samarbejde.

Statsminister Lars L�kke Rasmussen (V) lavede tirsdag denne uge en lang rokade ? noget man i skakkens verden ser som en offensiv man�vre.

Kongen kommer i sikkerhed p� damefl�jen, og man ofrer b�nder p� den anden fl�j for bedre at kunne angribe den fjendtlige stilling.

Til at styrke sin strategi har statsministeren ogs� bragt et par nye brikker ind i kampen. Is�r m� man l�gge m�rke til den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Efter et par dages overvejelse og en hurtig indmeldelse i De Konservative, sagde hun ja til det overraskende tilbud.

Hun kommer fra en stilling som direkt�r i Universe Fonden og er desuden bestyrelsesformand for Danfoss Universe.

Den 46-�rige Charlotte Sahl-Madsen er et ubeskrevet blad i politisk sammenh�ng, men har l�nge v�ret aktiv i karriere- og erhvervslaget lige under.

I 2007 blev hun udpeget til at sidde i Sanders Fremtidspanel 'VTU 2000+', som skulle udarbejde et bud p� Videnskabsministeriets vigtigste udfordringer, og i 2008 blev hun medlem af Erhvervsministeriets ekspertgruppe om oplevelses�konomi.

Desuden er hun bestyrelsesmedlem af Mindlab og formand for Den Jyske Opera, udpeget af kulturministeren.

Energisk og kreativ minister

Af venner og kolleger beskrives Sahl-Madsen som energisk og kreativ. I kraft af hendes tidligere arbejde som direkt�r p� Legos VisionLab og som administrerende direkt�r for oplevelsesparken Danfoss Universe p� Als har hun en del erfaring med innovation og ledelse, og hun har l�nge besk�ftiget sig med problemstillingen om, hvordan man f�r flere unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknik.

Det forlyder ogs�, at Charlotte Sahl-Madsen har en god indsigt i den p�dagogiske og didaktiske forskning. I en tidligere udsendelse p� DK4 fort�ller hun for eksempel om, hvordan man m� g� de unge i m�de, ikke ved at starte med at pr�dike termodynamiske ligninger, men ved i f�llesskab at pr�ve at forst�, hvordan for eksempel et k�leskab fungerer. Slutresultatet er en mere anvendelsesorienteret faglighed, en mere inspireret student, og en bedre p�dagogik.

Et g�t er derfor, at hendes fokus kommer til at ligge p� formidling og uddannelse, men i videnskabsverdenen er der bestemt ogs� brug for mere. Resortomr�derne for henholdsvis UVM og VTU forbliver de samme. Hun f�r dermed ansvaret for universitetsuddannelser, forskning, innovation, informationsteknologi og telekommunikation.

Fra tilh�rende branche- og fagforeninger som Itek, Dansk IT og IDA har Sahl-Madsen f�et positive ord med p� vejen, mens rektorkollegiets formand Jens Oddershede udtaler, at han h�ber, hun kan videref�re de mange gode takter, der kom fra Helge Sander.

Som et skaktr�k bakkes Charlotte Sahl-Madsen alts� op. Hun er en udpr�get l�ber, der elsker �bne diagonaler. Udnytter hun sin brede erfaring og vilje til at samarbejde p� tv�rs, er der tiltro til, at videnskaben i Danmark faktisk ogs� bliver mere fremtidssikret.

Spar en baby

2010-02-19T11:41:00.001+01:00

P� ingeni�rens redaktion h�nger der en seddel p� toilettet. �T�nk p� milj�et! Brug ikke mer' papir end h�jst n�dvendigt. Tak.�

S�dan st�r der p� et A4-ark p� servietholderen ved siden af vasken. Hver gang man t�rrer sine h�nder, skal man alts� f� d�rlig samvittighed over ikke at bruge bukserne i stedet. Men helt �rligt: Hvor sm�t kan det blive?

CO2-regnskaber er vel i princippet en god ting. De giver mulighed for, at man kan tage informerede beslutninger om sit forbrug - og v�lge at lade v�re. Men nogle gange kan det blive til en farce. Tusinder af sm� valg kan nemlig stadig v�re fuldkommen ligegyldige, n�r man dermed mener, at resten af verdens problemer er l�st. Man mister nemt fornemmelsen for proportionerne.

Men nu, hvor vi er i gang med at kigge p� kulstof, s� lad os sammenligne. Forhandlere siger, at et luksusblad toiletpapir koster cirka to gram carbon at producere. Det gr� og milj�venlige papir, som vi bruger til at t�rre vores h�nder med, ligger vel p� 20 gram, hvis man sammenligner med produktionen af et stykke hvidt A4-papir, der koster 50 gram carbon (inklusive levering).

Beregninger fra Milj�styrelsen viser, at den totale m�ngde CO2-udslip, der genereres ved produktion, transport og forbrug af en liter naturligt mineralvand udg�r cirka 200 gram. Afbr�nding af en liter benzin for�rsager 2,4 kg CO2. For et kilo oksek�d er det 3,12 kg, for et kilo ost er det 11,3 kg, og hvis du udskifter en 60 watt p�re, der er t�ndt i fire timer om dagen, med en elsparep�re, vil du spare 33 kg carbon pr. �r. H�nger du dit vasket�j ud p� t�rresnoren i stedet for at bruge tumbleren tre gange om ugen, sparer du hele 200 kg carbon om �ret.

Nu kommer vi til de lidt st�rre tal. Bilen bruger cirka fire gange s� meget carbon pr. kilometer som toget, dobbelt s� meget som bussen og det samme som et fly. S� hvis du k�rer 5.000 km om �ret i bil, svarer det s�dan cirka til et ton carbon, hvilket er en halv million blade toiletpapir. P� en flyvetur til New York og retur (12.400 km) udledes ca. halvandet ton CO2 pr. passager. Men hertil kommer, at drivhusbidraget fra et fly er tre gange s� stort, som selve CO2-udledningen ved flyvning, fordi flyet udleder andre gasser end CO2, som i store h�jder bidrager til drivhuseffekten. S� i alt bidrager en tur/retur til New York med 4,5 ton CO2-ekvivalent pr. person, svarende til knap halvdelen af en gennemsnitsdanskers �rlige udledning af carbon (der er 9,8 ton).

Og s� til den store elefant i rummet: Hvad giver det at f� et barn mindre? If�lge tallene m� et menneskeliv mindre i Danmark svare til en besparelse p� knap en million kg carbon. Gennemsnittet p� verdensplan er knap en halv million. S� hvad hvis vi nu koncentrerede os om at blive f�rre mennesker, i stedet for at bruge mindre toiletpapir? Ja, p� verdensplan f�r kvinder cirka 80 millioner u�nskede graviditeter om �ret, hvoraf de cirka 30 millioner bliver b�ret til f�desengen.

Hvis vi investerede i uddannelse til kvinder og familieplanl�gning, ville vi if�lge det engelske Optimum Population Trust spare et ton CO2 for hver investerede 50 kroner. En lignende reduktion vil kr�ve en investering p� 100 kr. i vindenergi, 300 kr. i solenergi og 400 kr. i kulkraftv�rker med CCS (carbon capture and storage). Det kan alts� meget vel v�re, at regeringens 85 millioner i st�tte til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingslandene, sl�r alle de andre teknologiske fix med l�ngder.

S� nu vil jeg g� ind p� toilettet og s�tte en ny seddel op: 'Husk milj�et! F� ikke fler' b�rn end h�jst n�dvendigt. Tak.'

N�r oplysning ikke oplyser mere

2010-02-13T16:49:00.005+01:00

Vi opfatter ting som mere tiltr�kkende og nemmere at h�ndtere, n�r de er lette at forst� - selvom letheden er baseret p� irrelevante egenskaber som et navn - eller skriften, navnet er skrevet i. Det har store konsekvenser for vores beslutningsevne.

L�s hele artiklen som pdf

I �rtier har psykologer og socialforskere dokumenteret, at mennesker er ude af stand til at lave helt rationelle og fornuftige valg ud fra et givent s�t af informationer. F�lelser og fornemmelser, fordomme og idiosynkrasier forplumrer n�sten altid den rette respons, og det er snarere undtagelsen end reglen, n�r en politiker eller en beslutningstager finder en god l�sning p� et socialt problem.

Denne ulidelige tilstand har v�ret sv�r at acceptere. Vi er trods alt frie individer med uafh�ngige tanker og egne �nsker, og man burde egentlig forvente, at tilstr�kkelig oplysning og viden ville kunne g�re vores beslutninger bedre. Dette er trods alt motivationen, n�r en oplysningskampagne k�rer i tv, eller n�r en journalist fors�ger at formidle et kompliceret emne.

Men desv�rre er det ikke s� klart, som det er t�nkt. Oplysning oplyser kun til en vis grad, og m�ske skal oplysningsidealet i sig selv oplyses lidt - nemlig med erkendelsen af, at vi ustandseligt tr�ffer forkerte valg, om det ang�r vores helbred, vores forbrugeradf�rd eller vores valg af bekendtskaber, og at �rsagen til det ikke er uvilje eller dumhed, men en manglende evne til at skille relevante og irrelevante informationer fra hinanden.

Tegnet og det betegnede
En af de forskere, som har unders�gt disse f�nomener i mange �r, er Norbert Schwarz fra University of Michigan i USA. Han er blevet kendt blandt socialpsykologer for at formulere hypo�tesen om, at f�lelser anvendes som informationer, at det som regel virker, men at f�lelsernes oprindelse nogle gange forveksles, med meget uheldige resultater.

Simuler fin med en fin skrift
Giver man fors�gspersoner en opskrift p� japanske for�rsruller, skrevet i den elegante, men sv�rt l�selige Mistral font, s� tror de fleste, at tilberedningen kr�ver langt mere tid, energi og evne, end hvis opskriften var skrevet i den letl�selige Arial font.

N�r restauranter har elegante og sv�rt l�selige menukort, s� er det netop for at suggerere dette til g�sten: at tilberedningen er dyr og vanskelig.

Alle mennesker kender til at v�re i d�rligt hum�r og derfor bed�mme ting d�rligere, end de ellers ville have gjort. Omvendt kan et godt hum�r f� selv de grimmeste ting til at se smukke ud. Men det er ikke kun indre f�lelsestilstande, som p�virker vores holdninger. Som regel stammer de fra nogle ydre omst�ndigheder, som vi knap nok er bevidste om.

I en artikel i den nye udgave af fagbladet The Psychologist viser Schwarz, hvordan vi i h�j grad bed�mmer ting og argumenter ud fra, hvor nemt og flydende vores hjerne kan forarbejde dem. Men dette afh�nger i overraskende h�j grad af overfladiske egenskaber, som for eksempel den skrifttype eller font, som de er skrevet med.

Brug enkle forkortelser
Virksomheder med nemt genkendelige forkortelser som KAR eller MIN klarede sig bedre p� b�rsen end virksomheder med sv�re forkortelser som RDO eller XPZ, viste en unders�gelse fra 2006 foretaget af Adam Alter og Daniel Oppenheimer fra Princeton University.

Investerede man $1.000 i nyligt b�rsintroducerede aktier med nemme forkortelser, var profitten den f�rste dag p� b�rsen $85,35 st�rre, end ved aktier med sv�re forkortelser. Denne fordel faldt til $20,25 efter et �r, men var alligevel signifikant nok til at konkludere, at sv�re forkortelser lyder mere risikable end lette.

N�r fors�gspersoner f�r en skriftlig opgave, skrevet i en let l�selig font, tror de, at opgaven i gennemsnit vil tage 8,2 minutter at l�se. N�r fors�gspersoner til geng�ld f�r samme opgave, skrevet i en sv�rt l�selig font, tror de, at den vil tage 15,1 minutter i gennemsnit, alts� n�sten dobbelt s� lang tid.

Mange andre af den slags eksperimenter er blevet lavet (se boksene), og de viser alle sammen, at vi trods vores viden om, at man ikke m� forveksle tegnet med det betegnede (som den ber�mte lingvist Ferdinand de Saussure insisterede p�), ikke er i stand til at g�re det i praksis. Vi beg�r alle sammen den samme fejl: Vi misforst�r vanskelighederne ved at l�se en tekst (som er en arbitr�r overfladeegenskab) med vanskelighederne ved at forst� og anvende tekstens udsagn.

Moses' ark
Schwarz har ogs� opdaget en anden effekt: N�r en tekst er let at l�se, er den ogs� flottere, bedre og mere sand.

Gentag gerne dig selv
Kimberlee Weaver fra University of Michigan pr�senterede to grupper af fors�gspersoner for mange gentagelser af samme synspunkt. �n gruppe fik gentagelserne fra kun �n person, den anden gruppe fra forskellige personer.

Da fors�gspersonerne senere blev spurgt om, hvor meget de tror, synspunktet deles blandt folk i almindelighed, var tallet h�jere for den gruppe, som kun h�rte det fra �n person, hvorimod den gruppe, som h�rte synspunktet fra flere personer, ikke mente at synspunktet deles s� meget blandt folk.

�jensynligt drog fors�gspersonerne deres konklusioner om populariteten af et synspunkt ud fra genkendeligheden (samme person) snarere end fra hyppigheden af personer, der ytrer den.

Her et eksempel: T�nk over sp�rgsm�let 'Hvor mange af hver dyreart tog Moses med sig i Arken?' De fleste mennesker svarer 'to' p� trods af deres viden om, at det egentlig var Noah, ikke Moses, som tog dyrene med i Arken.

Selvom fors�gspersonerne blev advaret om, at nogle af teksterne kunne indeholde fejlagtige oplysninger, overs� de fleste fejlen. Men jo mere let l�selig en font, teksten var skrevet med, jo flere overs� den: Da sp�rgsm�let blev pr�senteret i en letl�selig font, opdagede kun syv procent fejlen. Da den blev skrevet i en sv�rt l�selig font, opdagede 40 procent fejlen. N�r det ser godt ud, m� det ogs� v�re rigtigt. N�r det ser grimt ud, er det mere usikkert.

Brug klar skrift og f� ret
N�r fors�gspersoner skulle afg�re, om ?Orsono er en by i Chile?, var der flere som svarede ja, n�r teksten var skrevet letl�seligt og med st�rke kontrastfarver som sort tekst p� hvid baggrund, end n�r tekst og baggrund var i farver, som gjorde det sv�rere at l�se.

I et andet eksperiment fra sidste �r bad man fors�gspersoner vurdere farerne ved bestemte tils�tningsstoffer til f�devarer. Sv�rt l�selige navne som Hnegripitrom blev vurderet som meget mere farlige end letl�selige navne som Magnalroxate (begge var dog opfundne), og desuden blev de sv�rt l�selige navne betragtet som nyere, alene fordi de virkede mindre kendte (fordi de var sv�rere at udtale).

Er man derfor f�devareproducent, kan det alts� give god mening at opfinde nemme og kendte navne for at g�re folk mere trygge. Er man til geng�ld bestyrer af en forlystelsespark, kan det omvendte v�re mere fordelagtigt: i Tivoli vil folk gerne f�le lidt sp�nding og eventyr, og blandt fors�gspersonerne virker det derfor klart mere sejt at pr�ve at k�re i en Tsiischili end i en kedelig Chunta.

Kontrasteffekter
Selv en af de mest h�derkronede og anvendte metoder til at fjerne fordomme og sk�vvridninger i en beslutningssituation virker ikke altid. N�r journalister bestr�ber sig p� at formidle 'det modsatte synspunkt' eller bare 'et andet synspunkt' i deres p�st�ede objektive skildring af et sagsforhold, s� tror de, at de dermed fjerner bias. Dette viser Schwarz ogs� er rigtigt, men kun til en vis grad. N�r alternativerne er sv�re at forst�, bliver man kun bekr�ftet i de oprindelige udsagn.

Undg� negative tal
Giver man fors�gspersoner en skala fra -5 til 5 til at vurdere, hvor succesrigt deres liv har v�ret, svarer 34 procent, at deres liv har v�ret s�rdeles succesrigt (4 eller 5). Giver man dem til geng�ld en skala fra 0 til 10, svarer kun 13 procent, at deres liv har v�ret s�rdeles succesrigt (9 eller 10).

Effekten skyldes en forestilling om at negative tal er ensbetydende med negative v�rdidomme, hvilket man ikke vil have siddende p� sig.

I et fors�g fra 2004 fandt Richard Larrick fra Duke University ud af, at jo oftere fors�gspersoner blev bedt om at forestille sig det modsatte af, hvad de f�rst have valgt at mene om et givent sp�rgsm�l, jo mere sikre blev de i deres oprindelige tro. De blev spurgt: 'Hvad kunne v�re nogle af grundene til, at din f�rste respons er forkert?' M�rkeligt nok bet�d denne strategi, at fors�gspersonerne blev stadig mere bekr�ftede i deres f�rste antagelse, jo mere de t�nkte over alternativerne.

N�r det forholder sig s�dan, skyldes det, at det er sv�rt at t�nke alternativer. Og n�r det er sv�rt, er det nok ogs� mindre rigtigt (som forklaret ovenfor). Alternativer g�r alts� kun et valg mere objektivt, n�r de er lette at komme p� og forst�. N�r de er sv�re at forst�, g�r de det f�rste-bedste valg mere sandsynligt.

Fremh�v det �nskede
Hvis man st�r foran k�ledisken og ser to pakker med friskhakket oksek�d, hvor der p� den ene pakke st�r '80 procent magert' og p� den anden '20 procent fedt'. Hvad v�lger kunden? Indholdet er det samme, men i langt de fleste tilf�lde v�lger kunden det 'magre' k�d.

Man v�lger med andre ord det produkt, som er blevet framet i den retning, der korresponderer med ens pr�ferencer.

Fonte, farver og p�ne ansigter, der siger tingene p� en let forst�elig m�de, er alt sammen metakognitive oplevelser, som vi ikke har nogen bevidst kontrol over. Og fordi vi ikke har kontrol, forveksler vi de metakognitive elementer med de kognitive v�rdidomme. Og derfor kan vi let manipuleres.

Hvis man derfor som kommunikator vil modg� en usandhed eller et forkert rygte, m� man if�lge Schwarz heller aldrig gentage det forkerte udsagn. I stedet m� man fors�ge at g�re korrektionen s� let forst�eligt og genkendeligt som muligt, og gerne g�re brug af gentagelser, gode fonte og let ford�jelige replikker.

S� derfor, k�re l�ser, l�serbrevsskribent og debatt�r p� nettet: n�r De/du nu begynder at rose denne artikel for at v�re oplysende, interessant, m�ske lidt overfladisk, men i det store hele objektiv og sand, s� er det bare fordi den er godt skrevet, let forst�elig og l�kkert sat op.

Slimdyr foretr�kker motorvej til Herning

2010-02-08T16:39:00.000+01:00

Her er den f�rdige video efter tre dage, hvor slimdyret Physarum plasmodium har fourageret hen over hele Danmark og vist, hvor de optimale trafikforbindelser er.

http://ing.dk/artikel/106204-video-slimdyr-foretraekker-motorvej-til-herning#p238200

Herning og Viborg bliver motorvejs-knudepunkter i det fors�g, som Ingeni�ren har bedt professor Andrew Adamatzky fra University of the West of England udf�re med slimdyret/slimsvampen Physarum polycephalum.

I en petrisk�l, der ligger oven p� et danmarkskort, er slimdyret podet i K�benhavn, �rhus og Odense, og ved at udbrede sig efter f�dekilderne - havregryn - viser slimdyret, hvordan et optimalt motorvejsnet i Danmark kunne se ud.

Her den f�rdige video efter tre dage, hvor slimdyret har fourageret hen over hele Danmark og dannet flere synlige veje.

Som man man se, blev det ret tidligt i forl�bet dannet en bro fra Fyn til Jylland, hvorimod broen over Storeb�lt aldrig rigtig kom op at st�, sandsynligvis p� grund af de for store afstande. Efter 25 sekunder kan man dog se Physarum hoppe fra Sj�lland over p� Langeland et kort �jeblik, men forbindelsen brydes hurtigt igen (fordi der ikke er mad p� Langeland).

Andre interessante momenter: Slimdyret ser ud til at foretr�kke Herning og Viborg som mellemstationer p� vej nordp�, og forbindelsen mellem Vejle og Herning virker meget bes�gt.

Vejen fra K�benhavn ned til Falster g�r f�rst igennem Ringsted og Sor�, men efterh�nden som slimdyret optimerer sine ruter, forsvinder Ringsted/S�ro/Vordingborg forbindelsen til fordel for den mere direkte vej via K�ge.

L�s mere om slimsvampen i denne artikel.

P� slimsporet af det ideelle netv�rk

2010-02-05T15:12:00.004+01:00

At designe det optimale netv�rk er lidt af en kunst. Et encellet slimdyr kan m�ske s�tte ingeni�rer p� sporet.

L�s hele artiklen som pdf

Slimdyr er meget egoistiske. De lever p� skovbunden og finder let den korteste vej fra den ene n�ringskilde til den n�ste. Efterlader man nogle syltet�jsklatter p� havebordet i flere dage, kan det ske, at man kommer tilbage til et glinsende netv�rk af gr�n-gule tr�de, der effektivt forbinder alle krummer og klatter p� bordet.

Uden sammenligning i �vrigt fors�ger ogs� mange ingeni�rer at finde den optimale vej gennem netv�rk. De g�r det bare ikke helt s� godt, viser det sig. Forskerhold fra b�de Japan og England har brugt slimdyret Physarum polycephalum til at simulere en l�sning for dels strukturen af jernbanenettet omkring Tokyo, dels motorvejsnettet i England, og sammenlignet sliml�sningen med de faktisk designede netv�rk.

Atsushi Tero og hans kolleger fra Hokkaido Universitet i Sapporo, Japan, kan i fagbladet Science vise, hvordan P. polycephalum (PP) spiste sig vej fra Tokyo og gennem 36 forst�der, repr�senteret af 36 havreflager, der var placeret i n�jagtige posi�tioner p� en 17 cm bred plade. Ufremkommelige bjerge og bugter i landskabet omkring Tokyo blev simuleret ved hj�lp af bestr�ling, der forhindrede slimdyret i at vokse d�r. Det encellede dyr kunne alts� kun gro og lave forbindelser der, hvor der var et nogenlunde fladt landskab.

Professor of unconventional computing Andrew Adamatzky fra University of the West of England viste i en artikel sammen med Jeff Jones to m�neder tidligere, hvordan slimdyret kan genskabe Englands motorvejsnet, og at en ny motorvej burde g� fra Newcastle til Glasgow.

Forskerne viser, hvordan PP i l�bet af f� timer udvikler forbindelser, der til forveksling ligner de faktiske transportnetv�rk. Dets tubuli angiver ikke kun den korteste og mest effektive vej gennem alle byer. Der er ogs� redundante ekstraforbindelser, der ligesom i virkeligheden g�r det muligt at undvige i tilf�lde af nedbrud p� en hvilken som helst anden str�kning. Slimdyrene kan med andre ord sagtens konkurrere med transportingeni�rernes gennem mange �r udviklede design, b�de hvad ang�r omkostninger, effektivitet og modstandskraft mod nedbrud.

�N�r Physarum sp�nder over havreflager i sit netv�rk af protoplasmatiske r�r, udf�res der en optimal fourageringsstrategi,� forklarer Adamatzky.

�Netv�rket er bygget til at effektivisere overf�rslen af n�ringsstoffer mellem de forskellige dele, til at d�kke omr�det med et netv�rk af sensorer, til at minimere skader fra potentielle farer, osv. Slimdyret kan alts� bruges som en god biologisk model for udviklingen af transportforbindelser, hvad enten det er jernbaner, motorveje, el-, olie- eller vandledninger,� siger Adamatzky.

Elegant og effektivt
For transportingeni�rer og netv�rksdesignere g�lder det om at v�re �konomisk bevidste og balancere service med holdbarhed og effektivitet. N�r der er megen trafik, skal man kunne �ge kapaciteten og have h�j fleksibilitet, og n�r der er for lidt trafik, kan det g� ligesom med de sm� jernbaner i Jylland - truet af lukning.

Desv�rre har det vist sig at v�re um�deligt sv�rt at beregne optimale designs af netv�rk ad ren matematisk vej. Men man kan til geng�ld finde tiln�rmelsesvise l�sninger, som er n�sten lige s� gode. S�dan er det ogs� med slimdyrene, og m�ske endda bedre, fordi de er selvorganiserede, adaptive, og uden central kontrol. Lokale regler og gentagne processer er nok til at producere l�sninger, som er lige s� gode som, eller bedre end, hvad matematiske modeller kan pr�stere for jernbanerne omkring Tokyo. Og meget billigere.

Desuden viser det sig, at de levende systemer indeholder masser af frihedsgrader til at justere cost-benefitraten og til at fremh�ve andre �nskede egenskaber s�som fejltolerance, variable belastninger eller �get effektivitet.

Parameterkontrollen er langt nemmere i de levende organismer end i de siliciumbaserede computere, fordi den naturlige udv�lgelse har l�rt dem at v�re adaptivt selv-optimerende, at have en effektiv f�deindtagelse, minimere energiforbruget og undg� skader.

Langsom udvikling
Sp�rgsm�let er derfor, hvorfor ingeni�rer ikke for l�ngst er g�et i gang med at kaste slimdyr hen over rutningsprotokoller og topologikontrolkort for mobile, tr�dl�se og andre ad hoc-netv�rk. Svaret er, at der stadig er alt for store praktiske barrierer.

�Plasmodiet af Physarum er en celle med myriader af cellekerner, med et sofistikeret cytoskelet og hundreder af sammenflettede metabolismer,� forklarer Adamatzky.

�Slimdyrets adf�rd er derfor bestemt af mange faktorer, der ligger hinsides vores kontrol eller viden. Selv i det mest simple eksperiment integrerer slimdyret signaler fra egne fotoreceptorer og fra diverse kemo�receptorer. Det kan registrere fugtigheden og pH-v�rdien af substratet, og der er flere spatio-temporale b�lger og andre dynamiske m�nstre af elektrisk og kemisk art.�

PP har v�ret studeret af b�de matematikere, fysikere og kemikere som et eksempel p� en organisme, der har en biologisk funktion, der minder om intelligens uden at have et nervesystem. Men selvom eksperimenterne er sv�re at kontrollere, g�res der sm� fremskridt hele tiden. Professor Ke Li fra University of Delaware i Newark har for nylig brugt PP til at forbinde tr�dl�se sensorer med hinanden, og vist, at de kan skabe effektive og robuste netv�rksprotokoller.

Lektor Preben Graa S�rensen fra K�benhavns Universitet mener dog ogs�, at der er lang vej til at man forst�r og kan kontrollere slimdyrets adf�rd.

�Der findes grove matematiske modeller baseret p� PP's opf�rsel i simple eksperimenter, som i nogen grad kan forklare observationerne,� siger Graa S�rensen.

�Men man er meget langt fra en forst�else p� basis af kemiske reak�tionsnetv�rk. Det store problem er stadig, hvordan global information om netv�rket kommunikeres til lokale �ndringer. Oscillationer og b�lger er m�ske n�glen til forst�elsen.�

Graa S�rensen tvivler derfor p�, at et analogt system som PP vil v�re mere effektivt end en computer til at l�se et konkret optimeringsproblem.

�P� den anden side demonstrerer PP's strategi, at det kan v�re langt bedre at optimere det samlede problem i stedet for p� forh�nd at splitte det op i simplere enkeltproblemer (som at optimere vejf�ringen mellem et givent s�t af byer) og optimere delene hver for sig,� siger han.

Sl�gten Physarum hedder p� dansk st�vknop. Den er hverken et dyr, en plante eller en svamp og g�r under klassifikationen 'protist', sammen med am�ber og visse alger. Biologisk er PP en mangekernet slimklump uden cellev�gge, der kan �ndre netv�rket p� f� timer og derfor reagerer hurtigt sammenlignet med egentlige svampe.

Adamatzky og Jones har spekuleret p�, hvorvidt man kunne betragte slimdyret som en biologisk variant af et kemisk reaktions-diffusionssystem, der er indkapslet i en elastisk membran. I s� fald (og hvis man kan kontrollere systemet) vil det kunne fungere som en massiv parallelcomputer med flere inputs og outputs, der kan reagere intelligent p� eksterne stimuli. Slimdyret kan alts� betragtes som en amorf og decentraliseret robot.

De har kaldt denne biorobot for en 'Plasmobot', og kunnet programmere den ved hj�lp af lys og elektromagnetiske stimuli. Forskerne har vist, at de komplekse kemiske reaktioner kan fungere som logiske gates, der kan l�se grafproblemer (Voronoi-diagrammer), finde korteste afstande, og have hvad man kunne kalde en primitiv hukommelse og beslutningsevne.

Design af nye netv�rk
Adamatzky og Jones har ogs� fors�gt at placere slimdyret p� en vandoverflade sammen med flydende f�dekilder for at se, om det stadig danner netv�rk p� samme m�de, eller om slimdyret ogs� er i stand til at bev�ge f�dekilderne i mere fordelagtige retninger. Det viser sig, at slimdyret b�de kan skubbe og tr�kke i f�den, alt efter hvilke lyskilder og kemiske sammens�tninger, der dominerer.

Slimdyret kan alts� ikke kun finde et tiln�rmet optimalt netv�rk for en given konfiguration, men i princippet ogs� forbedre en given konfiguration af hubs ud fra et givent s�t af randbetingelser.

Man kunne derfor forestille sig, at PP engang i fremtiden vil kunne designe bedre transportnetv�rk og informere ingeni�rer om, hvor der bliver brugt uforholdsm�ssigt mange ressourcer, og hvor der mangler infrastruktur.

Man kunne m�ske endda bruge slimdyret som en upartisk dommer i de politiske afg�relser omkring alle de jyske motorveje og jernbaner. Ja, m�ske ville det endda kunne bruges til at kortl�gge de skjulte politiske interessenetv�rk omkring den slags beslutninger. Men OK - m�ske findes der nogle ting, som selv slimdyr ikke vil r�re ved.

Anatolsk invasion bragte landbruget til Europa

2010-01-29T08:03:00.001+01:00

Mere end 80 procent af de europ�iske m�nd stammer fra tyrkiske b�nder, der bragte landbruget til Europa, viser nye unders�gelser. Europas kvinder stammer derimod prim�rt fra lokale j�ger-samler-samfund.

�rsagen til, at mange vesteurop�iske lande ikke vil optage Tyrkiet i EU, er m�ske et 10.000 �r gammelt �dipus-kompleks. S�dan kunne man i hvert fald tolke nye forskningsresultater, der viser, at den mest hyppige variant i m�nds Y-kromosom stammer fra et omr�de i det nuv�rende Tyrkiet.

En stor unders�gelse af 2.374 europ�iske m�nd viser, at de stammer fra migrerende landm�nd fra mellem�sten. I mods�tning hertil stammer de fleste kvinder fra �ldre europ�iske j�ger-samler-samfund, hvilket antyder, at de eksotiske landm�nd havde en reproduktiv fordel i forhold til de lokale j�ger- og samlerm�nd i den sidste del af stenalderen, det s�kaldte neolitikum.

Eksotiske Y-kromosomer
Genetikere, antropologer og afstamningsforskere har l�nge diskuteret europ�ernes oprindelse. Nogle har troet p� hypotese A, kaldt 'demisk diffusion': at europ�erne prim�rt nedstammer fra landm�nd, som udvandrede fra Mellem�sten for cirka 10.000 �r siden. Andre har holdt p� hypotese B: at europ�erne nedstammer fra �ldre j�ger-samler-samfund, som koloniserede Europa for ca. 40.000 �r siden, trak sig tilbage til Den Iberiske Halv�, Italien og Balkan-omr�derne, og s� genbefolkede resten af Europa, da istiden sluttede for cirka 10.000 �r siden.

Sandheden ligger nok et sted midt imellem de to hypoteser, men det nye studie, offentliggjort i online-fagbladet PLoS Biology i sidste uge, indikerer, at den f�rste hypotese er mest rigtig.

Det har v�ret kendt blandt genealoger, at hyppigheden af den mest udbredte undergruppe af Y-kromosomer i Europa, kaldt haplogruppe R1b1b2, er h�jere, jo l�ngere man kommer vestp�. I Danmark er den knap 43 pct. og i Irland over 85 pct.

P� grund af denne store koncentra�tion i de vestlige dele af Europa har man troet, at gruppen stammer fra pal�olitisk j�ger-samler-tid, hvor sm� lommer af stenaldersamfund overvintrede istiden i prim�rt Sydeuropa. Men Patricia Balaresque fra universitetet i Leicester i England og kolleger viser nu, at den geografiske fordeling af variationerne inden for denne gruppe bedst kan forklares ved, at epicentret for udbredelsen ligger i det vestlige Tyrkiet.

(click to enlarge)
Forklaringen er mutationshastigheder og deres geografiske fordeling. Jo flere mutationer der ophobes i en haplogruppe, jo st�rre er variationerne, og jo �ldre er gruppen. Hvis hypotese B var rigtig - at resten af Europa var blevet genkoloniseret fra Sydeuropa - s� burde gradienten af variationerne flugte med breddegraden, snarere end med l�ngdegraden (se graf). Desuden findes den st�rste variation i det vestlige Tyrkiet, hvorfra den spreder sig i aftagende grad, lige som ringe i vandet, i alle retninger.

Forskellige forf�dre
Man kan fors�ge at aldersbestemme de forskellige ringe. Det g�res ved at estimere en gennemsnitlig muta�tionsrate i haplogruppen, og s� beregne antal af generationer, som man skal g� tilbage, indtil man rammer en f�lles forfader.

For danskerne finder forskerne en v�rdi p� 6.555 �r tilbage i tiden, alts� �ret 4.544 fvt. Den �ldste v�rdi p� 7.989 �r findes i det centrale Tyrkiet, og den yngste i Cornwall i det sydvestlige England 5.460 �r tilbage.

Selvom der er store variationer mellem de individuelle populationer (is�r baskerne ser ud til at have v�ret meget isolerede), viser tallene tydeligt, at der var tale om en hurtig ekspansion i l�bet af 2-3.000 �r, og at det ikke kan v�re sket f�r neolitisk tid.

Forskernes konklusion er alts�, at R1b1b2 skyldes en mutation i en base i Y-kromosom-afsnittet M269 fra en mand i Anatolien, hvis efterkommere har spredt sig til 110 millioner europ�iske m�nd i l�bet af de sidste 8.000 �r. Manden selv stammer fra den indoeurop�iske del af Mellem�sten, m�ske den sydlige del af Armenien og l�ngere �st p�.

Hvis man tager andre studier af europ�iske Y-kromosomer med i betragtning, tegner der sig et billede af, at langt st�rstedelen af europ�iske m�nd nedstammer fra en indvandring fra Anatolien for cirka 10.000 �r siden. Europ�erne har alts� ikke l�rt at dyrke jorden ved at f� bes�g af broderfolket fra Orienten, og s� kopiere ideen, men ved at v�re direkte afkom af anatolske landm�nd, der langsomt spredte sig op igennem Europa, indtil de sidste n�ede Wales og Irland for cirka 5-6000 �r siden.

(click to enlarge)
Det antages, at de eneste pal�olitiske (dvs. j�ger-samler-) gener i europ�iske m�nds Y-kromosomer findes i haplogruppe I (se graf), der udg�r ca. 18 procent af europ�erne i dag. I Danmark og Norge er hyppigheden af haplogruppe I p� cirka 40 procent, hvilket kunne tyde p�, at de skandinaviske j�ger-samler-kulturer som Erteb�lle og Kongemose ikke var helt s� overrendt af de eksotiske landm�nd, som resten af Europa.

�Forudsat at vores tolkning af R1b1b2 er rigtig, er haplogruppe I den eneste st�rre europ�iske gren, som man mener har pal�olitisk oprindelse,� siger medforfatter Mark Jobling fra universitetet i Leicester.

Kvinderne overlevede
Det er en anden sag for kvinderne. Her har man regnet sig frem til, at den yngste f�lles forfader (eller 'for-moder') for de mest udbredte haplogrupper i kvindernes mitokondrier levede for 20-25.000 �r siden i det sydlige Frankrig og Nordspanien, hvorfra flere b�lger af udvandring m� v�re sket, prim�rt langs Atlanten.

Et sandsynligt scenarie er derfor, at de nye indvandrere fra Orienten, som begyndte at dyrke landet for 6-8.000 �r siden, var gode til at score de lokale j�ger-samler-kvinder, der boede i de sm� landsbyer langs kysterne. Stanken af fisk m� have v�ret enorm.

At kvinder og m�nd kan have forskellige afstamningshistorier er blevet set f�r. Senest af firmaet Decode Genetics, der i �r 2000 offentliggjorde et studie om den islandske befolknings afstamning. Her fandt man ud af, at Island blev grundlagt i �r 874 af 10-15.000 vikinger fra Norge, som tog cirka 4-5 gange s� mange irske kvinder med sig til Island. De unge islandske s�nner har siden hen nedarvet deres Y-kromosom fra deres f�dre, mens d�trene har arvet deres m�dres mitochondrie-DNA.

Artiklen i PLoS er vigtig, fordi den giver et bud p�, hvordan landbruget kunne have spredt sig s� effektivt i Europa. Hvis konklusionerne er rigtige, er Europa et pr�mieeksempel p�, hvordan ekspansionen af en bestemt mandlig afstamningsgruppe blev ledsaget af en af de vigtigste kulturelle og teknologiske forandringsprocesser i menneskets historie.

I blogosf�ren har resultaterne v�ret flittigt diskuteret - og kritiseret. Razib Khan fra bloggen Gene Expression mener f.eks., at der er alt for store overlap i konfidensintervallerne for estimaterne af den yngste f�lles forfader. Det kan tyde p�, at der ud over en enkel radialbev�gelse fra Tyrkiet har v�ret en del migrationer frem og tilbage langs middelhavskysten.

Andre mener ikke, at selve metoden til at bestemme den yngste f�lles forfader, kaldt (TMRCA - 'The Most Recent Common Ancestor') er s�rlig p�lidelig. Den baserer sig nemlig p� en simpel hypotese om, at alle mutationerne i genomet sker med en konstant frekvens, hvilket kun tiln�rmelsesvist er rigtigt. Derfor skabes der alt for store usikkerheder for dateringer p� over 5.000 �r.

Ikke desto mindre synes flere og flere genetikere rede til at forkaste den gamle hypotese om, at landbruget spredtes via enkelte pionerer, som bragte teknikkerne til Europa via mundtlig eller praktisk overlevering. Mere sandsynligt er det, at de anatolske landm�nd migrerede til Europa og tilb�d den lokale befolkning langt bedre livsvilk�r, hvilket i l�bet af et par tusinde �r blev oversat til et demografisk flertal.

S� alt imens nogen i dag bekymrer sig over, om vores genetiske og kulturelle s�rkende bliver udvandet af indvandringen, kan det vise sig, at folk fra Mellem�sten i lang, lang tid har s�et deres fr� i en vestg�ende retning, og at det i �vrigt har bragt mange goder med sig.

Livets formel

2010-01-24T19:13:00.001+01:00

Det er mystisk, at vi aldrig har set liv opst� af sig selv. Alts� fra bunden af. Dermed mener jeg ikke den f�rste celledeling i et befrugtet �g som et lykkeligt resultat af k�rlighed mellem to individer, men den spontane selv�organisering af den mest primitive livsform man kan forestille sig - hvad enten det sker i lerkrystaller under jorden eller i en vandpyt et sted i Afrika. Hvis livet startede for 3,8 milliarder �r siden, s� burde det jo egentlig forts�tte med at starte hele tiden. Men hvorfor ser vi ikke noget til det? �n forklaring er, at livet er blevet s� specialiseret gennem tiden, at alle nystart ikke f�r et ben til jorden (der er jo heller ingen, som bruger hulkort l�ngere). En anden forklaring er, at der sagtens kunne v�re helt primitive livsformer p� denne her klode, men at vi er fuldst�ndig uvidende om dem, fordi vi ikke kan genkende dem som liv. En tredje teori foresl�r, at vi er blevet inkuberet med liv fra rummet. En fjerde, at det var Gud der skabte det hele.

Det har heller ikke v�ret muligt at producere noget primitivt levende i et laboratorium. Det klassiske Miller-Urey-eksperiment har jo kun v�ret en vits af en forklaring p� livets oprindelse. I deres ursuppe fandt man godt nok nogle organiske molekyler s�som sukker og enkelte nukleotider, men de forsvandt lige s� hurtigt igen, som de var blevet dannet af de kunstige elektriske lyn i kolben. For at v�re en selvorganiseret livsform, skal den kunne formere sig, og underg� darwinistisk udv�lgelse, hvilket man aldrig har v�ret s� meget som i n�rheden af i et laboratorium. For to �r siden annoncerede den amerikanske biokemiker og forretningsmand Craig Venter, at han havde syntetiseret det samlede genom fra en bakterie, og at det nu blot var et sp�rgsm�l om tid, f�r han ville kunne s�tte det ind i en tom celle, og s� 't�nde' for organismen. M�ske vil det lykkes i 2010, og med lidt god vilje vil man s� kunne p�st�, at vi mennesker har kreeret kunstigt liv og givet Gud og Frankenstein konkurrence. Men strengt taget er der kun tale om syntetiseret DNA i en allerede eksisterende organisme.

Men n�r vi nu ikke er i stand til at opfinde liv eller blot lave en syntetisk kopi af det, hvad s� med i det mindste at isolere noget levende og opretholde det i en beholder? Heller ikke det har vi v�ret gode til. 'Biosphere 2' hedder det mest kendte fors�g p� at skabe et isoleret �kosystem i et 13.000 km2 stort drivhus i Arizona. Iltkoncentrationen gik ned under mystiske omst�ndigheder, og de �vrige metabolismer viste sig at v�re fatalt s�rbare over for uforudsete h�ndelser. Hvis vi vil kolonisere Mars skal det g�res bedre. Andre biosf�reprojekter som BIOS-3 og MELiSSA har ogs� vist, hvor sv�rt, hvis ikke umuligt, det er at opretholde et stabilt og selvopretholdende �kosystem, selv hvis man fors�ger at kopiere naturen p� bedste beskub. Bioingeni�rernes l�bende forbedringer og reparationer er afg�rende for, at disse kunstige rum overhovedet kan best�, hvilket samtidigt ogs� er et bevis p�, at de ikke kan klare sig selv, ligesom naturen kan g�re det.

Livets eksistens er forblevet et enigma. Videnskaben har for l�ngst afskaffet den religi�s-romantiske forestilling om et livgivende princip, et elan vital, der ind�nder liv i den d�de materie. Men den er heller ikke kommet op med en erstatningssubstans. Det t�tteste vi er kommet p� en videnskabelig forklaring er abstrakte principper som kompleksitet, autokatalyse og selvorganisering. Men vi har ikke kunnet verificere dem med et hjemmelavet eksempel, der selv kan udvise evolution. M�ske skal vi udvide vores horisont lidt og lede efter helt nye substanser og forklaringer. K�rlighed, for eksempel. Det er vel ogs� det stof, der f�r mennesket til at overleve den ene generation efter den anden. Men hvad er formlen?

Multitasking er sv�rt, tidr�vende og usundt

2010-01-23T13:00:00.003+01:00

Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske. N�r vi g�r det alligevel, tager den skade. Det eneste, vi bliver bedre til, er at lade os distrahere - s� hvorfor g�r vi det?

L�s hele artiklen som pdf

Din plan var egentlig at skrive en artikel f�rdig. Men s� kom der en sms fra en ven, som lige skulle besvares. Tilbage ved sk�rmen var der to mails i inboxen. Den ene indeholdt et link til en YouTube video, som lige skulle ses, og mens den loadede, kunne du jo sl� ordet 'burnout (psychology)' op p� Wikipedia. Den f�rer videre til en 'burnout test', som lige skal tages. �h nej ... Musikken i dine h�retelefoner er g�et i st�, og mens du genfinder play-knappen bag de otte �bne vinduer, skal du lige svare ja p�, om dit backupprogram ogs� skal indeksere den eksterne harddisk. Selvf�lgelig, ja, klik, klik, klik!

F�nomenet er velkendt. Vi roder dagligt med 17 programmer og 114 ting, der lige skal ordnes, online, offline og helst samtidigt. Det hedder multitasking p� nudansk, og er for de fleste mennesker multidistraherende. Selve arbejdet skrider nemlig kun langsomt fremad. Og selvom livsstils�magasiner i mange �r har anbefalet at skrue ned for brugen af de mange nye medier for at undg� stress, er mediemultitasking ved at blive en almen arbejdsform for stort set alle mennesker, der arbejder p� et kontor.

Mange hjerneforskere, psykologer og l�ger har unders�gt tendensen, og konklusionerne peger mere og mere p�, at vores hjerner simpelthen ikke kan klare udfordringen. I et studie af Eyal Ophir, Clifford Nass og Anthony Wagner fra Stanford Universitet viste det sig sidste �r, at is�r dem, som g�r st�rk brug af mange medieformer samtidigt, lider overlast. De er d�rligere til at koncentrere sig. De er d�rligere til at skelne mellem relevant og ikke-relevant information. De er d�rligere til at huske ting. De er endda d�rligere til det, som man skulle tro de var bedre til, nemlig at skifte mellem opgaverne. Og nej, kvinder er ikke bedre til at multitaske end m�nd.

V�rre end alle andre
Videnskaben siger, at mennesker ikke kan multitaske. Vi kan m�ske godt pille bussem�nd, mens vi venter for r�dt, men det er ikke �gte multitasking. Det er en automatiseret adf�rd, som ikke kr�ver kognitivt arbejde. S� snart det g�lder om at tage beslutninger, kan der ikke v�re plads til andet i hjernen end netop en enkel af slagsen. �gte opm�rksomhed kan ikke v�re delt.

Men hvad er s� det, der er s� tiltalende ved at jonglere med s� mange medier samtidig? If�lge Clifford Nass eksisterer der et �nske om at blive oversv�mmet af information, fordi det giver en kortvarig lykkef�lelse, og fordi det giver en fornemmelse af at v�re i centrum af begivenhederne. M�ske skyldes det ogs� en tro p�, at man i det lange l�b kan formatere sin hjerne til at klare de mange stimuli. En frustrerende l�reproces med andre ord, der ses som en investering i en fremtidig superhjerne. Men det er desv�rre et forf�ngeligt h�b.

I deres eksperiment opdelte Nass og kolleger fors�gspersonerne i to grupper alt efter, hvor meget de multitaskede i deres hverdag. Begge gruppe skulle fokusere p� to r�de firkanter p� en sk�rm, der var omgivet af to, fire eller seks bl� firkanter, og efter et hurtigt billedskift afg�re, om de to r�de firkanter havde skiftet deres orientering.

Selvom begge grupper fik fortalt, at de skulle ignorere de bl� firkanter, kunne gruppen af st�rkt multitaskende fors�gspersoner ikke abstrahere fra dem. De blev hele tiden distraheret af de bl� firkanter, og klarede sig meget d�rligere end de svagt multitaskende fors�gspersoner.

M�ske var �rsagen, t�nkte forskerne, at de st�rkt multitaskende personer havde en bedre hukommelse, og derfor lavede de en hukommelsestest. Men ogs� denne test viste, at de ikke var bedre end de svagt multitaskende fors�gspersoner. Tv�rtimod blev de st�rkt multitaskende personer d�rligere og d�rligere med tiden, m�ske fordi de mistede t�lmodigheden eller fordi de blev hurtigere kognitivt overbelastede.

Under alle omst�ndigheder burde man forvente, at de st�rkt multitaskende personer i det mindste var bedre til at skifte mellem opgaver, i og med at det er det, de g�r s� meget. Men nej, heller ikke det var tilf�ldet. N�r man viste dem billeder af bogstaver og tal samtidigt, og instruerede dem om, hvad de skulle fokusere p�, var de d�rligere til at svare p�, om tallene var lige eller ulige, eller om bogstaverne var vokaler eller konsonanter.

�De kunne ikke lade v�re med at t�nke p� de ting, som de ikke skulle besk�ftige sig med,� sagde Eyal Ophir i en kommentar til deres artikel i PNAS. �De st�rkt multitaskende fors�gspersoner fors�gte hele tiden at tr�kke informationer ud af alt, som var foran dem. De kunne ikke separere tingene fra hinanden,� sagde han.

Den negligerede hippocampus
Det, som mennesker g�r, n�r de multitasker, er et fors�g p� at automatisere en handling, s� de kan koncentrere sig om en anden. Ligesom at k�re p� cykel kr�ver det tr�ning, men til sidst beh�ver man ikke at t�nke over det l�ngere. I hjernen foreg�r dette ved at aktivere striatum, der menes at underst�tte habituel opgavel�sning.

I hjernescanningsfors�g med multitaskere viste Russell Poldrack fra UCLA i 2007, at normal l�ring uden forstyrrelser involverer hippocampus, der forarbejder og lagrer information. Men hvis fors�gspersoner bliver forstyrret af andre opgaver, stopper aktiviteten i hippocampus og erstattes med �get aktivitet i striatum. Det tyder p� en kompensationshandling, der s�ger at mindske den kognitive last og i stedet mekanisere l�ringsprocessen.

Problemet er bare, at de f�rreste l�ringsopgaver kan sammenlignes med at l�re at k�re p� cykel. Uden hippocampus hindres hjernen i at tr�kke p� den fleksible langtidshukommelse, som associeres med kreativitet og adaptiv probleml�sning. En inaktiv hippocampus kan i den forstand sammenlignes med en skadet hippocampus, som man finder det hos folk med Alzheimer - alts� tab af hukommelse og alvorlig distraktion.

En skadet striatum finder man derimod hos patienter med Parkinson. De har en velfungerende langtidshukommelse, men har store problemer med deres motoriske l�ring af simple procedurer.

Fortidens optimisme
I 1945 skrev Roosevelts videnskabelige r�dgiver Vannevar Bush et meget indflydelsesrigt essay i bladet Atlantic Monthly kaldt 'As We May Think'. Heri spekulerer Bush over muligheden for i fremtiden at bygge et kollektivt hukommelsessystem (som han kaldte memex), der kan forbedre vores adgang til informationer, og transformere dem til en f�lles civilisatorisk viden. P� mange m�der foregreb Bushs vision den digitale computer, internettet og hypertekst. Det prim�re form�l for Bush var at t�nke over, hvordan man kan frig�re mennesker fra det tr�lse rutineaspekt i informationsbearbejdningen og erstatte det med en st�rre kreativ frihed, som han mente ikke kan udf�res af maskiner.

Bushs essay er muligvis en grund til, at mediemultitasking stadig har en positiv klang for mange mennesker. Selv didaktikere og kognitionsforskere har l�nge brugt Bushs mods�tning mellem det belastende informationsoverload, der skal afhj�lpes med mekaniske hj�lpemidler, og den h�jere kognitive frig�relse, hvor man surfer p� det globale vidensbibliotek, til at designe nye digitale v�rkt�jer.

Men hvad det er for en h�jere ordens kreativitet, er stadig uklart. If�lge en af de mest kendte medieteoretikere, Marshall McLuhan, tilf�jer hvert nye medie sig til det, som vi mennesker allerede er ekviperet med til at forst� verden. Det medf�rer b�de 'amputationer og udvidelser' til vores lemmer, vores sanser, og til vores kognitive v�rkt�jskasse.

De nye digitale repr�sentationsformer vil derfor langsomt bevirke, at vi overg�r til en ny teknisk form, fordi internettet udfordrer vores evne til at h�ndtere ikke-line�re parallelle informationsstr�mme, og kr�ver helt nye evner til grafisk og ikonografisk symbolmanipulation. Opm�rksomheden skal deles mellem mange ting, man skal kunne skifte hurtigt og effektivt, og have parallelle tankeprocesser klar i arbejdshukommelsen. Det er en ny m�de at t�nke og kommunikere p�. Det er en ny m�de at socialisere p�, og det �ndrer vores adf�rd.

Negativ effekt
Men den nye forskning viser, at �ndringerne er prim�rt negative. St�rk multi�tasking g�r h�nd i h�nd med en vigende koncentrationsevne, en d�rligere hukommelse og en generel intellektuel forv�rringsproces. Vi kan for eksempel roligt regne med, at de fleste st�rkt mediemultitaskende l�sere for l�ngst er faldet fra, og aldrig f�r l�st denne artikel f�rdig.

I en kommentar til de nye fund siger professor Lin Lin fra University of North Texas, at st�rkt multitaskende personer udvikler en vane til at betragte alle informationer som ligev�rdige. Konsekvensen, som ogs� er blevet bekr�ftet af en engelsk unders�gelse fra 2008, er en overfladeforst�else af informa�tioner og en manglende kritisk og analytisk sans.

Desuden er det, som om ejerforholdene er vendt om: Det er ikke l�ngere os, som ejer de nye gadgets, men dem, der ejer os. Frem for at vi beslutter os til at fokusere p� et bestemt medie, kalder medierne p� os for at blive h�rt.

Den tilstand blev allerede bem�rket af psykologen og forfatteren William James, da han for hundrede �r siden skrev, at mennesker 'kun f�r gjort deres ting i mellemrummene mellem deres tankevandringer'. For James var evnen til frivilligt at bringe sin vandrende opm�rksomhed tilbage 'det afg�rende kendetegn for d�mmekraft, karakter og viljestyrke'.

Den multitaskende hjerne er derfor m�ske i h�jere grad et tegn p� en tids�nd, der hj�lpes p� vej af en teknologisk udvikling. Vi er blevet forbrugerhjerner, der f�r et kick ud af ny viden og elsker at bade i de evige informationsstr�mme. En vandrende hjerne er ligesom shopping: Opslugt i rusen af sp�ndende viden og nye ideer, sjove film, hurtige updates fra venner og f�lelsen af altid at v�re 'p�'. Men ligesom overdreven shopping sl�r bunden ud af �konomien, skader overdreven mediemultitasking den mentale balance - og kicket er kortvarigt.

David Favrholdt: Niels Bohr var filosof

2010-01-05T14:40:00.002+01:00

Der er meget at l�re af den kompetente videnskabsfilosof og Bohr-kender David Favrholdts bog, 'Filosoffen Niels Bohr', der nok er en af de bedste Bohr-b�ger, der findes p� markedet. Hvor stor en filosof, Bohr egentlig var, er dog mere tvivlsomt

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk
L�s artiklen med kommentarer p� information.dk

Utvivlsomt h�rer Niels Bohr til blandt de allerbedste og allervigtigste videnskabsm�nd nogensinde. Men at Bohr ogs� h�rer til gruppen af de vigtigste filosoffer, er et budskab, som professor emeritus David Favrholdt fors�ger at begrunde med sin nye bog Filosoffen Niels Bohr.

Bogen er en meget klog og indlevende gennemgang af Bohrs liv og hans �erkendelsesteoretiske bel�ring�. Men frem for at v�re en biografi, m� den alts� ses som et fors�g p� at rette lidt op p� en gammeldags filosofi-tradition, der ikke kan eller vil forst� basal fysik - og is�r kvantemekanik. I forordet skriver Favrholdt, at Bohr �havde noget revolutionerende nyt at byde p�, som under �t forkaster alle de mange forskellige grundholdninger, som man finder i den vesterlandske filosofi fra Platon og frem til vor tid�. Og det er jo lidt af en mundfuld.

Bohr er skuffet
Det er ikke nemt at g�re Bohr til filosof, is�r n�r Bohr selv sagde, at han ikke var interesseret i filosofi. Gennem sin halvf�tter Edgar Rubin var Bohr dog nogenlunde opdateret med de filosofiske str�mninger mellem 1905 og 1960. Men generelt var han skuffet over hvad han s�, og holdt sig v�k. Den logiske positivismes reduktionisme ans� Bohr som forkert, ligesom Kants transcendentalfilosofi, der antager, at der findes visse erkendelseskategorier forud for erfaringen. Wittgensteins l�re om sprogspil var i princippet t�t p� Bohrs egen tro p�, at dagligsproget er en foruds�tning for al erkendelse, men alligevel fjern, fordi Wittgenstein ikke var interesseret i at vide, hvilken form og basis sproget m� have ud fra virkelighedens beskaffenhed.

Og det er her, hvor Favrholdts bog er st�rkest. Den viser at Bohrs indsigt i kvantemekanikken gav ham en hyppermoderne forst�else af t�nkningens gr�nser uden at forfalde til positivisme eller subjektivisme. I analogi med Plancks konstant, der giver os en fysisk gr�nse for at m�le et objekts tilstande, har menneskets erkendelse if�lge Bohr sin gr�nse i det sprog og de begreber, som vi bruger til at give ting deres kommunikerende mening. Verden/virkeligheden kan ikke betragtes 'udefra' (som f.eks. Einstein og hele den platon-inspirerede filosofi insisterede p�), men den kan heller ikke siges at v�re struktureret af sproget, som s� kun kan verificeres eller falsificeres ved hj�lp af data og observation (som p�st�et af positivisterne).

Verden eksisterer alligevel
Favrholdt insisterer p�, at Bohrs epistemologiske indsigt er dyb og ny, netop fordi den ikke medf�rer relativisme men komplementaritet. Der findes en verden. Der findes en virkelighed. Men virkelighedens beskaffenhed former menneskets dagligsprog, hvilket er det eneste vi kan bruge til at forst� virkelighedens beskaffenhed. Og det ser ud til, at det kun er gennem denne iterative proces af eksperiment og fortolkning, at kan vi komme t�ttere p� denne virkelighed og dens 'mening', s�dan som den udfolder sig for os. Og n�r visse m�linger af et objekt i verden ekskluderer hinanden p� grund af det kvantemekaniske iagttagelsesvilk�r, udt�mmer deres komplementaritet al mulig viden om dette objekt.

Med sin enorme viden i bagagen kommer Favrholdt godt rundt i videnskabs- og filosofihistorien. Det er gode kapitler om Bohrs forhold til religion og om hans ofte overvurderede inspiration fra folk som S�ren Kierkegaard, William James og Harald H�ffding. Det er sp�ndende at l�se om forholdet mellem den fri vilje og determinismen, og bogen er fuld af anekdoter og personlige betragtninger, hvilket g�r l�sningen meget n�rv�rende.

Filosoffen der ikke har brug for at v�re filosof
Favrholdt var selv elev af Bohr, og han er ikke bleg for at kritisere gamle kolleger, som m�tte have misforst�et mesteren. Nogle gange kan det forekomme som om forfatteren arbejder p� at v�re den mest loyale disciple af dem alle, men man kan m�rke, at det hverken skyldes nostalgi eller forf�ngelighed, men en �gte intellektuel affinitet til Bohr, og en genuin s�gen efter noget s� gammeldags som sandhed.

Vi kan v�re absolut glade for, at der findes en s� kompetent videnskabsfilosof og Bohr-kender som David Favrholdt. Der er meget at l�re fra denne bog, som nok er en af de bedste, der findes om Niels Bohr p� markedet. Om dette er nok til at f� ham inkluderet i kanonen af 1900-tallets vigtigste filosoffer er tvivlsomt, men det skal man ikke lade sig sl� ud af. Som Bohr engang sagde: �Det modsatte af en dybsindig sandhed kan meget vel v�re en anden dybsindig sandhed.� Det samme m� vel ogs� g�lde for s� dybsindige discipliner som fysik og filosofi.

David Favrholdt
Filosoffen Niels Bohr
459 sider, Informations Forlag, 2009

Anmeldelser:
Kristeligt Dagblad

Hvordan opfattes tid uden hukommelse?

2010-01-02T14:33:00.003+01:00

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i nuet. Nuet er den besn�rende fornemmelse af at v�re n�rv�rende i en verden, lige nu og her, i et kort �jeblik. Og n�r �jeblikket er g�et, kommer det igen. Vores bevidsthed er t�ndt p� ny for at sanse det umiddelbare.

Hvad der ligger efter nuet, alts� i fremtiden, kan vi kun dr�mme om. Og hvad der ligger forud, alts� i fortiden, kan vi huske eller glemme. Der findes mange typer af hukommelse, men n�r det g�lder forarbejdning af ny information, skelner forskerne s� vidt jeg ved normalt mellem tre former:

1) sansehukommelsen, som varer m�ske 200-800 ms, og som registrerer, kombinerer og forarbejder ny information.

2) korttidshukommelsen, som giver mulighed for at huske 4-5 ting i op til et minut, og som typisk er baseret p� akustiske mark�rer.

3) langtidshukommelsen, som kr�ver faste synaptiske forbindelser, og som er baseret p� semantiske mark�rer. Langtidshukommelsen opdeles nogle gange igen i episodisk hukommelse (autobiografisk viden og semantisk kunnen) og procedurehukommelse (till�rte evner).

Hvis man er et af de ulykkelige mennesker, som har mistet evnen til at huske noget som helst, er man tabt i tiden. Men der er et enkelt lyspunkt: Man genf�des i hvert enkelt �jeblik.

BBC lavede for nogle �r siden en fascinerende dokumentarfilm, The Mind, hvor de fort�ller om musikeren og dirigenten Clive Wearing (se http://www.youtube.com/watch?v=OmkiMlvLKto), der som f�lge af en virusinfektion i en alder af 47 �r begynder at udvikle anterograd amnesi - en lidelse, som g�r, at man ikke l�ngere kan danne nye minder. For Clive bliver nutiden altomfattende, og alt hvad han oplever, glemmer han straks igen. Enhver situation opfattes som var det den f�rste gang, og han ved heller ikke, hvem han selv er.

Som 'begrundelse' for sin manglende hukommelse angiver Wearing hver gang, at han lige er kommet ud af en lang koma. �Jeg har aldrig set nogen som helst. Aldrig h�rt et ord f�r nu. Jeg dr�mmer aldrig. Dag og nat det samme - tomt - lige som d�den. Hjernen har overhovedet ikke v�ret aktiv,� siger Wearing, og gentager det igen efter et par minutter.

Hvis man kigger p� hans dagbogsnotater, kan man se, at han ikke kan acceptere, at han er syg og har v�ret ved bevidsthed l�nge. Han konkluderer derimod, at det tidligere skrevne blev skrevet i en bevidstl�s tilstand. Enhver modsigelse bliver besvaret med vrede, fordi Wearing jo med rette siger, at han ikke er dum, og bedst ved selv, hvad han g�r og f�ler. Her et uddrag fra Wearings dagbog:

~~8:31 AM: Now I am really, completely awake.~~

~~9:06 AM: Now I am perfectly, overwhelmingly awake.~~

9:34 AM: Now I am superlatively, actually awake.

Det mest r�rende ved Wearing er hans k�rlighed til sin kone. Hver gang hun har v�ret borte i blot et kort stykke tid, og s� kommer tilbage til huset, bliver han utrolig glad. Det er som om det er f�rste gang efter lang, lang tid, han ser hende. Han kysser og krammer hende, og siger, at han lige er v�gnet.

Igennem �rene har Wearing dog v�ret i stand til at l�re visse procedurale minder ved at gentage dem mange gange.

COP15: Nobelprismodtager tror mere p� business og civilsamfundet end politikere

2009-12-21T12:20:00.003+01:00

Interview: Budskabet fra K�benhavn er, at de mest udsatte lande st�r alene med deres problemer, siger n�stformand for FN's klimapanel IPCC, nobelprismodtageren Mohan Munasinghe i et interivew med Ing.dk. Han s�tter nu st�rre lid til civilsamfundet, frem for verdens politiske ledere.

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

�Jeg brugte det meste af min tid i K�benhavn til at planl�gge, hvad vi skal g�re efter, at forhandlingerne i K�benhavn ender i ingenting,� siger den tidligere n�stformand for FN's klimapanel IPCC, nobelprismodtageren Mohan Munasinghe i telefonen.

Han rejste hjem l�rdag, efter at have hjulpet til i arbejdsgrupperne for klimaafb�dning i de mest udsatte land, og for at f� inkluderet en aftale om REDD, der omhandler skov- og landnedbrydning i udviklingslandene.

Men p� trods af sine realistiske forventninger til topm�det, indr�mmer Munasinghe, at han er trist.

�Torsdag blev det klart, at der ikke ville komme noget ud af forhandlingerne i Bella Center. Regeringslederne kom kun for at tale lidt p�nt, og f� taget et foto, s� deres nationale presse kan skrive, at det var dem, der gjorde forskellen. Globalt betyder denne her aftale intet. Det er meget trist.�

Munasinghe griner opgivende af den danske og amerikanske presse, der nu skriver, at det var Obama, der forhandlede aftalen igennem. �Han var der ikke engang to dage,� siger han bittert.

If�lge Munasinghe er budskabet fra K�benhavn, at de fattigste og meste udsatte lande nu skal sejle deres egen s�. De skal lade v�re med at tro p� p�ne l�fter og hensigtserkl�ringer fra de rige lande.

�Selvom man i vage vendinger har accepteret en gr�nse p� en maksimal stigning p� to grader i 2050, skal man huske p�, at der kun er en 50 procents chance for, at dette sker, hvis man vel at m�rke holder sig mellem 400 og 450 ppm CO2 i atmosf�ren.�

Tallene h�nger ikke sammen
Det er dog mere end usikkert, at det kan lade sig g�re. Det kr�ver, at vi globalt set skal toppe CO2-udledningen i 2020, og at Annex-1 landene, det vil sige de rige lande, skal have reduceret deres udledning med 40 procent i 2020. Men den ikke-bindende aftale fra K�benhavn taler om 17 procent i forhold til 2005, hvilket er mindre end fem procent fra 1990-niveauet.

�Det n�r ikke engang Kyoto-niveauet!� udbryder Munasinghe.

Det totale aggregat af den ikke-bindende aftale fra alle lande er mindre end 15 procent i forhold til 1990-niveauet, hvorimod videnskaben kr�ver, at det burde v�re mindst 40 procent. Med hensyn til 2050 er videnskabens krav 80 procent i forhold til 1990-niveauet, men det bliver der ikke skrevet meget om i slutdokumentet.

�Man skal ogs� huske p�, at i 1990 stod annex-1 lande for 50 procent af udledningerne. Hvis man derfor siger, at man vil reducere de globale udledninger med 80 procent i 2050, og siger at alle skal reducere lige meget, s� skal hvert enkelt land reducere 80 procent. Men hvis annex-1 landene var s� venlige at sige "ok, vi reducerer med 100 procent," s� vil udviklingslandene stadig skulle reducere med 60 procent. Det er blandt andet derfor, at lande som Kina og Indien er s� tilbageholdende med at binde sig, fordi det betyder store omv�ltninger, ogs� for dem.

For et land som Sri Lanka, der udledte 1/30 af, hvad der blev udledt i USA i 1990, betyder det en komplet uretf�rdig behandling, som til stadighed ikke bliver adresseret i forhandlingerne.�

Allerede i 1990 vidste man, at klima-retf�rdighed handler om to ting: om at arbejde hen imod en konvergens, s� alle mennesker har ret til at udlede lige meget CO2, uafh�ngigt af, hvor de er f�dt, og om en anerkendelse af, at nogle lande har et st�rre ansvar end andre. Den amerikanske chefforhandler Todd Stern sagde f.eks. under COP15, at rige lande som USA i over 150 �r har v�ret uvidende om problemet, og derfor ikke g�res ansvarlig for det.

�Det var man dog vidende om i 1990, og selv hvis man vil bruge 1990 som basis�r, s� er det stadig en uretf�rdig fordeling.� siger Munasinghe.

�Klimaretf�rdighed blev skaml�st ignoreret. Aftaler om 17 procent h�r, og 30 procent d�r, er samlet set langt under det n�dvendige. S� der er et klart misforhold mellem hvad politikerne har sagt, at de vil n�, nemlig maksimalt to graders stigning i 2050, og hvad de har lovet, at de vil g�re.�

Til b�dene
De mest udsatte lande ved derfor godt, at de kan regne med en gennemsnitlig temperaturstigning p� tre grader eller mere. Det vil if�lge den tidligere n�stformand af klimapanelet betyde en katastrofe for Maldiverne, en katastrofe for gletsjerne i Himalaya, en katastrofe for f�devareproduktionen i Afrika og en katastrofe for alle de klimasensitive lande og deres befolkninger.

�De fattige landes vigtigste rolle er derfor nu at sikre deres land og beskytte deres befolkning for de kommende katastrofer. Det g�r de bedst med en kombineret strategi af klimatilpasning og �get b�redygtig udvikling. De enkelte lande vil skulle finde deres egne svagheder og arbejde med dem. De skal finde m�der at klima-sikre deres �konomier p�, og beskytte dem selv,� forklarer Munasinghe, og oplyser, at en grupper unde FN s� sm�t er g�et i gang med et program, hvor de mest udsatte lande skal tr�nes op til at g�re netop det.

Men der er et stort problem: penge. Der er reelt brug for 200 milliarder om �ret til klimatilpasning og til at reducere s�rbarheden i udviklingslandene. I K�benhavn har politikerne vagt talt om 100 milliarder fra 2020, og om en milliard om �ret fra 2010, men uden at specificere, at det skal v�re penge oveni de allerede eksisterende programmer.

�Det er jo peanuts i forhold til de fire billioner, som blev givet til bankerne,� siger Munasinghe.

�For politikerne er vores klima blot en kvart hundrededel v�rd af det, som vores banker er v�rd. T�nk lige over det.�

Hvert produkt sit eget carbon-tal
Der er dog enkelte lyspunkter, mener Munasinghe.

�K�benhavn viste, at der begynder at opst� en alliance mellem civilsamfundet og virksomhederne.

�Det er m�ske ikke s� sv�rt som man troede. Man skal bare tage 20 procent af de rigeste mennesker p� kloden, dvs. cirka 1,4 milliarder mennesker, og g�re dem bevidste om, at de forbruger 85 procent af alle resurser og er ansvarlige for cirka 80 procent af forureningen.�

�Disse mennesker lever ikke kun i USA og i Europa, men ogs� i Kina, i Indien og i mange andre lande. Den store opm�rksomhed omkring COP15 viser, at det er muligt at f� dem til at reducere deres udledninger gennem en kombination af mange sm� skridt, og g�re dem bevidste om deres rolle.�

Det kan for eksempel g�res ved at hvert enkelt produkt m�les og priss�ttes for dets carbon-aftryk, hvilket vil skabe et incitament til b�de at producere og forbruge mere b�redygtigt.

Mange firmaer som Unilever, Tesco, Coca Cola er if�lge Munasinghe rede til at fremtidssikre deres forretning p� denne m�de.

�Det er ikke s� sv�rt som det lyder, fordi de fleste store virksomheder relativt nemt kan finde tallene, som allerede er i v�rdik�den - hele vejen fra pl�jemarken til forbr�ndingen.� siger Mohan Munasinghe.

At ville ville

2009-12-11T14:14:00.002+01:00

En gnaven tysk filosof sagde engang, at mennesker m�ske nok er i stand til at g�re det, de vil. Men de er ikke i stand til at ville det, de vil. Den skal man s� lige tygge lidt p�: Kan man ville noget? Ja, sagtens. Kan man ville noget andet, end det man vil? �h, �h, m�ske ikke ... Kan man ville ikke at ville noget? Nej! Den g�r ikke!

Med denne k�kke man�vre mente filosoffen at have bevist, at vores frie vilje har en meget begr�nset evne. Viljen er kun motiveret af driften til at leve, og alt, hvad der ligger derudover, alle h�b og �nsker, er blot illusoriske dr�mme. Som konsekvens af denne indsigt, p�stod han, er menneskehedens handlinger retningsl�se og forg�ves. Vi kan ikke styre verden, endsige v�re herre over vores egen fremtid.

Hvorfor er denne lille filosofiske overvejelse relevant i disse klimam�detider? Ja, sp�rgsm�let er vel det samme: Om vi som globalt �berrovdyr er i stand til at ville noget andet, end hvad vores drifter i millioner af �r har indprentet i vores sm� hjerner at ville, nemlig at spise, leve godt og gro. Det grundl�ggende, og stadig ubesvarede, sp�rgsm�l er derfor: Kan vi virkelig ville redde os fra os selv?

Mange forhandlere i Bella Center betragter klimaforandringerne som et teknologisk og politisk problem, der skal og kan l�ses. De glemmer hurtigt, at CO2 blot er �n blandt mange kemiske forbindelser, som f�r eller siden kommer til at begr�nse vores gr�nsel�se vilje til at leve og gro. Nulv�kst eller civilisatorisk skrump er et anatema p� disse bonede gulve, og s� l�nge det er det, har vores kollektive vilje til gr�n forandring tydeligvis spillet os et puds.

Jeg v�lger dog (af ren ufrivillig vilje, forst�s) at tro p�, at vi kan, hvis vi vil. Som begrundelse kan jeg anf�re et hjemmebagt modbevis til ham den tyske filosof. Han har nok ret i, at jeg som et t�nkende individ ikke er i stand til at ville noget andet end det, jeg vil. Men heldigvis findes der andre end mig, og hvis jeg er �ben nok over for deres viljer, for eksempel ved at l�re af dem, eller bare kopiere dem, kan jeg f�s til at g�re noget andet, end hvad min vilje p�byder mig at ville. I hvert fald til en vis grad.

S�dan er civilisationer vel i det hele taget opst�et: F�rst som en p�dagogisk opdragelse og senere som en social kultivering af basale individuelle drifter. Viljen er rigtignok en s�lle evne, men �benhed over for andre ting og tanker kan f� den p� rette vej. Man kunne i forbifarten ogs� n�vne, at videnskaben er opst�et s�dan: Som et �bensindet eksperiment med naturen som samtalepartner.

Ergo er hvert enkelt menneske i stand til at �ndre sin vilje. Nemlig ved at lytte, l�re fra andre og ved at eksperimentere. Sp�rgsm�let er dog stadig �bent, om vi som samlet menneskehed er i stand til det samme - og hvis ja, om resultatet f�rer os den rigtige vej. Formlen m� dog g�lde: At v�re �ben og lytte, ikke kun til andre kulturer, men ogs� til andre dyrs og planters livshistorie. At t�mme vores ut�mmelige vilje til at herske og gro gennem opdragelse og l�ring.

COP15 er et stort eksperiment i at g�re netop dette. Desv�rre har vi ikke nogen far og mor, som kan hj�lpe os. Vi m� klare det selv. Med tusinder af sm� og store viljer, der skal l�res af, med demonstrationer, der skal lyttes til, og med et helt parlament af dyr, planter, bakterier, gasser, kemikalier og andre livsvigtige ting, som ikke f�r deres egen taletid i Bella Center, men senere nok skal stemme om, hvorvidt vi har gjort det rigtigt eller ej.

Genetikere vender bunden i vejret p� Darwin

2009-12-09T14:19:00.001+01:00

Et regul�rt paradigmeskift synes p� vej inden for biologien: Vi er ikke toppen af evolutionen men nederst i hierarkiet, og m� derfor beskytte os fra undergang ved at blive mere komplekse.

L�s hele artiklen som pdf

Det er ikke g�et op for s� mange endnu, men ideen om, at menneskets evolution er lig med 'survival of the fittest' - alts� at den bedst tilpassede overlever - er for l�ngst blevet marginaliseret af ny viden. Ikke fordi Darwin tog fejl, men fordi der findes mange andre mekanismer, som er langt st�rkere i livets udvikling end den naturlige udv�lgelse.

�Den naturlige udv�lgelse har l�nge v�ret forf�rdeligt overvurderet,� siger professor Ariel Fernandez fra Rice University i Houston, Texas.

�Teorien er smuk og viser Darwins store evne til at observere sin omverden, men at anvende den dogmatisk p� mennesker og h�jere eukaryoter er vanvittigt. Med s� lille en popula�tion, og s� stor en sandsynlighed for at fiksere negative eller neutrale mu�ta�tioner i en population via tilf�ldig drift, giver den ingen mening, hverken i et dynamisk eller evolution�rt perspektiv.�

De seneste 20-30 �rs forskning viser med stadig st�rre tydelighed, at det ikke er Darwins l�re, men snarere det rene held, der har gjort os s� smukke, som vi er. Milj�, migration, genetisk drift og varierende popula�tionsst�rrelser har v�ret langt mere afg�rende for, hvordan mennesker ser ud og overlever, end den naturlige udv�lgelse af tilpassede kendetegn.

Ogs� nede i proteinerne og generne foreg�r der processer, som f�r den naturlige udv�lgelse til at ligne en skildpadde i et racerl�b: Gen-duplikation, rekombination og ophobning af neutrale og d�rlige mutationer er langt mere effektive til at skabe en unik art. For hvis der kun var darwinistisk selektion, ville der nok ikke leve andet end bakterier p� denne jord.

Altmuligm�nd bliver eksperter
Ariel Fernandez har sammen med Jianping Chen fra Beijing Universitet analyseret tusinder af humane pro�teiner og deres kodende gener. I en artikel i fagbladet Genome Research viser de, at vores biologiske kompleksitet i h�j grad skyldes de mange gen-fordoblinger, som er blevet ophobet i kroppen, og efterh�nden har skabt specialiserede proteiner til hud, knogler, organer, blod, immunsystem, hjerne og s� videre. For hver af disse celletyper er der brug for endnu flere specialiserede proteinkodende gener, som vedligeholder og regulerer dem.

�Hele apparatet bliver langsomt mere og mere specialiseret, og til sidst havner man i en niche, hvorfra man ikke kan komme ud igen,� siger Fernandez. Bakterier har ikke det problem, og deres tilpasningsevne er langt bedre end de flercellede organismers. I en streng biologisk forstand st�r bakterier og mikroorganismer derfor h�jere i den evolution�re hakkeorden end mennesker.

�Vi ligger sidst i den evolution�re hastighedsfordeling, mens bakterierne ligger i front. Det kan meget vel skabe en flaskehals, og hvis der var store omv�ltninger, s� ville vi mennesker sikkert v�re nogle af de f�rste til at forsvinde,� forklarer Fernandez.
Til geng�ld kan multicellul�re organismer som os udvikle alternative strategier, der immuniserer os fra selektionstrykket: �Kopieringen af gener skaber ubalance i systemet, som koster en smule fitness, men til geng�ld opn�s en h�jere kapacitet,� siger Fernandez.

�Forestil dig to ansatte i et firma, som skal g�re det samme arbejde. Det g�r dem lidt dovne. Chefens eneste retf�rdigg�relse for at beholde dem begge er at f� dem til at g�re hver sit, dvs. specialisere dem.�

�S�dan er det ogs� i vores krop. Arbejdsopgaverne bliver finjusterede ved hj�lp af mikro-RNA og skaber en arbejdsdeling. Foruds�tningen for, at det kan ske, er en tilf�ldig ikke-adaptiv proces, men resultatet er i sidste ende alligevel en h�jere lokal fitness via en h�jere kapacitet til specialisering.�

Neutral evolution og genetisk drift
Konkret viser Fernandez og Chen, at paraloge gener (opst�et via gen-duplikering) ophober flere tilf�ldige og fitness-negative mutationer end andre gener, hvilket g�r at de pakkes d�rligere i genomet. Det �bner muligheden for nye interaktioner med andre gener, hvilket giver ny muligheder for specialisering, hvorved fitness-tabet kan indhentes.

�Netop dette er de potentielle r�dder for nye protein-protein interaktioner, som er kendetegnende for udviklingen af komplekse, multicellul�re arter,� siger professor i evolution og populationsgenetik Michael Lynch fra Indiana University i USA i en kommentar til offentligg�relsen.

�Med andre ord kan visse n�gleaspekter af evolutionen have deres oprindelse i komplet ikke-adaptive processer.�

Lynch har tidligere vist, at den naturlige udv�lgelse er langt mindre effektiv i mennesker end i for eksempel bakterier, fordi den langt mindre populationsst�rrelse hos mennesker g�r, at vi nemmere bliver fanget af neutrale eller svagt negative mutationer. En tilbundsg�ende analyse af den id� stammer fra japaneren Motoo Kimura, som i 1960'erne udviklede 'den neutrale teori' for evolutionen (se boks).

I et id�historisk perspektiv var den neutrale teori derfor af stor betydning, for nu var det ikke 'de bedst tilpassede', der var afg�rende for overlevelsen, men selve mangfoldigheden og plasticiteten, det vil sige popula�tionens evne til at bev�ge sig sammen med omverdensbetingelsernes gradvise forandringer.

En passende analogi til den neutrale teori kunne v�re den frie grundforskning, hvor man i begyndelsen m�ske ikke kan forst�, hvad de mange sk�re forskere (= tilf�ldige muta�tioner) skal bruges til andet end at belaste forskningsbudgettet (= ineffektiv selektion), men efterh�nden viser det sig (= neutral drift) at de bliver til vigtige eksperter (= specialisering) som er uundv�rlige (= fiksering) for at f� samfundets mange elementer til at fungere sammen (= �get kompleksitet). At vi mennesker faktisk eksisterer, kan alts� (med et glimt i �jet) ses som et bevis for, at den frie grundforskning kan betale sig.

Ikke poppet nok
�rsagen til at den ikke-adaptive neutrale teori ikke har fundet indpas i folkemunde er if�lge videnskabsfilosoffen Peter C. Kj�rgaard fra �rhus Universitet og Cambridge University at den er for sv�r og for usexet:

�Det ringe kendskab til den neutrale teori skal ses i sammenh�ng med et generelt meget ringe kendskab til standardbegreber i evolu�tionsteorien. De fleste kender til 'naturlig selektion', men s� stopper den almene viden,� forklarer Kj�rgaard.

�Det betyder desv�rre ogs�, at mange opfatter evolutionsteorien som en 'simpel' teori i forhold til andre videnskabelige teorier, en teori som er let at forst�, let at s�tte sig ind i, og derfor ogs� let af afvise. Den videnskabelige virkelighed er meget langt fra denne udbredte popul�re opfattelse.�

If�lge Kj�rgaard har den neutrale teori faktisk ogs� v�ret central i den videnskabelige diskussion af evolu�tionsmekanismer siden 1860'erne, hvor selv Charles Darwin og Alfred Russell Wallace og andre biologer diskuterede eksistensen af ikke-adaptive evolutionsmekanismer. �Den neutrale teori voksede ud af den diskussion, der s� blev genoplivet i 1960'erne. Den britiske genetiker J.B.S. Haldane talte ogs� om det i 1930'erne.� siger Kj�rgaard.

�I dag spiller den en v�sentlig rolle for vores forst�else af genetisk drift, men er stort set ukendt uden for fagkredse. Det er derfor en p�mindelse om, at vi har en stor og vigtig opgave i forhold til at udbrede et grundl�ggende og mere nuanceret kendskab til moderne evolutionsforskning b�de i den almene befolkning og i b�rne- og ungdomsuddannelserne. Den britiske regering har netop taget initiativ til at styrke evolutionsundervisningen i skolerne. Det kunne vi l�re noget af i Danmark,� siger Kj�r�gaard.

Hvem er p� toppen af bjerget?
En lang r�kke forskningsresultater har siden 1960 vist, at Kimuras koncept om neutral evolution langt hen ad vejen er nok til at drive evolutionen frem for arter som os. I sommer kunne en forskergruppe med f�rsteforfatter Graham Coop fra Universitetet i Chicago for eksempel fort�lle om unders�gelser af genvarianter hos 1.000 mennesker fra forskellige steder p� kloden, som viser, at geografisk udbredelse og neutrale mutationer er meget mere effektive end den naturlige udv�lgelse.

Ogs� Michael Lynch har i en meget anvendt l�rebog blandt populationsgenetikere vist, hvor vigtigt den neutrale teori er for organismers udvikling, lige som japaneren Tomoko Ohta har vist, at selv svagt negative mutationer kan skabe nye egenskaber. Sidste �r udgav schweizeren Andreas Wagner en r�kke artikler, der fors�ger at samment�nke de selek�tive og neutrale teorier. Ved hj�lp af nye data fra molekyl�re f�notyper kunne han vise, hvordan neutrale mutationer j�vner vejen for adaptive processer, og dermed skaber foruds�tninger for at arter i det hele taget kan udvikle sig.

Bakterier har en fordel: de er simple og mange, og kan derfor tilpasse sig hurtigere. Mennesket har en anden fordel: vi er f� og komplekse, og kan derfor specialisere os ved hj�lp af neutrale mutationer og genetisk drift. Det vender den vulg�re darwinisme p� hovedet: Hvis de bedst tilpassede ligger 'p� toppen', s� ligger vi i bunden. Men vi mennesker er s� selvoptagede, at vi nok skal finde ud af at geninds�tte os som herskere p� toppen af evolutionen. Vi skal bare lige l�re at forst�, at det sejeste ikke er at v�re de mest tilpassede, men at v�re de mest komplekse v�sner her p� Jorden.

Vigtigere end Darwin?
Motoo Kimura (1924-94) var matematisk biolog og regnede sig frem til, at neutrale og svagt negative mutationer er af stor betydning for arters udvikling. At mutationer er neutrale eller svagt negative betyder, at de ikke �ndrer selve funktionaliteten af en organisme, men blot ophobes i en population uden de store problemer.

Hvis der er tale om en lille population, kan det medf�re, at en af disse mutanter dominerer eller fikseres via genetisk drift, hvorefter arten 'sidder fast' i en ikke helt optimal fitness. I store populationer kan mange neutrale mutanter til geng�ld ogs� fungere som en slags surfbr�t til hurtigt at kunne tilpasse sig nye situationer.

Kimuras s�kaldte neutrale teori anses af mange biologer for at v�re st�rkere end Darwins naturlige udv�lgelse.

Hvad kan humanister g�re ved klimaet?

2009-12-04T13:40:00.002+01:00

Ikke meget, mener nogle. Men m�ske er netop den humanistiske forsknings refleksive tilgang til klimaproblemet en foruds�tning for at komme t�ttere p� en fornuftig l�sning.

L�s artiklen som pdf

Det bliver hyppigt forudsat, at den kulturvidenskabelige forskning ikke kan bidrage med s�rlig meget i klimasp�rgsm�let. Den er ikke l�sningsorienteret nok og mangler det tekniske know now. Det eneste, en humanist m�ske kan bidrage med, er at give nogle historiske referencer eller en enkel psykologisk indsigt.

Men flytter man det karikerende blik v�k fra humanisterne og over p� klimaforskerne, er udsynet ofte v�rre: Her ser vi en krigslignende tilstand mellem Partiet for Spin og Skepsis p� den ene side, og De Forenede H�b og Hovsal�sninger p� den anden. F�lles for dem begge er troen p�, at sagen kan fixes, sp�rgsm�let er bare hvordan. At vi er herre over vores egen fremtid, og at videnskab og teknologi er de rette midler, er der ikke megen tvivl om. (Man har nemlig ogs� brug for en kemiker for at kunne rydde ordentligt op efter en kemikatastrofe.)

Blandt kultur- og samfundsforskere er det snarere foruds�tningerne og konsekvenserne af denne m�de at se verden p�, der er p� analysebordet. Man koncentrerer sig om, hvordan vi t�nker klimaproblemet, og hvad vi vil g�re ved hinanden, n�r og hvis katastrofen kommer, snarere end om, hvad vi b�r g�re for at redde klimaet som vi kender det.

Den implicitte hypotese er, at vores m�de at t�nke p�, i h�j grad determinerer vores m�de at handle p�. Og sp�rgsm�lene er derfor blandt andet: vil bevidstheden om drivhuseffekten medf�re et �get samarbejde mellem nationer, eller vil det skabe stadig flere konflikter? Vil klimaet bruges som undskyldning for at afmontere demokratiet for at blive erstattet af en permanent undtagelsestilstand, eller vil det kunne bruges som redskab til en mere sammenvokset global civilisation?

Det mytologiske dyr
I det nummer af tidsskriftet Kritik, som kommer p� tirsdag, har en r�kke samfundsforskere givet deres bud. Litteraten Isak Winkel Holm fra K�benhavns Universitet har for eksempel unders�gt, hvordan vi mennesker gennem kulturhistorien har l�rt at forst� katastrofen som en symbolsk form, og hvad det betyder for vores omgang med den.

�Det er tydeligt, at kunsten og kulturen ikke blot kan fort�lle om den viden, vi har, men at den i h�j grad er i stand til at bearbejde og nyformatere de m�nstre, hvorigennem vi forst�r og handler i verden,� siger Winkel Holm.

Et eksempel er orkanen Katrina, der ramte New Orleans i august 2005. Efter katastrofen fremstillede medierne det oversv�mmede omr�de som et ragnarok af vold og kriminalitet, hvilket i virkeligheden slet ikke var tilf�ldet. Som i popul�re Hollywoodfilm sendte man derfor milit�ret i stedet for mere katstrofehj�lp, og forv�rrede situationen.

�Selv om det, som de amerikanske medier viste, ikke havde meget med virkeligheden at g�re, s� blev det jo til virkelighed. P� den m�de var medierne med til at lave katastrofen.�

If�lge Winkel Holm halter vores kulturelle forestillingsevne h�bl�st efter den moderne verdens tekniske form�en. �Det er sl�ende, hvor f� skabeloner, kulturen har at byde p�, n�r det handler om katastrofer,� siger han. �Det er, som om den kollektive fantasi m� n�jes med at spille prinsesse tofinger. Hvis du ser ti katastrofefilm i tr�k, kan du ikke huske forskellen.�

Der er if�lge Winkel Holm en meget begr�nset h�ndfuld genkommende tankefigurer, eller symbolske former, som danner grundstrukturen i den vestlige verdens katastrofeforestillinger, og de placerer sig p� forskellige niveauer, fra den enkeltst�ende sanseerfaring i den ene ende til den overordnede metafysiske sammenh�ng i den anden. For eksempel danner en af de vigtigste symbolske former, 'domstolen', som man kender den fra mytologien i form af syndfloden og dommedag, i dag grundlag for politiske og juridiske diskussioner af klimaforandringer og global retf�rdighed.

Menneskets Antikverethed
�Disse kulturelle prismer er, hvad vi har. Ting, vi ser, kan vi ikke f� ind p� radaren p� andre m�der end gennem disse symbolske former. Det er et kulturelt topn�gles�t, som kulturen kan bearbejde, men kun langsomt,� siger Winkel Holm.

If�lge professor Ursula K. Heise fra Stanford er den vigtigste nye imagin�re topn�gle Apollo 8?s billede af Jorden, som rejser sig over M�nens horisont.

�Her rykkede det kollektivt imagin�re sig en smule, og Lovelocks Gaia-hypotese arbejdede videre p� den form, hvor vi pludselig var blevet passagerer p� et skr�beligt skib ude i universet. S�danne ryk kan man som kulturforsker s� fors�ge at unders�ge,� forklarer Winkel Holm.

Den f�rste dybtg�ende behandling af denne problemstilling er blevet givet af den tyske filosof G�nther Anders, der i sin bog 'Menneskets Antikverethed' fra 1950'erne viser, hvordan vi mennesker lever i et eklatant misforhold mellem vores tekniske kunnen og emotionelle form�en. If�lge ham er vi blevet s� meget til fare for os selv og andre (hans reference var mere atombomben end den �kologiske katastrofe), at det eneste h�b er at udvikle en ny form for moral, en slags teknologisk-hippokratisk ed, hvor vi altid skal v�re i stand til at medt�nke konsekvenserne af egne handlinger.

Varianter af denne tese findes ogs� hos den franske filosof Jean-Pierre Dupuy fra Stanford, og kan ogs� genfindes delvist hos de tyske filosoffer Hans Jonas og Peter Sloterdijk, som p� hver deres facon fors�ger at udt�nke nye moralske imperativer for det 21. �rhundredes menneske. F�lles for dem er en erkendelse af, at de kulturelle forestillingsm�nstre halter bagefter en systemverden, hvor vi b�de sanseligt og moralsk er p� baghjul i forhold til den teknokratiske virkelighed. Det bliver s� til et politisk problem, idet vi mangler det forn�dne sprog til at itales�tte problemerne p� den rette m�de.

Den franske videnskabsteoretiker Gaston Bachelard sagde engang, at man ikke kan se et landskab uden at have dr�mt det f�rst. Man bliver med andre ord n�dt til f�rst at have en imagin�r fortrolighed med en figur, f�r man kan se den og unders�ge den rationelt.

Kunstens og den humanistiske forsknings refleksive bearbejdning af, hvordan vi agerer og t�nker over tingene, er en foruds�tning for at komme t�ttere p� en forst�else af os selv og vores skr�belige klode.

Det ikoniske billede af Jordopgangen fra Apollo 8 er derfor m�ske en helt n�dvendig katalysator for vores fantasi, og dermed vores sprog og videnskab.

Sanseblanding st�tter hukommelsen

2009-11-27T23:29:00.000+01:00

Syn�stetiske oplevelser skyldes neuroner i hjernen, der er koblet p� kryds og tv�rs. Og m�ske ligger de til grund for visse menneskers overudviklede hukommelse.

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

Der findes mennesker, som f�r en metallisk smag i munden, n�r de r�rer ved et d�rh�ndtag. Nogle kan se tal og bogstaver i farver, eller lugte en bestemt slags musik. Stadig andre ser tiden som en farvet sl�jfe omkring deres krop eller f�r en prikkende fornemmelse i fingrene n�r de spiser kylling.

F�nomenet kaldes syn�stesi, og skyldes en sammenblanding af forskellige sanseoplevelser i hjernen. Forskere har l�nge fors�gt at forst�, hvad der f�r disse mennesker til at opleve verden s� meget anderledes end resten af os, og i visse tilf�lde give dem helt unikke evner, som for eksempel en fotografisk hukommelse.

Man regner med, at 4-5 procent af befolkningen har delvist syn�stetiske oplevelser, hvoraf 4-5 procent er st�rkt syn�stetiske. Man ved ikke, i hvor h�j grad f�nomenet er arveligt, eller hvordan det manifesterer sig i hjernen. Men to nye forskningsartikler viser, at syn�stesi helt konkret skyldes en genuin krydsning af neuroner i hjernen, der tilh�rer hver deres sansedom�ne. �gte syn�stesi er med andre ord ikke noget, man husker eller kan tilegne sig via associativ l�ring. Det er noget, man skal v�re f�dt til.

Kl�dt i et stort 7-tal
I det f�rste studie fra novemberudgaven af fagbladet Cortex viser Michelle Jarick fra Universitetet i Waterloo, Ontario, USA, at rum/tid syn�stesi er kendetegnet ved en speciel visualisering af tiden, der manifesterer sig som en slags fysisk objekt omkring personen.

I den konkrete unders�gelse fortalte den 21-�rige fors�gsperson L om oplevelsen af �rets m�neder som et gigantisk 7-tal, der bev�ger sig rundt om kroppen med en l�ngde p� cirka en meter. Specielt for L er, at hun ser sin mentale kalender forskelligt - udefra eller indefra - alt efter om hun h�rer eller ser tidsenheden, f.eks. m�neden april (se illustration).

For at teste hendes udsagn, skulle L og ti kontrolpersoner s� hurtigt som muligt pege p� den rette m�ned med et laserlys. For eksempel: n�r hun visuelt blev pr�senteret for m�neden januar, var hun signifikant hurtigere til at finde svar til venstre (konsistent med hendes syn�stetiske placering i april fra hendes visuelle st�sted), mens hun var signifikant hurtigere til at ramme rigtigt til h�jre, n�r hun h�rte m�neden januar fra en h�jtaler (igen konsistent med hendes syn�stetiske placering fra hendes auditive st�sted).

Unders�gelsen viser, at tid/rum syn�stesi skaber en st�rk korrespondance mellem et imagin�rt rum af tiden og et virkeligt rum, som man kan eksaminere fra flere st�steder, og dermed have nemmere adgang til.

L's mentale rum-kalender g�r, at hun ikke kan forholde sig til m�nederne uden f�rst at placere dem i sit 7-tal, men n�r det er sket, g�r det mange opgaver hurtigere og nemmere.

Link til Rainman?
I et andet studie fra samme nummer af Cortex spekulerer Julia Simmer og kolleger fra Universitetet i Edinburgh, England, p�, at mennesker med tid/rum-syn�stesi har visse kognitive fordele i forhold til resten af befolkningen, og at deres specielle sanse-sammenblanding m�ske kan f�re til hypernormale begavelser, som f.eks. en ekstremt overudviklet hukommelse eller musikalitet. I faglitteraturen bliver den slags mennesker kaldet idiot savants (t�nk p� Dustin Hoffman i filmen Rainman).

Simmer bad ti tid/rum-syn�steter samt en kontrolgruppe om at huske datoer p� nogle historiske, selvbiografiske, kulturelle og verdenspolitiske begivenheder. Syn�steterne klarede sig betydeligt bedre end kontrolgruppen, og var ogs� bedre til at rotere 2D-tegninger af 3D-objekter, og havde bedre korttidshukommelse.

Forskerne spekulerer p�, om tid/rum-syn�stesi ligger til grund for det s�kaldte hyperthymestiske syndrom, ogs� kaldet total hukommelse. Mest kendt er nok russeren Solomon Shereshevsky, som if�lge 1920'ernes kendte hjerneforsker Alexander Luria kunne huske alt, hvad han havde foretaget sig.

En kvinde kendt som A.J. og amerikaneren Brad Williams er andre kendte eksempler p� folk, som med fordel kunne g�ste Jeopardy. Og det ser det ud til, at deres unikke evne er ufrivilligt at koble oplevede f�nomener og ting de har h�rt eller l�st til rummelige mark�rer i en slags virtuel rum-tid verden.

Rummelig lokalisering er desuden en velkendt mnemo-teknik, som ikke-syn�steter kan l�re at bruge. �gte tid/rum syn�stesi er derfor m�ske en n�dvendig, men ikke en tilstr�kkelig betingelse for mennesker med total hukommelse. Hvad de andre betingelser kunne v�re, ved forskerne endnu ikke noget om, s� her er der stadig noget at t�nke over - og smage p�.

Rystede forskere: Medicinalgigant afsl�ret i fusk

2009-11-19T14:12:00.001+01:00

Verdens st�rste l�gemiddelproducent Pfizer har holdt d�rlige fors�gsresultater hemmelige og markedsf�rt stoffet Gabapentin til ikke-godkendte form�l. Eksperter er rystede og kr�ver nu en stramning af lovgivningen.

L�s hele artiklen med kommentarer p� ing.dk

Medicinalindustriens st�rste spiller, Pfizer, har snydt med afrapporteringen i deres kliniske fors�g med epilepsi-midlet Gabapentin. Interne dokumenter viser, at stoffet n�ppe virker p� andet end epilepsi, og i stedet for at droppe det lukrative off-label salg, dvs. salg til anden brug end mod epilepsi, �ndrede Pfizer blot i data og konklusioner.

Gabapentin bliver blandt andet brugt af l�ger til behandling af smerter, is�r perifere nervesmerter som i forbindelse med herpesudbrud, men ogs� i nogle tilf�lde muskelsmerter.

En analyse af f�rhen utilg�ngelige dokumenter afsl�rer en r�kke forskere i det nye nummer af New England Journal of Medicin, at kun 12 ud af 20 kliniske fors�g var blevet offentliggjort, og at otte ud af de 12 offentliggjorte fors�g indeholdt retoucherede konklusioner i forhold til de interne protokoller.

Afvigelserne skyldes opdagelsen af ny prim�re virkninger og nye bivirkninger, manglende evne til at kende forskel p� virkninger og bivirkning, og udeladelser i at afrapportere dem. Desuden blev de fors�g, som ikke kunne fremvise en statistisk signifikans, enten gemt v�k, eller �ndret til at v�re signifikante til fordel for Gabapentin.

�Det er l�nge siden jeg har l�st en s� etisk bekymrende rapport,� sagde Arthur Caplan, direkt�r for Center for Bioetik ved Universitetet i Pennsylvania, USA, i en kommentar, og den danske ekspert Asbj�rn Hrobjartsson fra Cochrane Centret er meget enig:

�Vi st�r over for et k�mpe problem, og det kan ikke g� hurtigt nok med at g�re det lovpligtigt at offentligg�re alle protokoller.�

Pfizer st�r dog ikke alene med sen s�dan sag. Medicinalindustrien bliver ofte afsl�ret i at fuske og snyde, og efter en b�de eller to forts�tter hverdagen som om intet var h�ndt. Vi kender historierne fra tidligere sager omkring Plaxil (GlaxoSmithKline), Vioxx (Merck), Zyprexa (Eli Lilly), Novoseven (Novo Nordisk) osv.

Dansk ekspert: Det er ren hokus pokus
Mange af de f�rhen hemmeligholdte dokumenter stammer fra amerikanske retssager, hvor Pfizer blev sags�gt for at hemmeligholde beviser for, at stoffet Neurontin (og dermed dets generiske stof gabapentin) ikke virker p� off-label forbruget p� nervesmerter, migr�ne og skitzofreni.

I en offentlig tilkendegivelse tilbageviser Pfizer rapporten. Virksomheden har aldrig �fors�gt at vildlede offentligheden� og mener i �vrigt, at den nye unders�gelse �lider af signifikant mangel p� data, d�rlig metodologi, og kan derfor ikke passere som trov�rdig videnskabelig forskning.�

Det kan dog lyde hult set i lyset af, at Pfizer for blot to m�neder siden blev id�mt 2,3 milliarder dollar i b�de i USA for illegal markedsf�ring af popul�re produkter, og i Danmark i maj m�ned blev anmeldt for overtr�delse af l�gemiddellovens reklameregler.

De gentagende lovovertr�delser og uetiske handlem�der kan kun im�deg�s med st�rre �benhed omkring forskningsprocessen, mener Hrobjartsson:

�Akademikere har r�bt og stampet i gulvet de sidste 20 �r for at g�re opm�rksom p� problemet i at producenter af medicin tilbageholder resultater fra de fors�g, som de synes er kommercielt problematiske. Det er jo indlysende et k�mpe problem, hvis man har 10 unders�gelser af en behandling, hvor nogle af dem viser negative resultater, og andre viser positive resultater, og de fleste viser, at det ikke hj�lper, og at man s� selektivt kun offentligg�r de gode resultater. Hokus pokus, s� virker megen medicin,� siger Hrobjartsson.

Centerleder: L�ger b�r s�ge tilladelse til brug af off-label produkter
If�lge et tidligere forslag fra lederen af Cochrane Centret Peter G�tzsche burde l�ger s�ge om tilladelse, f�r de begynder at udskrive off-label produkter. Apotekerne kunne s� fungere som den kontrolinstans, der sikrer, at l�gemidlet faktisk er udskrevet til den godkendte behandling. Men adgangen til informationer er lige s� vigtig, mener Hrobjartsson.

�Vi har brug for at �ndre hele kulturen med nogle nye incitamentsstrukturer, som g�r at industrien kan begynde at konkurrere p� h�derlighed i stedet for at konkurrere p� at tilbageholde oplysninger,� siger han.

Et skridt i den rigtige retning
Men m�ske er udviklingen ved at g� i den rigtige retning. I l�bet af 2004-2005 besluttede redakt�rer p� de store medicinske tidsskrifter, at de ikke ville publicere flere randomiserede fors�gsresultater, med mindre de f�rst blev registreret i en fors�gsdatabase, hvoraf den st�rste er clinicaltrials.org.

Senere kom der en lov�ndring i USA, som gjorde at man end ikke kunne starte en godkendelsesprocedure med mindre medikamentet var blevet registreret i databasen.

Men registrering er ikke det samme som offentligg�relse af data.

�Det n�ste skridt m� v�re, at vi skal have adgang til de fulde protokoller fra de kliniske tests,� siger Hrobjartsson.

�Og det ville selvf�lgelig v�re fantastisk dejligt hvis Danmark ville v�re foregangsland og starte med det, men generelt m� nok regne med at det kr�ver en international indsats.�

L�gemiddelstyrelsen �nsker ikke at kommentere problemstillingen generelt, men siger at hvis der er ny viden om et produkt p� markedet i Danmark, som kunne �ndre vurderingen af dets effekt og sikkerhed, s� vil de unders�ge, om man skal sl� bremserne i.

Det har heller ikke v�ret muligt at f� en kommentar fra pfizer.dk.

Det er hans geners skyld

2009-11-15T15:31:00.003+01:00

Det er nogle gange fascinerende at se, hvordan fordomme, fejlt�nkning og vaneargumenter kan hobes op og blandes sammen i s� h�j en grad, at resultatet bliver en hel katedral af misforst�et videnskab. Lad mig tage en aktuel sag fra Italien: I Trieste har en dommer givet en morder ved navn Abdelmalek Bayout en reduktion i sin f�ngselsdom, fordi forsvareren mente, at den tiltalte har en genetisk mutation, der �ger aggressiv adf�rd. Retssagen har v�ret omtalt i flere medier, fordi den konstituerer den f�rste sag i Europa siden anden Verdenskrig, hvor et adf�rdsgenetisk argument er blevet tilgodeset i en strafudm�ling.

F�rste �benlyse m�rkv�rdighed ved dommen var, at den genetiske mutation blev brugt som et argument for at mildne straffen, ikke til at �ge den, ligesom man gjorde det i de gamle dage, da sindssyge, �ndssvage og kriminelle rask v�k blev dr�bt med argumentet om at de alligevel ikke kunne reddes. At sende en morder hurtigere ud p� gaden igen, fordi man kan v�re sikker p� at han ikke har styr p� sine aggressioner, er da ogs� en original udgang af sagen. Det svarer if�lge genetikeren Steve Jones til at sige, at m�nd (det vil sige dem med et Y-kromosom) f�r en mildere straf end kvinder, fordi man jo ved at 90 pct. af alle mord beg�s af m�nd. Eller til at mene, at fulde mennesker ved rattet skal have en mildere straf, hvis de kan bevise at de er alkoholikere.

Jeg er f�dt doven, og hvis mine gener kan bevise det, s� vil min chef ikke kunne fyre mig. Det ville da v�re l�kkert, hvis man kunne klare sig igennem livet med den slags argumenter. Den st�rste fejl ved dommen er derfor nok troen p� en genetisk determinisme, alts� ideen om, at man kan undslippe ansvar for egne handlinger, fordi universet er deterministisk, fordi Gud, F�dreland eller Generne har deres egne foreskrevne regler. Dommeren Paolo Alessio Vern� sagde efter dommen, at han var specielt p�virket af forsvarerens henvisning til en videnskabelig unders�gelse, efter hvilken Bayout har en mutation i neurotransmitter-enzymet monoamine oxidase A (MAOA), som allerede i 2002 var blevet associeret med aggressivitet og kriminel adf�rd hos unge drenge i en misbrugssituation.

Her kommer vi s� til en lige s� alvorlig, men mere forst�elig misforst�else hos dommeren, nemlig at s�tte lighedstegn mellem en association og en �rsag. Langt de fleste genetiske tests kan fort�lle lige s� lidt om en mands adf�rd, som hans l�nningspose kan sige noget om hans politiske holdning. Den kan m�ske give et hint, men heller ikke mere. Som professor Nita Farahany fra Vanderbilt Universitet i USA siger: �Pointen er den, at adf�rdsgenetik endnu ikke findes. Vi kan ikke forklare individuel adf�rd, kun store statistikker for populationer.� Forskeren bag det syv �r gamle associationsstudie, professor Terrie Moffitt fra King's College London, sagde i en kommentar til dommen, at resultatet desuden let kan v�re ubrugeligt, fordi man altid skal korrelere med etniciteten i den slags associationsstudier (Bayout er algierer), hvilket ikke er blevet gjort i denne sag.

At sagen kommer fra Italien, g�r den heller ikke mindre prek�r. Det var her l�gen Cesare Lombroso i det sene 1800-tal udviklede skolen for 'positivistisk kriminologi' ved at m�le n�sel�ngde og t�lle pandefolder hos de f�ngslede. Lombroso mente, at kriminalitet var arvelig, og troede p� den evolution�re rekapitulation - en teori, der antog at menneskefostre gennemg�r tidligere evolution�re stadier, fra fisk til menneske s� at sige, for til sidst at n� frem til det glori�se slutm�l: den hvide mand. De kriminelle, kvinder og de vilde var 'atavister', som var g�et evolution�rt i st�. De var primitive halvmennesker, som skulle h�ndteres med videnskabelig pr�cision, og deres negative p�virkning p� menneskesl�gten skulle modg�s l�bende med selektivt avl, ogs� kaldet eugenik. Det er en historie, hvis historiske lavpunkt, man kender fra nazitysklands Wannseeprotokol.

I �vrigt er denne historie et klassisk eksempel p�, hvordan videnskabelige fremskridt sj�ldent luger ud i vanet�nkning og fordomme. Da biologer efter genopdagelsen af Mendels arbejde fandt ud af, at rekapitulationsteorien ikke var rigtig, erstattede man den med neoteni-teorien, som groft sagt siger det modsatte, nemlig at mennesker i stigende grad bibeholder deres embryoniske tr�k (stort kranie, lille k�be, parallel storet�, h�rl�shed p� kroppen, etc,) i forhold til aber og andre �laverest�ende� dyr. Ikke desto mindre kunne neoteni-teoriens fader, Louis Bolk, i 1926 konkludere at �det er muligt for alle andre racer at n� til toppen af denne udvikling, som nu er besat af den hvide race.� Videnskaben kommer og g�r, men racismen den best�r.

Gener har en m�rkelig attraktion p� folk. De p�st�s at forklare alt, hvad et menneske g�r og laver. Men man glemmer helt, at der ogs� er noget som hedder opv�kst, sociale k�r, held, uheld, og ikke mindste fri vilje. Desuden er gen-centrismen gang p� gang blevet dekonstrueret til at v�re et luftkastel af �nsket�nkning og ekstrem forsimpling. Molekyl�rbiologer har mange gange fors�gt at forklare, at gener faktisk ikke er meget mere end et l�st koncept for nogle komplicerede h�ndelsesforl�b i cellerne. De er ikke �sagens kerne�. De er �nsket om, at man kan tale om en kerne. Og hvis man virkelig vil holde fast i ideen om, at al adf�rd har en genetisk base, burde man s� ikke i �gte positivistisk �nd sende skylden videre til vores atomer og elektroner i kroppen? Det er jo dem, generne er lavet af. M�ske ligger �kernen� i vores adf�rd endda i kvantemekanikken og i usikkerhedsprincippet. Det var vist ogs� en tysker, der formulerede det f�rst, var det ikke?

Er termodynamik vejen til rimelige chefl�nninger?

2009-11-13T15:16:00.001+01:00

Findes der ideale gager ligesom der findes ideale gasser? En kemiker foresl�r at bruge termodynamik og informationsteori i beregningen af chefl�nninger.

L�s hele artiklen som pdf

Den nyliberale kapitalisme er blandt andet kendetegnet ved enorme forskelle i indkomst. Forholdet mellem en gennemsnitsl�n i en amerikansk virksomhed og direkt�rens gage inklusive bonus og optioner var i 1970'ernes USA ca. 1:32. I dag er det 1:344. I Europa ligger forholdet i omegnen af 1:30, mens det i Japan ligger p� 1:12.

Mange synes, at det er uretf�rdigt, is�r efter finanskrisen, og for at tage luften ud af de gyldne faldsk�rme, der kom med bankpakkerne, har Obama da ogs� sat en �vre gr�nse for, hvad en CEO m� tjene, n�r firmaet modtager statslig hj�lp.

Nu foresl�r en kemiingeni�r fra Purdue universitetet i Indiana at bruge begrebet om maksimum entropi fra den statistiske mekanik til at fordele en virksomheds l�nninger p� den mest retf�rdige m�de. If�lge sin metode mener professor Venkat Venkatasubramanian at kunne beregne den ideelle l�n for en CEO til at ligge p� mellem otte og 16 gange mindstel�nnen i firmaet, alt efter virksomhedens st�rrelse.

�Som vi alle ved, er fairness et fundamentalt �konomisk princip for et frit og effektivt marked,� siger Venkatasubramanian i forbindelse med offentligg�relsen af artiklen i fagbladet Entropy.

�Fairness er s� afg�rende, at vi har installeret alskens regulative mekanismer for at undg� monopoler, hemmelige aftaler og insiderhandler. Det er derfor �benlyst fornuftigt, ja, beroligende, at finde ud af, at maksimeringen af fairness, og dermed maksimeringen af entropi, er betingelsen for at opn� �konomisk ligev�gt.�

Passer fint til data
I et frit marked vil man (ideelt set) n� en optimal distribution af l�nninger gennem en fortsat udveksling af ansatte og job, indtil en slags ligev�gt er opn�et, hvor alle deltagere f�ler, at de har maksimeret deres egen v�rdi. Dette er i liberal forstand 'fair', og selvf�lgelig umuligt at opn� i virkeligheden. Men ikke desto mindre er det interessant at vide, om man kan komme frem til denne ideelle fordeling ad teoretisk vej.

Og det er netop, hvad princippet om maksimal entropi kan svare p�. Det siger, at hvis man st�r i en situa�tion med mangelfulde informationer om mange enheder i et system, s� vil den mindst sk�ve fordeling af 'uvidenheden' svare til netop den konfiguration, som har den st�rste entropi knyttet til sig. Oversat til �konomi, betyder det, at den mindst sk�ve fordeling af profitten m� v�re den, hvor entropien er st�rst, og det betyder s� if�lge matematikken, at fordelingen af profitten skal v�re t�t p� log-normal (dvs. normalfordelt p� den logaritmiske skala).

Den faktiske l�nfordeling i de fleste lande viser sig at passe fint for de nederste 90-95 procent af l�ntrinnene, hvorimod de �verste 5-10 procent snarere f�lger en power-law-fordeling (dvs. hurtigere end eksponentielt). Det kan selvf�lgelig fortolkes som enten, at modellen er forkert for top-ledelsen, eller at topledelsen skal ned i l�n.

Venkatasubramanian foresl�r det sidste og p�peger desuden, at dollarmultimilliard�ren og erhvervsmanden Warren Buffet, som altid har v�ret en udtalt kritiker af overdrevne l�nninger, med en chefl�n p� otte gange mindstel�nnen i sit firma Berk�shire Hathaway, er den eneste, der ligger t�t p� idealen. Topcheferne i resten af Top 50 firmaerne har i gennemsnit en ratio p� 1:1.057, dvs. 129 gange over den ideale v�rdi.

Naiv id�
Ikke alle er lige begejstrede over Venkatasubramanians id�. Lederen for Center for Eksperimentel �konomi p� K�benhavns Universitet, Jean-Robert Tyran, kalder forslaget langt ude.

�Det er ganske naivt at tage nogle ligninger fra termodynamikken, klaske betegnelsen 'fairness' p� dem og s� p�st�, at det vil give mening for det virkelige livs �konomiske relationer,� siger han.

If�lge Tyran kan fairness betyde mange ting. Hvis ideen er, at et fair vederlag for en medarbejder skal v�re proportionalt med det relative bidrag til virksomhedens succes, s� skal chefen m�ske have mere.

�T�nk p�, hvor meget profitten g�r op og ned i et multinationalt firma som Nestl�, hvis CEO?en g�r et godt eller et skidt stykke arbejde, i forhold til fabriksarbejderen, der st�r ved samleb�ndet og fylder kaffen p� d�se,� siger Tyran. �At kende forskel p� den enkeltes bidrag til f�lles profit er derfor sv�rt, hvis ikke umuligt, at finde ud af.�

Astronomiske CEO-l�nninger kan ogs� skyldes et marked, hvor vinderen tager det hele, ligesom i hasardspil eller i Champions League. �Hvis en CEO ikke vinder, s� vil en fyring v�re det rette svar - ikke at regulere hans l�n,� siger Tyran.

Ikke desto mindre er Venkatasubramanians forslag et friskt pust i et fagomr�de, der har stigende problemer med at forklare og forsvare sig selv. En tv�rvidenskabelig tilgang som denne kan i l�ngden m�ske hj�lpe os med at finde ud af, hvad vi i f�llesskab accepterer som retf�rdigt, og hvad ikke.

Computernes sidste gr�nse

2009-11-06T14:18:00.004+01:00

If�lge Moores Lov bliver computerchips dobbelt s� kraftige cirka hvert andet �r. Ny forskning viser imidlertid, at denne lov vil m�de sin teoretiske gr�nse om 65 �r - senest.

L�s hele artiklen som pdf

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

I l�bet af de sidste 60 �r er antallet af transistorer p� en chip, og dermed computernes effektivitet, fordoblet cirka hvert andet �r, Det kaldes Moores Lov efter Intels medgrundl�gger, Gordon Moore, der forudsagde f�nomenet i 1964. En lang r�kke nye ideer og smarte teknologier har bekr�ftet sp�dommen, men der er ikke nogen grund til at antage, at 'loven' holder evigt: Den er, n�r alt kommer til alt, en funktion af menneskers opfindsomhed, og ikke en naturlov.

Moore selv sagde i 2005 at v�ksten nok vil stoppe om 10-20 �r, fordi transistorerne begynder at komme ned p� atomar skala, hvor kvanteeffekter �del�gger informationen. Andre, som f.eks. Pat Gelsinger fra Intel, mener dog, at menneskers opfindsomhed er st�rre end det: Man kunne bygge chipsene i lag, bruge andre molekyler eller bygge kvantecomputere, og dermed forts�tte den eksponentielle v�kst mange �rtier endnu.

Men hvad er den teoretiske gr�nse for, hvor hurtigt fremtidens computere kan regne? Det har de to fysikere Lev Levitin og Tom Toffoli fra Boston Universitet i Massachusetts unders�gt, og deres analyser viser, at den eksponentielle v�kst i teorien m� stoppe senest om 65 �r, og at det skyldes to f�nomener: Det ene er, at der findes en maksimal regnehastighed for en given m�ngde investeret energi og tid, og det andet fort�ller, at det tager et minimum af tid for en bit eller en qubit at skifte fra en tilstand til den anden. Begge s�tter fundamentale gr�nser for hvor hurtigt en computer kan operere.

Bremermanns gr�nse
Allerede i 1965 lavede den tyske matematiker Hans-Joachim Bremermann et estimat af beregnelighedens gr�nser. Han antog, at den er teoretisk givet ved at omdanne al masse til energi via Einsteins E=mc², og s� dividere med Heisenbergs usikkerhedsrelation, som angiver en nedre gr�nse for produk�tionen af en stabil bit per tidsenhed. Den universelle gr�nse for informationsraten per masseenhed beregnede han s�ledes til at v�re c²/h, hvor c er lysets hastighed og h er Plancks konstant. Det betyder, at man kan regne med maksimalt ca. 10⁴⁷ bits per gram per sekund.

Men if�lge Levitin glemte Bremermann, at kvantemekanikken tillader degenererede energi�niveauer, hvorved et system kan v�re i flere tilstande med samme energi.

�I sin analyse overs� Bremermann, at informationssignaler kan identificeres via andet end deres energi, f.eks. deres spin, deres ladning eller deres momentum,� siger Levitin.

�Derfor eksisterer der ikke nogen fundamental gr�nse for m�ngden af information, som kan overf�res af et fysisk system med en given energi per tidsenhed. Til geng�ld findes der en fundamental gr�nse for antallet af operationer, som et s�dant fysisk system kan udf�re per tidsenhed.�

Den gr�nse er givet ved det s�kaldte Margolus-Levitin teorem, som blev formuleret i 1998. Det siger, at hvis man tilf�jer en ekstra Joule af energi til en computer, vil den aldrig kunne �ge hastigheden med mere end 6 � 10³³ operationer per sekund. Sammenholdt med den kvantemekaniske hastighedsbegr�nsning p� grund af usikkerheden af kvantetilstande, er der nu klarhed om de teorier, som s�tter fundamentale gr�nser for beregneligheden. Og i deres nye artikel i Physical Review Letters viser Levitin og Toffoli at der i princippet intet er i vejen for, at gr�nserne kan n�s.

I en kommentar til Ingeni�ren siger professor Seth Lloyd fra MIT, at artiklen er et elegant stykke arbejde. �Der findes to gr�nser for, hvor hurtigt kvantetilstande kan udvikle sig. Den ene udtrykkes i form af energispredning via Heisenbergs usikkerhedsprincip, og den anden kan udtrykkes i form af den totale energi.�

Levitin og Toffoli viser nu, at det er muligt at komme vilk�rlig t�t p� begge af dem.

Evighedsmaskiner
Det er i teorien. Men if�lge medforfatter Tom Toffoli er der masser af problemer i praksis. Langt det meste af al den energi, som i dag anvendes i en beregning, forvandles til varme. Den er med andre ord spildt. I fremtiden kan den m�ske genbruges, ligesom bremseenergien i en bil kan genbruges til at oplade batteriet i bilen med.

�Forestil dig, at jeg vil sende en besked til dig ved at skrive den p� en mursten,� forklarer Toffoli. �Og s� kaster jeg murstenen til dig. Hvis jeg vil sende beskeden hurtigere, s� kaster jeg den bare hurtigere. Det koster alts� kinetisk energi at v�re hurtig. Men i teorien beh�ver du ikke at stoppe murstenen og spilde energien. Hvis du var smart, kunne du l�se beskeden mens den fl�j forbi, og s� ops�tte fjedre, som sendte den tilbage til mig. Det er genbrug. Og ingen naturlov forbyder genbrug.�

For 20 �r siden var det uinteressant at opfinde reversible teknikker til computerne, men i dag ser tingene anderledes ud. �Allerede nu kan vi med Pen�tium-processoren se, at friktionen begynder at betyde noget, og om ti �r kan vi ikke ignorere det,� siger Toffoli.

I approximationen af et ubegr�nset genbrug, ville man have en evighedsmaskine. Men det er der ikke noget principielt problem i, mener Toffoli:

�P� et tidspunkt samlede vi alle de store kanoner som Feynman og Wheeler for at bekr�fte, at det er muligt at lave reversible beregninger, fordi mange folk kom hen til os og sagde at evighedsmaskiner ikke findes. Men atomer har eksisteret i milliarder af �r, og de er perfekte evighedsmaskiner. Problemet er bare, at de ikke er maskiner, som kan give dig endel�s energi. De k�rer i sig selv, energien er bevaret, og elektronernes bev�gelse er uendelig.�

I praksis er der alts� stadig masser af rum til at udnytte energien bedre. Men det kr�ver nye opfindelser og helt nye ideer.

Moores lov slut om 65 �r
Den maksimale processorhastighed for en beregning er givet ved det s�kaldte Margolus-Levitin teorem, som siger at man kan f� maksimalt 4/h ~ 10³⁴ element�re operationer per sekund ud af en enkel Joule. Det er alt, hvad man under ideelle omst�ndigheder og uden varmetab ville kunne f� ud af et fysisk system.

I nutidens computere investeres cirka 10 femtojoule (10^-15J) ved en rate p� 10 GHz, hvilket svarer til cirka 10²⁴ element�re operationer per sekund per Joule. Forholdet mellem disse to tal, alts� mellem den faktiske effektivitet og den teoretisk �vre gr�nse er cirka 10¹⁰. Vi er med andre ord stadig ti milliarder gange d�rligere, end teorien tillader.

Hvis man anvender Moores Lov (beregningseffektiviteten stiger med det dobbelte hvert andet �r), vil det alts� vare cirka 65 �r, f�r vi n�r den teoretiske gr�nse. Men man skal huske p�, at man her g�r ud fra, at al den investerede energi bruges p� en beregning, hvorimod der i praksis er et stort spild. For at kunne bibeholde den eksponentielle v�kst m� smarte ingeni�rer derfor opfinde nye teknikker og/eller genbruge energien langt bedre.

Fattige er mere moderate end rige

2009-10-30T13:08:00.004+01:00

Amerikanske forskere har for f�rste gang lavet en kvantitativ kortl�gning af v�lgernes ideologiske st�sted. Den bekr�fter mange fordomme - men rummer ogs� overraskelser.

L�s hele artiklen som pdf

L�s artiklen med kommentarer p� ing.dk

Det er en yndet sport at g�tte sig til en persons politiske sympatier ud fra informationer om hans eller hendes sociale og materielle status. Som regel med gode resultater. Er han gift, g�r i kirke og har en fast, h�jtl�nnet stilling, er chancerne gode for, at han stemmer til h�jre for midten. Er hun single, ateist og lavtl�nnet akademiker, g�tter man bedst p� noget til venstre.

Sociologer og politologer har haft kronisk sv�rt ved at m�le f�nomenet statistisk, men if�lge Boris Shor fra University of Chicago er det nu lykkedes at lave en robust kvantitativ m�ling af det politisk-ideologiske spektrum hos amerikanske v�lgere og deres politikere ved at kombinere mange�rige sp�rgeskemaanalyser med faktiske afstemningsm�nstre i senatet.

Resultatet, som ventes at blive publiceret snart, er b�de bekr�ftende og forbl�ffende. De demografiske data bekr�fter den almindelige mistanke om, at m�nd i gennemsnit er en smule mere konservative end kvinder, og at deres pr�ferencer er mere diffuse. Det bekr�fter ogs� mistanken om, at evigt gifte mennesker er mere h�jreorienterede end aldrig gifte mennesker, og at mere religi�se personer er mere h�jreorienterede end mindre eller ikke-religi�se personer (se grafer).

I USA viser det sig desuden, at sorte og latinoer har samme gennemsnitlige ideologiske position lidt til venstre for midten, men at latinoer har en langt st�rre variation i deres politiske anskuelser.

Men der er ogs� resultater, som modsiger almene antagelser: Gruppen af de mest fattige og dem med kun den mest basale uddannelse er politisk set meget mere moderate end folk med en h�jere uddannelse eller med mange penge. Det er alts� ikke s�dan, at ekstremistiske holdninger f�des eller findes mest blandt folk fra d�rlige sociale og materielle k�r. Tv�rtimod er det prim�rt blandt de rige og h�jtuddannede, at man kan finde ekstreme politiske holdninger.

Desuden viser de demografiske data, at amerikanske v�lgere samlet set er mere h�jreorienterede end deres politikere, og at mennesker med en h�j uddannelse og med mange penge har tendens til at opdele sig i to lejre, svarende til de to store politiske partier.

Metodiske tricks

Analyser af folks ideologi har som regel haft den mangel, at de var selv-rapporterede. Det er en meget usikker metode, fordi sp�rgeskemaer kan forst�rke fordomme og arketyper, ud over at v�re meget afh�ngige af de aktuelle debatter, tid og sted. Politologer har derfor i stigende grad anvendt flerdimensionale sp�rgeskemaer, hvor man sp�rger om mange forskellige emner fra flere perspektiver, og s� fors�ger at korrelere svarene indbyrdes.

De mange studehandler, der laves i et parlamentarisk demokrati, g�r det desuden sv�rt at m�le politikernes egentlige ideologi, og politologer har derfor siden 1980'erne brugt en teknik der hedder 'ideal point estima�tion', der g�r ud p� at placere politikerne p� h�jre-venstre aksen ud fra, hvordan de har stemt til fremsatte lovforslag. Sammenf�rer man denne statistik med de flerspektrede sp�rge�skemaer (administreret af det s�kaldte Project Votesmart til b�de senatorer og v�lgere), f�r man et rimeligt konsistent billede af den ideologiske distribution af b�de v�lgere og deres repr�sentanter p� den politiske h�jre-venstre skala.

Det er, hvad Shor har gjort. Resultatet viser mange interessante ting om de enkelte politikere -bl.a. at Obama altid har v�ret blandt de mest liberale demokrater, og at New York-politikeren Dierdre Scozzafava, som er nomineret af det republikanske parti til en plads i senatet, er mere konservativ, end rygtet vil vide. Den viser ogs�, at Californien og Massachusetts er de mest liberale stater, mens Utah og Idaho er de mest konservative.

Mere generelt viser analysen, at politikerne i USA kun d�rligt repr�senterer deres v�lgere. Idet man har et topartisystem, er der en konstant underrepr�sentation af v�lgere, som befinder sig midt imellem de to partier, ligesom der er en konstant underrepr�sentation af v�lgere, som befinder sig til h�jre for republikanerne og v�lgere, som befinder sig til venstre for demokraterne. I Danmark, hvor det parlamentariske demokrati inkluderer flere partier i Folketinget, vil man derfor kunne g� ud fra, at repr�sentationen af v�lgerne er langt bedre end i det amerikanske senat.

Unders�gelsen tyder p�, at der findes fundamentale sociale mark�rer som i h�j grad bestemmer et politisk tilh�rsforhold. Folk er netop ikke karakteriseret ved at v�re frie individer der shopper rundt blandt politiske tilbud. Tv�rtimod lever den sociale og materielle arv i bedste velg�ende. Men ikke kun det: der findes en klar opdeling i ideologiske klynger, som forskerne indtil videre ikke forst�r, hvorfor de dannes. Det er for eksempel ikke klart, hvorfor �kologisk t�nkning h�nger sammen med �nsket om mere magt til fagforeninger. Ikke desto mindre er det tilf�ldet hos b�de v�lgerne og politikerne.

Semenyas sejr

2009-10-23T13:44:00.002+02:00

Sydafrikaneren Caster Semenya vandt VM-guld i kvindernes 800 meter l�b i Berlin denne sommer. Hun l�b 1:55,45 i finalen, hele otte sekunder bedre end �ret f�r. Straks h�rte man rygter om hendes dybe stemme og st�rke muskulatur, hvilket fik det internationale atletikforbund IAAF til at kr�ve en doping- og k�nstest. Uden samtykke havde sydafrikanske l�ger dog for l�ngst lavet en k�nstest af den 18-�rige atlet. Den viste, at hun har interne testikler, ingen �ggestokke, ingen livmoder og producerer store m�ngder testosteron. Semenya selv vidste intet. Hun troede, at hun var kvinde.

Der er mange m�rkelige aspekter ved denne historie. Var det guldfeber eller et p�st�et hensyn til atleten, der fik den sydafrikanske idr�tsorganisation ASA til at hemmeligholde resultatet? Hvis det sidste var tilf�ldet: Hvorfor s� teste? Og hvorfor k�nstester IAAF, n�r de siden 1992 har afskaffet at k�ns�teste atleter? Men ogs� andre og mere fundamentale sp�rgsm�l tr�nger sig p�. N�r en mand sl�r rekord, er der m�ske mistanke om doping, men aldrig om hans seksualitet. N�r en kvindelig atlet s�tter en rekord, er der straks mistanke om hendes status som kvinde. Hvorfor det?

En �rsag er selvf�lgelig, at m�nd ofte er hurtigere end kvinder, s� hvis en kvinde stiller op som mand, g�r det ikke s� meget, som det omvendte. Men er en mand med en tredobbelt m�ngde naturlig testosteron ikke ogs� unfair? Og hvorfor er XYY-m�nd eller XXYY-m�nd ikke lige s� stigmatiserede som 46-XX og XXY'erne, de tvek�nnede eller hermafroditterne? Faktum er nemlig, at identitets- og k�nsbestemmelsen af et menneske er langt mere bredspektret end tidligere antaget. Alene anatomisk set, siger forskere, findes der fem-seks forskellige k�n blandt mennesker. Inkluderer man den hormonelle og genetiske diversitet, er tallet endnu h�jere. Men i sporten arbejder man kun med to.

If�lge biologen Anne Fausto-Sterling har 1,7 procent af alle mennesker blandede anatomiske komponenter. Alene her i landet g�lder det alts� for cirka tre gange s� mange mennesker som det registrerede antal danske katolikker. I realiteten lever vi alts� ikke bare i et multikulturelt samfund. Vi lever i et multik�nnet samfund. Men hvor der er religionsfrihed, er der ikke k�nsfrihed. Hvis l�ger eller for�ldre har en mistanke om tvek�nnethed eller andre k�ns�anatomiske afvigelser fra normalen, har praksis v�ret en tidlig 'kirurgisk korrektion' af barnet, og da det er nemmere at sk�re v�k end at s�tte p�, er mange interseksuelle mennesker endt som kvinder.

Det kan derfor betragtes som dobbelt uretf�rdigt, at mange kvindelige atleter med en partiel maskulinitet - hvad enten denne skyldes genetiske, hormonelle eller sociale mark�rer - risikerer at blive 'opdaget' og stillet til skue, n�r de vinder en medalje i sport. Konsekvensen er stigmatisering og identitetstab. Det er ikke uden grund, at den olympiske komit� og IAAF (i princippet, ikke i praksis) har udfaset denne kr�nkende adf�rd, og er g�et over til at uddele flere medaljer i stedet. Man burde faktisk kr�ve, at pamperne fra de forbund, der ikke overholder egne retningslinjer, selv tr�kker bukserne ned, n�r de uddeler medaljer.

Men selvf�lgelig er problemet meget st�rre end det. S� l�nge der ikke i hele samfundet er en accept af, at interseksualitet findes, og at sk�nhed kan v�re mange ting, s� l�nge kan man ikke forvente, at Semenyas sejr bliver fejret som det, den er - en imponerende bedrift. Til november afg�r IAAF om Semenya kan beholde sin guldmedalje. Men det kan n�sten v�re lige meget. Hun er traumatiseret, holder sig v�k og vil sandsynligvis aldrig l�be igen.

S�vnteori v�kker diskussion blandt forskere

2009-10-22T13:29:00.000+02:00

S�vnteoriernes 'nul-hypotese' har skabt fornyet debat: M�ske er s�vnens funktion simpelthen at sikre, at vi kun er aktive, n�r det er til fordel for organismen.

L�s hele artiklen som pdf

Den simpleste forklaring p�, hvorfor vi sover, er, at vi s� ikke beh�ver at v�re v�gne. Eller videnskabeligt formuleret: S�vn er en tilstand af adaptiv inaktivitet. Dens evolution�re funktion er at sikre, at vi kun er aktive, n�r det er til fordel for organismen, dvs. n�r der skal jages og spises, eller n�r det er tid til sex. Det koster energi at bev�ge sig, og s�vn er derfor ligesom en pausesk�rm, som sl�r til, n�r der ikke er vigtigt arbejde, der skal udf�res.

S�vnforskerne Chiara Cirelli og Giulio Tononi fra University of Wisconsin i Madison har kaldt denne forklaring for s�vnteoriernes 'nul-hypotese'. Den er blevet formuleret med fornyet kraft af psykolog Jerry Siegel fra UCLA i en artikel i fagbladet Nature Reviews Neuroscience, og har kastet en masse diskussioner af sig. Selvsagt er de fleste kolleger uenige med Siegel, fordi de fremherskende s�vnteorier alle g�r ud fra, at vi har brug for at sove; at s�vn har en regenerativ funktion, der skal reparere og genoplade kroppen.

Genopbygning og genoplevelse
Den dr�mmende REM-s�vn, som f�r vores �jne til at flakke under �jenl�gene, er f.eks. blevet koblet til genopbygning af hjernens neurotransmittere og til proteinsyntesen. Andre s�vnteorier, helt tilbage til Freud, peger p�, at man i s�vnen genoplever dagens h�ndelser og gennemspiller dem igen for at huske dem.

I en ny artikel i Nature Neuroscience peger professor Gy�rgy Buzsaki og hans kolleger fra Coll�ge de France s�ledes p�, at der findes et helt r�bekor af sm� hjerneb�lger i hippocampus kaldet 'sharp wave ripples', som under fase-3 s�vn sender informationer til storhjernen, som er det sted, hvor langtids-hukommelsen bliver lagret og konsolideret.

Stadig andre teorier mener, at s�vnens vigtigste funktion er en opdatering og reparation af immunsystemet. N�r vi er svage eller syge, sover vi mere end normalt. Og det viser sig i fors�g med rotter, at s�vnmangel f�rer til tab af hvide blodlegemer, hvilket har stor indflydelse p� immunsystemets evne til at holde sygdomme v�k fra kroppen.

At sove eller ikke at sove
Siegel har dog en pointe. En l�ve sover 15 timer i d�gnet, fordi det ikke tager s� lang tid at jage, mens en giraf kun sover fem timer i d�gnet, fordi det er vigtigt at v�re p� vagt.

Det er ogs� nogenlunde oplagt, at bj�rnen og pindsvinet g�r i dvale, n�r der ikke er mere at spise, og det varme vinterhi kalder. For hvad skulle de ellers g�re? Det er ogs� helt o.k., at l�vsangeren ikke sover i flere dage, n�r den skal tilbagel�gge flere tusinde kilometer fra Sahel til Sk�ne.

Siegels hypotese ville v�re bekr�ftet, hvis der fandtes dyr, som slet ikke sover, fordi de har brug for at v�re v�gne hele tiden. Og det er, hvad han ser hos visse havpattedyr.

Migrerende dr�berhvaler kan strejfe rundt i flere uger ad gangen, uden at de p� noget tidspunkt bliver tr�tte. Hvalrosser har vist sig at v�re v�gne i flere dage i tr�k, selvom de er m�tte og ikke har noget at tage sig til, og delfiner har altid mindst den ene halvdel af hjernen t�ndt, for, som han skriver, blandt andet at "undg� at sv�mme ind i ting".

Men hvad der er et halvtomt glas for nogle, er et halvfyldt glas for andre. If�lge Cirelli og Tononi er delfinernes specialiserede evne til at koble den ene hjernehalvdel fra netop et bevis p�, at s�vn er essentiel og ikke kan fjernes helt.

Men der er ogs� andre modeksempler. Visse travle gnavere og tr�kfugle snupper sig gerne en hurtig korttidsdvale (kaldt torpor) med nedsat metabolisme, n�r de kan f� plads til det i kalenderen. Det tyder mere p�, at s�vn er en livsvigtig funktion, og s�ges kompenseret for, selvom betingelserne ikke m�tte v�re til det.

De faglige diskussioner om s�vnens betydning er meget mere tekniske og komplicerede, end det er beskrevet med disse f� anekdoter. Men de fort�ller i hvert fald, at diversiteten af s�vnadf�rd er meget stor blandt pattedyr, og at s�vnens adaptive fordele kan v�re meget forskellige fra art til art.

Hvad den dybere mening med s�vnen s� egentlig er, st�r stadig i det uvisse. M�ske er de mange teorier blot forskellige aspekter af en og samme sag. M�ske er sandheden en kombination af dem alle, og velbeskrevet i ordsproget om, at arbejde g�r s�vnen s�d.